Neyra fortøjrede den lille båd med hurtige, erfarne bevægelser, idet den gled langs den lille bådebro. Der gik ganske få sekunder før en lille dreng på kom springende med hænderne fremme; "Havnepenge!" Hans lille hat faldt næsten ned i øjnene på ham, mens han løb.
Omkring livet havde han en slidt bæltetaske i ruskind, der ganske rigtigt havde Lazura-byens mærke på - han var garanteret en af de lakajer havnefogeden havde til at indkræve havnepladspenge fra besøgende. Hun måtte grave dybt i den lille lædersnørrepose hun havde hængende i sit eget bælte efter en mønt, som hun lagde i drengens fremstrakte hænder. Han var væk igen, ligeså hurtigt som han var dukket op, uden tvivl for at aflevere den tjente mønt hos havnefogeden. 
Neyra himlede med øjene og gik af gangbroen mod den port der førte op i selve byen, uden at se tilbage på den lille anonyme jolle hun var kommet med. 

Byen summede af aktivitet, da hun krydsede gennem byporten og de mange sanseindtryk ramte hende med ét; duftene, lydene, synet af de travle mennesker. Det var ikke helt så slemt som i de større byer, Balzera og hovedstaden. Lazura var også knap så præget af klasseskel i form af slumkvarterer og rigere kvarterer - der var mere lighed, hvilket Neyra syntes om.
I Neyras øjne var det også en smukkere by, omgivet af floden og vandfaldene, der gjorde at byen konstant var indhyllet i en let dis som virkede næsten magisk.

Hun ville være nødt til at overnatte i byen, så mens hun gik gennem gaderne lod hun blikket feje over de mange facader og butikker, på udkig efter én. Hendes tænder løb nærmest i vand da hun nåede en bagerbutik med vinduet stuvende fyldt med de lækreste brød, boller og kager. Hun øjnede en lille bærtærte øverst i højre hjørne og gik helt i stå foran vinduet.

Elverly var så kedelig så ensformig at det gjorde helt ondt. Alia manglede noget frihed. Frihed hun fandt i Dianthos, men der var lukket for elvere så hvad var det næst bedste? En anden by der var fuld af liv. Det liv hun ikke fik i Elverly. Druk, hor, godt humør, og bare en hel masse mennesker. Elverly var den samme sang som altid, der skete aldrig noget spændende. Elverne passede mest sig selv og hun manglede noget at tage sig til. Hun havde faktisk aldrig rigtig sat sine ben i Azurien, ikke sådan rigtig. Det havde kun været meget hurtigt hvis hun skulle aflevere en last. Hun havde aldrig bevæget sig af dækket og kigget rundt på befolkningen, eller på de butikker der var der. Nej der skulle ske noget og det skulle altså være nu!

Hun havde været i flodbyen i nogle timer nu og hun kunne faktisk godt lide det. Den ulmede af liv og det var lige noget for hende. En søkvinde som hende manglede liv og noget at tage sig til. Hendes rederi var så godt som tomt, på grund af forbudet mod elver i Dianthos. Det var en skændsel for det var der hun arbejde og havde sit levebrød. Det var et godt rederi og hun var ret populær men der skulle også krystaller i posen lige meget hvordan tingene så så ud.
Som altid gik den høje hvide kat ved siden af hende. Buen var på ryggen og hun havde langt om længe slået et stands. Måske skulle hun få noget at spise, hun var begyndt at blive en smule sulten. Som hun kom i nærheden af bagerforretningen begyndte hendes mave at knurre grundet lugten. Ja det var vidst på tide at hun fik noget at spise. Hun lagde mærke til en person der stod og kiggede ind af vinduet, gad vide om hun havde opdaget noget lækkert. Det kunne jo være at der var mere end bare en bid brød hun kunne spise. Egentlig var hendes hals også tør, så en god øl ville altså heller ikke være helt af vejen.

Meget bevidst om den manglende tyngde i hendes pung, trådte Neyra alligevel hen mod døren efter at have bidt sig ubeslutsomt i læben, mens hun stod foran vinduet et øjeblik. Netop da hun skulle til at trykke håndtaget på den velholdte trædør ned og træde ind i det velduftende bageri, blev hendes opmærksomhed fanget af et eller andet, der ikke var som det skulle være. Der gik et splitsekund, hvor hun ikke kunne placere årsagen til fornemmelsen og hendes hånd svævede over dørhåndtaget, mens hun igen vendte sig tilbage mod den brostensbelagte gade, før hun i periferien af sit synsfelt opdagede det kæmpemæssige kattedyr, der kom valsende. Ved dens side gik en ung kvinde, som Neyra ved nærmere eftersyn, i takt med at begge væsener kom nærmere, til sin overraskelse kunne konstatere havde elverlignende træk. 
Det var sjældent at møde elverne i byer, specielt med tanke på situationen i Dianthos for øjeblikket, så Neyra trådte helt væk fra døren og lænede sig i stedet mod murværket ved siden af den. Alt imens iagttog hun nysgerrigt det umage par, der nærmede sig bagerbutikken, med øjnene skjult i skyggen af den brede ruskindshat. I sit korte liv havde hun allerede oplevet mange mystiske ting - sandsynligvis langt flere end mange unge kvinder på hendes alder - men aldrig havde hun set et kattedyr som det der nu gik ned af gaden som en hund i snor.
Katten skarpe kløer, brede kranie, som vidnede om mange skarpe tænder, og årvågne blik, samt kvindens bue gik ikke Neyras næse forbi, og hun gjorde så vidt muligt ikke yderligere for at gøre opmærksom på sig selv. Hun dog var ganske klar over at kvinden havde set hende og mødte ubekymret hendes blik med et afmålt nik til hilsen.

Den unge kvinde bevægede sig over til døren, lige der hvor Alia skulle ind. Hvad skulle det nu til for... Hvis hun skulle ind måtte hun jo gå ind. I stedet vendte kvinden sig om og kiggede på hende og katten. Der efter kom der et nik. Alia løftede det ene øjenbryn og nikkede igen som hilsen. Hun stod stille og ventede på at kvinden ville gå væk eller gå ind. Hun kunne jo ikke stå der hele tiden, og folk skulle vel også ud af butikken. Hun lod blikket gå ind af ruden for at se om der var nogen der inde, umiddelbart så det ikke sådan ud hvad hun kunne se. Det gav dog ikke denne person lov til at blive stående. Maven knurrede igen og hun begyndte at trippe lidt. "Skal du stå der hele dagen eller må man komme forbi?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede på hende. Hun tog sig lidt til maven og kiggede ned i jorden. Hun var virkelig begyndt at blive sulten, måske var brød ikke den rigtige vej, måske en bid solid mad og en god øl ville være bedre. Nej nu havde hun altså lagt sig for at ville ind i bageren. Det kunne jo være der var en form for kage hun også kunne spise. Det var altså bedre end ingen ting.
Katten satte sig ved siden af hende og stirrede på kvinden. Den virkede ikke fjendtlig men sad roligt og afventede hvad der skulle ske.

Neyra, der troede at hun var trådt langt nok fra døren til at det ikke lod til at hun blokerede den, blev ærlig talt en lille smule forfjamsket, da elverkvinden henvendte sig til hende fordi hun var i vejen. Pis. 
Hele pointen med turen til den smukke flodby havde været at skaffe sig information om hvad der foregik rundt omkring i i verden, og muligvis rygter om hvilke pirater der hærgede hvor, hvilke landsdele man skulle undgå og så videre. Desuden ville det være en velkommen bonus hvis hun kunne få hyre på et skib et sted. Hun havde brug for at holde lav profil. 
Og en elverkvinde med en kæmpe-misser holdt sgu ikke lav profil.

Neyra trådte nonchalant et skridt til siden, mens hendes hjerne et øjeblik arbejdede på højtryk efter de rigtige ord. Hende blik faldt igen på det enorme kattedyr, hvorefter hun gjorde en indbydende armbevægelse mod bageridøren: "Goddag, beklager jeg var i vejen. Jeg var blot betaget af din imponerende følgesvend," forklarede hun med sit allermest venlige toneleje og et charmerende, skævt smil.
"Jeg var faktisk selv på vej ind," tilføjede hun og åbnede døren for den fremmede - og katten, hvis den vel at mærke skulle med ind...? Det ville sandsynligvis skræmme livet at den stakkels ekspedient, og Neyra skød læberne lidt til siden for ikke at smile ved tanken.

Meget afventende kiggede hun på kvinden. Havde hun mistete talevnen eller havde hun ingen? Det var svært at svare på, men forhåbentlig ville hun få svar på det. Katten gabte og kiggede op på Alia. Alia lagde en hånd på hovedet af den og kiggede lidt rundt. Der var andre blikke der holdte øje med dem, måske hun ikke skulle have ladet den komme med. Hun bukkede sig ned i øjenhøjde med den og smilte lidt. "Smut hen til skibet, det er vidst ikke så smart at du er her. Du er mere sikker der." uden så meget som at blinke rejste katten sig op og bevægede sig samme vej som de var kommet.
Dog havde kvinden sagt noget i mellem tiden som Alia havde hørt. Det var jo ikke fordi de stod 10 meter fra hinanden. Hun rejste sig op efter at have set om katten kom godt afsted. Hun vendte sig om og smilte til kvinden.
"Nå ja hun er en god kat. Altid så loyal." kom det fra hende og pegede bag sig i håb om at pege på katten. 
Som kvinden åbnede døren trådte Alia frem og bevægede sig ind i den velduftende bager. Det var længe siden hun havde fået nybagt brød der lige var kommet ud af en ovn. En kage ville heller ikke være helt af vejen, hun havde jo krystaller nok til det. Måske hun skulle overgive sig selv og lade en kage komme med i købet. "Mange tak" kom det venligt fra hende og stod og ventede lidt på ekspedienten havde tid til at tage imod hende. Hun vendte sig lidt om imod kvinden og kiggede derefter på hatten. Gad vide om hun var pirat eller sådan noget, eller også havde hun bare en virkelig god tøj smag. Hvem vidste, ud over kvinden selv.

Med et hævet øjenbryn så Neyra et øjeblik efter det enorme hvide kattedyr, før elverkvinden igen tiltrak sig hendes opmærksomhed med en kommentar om kattens loyalitet, og gik ind i bagerbutikken. Der lød enkelte overraskede udbrud fra kattens retning, når folk fik øje på den, men ellers var gaderne halvtomme og fredeligt stille, da Ney fulgte efter elverkvinden ind i bagerbutikken, til sin næses store fornøjelse. Hun nikkede smilende til elveren, da denne takkede og lod diskret blikket glide hen over hendes påklædning, våben og holdning. Der var ingen tvivl om at kvinden ville være i stand til at håndtere sine våben på udsøgt vis.
Nogle få kunder stod i kø foran disken, og bag den brede bagerkone, der sørgede for at ekspedere kunderne, bugnede hylderne af brød og søde sager. Neyra øjnede endnu engang jordbærtærten, men besluttede sig for at være lidt fornuftig med sine tilbageværende krystaller. Der var en grund til at hun var kommet til byen, og det var ikke for at mæske sig i små fine kager, som en snerpet adelsfrue. Nej, hvis ikke hun snart fik hyre på et skib, så ville hun ikke have krystaller nok til at kunne mæske sig i noget som helst. Tanken sved lidt, specielt fordi hendes økonomiske situation var selvforskyldt. Eller rom-forskyldt.
Hun bemærkede elverkvindens vurderende blik og håbede ikke at hendes tøj var alt for afslørende. Hun havde forsøgt at klæde sig nogenlunde anonymt, men stadig signalere at hun kunne tage fat, når der skulle arbejdes. Der var dog ikke noget at stille op med hatten. Den var som den var. 
For at undgå akavet stilhed, mens de andre kunder fik og betalte for deres varer, besluttede Neyra sig for at præsentere sig; "Mit navn er Neyra, i øvrigt," sagde hun og lettede lidt på hatten, før hun rakte hånden frem til at håndtryk.

Egentlig tog Alia sig ikke af udbrudene der kom fra folk, hun var ved at være vant til det efterhånden. Nej hellere se lidt positivt på tingene, og ikke lade de negative udbrud fylde for meget. Katten gjorde jo ingen ting, med mindre hun sagde den skulle hvilket var aldrig. Egentlig havde hun heller ikke brug for at give angrebs ordre til katten, det var nok også derfor hun aldrig havde givet den et navn. Egentlig kunne hun også bare spørge om hvilket navn den ville have, men hun brugte aldrig den del af sin evner. Der var ingen grund til at skulle snakke med dyr, de levede deres eget liv og hun levede sit. Det var sådan naturen skulle være, i hvert fald i hendes øjne.
Bager forretningen duftede skønt, det var lige hvad hun havde brug for lige nu, og så en tår at drikke. Måske hun skulle finde en bod der solgte noget rom, eller øl så længe det ikke var vand. Alkohol skulle der til lige meget hvad. Alkohol hjalp på alt især en tør mund. Det var så sjældent hun drak vand, hellere have noget alkohol det bragte også altid mennesker sammen.
Hun stod og vippede lidt på fødderne som hun stod og ventede, det tog sin tid dette her. Hun var sulten nu, og hun kunne godt bruge noget at spise. Men alligevel gik det langsomt, havde de ikke flere folk til at tage sig af kunder? Sikkert ikke.. Der var jo ikke andet at gøre end at stå og vente, selvom hun ikke havde den største tålmodighed lige nu. Hun var sulten og tørstig, maven knurrede igen og hun måtte tage sig til den. Duften i bagerriet gjorde det altså heller ikke meget bedre.
Som kvinden bag hende snakkede drejede hun hovedet, kiggede på hånden der var rakt ud imod hende og smilte. Hun tog sin hånd frem og trykkede hånden. "Alia" hun tog hånden til sig lidt efter og kiggede på Neyra. "Det tager sin tid var?" kom det roligt fra hende og vendte blikket hen imod bagerkonen. Endelig var den første kunde færdig så var det næste, men hold nu op hvor tog det altså bare tid.

Elverkvinden var tilsyneladende ligeglad med hvordan folk reagerede på hendes kattedyr. Umiddelbart kunne den vel også klare sig selv, hvis nogen skulle finde på at ville gøre den noget. Og kvinden var åbenbart også overbevist om at katten ikke ville gøre menneskene noget. Eller også var hun ligeglad.
Køen foran sneglede sig frem, og Neyra skiftede lidt utålmodigt vægten fra en fod til en anden mens de ventede. Hun havde sprunget morgenmaden over og var overbevist om at hvis de skulle vente ret meget længere ville hendes mave begynde at knurre højt nok til at bageren som formodentlig stod ude i baglokalet og æltede brød, ville kunne høre det. 
Da kvinden præsenterede sig ved navn nikkede Neyra smilende og trykkede kortvarigt hende hånd. Ved kommentaren om at køen var længe om at blive ekspederet hævede Neyra øjenbrynene og nikkede; "Jep!". Derved fik både Alia og Neyra et vredt blik fra damen bag disken, før hun igen gav en kunde sine varer og tog imod penge. Efterhånden var der kun to unge, fnisende kvinder i køen foran Neyra og Alia.

Lige så stille begyndte hun at stå og trippe igen. Det tog da virkelig sin tid dette her. Selvom der blev sendt øje til både Alia og Neyra gjorde Alia ikke noget ved det. Ikke ud over at løfte det ene øjenbryn. "Ja det må gerne gå lidt hurtigere. Ellers finder jeg et andet sted at bruge mine krystaller..." hun sagde det lige så højt så damen bag disken kunne høre det. Hvilket bare fik damen til at fnyse og tag sig af kunderne foran dem. Det var ikke lige frem fordi hun var særlig glad for at høre de ord, men Alia mente det. Der var virkelig andre steder hun kunne bruge sine krystaller end et bagerri. Der var vel en kro her omkring så hun kunne sagtens få mad og noget at drikke. Det var da langt bedre end at stå her og vente. Hun lagde hænderne om bag ryggen og begyndte at pille lidt ved sine fingre. Endnu en gang vendte hun blikket mod Neyra og rystede på hovedet. Det kunne da virkelig ikke tage så lang tid dette her. Det var virkelig ikke den hurtigeste betjening dette her. Nej når hun fik en ordre i sit rederi så skete det altid med det samme, og der var ingen grund til at vente for længe med det. Hun vringede lidt ansigt og kiggede væk fra Neyra... Hvis hun skulle stå her meget længere var hun altså den der var gået! 

De to unge kvinder foran i køen fortsatte deres fnisen og var en evighed om at vælge hvlike af de små fine kager de ville have med hjem til eftermiddagsteen. En helt anden verden end den Neyra kom fra og hun følte sig så småt utilpas i bageren lyse lokaler, blandt de søde dufte og de leende tøser. Neyra mødte elverens blik og trak på smilebåndet, da hun højlydt fik sagt at hun havde andet og bedre at bruge sine krystaller på. 
Selv begyndte Neyra at vippe lidt frem og tilbage fødderne - en dårlig vane hun havde når hun skulle vente eller blev utålmodig. Efter endnu et par meget lange minutter sukkede hun dybt og så på døren. "Jeg tror bare at jeg finder noget andet," sagde hun, og nikkede til farvel-hilsen før hun gik de få skridt hen mod døren og trykkede håndtaget ned. Hun kastede et blik over skulderen med et let smil. Det var op til Alia om hun ville med. Men Neyra var da en anelse nysgerrig efter at finde ud af mere om kvinden, der tilsyneladende var både venlig og snaksaglig.

Ej hvor tog det lang tid det her. Og der gik lige frem længere tid, især med fnisen og bestemme om hvem der skulle have hvad og så alligevel ikke. Det var dog virkelig utroligt så lang tid som det tog dette her. Da en stemme bag hende lød kiggede hun ned i gulvet og vendte sig om. "Ja lad mig komme ud her fra...." Da Neyra åbnede døren trådte Alia ud af den og ud på gaden. Hun små banede lidt for sig selv og kiggede ned i jorden. "Kroen?" spurgte hun Nayra da hun vendte sig om imod hende. Nu skulle hun bare spise noget mad. Hendes mave knurrede og hun kunne virkelig godt have brug for noget at spise. Det var lidt lige som om at hun var begyndt at blive dårlig hvis hun ikke fik noget at spise.
Hun vendte blikket ned imod gaden for at se hvor kroen var henne. Nu var hun ikke lige frem kendt i denne her by, så det lå lidt langt fra hende. Måske var det til højre? Nej det kunne det ikke være, der lå havnen jo, og der havde hun ikke lige frem set nogen form for kro. Måske til venstre? Hun var virkelig ikke sikker. "Øhh kender du vejen til kroen?" spurgte hun og kløede sig lidt i håret.

//Inaktivt//