Krystallandet
Hobbit 01.01.2019 22:20
Byen larmede stadig. Esther havde nu boet her i en god to års tid, og alligevel kunne hun ikke håndtere de brostensbelagte gader, som ellers ikke fandt sig sted i små landsbyer. Her var mange mennesker, og når folk gik i havn, var det næsten ulideligt. Gyderne var naturligvis heller ikke spor at foretrække for den unge satyr, der nok blev endnu mere eftertragtet i mere lyssky øjemål, på grund af menneskebenene tilegnet for at hun kunne få arbejde. Det var derfor med forsigtighed at Esther forlod sin arbejdsgivers hjem for at holde fri for nogle timer. Det var ikke megen tid hun fik til sig selv, siden madmor havde fundet sig en tavs medhjælper som ikke stillede spørgsmål eller satte sig på tværs.
Det dybe suk kunne anes som dis foran hende, som Esther krøb sin kappe tættere om sig. Hun savnede sin pels. Savnede at hun kunne gå uden bukser, og kun kjoler. Kulden forhindrede megen frihed på den front - og det var derfor meget mere indpakket end normalt Esther begav sig ud af byens hovedgade.
Jorden var hård af frost, selvom solen havde taget rimfrosten for længst. Esther fandt frem til sit ynglings træ. En gammel eg med forskudte grene og gammel bark. Træet havde en dejlig hjemmelig lugt og udgjorde dejlig rygstøtte når hun satte sig for at skrive i sin bog. Det var besværligt med de pelsede handsker og hun opgav sin første indskydelse med at tegne. I stedet satte hun sig til at læse noget hun tidligere havde nedkradset men aldrig fået afsluttet. Fandt sig selv ind i sin egen verden - indtil virkeligheden kaldte hende hjem igen.
