Landsbyen, hvor der altid var et eller andet på færde. Om det var oprør mod varulvene i Vesterdalene, eller folk der brokkede sig over Kiles Orden... Der var altid et eller andet man kunne ligge et øre til og snage. Værtshuset var nok et af de steder, hvor man kunne finde mest sladder, om det var fra skøgerne eller fulde mænd der fyrrede en masse af, var lige godt, der var altid et eller andet. Aften var kun lige begyndt for værtshuset, der var endnu ikke så meget at lave, men det skulle nok komme... Det sagde krofatter i så fald konstant, så alt de ansatte kunne håbe på, var at det passede. 

Et suk undslap Evander som han flippede en mønt for sig selv, trillede den mellem fingrene og flippede den så igen. Tydeligt tegn på den unge varulv kedede sig. Hans øjne lyste nærmest op som han hørte kokken råbe efter ham. Han nærmest fløj ud til ham og stirrede stift da han hørte hvad manden ville. Evander skar en grimasse og greb en gulerod og kastede den mod kokken "Hold kæft hvor er du dum og høre på... " lo Evander som han ramte kokken i panden. Dem i køkkenet drillede altid Evander lidt. Han var en af de yngste, set bort fra de to piger der serverede, men ellers med sine syvogtyve år... Ham mumlede noget for sig selv som han gik ud bag bardisken igen og begyndte på selv samme ting med mønten, nærmest bad til der snart ville ske et eller andet. Hans blik rettede sig da mod døren som en mindre flok kom ind og kom mod disken, hvor han stod bag. Evander nikkede kort "Godaften, hvad kan jeg gøre for Dem?" spurgte han med et skøvt smil på læberne. Mændene foran ham begyndte at bestille og straks gik Evander igang med at fylde krus og kander op til disse mænd. Han havde allerede regnet ud hvordan de ville blive senere på aften, hvilket sikkert ville blive Evander's job ar holde styr på. Han sukkede nærmest opgivende ved tanken om det, men sådan var det vel at arbejde et sted som dette? Som drikkevarerne blev skænket og mændene fandt vej til deres bord igen, vendte Evander tilbage til at lege med den mønt, af ren kedsomhed. 

"Jeg sværger... Hvis ikke snart der sker noget... Dør jeg" mumlede han og skævede hen mod døren, som han nærmest forventede sprang op hvert sekund det kunne være, men nix... Intet skete. Han skænkede sig selv et krus mjød og sippede lidt til det, som han ventede, stadig med mønten trillende over hans fingre.

Solen var ved at gå ned som Aliana trådte ind i byen, hun havde været væk fra Manuel og flokken i nogle dage, ikke fordi hun ikke ville. Men der skulle tjenes nogle krystaller bare en gang i mellem, så hun havde været forbi hovedstaden for at være oversætter der. Hun havde efterhånden en del kontakter til at tjene nogle krystaller, så det var ikke altid det var hovedstaden hun skulle til. Hun havde faktisk overvejet at gå direkte hen til flokken igen efter hendes tilbagekomst, men det var ikke der den lå lige nu. Hun ville faktisk gerne have noget at drikke, så hvorfor ikke bare tage ind på den nærmeste kro der lå? Hun havde langt om længe fået bevæget sig hen til døren, og overvejede et øjeblik om hun skulle gå ind. Hun var ikke helt sikker, men samtidig kunne hun ikke helt lade vær. Hun tog fat i døren og bevægede sig inden for. Hendes lange lyse hår hang løst, hun havde noget fint tøj på der dækkede hendes slavemærker. Hun bar ikke en kjole nej for kjole var ikke lige frem hende. hun havde nogle bukser og en trøje på. Hun så nok lidt mere ud til at være en mand end til at være en kvinde, dog sad tøjet perfekt på hende, det sad ikke for stramt og ikke for løst.

Som hun trådte inden på kroen fløj hendes øjne omkring for at finde ud af hvem der sad hvor og hvorfor. Hun kendte godt nok ikke nogen i byen, men det kunne hun jo have gjort. Hendes tanker var et helt andet sted. Hun trådte videre ind og døren blev lukket efter hende med et smæld. Hun vendte sig ikke om for at kigge på døren, nej hun så rimelig målrettet ud. Hendes blik bevægede sig op til baren som hun gik op til. Hun lagde hovedet lidt på skrå for at finde ud af hvad hun skulle have. Måske der kunne anbefales et eller andet til hende? Det var jo ikke så tit hun drak, men hun kunne da drikke. Hun holdte blikket lidt på Evander for at få hans øjenkontakt så han kunne komme hen til hende. Da øjenkontakten var der og han var kommet hen til hende studerede hun ham lidt. Han så ikke værst ud, måske skulle hun være her lidt oftere end hun var? Hun smilte lidt til ham og kiggede om bag ham. "Overrask mig med et eller andet du anbefaler" hun var ikke sikker på at det var det rigtige at gøre, men nu havde hun gjort det. Så måtte hun jo se hvad det var hun fik, og om hun kunne lide det, for det var jo ikke sikkert.

Evander's blik faldt på den nyankomne og krofatter kom ud og puffede til ham, for at få ham ud af trancen. Kort sendte han krofatter et smil og lod så som om han var ved at tørre diverse tønder og flasker af for støv. Da der var en der talte til ham, vendte han sig roligt og så hende direkte i øjnene. Hooooooooly... Evander fik et smil frem på læberne og han trak svagt på skuldrene " Et eller andet -jeg- anbefaler? Hmmm... Mange siger mjød og øl er godt sammen... " sagde han med et kækt smil. Det var ikke noget han selv havde blandet sammen og tanken var bestemt heller ikke tiltalende. Han nikkede kort og vendte sig om for at gribe et krus og han begyndte at blande en lille portion, som hun lige kunne smage, før hun kastede sig ud i et helt krus. Da det var blevet blandet fik han sig vendt mod hende og rakte hende kruset "Mjød.. Øl... Jeg har ingen ide om hvordan det smager.. Held og lykke" sagde han og grinede ganske kort og så til om hun rent faktisk tog chancen, ellers kunne hun sagtens få noget helt andet. 

Han så hurtigt ud af øjenkrogen, hvordan nogle af mændene nærmest stirrede efter hende som hun stod i baren. En svag brummen kom fra ham som han rettede blikket mod dem alle. Hvorfor var den ældre generation af mænd altid så drevne af deres lyster... Han forstod det virkelig ikke. Jo han havde selv lyster, men det var ikke fordi han ikke kunne styre dem, trods han stadig var ung. Han havde fået rendt hornene af sig, så han tog det ikke så tungt efterhånden når han ikke fik en tøs med hjem. Igen vendte han blikket mod Aliana foran sig og sendte hende et skævt smil "Jeg forstår ikke de mænd.. Hungrende efter kvinder, som var de hjemløse der ikke havde fået mad i flere måneder" sagde han og sukkede lettere opgivende og så sig over skulderen mod krofatter, der svagt nikkede inden han forsvandt ud bagved igen.

Aliana ventede blot på at Evander kom over til hende. Da han endelig kom og hun havde bedt om en anbefaling var hans ord. Mjød og øl sammen. Det var da en sær sammen blandning. Det kunne da umuligt smage særlig godt. Men hvorfor ikke bare prøve at tage en chance det kunne man vel lige så godt. Det kunne jo overraske en når det nu endelig var. Hun kiggede på ham som han begyndte at halve det til hende. Hun lænede sig lidt ind over baren for at se hvad han lavede. Han rettede sig op så hun stod ordentligt igen. Hun kiggede lidt på drikken der stod foran hende. Hun vringede lidt på næsen da hun tog kruset. Her kom det altså. Hun satte kruset for munden og lod væsken glide ned i halsen. Hun smagte dog på det inden hun sank det. Hendes hånd faldt ned på baren med kruset og kiggede på Evander. ”Måske bare en af delene, det var ikke lige frem noget der faldt i min smag.” kom det fra hende og lagde hovedet lidt på skrå. ”Hvad det bliver må du om, så længe denne tørst stopper.” hun kiggede på ham og sendte ham et lille smil.

Hun havde ikke lagt mærke til blikkene der blev sendt efter hende, faktisk havde hun ikke engang overvejet at nogen kiggede efter hende. Ikke ud over Manuel når han ville have noget, mne det skete jo heller ikke så tit mere. Hendes vendte sig om da han sagde noget og kiggede rundt på de forskellige mænd. De kiggede rent faktisk efter hende, hvis de dog bare vidste hvad der var inde under alt tøjet, så ville man ikke kigge sådan på hende mere. Hun bar slavemærker og ville altid gøre det, det var der ikke noget at komme uden om. De ville aldrig gå væk uanset hvor meget hun så ønskede det. Hendes blik hvilede lidt på en af mændene og så vendte sig om imod baren. Hendes blik sagde ingen ting og hun trak derefter bare på skuldrende. ”Tja det må de jo om, men det er jo mænd, det kan vel ikke komme bag på det.” hun smilte til ham og var egentlig lige glad med at det hun lige havde sagt kunne lyde som en fornærmelse imod ham, da han jo selv var en mand.

Evander kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes reaktion på den blanding hun havde fået af øl og mjød. Han sendte hende et blidt smil ”Jeg sagde aldrig selv, at det smagte godt… Men mange siger det er.. Jeg er bestemt heller ikke fan” sagde han og rakte ud efter et nyt krus som hun bestilte noget nyt, noget han selv måtte vælge. Han vendte sig mod nogle af flaskerne og derefter mod den store tønde med øl, hvad var hun til? Han trak svagt på skuldrene og skænkede et krus med øl, greb endnu et glas og skænkede en rom og satte begge dele foran hende ”En øl og en rom til frøkenen” sagde han med et kækt smil på læberne.

Hans blik gled ud på mændene og han sukkede opgivende over hendes kommentar ”Jeg må desværre give dig ret… Selv som mand” sagde han stille. Det var ikke altid lige sjovt for ham at være mand, bevares, så ville han på ingen måder ønske sig at være kvinde heller, for det var bestemt heller ikke nemt, det kunne han se på hende, trods hun nu tog det meget køligt. Lyden af krofatter der råbte efter ham fik det nærmest til at løbe koldt ned af hans ryg ”To sekunder” sagde han og forsvandt ud i baglokalet. Det var ikke til at høre ret meget andet end krofatters høje stemme der sagde en masse ting om den unge bartender, Evander selv. Evander sendte en spydig kommentar af og gik tilbage til baren og hørte ikke andet end -SNOTHVALP- blive råbt efter ham som han forsvandt og sparkede døren i bag ham. Han himlede med øjnene inden han greb et glas og fyldte det halvt med rom og fik det hurtigt drukket. Han vendte sig mod kvinden i baren og kløede sig i nakken ”Ja.. Det sker tit” sagde han nærmest undskyldende.

Fan af øl og mjød, nej det kunne hun godt skrive under på nu hvor hun havde smagt det. Hun sendte ham et smil og lænede sig lidt ind over baren. Hun kiggede lidt på hvad han lavede, hun skulle se alt hvad hun lavede. Der var ikke noget bedre end at se en mand arbejde, især Manuel! Ham her så nu heller ikke værst ud, men det var stadig Manuel der bankede i hendes hjerte selvom der ikke ville ske noget imellem dem. Hun kiggede på de to ting der blev sat foran hende. Hun skævede lidt til rommen og tog den i hånden. Hun lugtede lidt til den inden hun tog en tår. Den var stærk i munden og hendes næse blev i hvert fald fyldt med luft. Dog drak hun det i en tår og satte glasset ned ved siden af øllen. "Det var meget bedre." kom det roligt fra hende.

Hun vendte sig om og kiggede på mændene der stadig kiggede efter hende. Hun rystede lidt på hovedet og himlede med øjne. Det var vel som det var. Man skulle tro de aldrig havde set en kvinde før. Hun vendte sig om imod baren og hørte larmen fra kro fatter. Hvad skete der? Hun tog fat i kruset og tog en tår af det. Væsken gled lige ned igennem svælget og hun kiggede på Evander da han bevægede sig væk fra hende. Hun løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham da han kom tilbage. Hun kunne ikke andet end at sende ham et baklagende smil. Det var en skam at nogen skulle arbejde under sådan nogle forhold. Hun ville aldrig selv gøre det, men nu var hun jo også sin egen herre når der var noget der skulle oversættes fra et sprog til et andet. Noget havde hun jo lært som slave. Hun vidste hvad det ville sige at arbejde for krystaller nu når der var behov for det. "Det er jeg ked af." kom det endelig fra hende efter lidt tid i stilhed. "Hvorfor så arbejde her?" spurgte hun og tog fat i kruset for at sætte det for munden.

Personligt forstod Evander heller ikke, hvordan folk kunne drikke den blanding. Hver for sig var det ikke et problem,men blandet? Det måtte være et eller andet sygt ritual der hidkaldte Zaladin. Han havde godt bemærket at hun havde holdt øje med hver eneste ting han gjorde, som om hun ville være sikker på der ikke blev blandet noget underligt i endnu engang. Da glassene blev sat foran hende, fik Evander bragt et smil frem på sine læber "Perfekt... Vi har så mange andre ting også, men øl og rom er uden tvivl det, der drikkes mest af her i byen" sagde han og skulede kort over den lille flok mennesker der sad rundt i lokalet og rettede derefter blikket mod hende igen.

Evander sukkede ganske svagt og så på hende inden han begyndte at lave et glas som til sig selv "Krofatter er lidt sin egen... " sagde han stille og skulede mod døren og hævede sit glas og tømte det. Kvindens spørgsmål fik Evander til at trække på skuldrene " Jeg havde ikke noget sted at bo, eller arbejde da jeg kom til Medanien... Hvordan jeg endte her.. Aner jeg ikke" sagde han stille og så ned i bardisken. Han kunne godt huske hvad han lavede inden han kom til Medanien, de mange kampe, de mange døde... Det løb ham et kort sekund koldt ned af ryggen og ham skænkede sig selv et nyt glas og bundede det. Han kunne godt lide Medanien, men på samme tid vidste han også, at han var her på begrænset tid, lige indtil de fandt ud af, at han var varulv. Evander gruede for den dag skulle ske, var oprigtigt skrækslagen, men han bad til der gik længe endnu...

Selv var Aliana ikke troende. Der var intet at tro på her i livet. Det handlede om hvor man kom fra, og hvad ens baggrund var. Der var aldrig nogen guder der havde hjulpet hende da hun var slave. Så hvorfor skulle det laves om nu? Der kom aldrig noget godt ud af st være troende, i hvert fald ikke i hendes optik.
Hendes øjne fulgte ham i alt han gjorde, han var jo en pæn mand, ikke lige som Manuel men han var da en mand der godt kunne ruskes lidt rundt. Sådan noget Manuel ikke havde tid, hun havde jo også et behov der skulle dækkes. Det var ikke lige frem fordi Manuel havde været der så meget til at dække det.
”Det undre mig ikke, men det smager også bedre hver for sig.” hun kiggede lidt på kruset hun havde i hånden. Øl var altid godt, så hvorfor skulle denne øl ikke også være det? Hun satte kruset for munden og tog en tår. Den kølige væske gled lige ned i halsen på hende. Det var skønt at mærke en kølig væske glide ned i halsen og slukke hendes tørst. Det havde jo også været en lang rejse, en rejse lang nok til at hun ikke var stoppet op på noget tidspunkt.

Så kro datteren var sin egen, ja det var jo ikke noget nyt. ”Og det sætter du ikke pris på?” spurgte hun og kiggede lidt på ham, et smil kom frem på hendes læber. Hun lagde hovedet lidt på skrå og en af hendes slavemærker kom lidt til syne. Hun havde ikke selv lagt mærke til det, og normalt ville hun dække dem hurtigt til hvis hun opdagede det. ”Jeg kender det godt. Heldigvis var der nogen til at samle mig op og hjælpe mig hvor jeg havde mest brug for det...” startede hun og kiggede lidt ned i kruset og så op igen. ”... Men du kan jo altid finde noget andet, hvis man bliver for træt af at være sådan et sted som her.” hun bed sig lidt i læben og kiggede ned i kruset igen. Hun elskede dog at være i Medanien og hun ville ikke være noget andet sted. Hun ville ønske hun ikke behøvede at tage nogle steder hen lige forløbig. Dog skulle der tjenes lidt krystaller en gang i mellem.

Evander så kort rundt på de andre gæster, gjorde sig sikker på de havde hvad de kunne drikke, før han atter vendte blikket mod kvinden foran ham. Som hun talte nikkede han ganske kort "Jeg personligt foretrækker mjøden, måske fordi, det var ret normalt der hvor jeg kommer fra.. Det eller rom, da det holder en varm" sagde han og stod kort og tænkte tilbage på barndommen, hvor det hurtigt tog en dyster drejning til alle de andre ting han havde været igennem med kampe og den slags. Hurtigt fik han rystet tanken af sig, for det var ved at have været nogle år siden, dog sad det stadig ret dybt i ham. Evander tog et glas med vand, det nyttede ikke noget at han stod og drak sig i hegnet nu hvor han var på arbejde. Bevares, så var tanken fristende, for det ville sikkert hjælpe ham med at overkomme krofatter, bare lidt længere, inden han sprang en sikring. 

Evander trak svagt på skuldrene "Jeg vil sige, det kommer meget an på hvad humør han er i, for i dag, er en af de dårlige dage" sagde han og kløede sig lidt i nakken. Han bemærkede godt hendes mærker, men sagde intet, han behøvede det ikke, for han kunne næsten gætte sig til hvad der var sket, for han havde selv en del ar over kroppen, som godt kunne ligne hendes. Et skævt smil kom frem på Evander's læber "Det lyder vidunderligt" sagde han som svar på det første, at hun havde fundet et sted at bo, sammen med folk der beskyttede hende til en vis grad... Det gad han godt. Svagt bed han sig i underlæben og så ned i bardisken "Kunne jeg formentlig godt, men jeg ved ikke hvad det skulle være, for dette er noget af det første reelle job jeg har haft" sagde han og mærkede hvordan hans krop svagt begyndte at sitre. Man kunne ikke just kalde hans tid som "kamphund" for et arbejde, da han ikke fik nogen form for betaling for hans kampe.  

Som han kiggede rundt gjorde hun det samme. Hvorfor vidste hun egentlig ikke, de havde jo mere travlt med at kigge på hende end at passe deres eget. Egentlig vidste hun godt at hun havde udseendet med sig, men inde under hendes tøj gemt der sig en hemmelighed. En hemmelighed som ingen andre en Manuel vidste. Det var denne sandhed der gjorde hende til den hun var. Nok brugte hun sit udseende mode Manuel, dog var det længe siden hun havde gjort det. Han havde travlt med andre ting og hun kunne egentlig ikke rigtig bebrejde ham. ”Tja det smager nu også godt, også selvom jeg først lærte at drikke rom da jeg stoppede med at....” hun kunne ikke gøre sætningen færdig. Der var ingen grund til at han fik af vide hun var tidligere slave. Det var en hemmelighed som hun kun vidste sammen med Manuel. Hun brød sig heller ikke rigtig om sin fortid, så tanken om at smide sådan en bombe ville ikke gøre alle og en hver glade. Nej så var det nemmere at holde det for sig selv.

Dårlige og gode dage, man skulle tro at denne krofatter havde PMS! Eller også trængte han bare til noget sex! Måske hans kone ikke rigtig ville have sex med ham. Men det var vel klart med det humør han lagde for dagen. Egentlig kunne Aliana godt bruge noget sex. Det havde været længe siden hun havde været i nærheden af Manuel, og hun havde jo ikke rigtig været i nærheden af ham i et par uger. Det havde været en lang rejse hun havde været på. Måske hun skulle se om hun kunne få lokket Manuel med i et bad for derefter at hoppe på ham? Hun trængte virkelig til at mærke ham, og lade ham fylde hende ud! Nej det måtte vente til Manuel ville, selvom hun tvivlede på det ville ske. ”Typisk mænd...” mumlede hun lidt for sig selv og kiggede ned i sit krus. Hun fik drejet hovedet og lagde mærke til sit mærke der var synligt. Åh nej, nu ville han sikkert tro at hun var en undsluppet slave. Hun begyndte at blive urolig. Måske skulle hun gå sin vej tænk hvis han tilkaldte en byvagt eller sådan noget. Hun ville ikke tilbage til at være slave. Hun var fri så meget som hun kunne være, og hun nægtede at være slave igen. Hun trak trøjen på plads og kiggede usikkert ned på hendes krus. Nej, nej, nej, nej det måtte virkelig ikke ske dette her. Den bedste mulighed ville være at gå sin vej og aldrig komme tilbage igen, slet ikke hvis ham her var på arbejde. Hun sank en klump der samlede sig i halsen. ”Alle kan finde ud af et eller andet.” kom det noget usikkert fra hende. Hun havde lyst til at dreje om på hælene og gå sin vej.

Det var tydeligt at det ikke var Evander de havde øjnene låst fast på, men kvinden foran ham. Han forstod dem godt, for hun var også yderst smuk, men han skulle trods alt ikke lade sig distrahere, det var jo ikke en del af jobbet og fandt krofatter ud af det, ville det blive værst for Evander selv. Som hun talte sendte han hende et skævt smil og som hun brat stoppede, forsvandt smilet. Han vidste der lagde noget i den sætning hun ikke kunne sige, noget der enten sårede hende eller noget der ville være uhumsk på en eller anden måde. Evander stillede ingen spørgsmål og så blot på hende med et forsigtigt smil ”Du behøver ikke sige mere” sagde han stille og så ned i bardisken. Alt kom nærmest tilbage til ham som hun havde brudt sin sætning og blev stille, var det også det, der skete for hende?

Evander hævede et øjenbryn mod hende som han godt opfangede hendes ord for sig selv. Han lænede sig ind mod hende, men stadig så privatsfæren ikke var brudt ” Ikke alle mænd” sagde han med et blidt smil på læberne som han trak sig igen og tog en tår af vandet som han holdt blikket låst fast på hende. Som hun rettede på tøjet og dækkede mærket igen, bed han sig kort i underlæben og lænede sig igen over bardisken ”Det er okay… Dine mærker, gør dig ikke mindre køn” sagde han stille til hende og sendte hende et blidt smil. Han kunne mærke hvordan en nærmest glødende følelse skød igennem ham som han havde lade de ord flyve ud. Igen rettede han sig op og tog endnu en tår af sit krus med vand, i forsøg på at drukne alle de søde ord der sad i hans hals. Som hun igen talte, trak han svagt på skuldrene og satte kruset fra sig ”Altså.. Jeg er healer når jeg ikke er her.. Men det er sådan mere skjult det foregår” sagde han og stirrede ned i disken. Det var på ingen måder specielt mandigt at sige han var healer, for det var ret ofte set som et kvinde job, men han kunne godt lide at hjælpe andre og så var det da en oplagt ting!

Heldigvis behøvede hun ikke at sige mere. Det var hun faktisk ret glad for. Det var hendes personlighed der blev blottet hvis hun sagde mere. Det var hendes et og alt. Hendes kæreste eje. Ingen måtte komme så tæt på for at ødelægge det for hende. Hun kunne ikke gøre tanken færdig. Manuel kendte hende fuldt ud, men de havde også været sammen. De var i flok sammen de kendte hinanden ud og ind. Hvad den ene ikke gjorde så gjorde den anden det. Hun bed sig lidt i læben og kiggede væk fra ham. Hun kunne ikke tænke på sin fortid. Den var skræmmende nok i sig selv, nej hun måtte bide det i sig og holde hovedet højt som hun plejede at gøre. Hun nikkede dog til hans ord. Hun var glad invendig men ikke noget hun behøvede at vise så meget af.

Som han kom tættere på løftede hun selv det ene øjenbryn og bed sig i læben. Ikke alle mænd.. hvad mente han med det? Skulle han til at flirte med hende nu eller skulle han bare lave sjov. I stedet for at sige noget rystede hun på hovedet. Han havde ret det var ikke alle mænd der var sådan. Manuel var ikke i hvert fald så meget havde hun observeret. "Måske ikke, men det er en verden der er svær at bedømme" kom det roligt fra hende. Det var vigtigt at finde hoved og hale i hvad han egentlig mente. Men det skulle hun nok finde ud af før eller senere.
Stod han virkelig lige og flirtede med hende? Stod han der og sagde at hun var køn for sjov skyld? "Du skulle bare vide mine mærker hvor mange der er..." hun var stille i sin stemme men højt nok til at det kun var ham der kunne høre det. Hun ville ikke gøre noget overilet eller gøre noget forkert. Men hendes mærker var bare en del af hende og hun kunne ikke fjerne dem. Dog kunne hun ikke lade vær med at smile, det var lang tid siden at hun var blevet flirtet med og det var faktisk en rar følelse. Manuel var jo helt stoppet med det.
"Så er det da noget du kan høre brug af. Det er bare at starte noget op hvor du end vil være henne. Der kan altid bruges en healer et eller andet sted" hun nikkede lidt for sig selv. De kunne da godt bruge en healer i flokken. Det var altid rart med en ekstra healer. Der kom mange skader i løbet af flokken i ny og næ. Selv mente hun at der aldrig kunne være en healer for meget.

Evander kunne fornemme lettelsen for hende, da han havde bedt hende om ikke at fortælle hvad der egentlig var sket, det var som om han allerede kunne fornemme det, på den måde som hun pludselig blev på. Han havde lyst til at gå på den anden side af disken, ligge armene omkring hende og sige det hele nok skulle gå, men det ville også være super akavet og uprofessionelt, taget i betragtning af, at han lige nu var på arbejde og havde andre gæster at skulle tage sig af oven i, desuden ville krofatter nok ikke blive glad, hvis Evander forlod sin post, med mindre det var for at rydde borde, eller gå ned med en ny drik til en af de andre. 

Evander nikkede ganske kort "Verden er ikke altid det man ser.. Måske skal man bare springe ud i det, afprøve det og derefter, indse at man har gjort en fejltagelse" sagde han stille. Han havde levet efter den regel alt for længe, hvilket også har kostet ham nogle knubs gennem tiden, men han var ligeglad. Han så på hende med et skævt smil " Om der så var flere tusinde... Så ville det være med til at gøre det til dig... Ja, jeg ved fortiden gør ondt, tro mig.. Men skal de mærker virkelig have lov til at ødelægge din nutid?" spurgte han, stadig med det skæve smil på læberne. Han håbede inderst inde hun kunne følge med i, hvor han ville hen med dette.. Han havde selv for længe ladet fortiden hænge ham langt ud af halsen, men han havde vendet sig til den, fundet ud af man ikke kan ændre hvem man engang var, men blot leve med det og komme videre, på trods af det kunne være hårdt.

Svagt trak han på skuldrene da hun talte "Jeg ved ikke... Jeg har altid holdt det lidt hemmeligt, da der er mange der ser det som et kvinde erhverv.." sagde han stille. Jo han kunne godt tænke sig at gøre noget mere ud af sin healing, men inderst inde, vidste han ikke om han var god nok...

Nu var det ikke lige frem fordi at Aliana gik og delte krammer ud til alle og en hver. Hun passede faktisk meget på sig selv, for slet ikke at tale om flokken, den var en del af hende, og den satte hun næsten højere end hun satte sig selv i første række. Hun kiggede lidt ned i baren og lyttede til hans ord. Han kunne da sådan set godt have ret i det han sagde. Dog var der noget andet i vejen med hans sætning. Indse at man har gjort en fejltagelse... Hun var ikke helt tilfreds med den udtalelse. Dog var det hans måde at udtrykke sig på. "Måske, men hvad ville der komme ud af det hvis man ikke har tænkt sig godt nok om? Ikke alt skal tages som at man skal springe ud i ting. Der er konsekvenser ved alt hvad man gør." hun kiggede lidt på ham og bed sig i læben. Hun vidste at han måske ikke var enig, men havde han også nogen han skulle passe på? Det havde hun. Hun havde en helt flok at tænke på når Manuel ikke lige var der.
"Du lyder som Manuel... Det er ret irriterende faktisk..." hun bed sig lidt i læben. Manuel og ham ville sikker kommet godt ud af det med hinanden. Men de skulle ikke møde hinanden det ville være tåbeligt. Egentlig kom hun her ikke for at snakke om Manuel, hun kom her for at slappe lidt af, inden hun skulle helt hjem til flokken. "Dog vil jeg sige at du nok har ret. De er desværre en del af mig om jeg kan lide dem eller ej. Dog bryder jeg mig ikke om at vise dem fra." hun kiggede lidt ned i baren da hun ikke vidste om hun skulle kigge på ham eller om hu skulle lade vær.

"Kvinde erhverv?! Ikke hvor jeg kommer fra.. Det ville være rart med en der gad og koncentrere sig lidt om planter og salver, eller hvad de nu gør." hun kiggede lidt op på ham og tog fat i sit krus for at drikke lidt af det.

Evander trak kort på skuldrene ”De fleste har en indre følelse af, når der er noget der ikke virker helt optimalt, den indre stemme skal man lytte til ofte.. ” sagde han og bed sig kort i underlæben før han fortsatte ”Selvfølgelig har ting konsekvenser… Og ja de konsekvenser kan til tider koste dyrt, men det er med til at forme dig som et menneske” sagde han med et skævt smil på læberne. Han lød så fandens poetisk, men egentlig var han det ikke… Han havde nok bare et lidt andet syn på livet, grundet den underlige opvækst han havde haft uden en far og en mor der var skøge. Hendes ord om han mindede om en der hed Manuel, fik ham til at hæve det ene øjenbryn igen ”Manuel?” sagde han stille og forsøgte at tænke på, om han kendte en ved det navn, men det var ikke noget der sagde ham noget som helst. Stille trak han da på skuldrene ”En kæreste?” spurgte han stille og kunne nærmest mærke hans hals snøre sig sammen efter ordene havde efterladt hans mund. Han så på hende med et skævt smil ”Jeg forstår dig” sagde han stille og så ned i bardisken. Han havde aldrig været ret god til det med kvinder… Og hende her virkede ikke til at være ret meget anderledes end ham selv, med en mørk fortid der hjemsøgte hende.

Et svagt grin undslap Evander som hun talte ”De fleste jeg har talt med omkring det mener det er et job for kvinder… ” sagde han med et svagt suk i enden inden han fortsatte ”Men jeg ved i hvert fald de fleste planter og deres egenskaber.. Nogle er bedre end andre, men sådan vil det jo altid være” sagde han med et kækt smil på læberne. Det var første gang der ikke var kommet en eller anden flabet kommentar om han også kunne heale folk… Hvilket var rart.

Den indre skulle man lytte til, endnu engang havde han så ret i det han sagde. Den indre stemme var altid den man skulle lytte til. Hvilket som regl altid førte hende i problemer om hun ville have det eller ej. Hun nikkede derfor til hans ord og overvejede hvordan hun skulle svare. "Alt ting er til at forme en som menneske. Ens valg ligger vejen for hvilken vej man skal gå." kom det fra hende og overvejede om hun skulle fortsætte. Nej det var der ingen grund til. Emanuel havde haft ret i det han sagde. Alt ting kom sådan set også med en pris, det havde hun selv erfaret og det kunne aldrig laves om. Hun var tidligere slave og det havde kostet hende dyrt i mange år. Så mange mennesker havde ejet hende at hun ikke længere havde tal på det, og alligevel havde hun en kamp om at udryde slave handlere. De skulle skamme sig for at gøre sådan noget, og hun ville til en hver tid hjælpe en slave med at flygte hvis hun kunne.
"Manuel... en kæreste? HA som om han vil have mig igen. Nej jeg er mig selv. Manuel er... Lederen af det folk jeg er sammen med." hun kunne ikke sige det var en flok, det ville bare afsløre hvad hun var. Det ville ikke være smart at tale over sig et sted som her. De var et jaget folk nok i forvejen, så at afsløre bare lidt ville være en farlig ting at gøre.

Hun rystede lidt på hovedet. "Så har du mødt alle de forkerte, for efter min mening er det ikke et kvinde job. "Elise kan meget, men med en der kan alverdens ville være meget bedre. Desuden ville det være godt med lidt mænd på market." hun overvejede lidt om han rent faktisk var til mænd og at det var derfor han havde kendskab til det. Måske havde han haft en mor der var healer som han have hjulpet da han var yngre. Muligheden var mange men hun kunne ikke få sig selv til at spørge helt hvor han vidste alle de ting fra. "Så du kan dit kram med planter, det er da kun en god ting. Har du så noget godt imod smerter?" her tænkte hun på en hvilken som helst smerte. Hun overvejede endda den dag hun selv ville blive gravid. Smerten ville være uudholdelig men hun ville gerne slippe for de smerter. Dog var chancen for at hun blev gravid lille. Det var jo ikke Manuel der kunne blive faren.

Evander fik et smil på læberne. Denne kvinde var interessant på en eller anden måde. Han kunne mærke de klikkede, men der var alligevel også en form for afholdenhed fra dem begge. Bevares, så var der også minusser ved at følge den indre stemme, for det var også den der fra tid til anden lokkede en ud i situationer, man egentlig helst ville undgå, men ikke kunne komme uden om. Sådan var det blot at være menneske, eller generelt bare en levende organisme med større betydning. Evander kløede sig kort i nakken og bed sig i underlæben. Ja, det var så den dummeste kommentar han var kommet af med her til aften. Han trak svagt på skuldrene ”Altså.. Nu kender jeg ikke denne Manuel, men havde jeg været ham.. Var jeg nok ikke gået fra dig i første omgang” sagde han med et kækt smil på læberne. Han kunne mærke hvordan hans kinder svagt blussede op, men han tog sig ikke af det, for lidt flirten havde ikke skadet nogen.

Evander trak svagt på skuldrene ”Det tror jeg uden tvivl.. Måske er det blot fordi jeg har været en smule uheldig i min færden.. Gudskelov er jeg blevet bare lidt klogere på den konto” sagde han efterfulgt af et blidt grin. Han fremstod sikkert som en komplet idiot overfor hende, men i det mindste havde han haft en at snakke med i løbet af aften. Han nikkede til hendes ord ”Altså jeg har et par stykker, men tror den mest brugte er Avanya’s hyld” sagde han med et smil på læben. Hvis der var noget han kunne, så var det hans planter. Avanya’s hyld var kendt for at kunne lidre både feber og smerter, men nu vidste han jo heller ikke hvad hun skulle bruge det til, hvilket i og for sig heller ikke kom ham ved.

Denne mand der stod foran hende var yderst interessant. Han var ikke en Manuel bevars, men han var da til at snakke med. Det var mere end man kunne med Manuel, når det ikke lige handlede om sex, eller om hvor flokken skulle tage hen for at få fred. Manuel havde for mange ting i luften til tider. Men han ville jo ikke overgive nogle af opgaverne til hende når han var der. Men det var vel også klart når det var ham der var lederen. Evanders ord fik hende til at smile, det var charmerende sagt og hun kunne godt lide at blive bekræftet selvom det ikke kom fra Manuel, og selvom hun godt vidste at hun var attraktiv, når man lige så bort fra hendes slavemærker. "Det var meget pænt af dem at sige sådan til mig. Havde du været Manuel havde jeg taget dig med et sted hvor der var ro for at kunne snakke sammen." kom det fra hende og fortsatte sit smil til ham. "Sig mig min gode mand, hvad er dit navn?" hun havde endnu ikke fået hans navn, og hun ville gerne vide det. For det var altid rart at få af vide hvad et navn var, desuden hvis hun skulle være her lidt længere tid eller komme flere gange, så ville hun da gerne vide hvem hun skulle spørge efter.

"Du kan sikkert meget, og man bliver klogere på alt, så du skal ikke tænke sådan. Man kan sige at jeg også har været uheldig i mit liv, og der er mange ting jeg skammer mig over, men jeg kan ikke gøre noget ved det. Det er en del af mit liv selvom jeg hader der." det var en tydelig at hun snakkede om sine mærker man ikke kunne se, men Manuel havde sagt det var en del af hendes liv, og hun ikke kunne gøre noget ved det. Desævrre var det bare ikke sådan hun så på det, hun kunne ikke fordrage sine slavemærker, og hun hadet dem som pesten selv. Dog var det noget hun måtte leve med resten af sit liv. "Aha. Perfekt du ved noget." kom det fra hende og var egentlig godt tilfreds med hans svar. Hvis han kunne navnet på planter ville han sikkert kunne meget mere end bare lige et enkelt navn. Desuden så var det ikke nu hun skulle bruge noget mod smerter, men en dag ville der være hårdt brug for det. Det var hun sikker på.

Evander fik et kækt smil på læberne ”Der er nok ikke så lang tid til der kommer en afløser” sagde han og blinkede til hende. Krofatter havde kun sat Evander på den første del af aften, hvilket passede ham ganske fint, for nu var han jo faldet i snak med denne kvinde så det kunne være han kunne få et venskab ud af det? Evander kendte ikke ret mange her omkring, men det var mest fordi han var bange for at folk ville sprede ord om han var varulv. Han kendte til Fredskilde’s syn på varulvene der holdt til i Vesterdalene, han ønskede ikke at blive jagtet af menneskene. Evander smilede kækt ”Du behøver skam ikke spille så fin overfor mig” sagde han med et let grint efterfølgende før han fortsatte ”Evander… Hvad med dig?” sagde han med et smil.

Evander nikkede svagt ”Så længe man kan slutte fred med sin fortid og alle de dårlige ting der er sket, så skal man nok komme igennem alt hvad der ligges foran en” sagde han og trak på skuldrene. Han lød så filosofisk, hvilket bestemt ikke skete specielt tit, mest fordi han syntes det lød som et fjernt sprog, som ingen kendte til. Han havde efterhånden lært at leve med den uoverskuelige fortid han havde haft, den havde trods alt, som hun også sagde, gjort ham til den han er den dag i dag. Evander lod et kækt smil komme frem på hans læber ”Nogle ting bedre end andre” sagde han. Han var ikke vandt til at få ros og det kunne ses over alt i hans ret uskyldige ansigt. Øjnene glitrede, som var det et juletræ fyldt med julelys. Kinderne var svagt blusset op og han kunne nærmest ikke lade være med at smile. Evander klagede bestemt ikke over ros, på ingen måder, det var bare så sjældent han fik det.

Ikke så lang tid til at der ville komme en afløser. Det var noget hun kunne arbejde med, især nu hvor hun faktisk trængte til at være i nærheden af en fyr. Ikke bare sådan som hun var nu, men sådan rent fysisk. Han var godt nok ikke en Manuel, men han så da ret godt ud hvis det endelig skulle være. Desuden så var det måske på tide at tænke lidt over at hun aldrig ville få Manuel igen som hun egentlig gerne ville. Det var alt sammen fortid, og der var kun en fremtid i vente, og det  var hende selv, og så en anden fyr, men kunne det faktisk være en fyr som ham her? Det var svært at sige. ”Og hvor går turen så hen når din afløser kommer?” spurgte hun nærmest flirtende og kiggede intenst på ham. Hun blinkede nogle gange med øjnene inden hun lod blikket vandre op og ned ad ham. Yep han så rimelig godt ud, desuden så havde han en drøm, og den drøm skulle da ikke ødelægges.
Havde hun været fin på den? Ja det havde hun måske, sådan var det når hun arbejde, man skulle snakke ordentligt til arbejdsgiveren, for det var jo ikke kun de fattige hun arbejde for, det var rent faktisk også dem der havde penge, og der skulle man jo tiltale dem ved titler. Det var måske en god ting at have været slave på en eller anden mærkelig måde? ”Evander....” kom det fra hende og kiggede lidt på ham inden hun fortsatte. ”Aliana” hun smilte til ham og fik bundet det sidste i kruset.

Et eller andet sted var hun faktisk ikke enig i det han sagde, men hun var lige glad. Det var jo ikke fordi hun havde et problem med sin fortid sådan rigtigt, hun havde problemer med sine slavemærker, og hvad de stod for. Alle de forskellige herskere hun havde haft, og alle de problemer hun havde forvoldt fordi hun netop var varulv i en tidlig alder. Ingen kunne have haft et ordentligt tav på hende når hun var varulv. Det havde bare resulteret at hun blev givet videre til Orcus utallige af gange. ”Måske du har ret, men der er bare nogle ting der er lidt svære at opgive og give slip på.” det var en tydelig bemærkning til hendes slavemærker. Det var noget af det hun aldrig ville kunne slippe for lige meget hvor hun så kiggede hen. Hun havde endnu ikke fundet nogle der kunne fjerne dem da de var lavet med magi. Og nogle af dem var endda brændt ind i huden på hende. Tænk hvad slaver ikke blev udsat for, det var en skam, og hun hadet slavehandlere. Hun ville heller myrde en slavehandler frem for at lade dem leve. ”Så længe du ved lidt, så er det en start.” konkluderede hun. Man kunne altid lære nye ting og når man var klog nok til at finde frem til planter og kendte deres egenskaber så kunne man jo komme langt.