Blandt en masse bygninger, i høje, tynde og brede facader, kunne man inde i centrum finde markedspladsen. Der var boder med frodige frugter der lå glitrende mellem hinanden, friske fisk der kunne duftes fra en lang afstand, og kød. Hvis man var mere interesserede i at købe sig en ko eller en hest, kunne dettes også gøre længere nede ad gaden hvor en auktion fandt sted. På denne varme sommerdag var der god aktivitet med en masse travle mennesker, unge som gamle, og også nogle af de mere raffinerede typer som ledte efter et godt kup. 

Efter sidste uges vellykkede dusørtogt, havde gruppen indtjent en god sum krystaller, og siden Malibu stod for madlavningen derhjemme (da ingen andre gad, eller var synderlig begejstret for hus-arbejde) mente hun at det kun var på sin plads at få en ordentlig middag planlagt. Det var også et godt stykke tid siden sidst at de havde fået noget tilstrækkeligt at spise; der var altid mad på bordet, men tilfredsheden var ikke altid at finde blandt hendes kammersjukker. 

Malibu havde et sjal viklet rundt om hovedet så det kun var hendes øjne der var til at se. Ellers var hun selvfølgelig iklædt sine lårkorte shorts i en mosgrøn farve, og en mørkebrun crop-top der egentlig bestod af en masse tykke tråde som kun lige dækkede dele af hendes bryster. Hendes sjal hvilede dog blidt på hendes skuldre. Og under hendes sjal var Tyran, hendes slange, som var viklet rundt om hendes hals, dækket af stoffet; og derfor ville ingen have nys om at hun gik rundt og bar på et krybdyr. Rundt om ben og arme var der ligeledes tykke snøre bundet, og i hendes snøre rundt om benet var der gemt en dolk, hvis nu hun skulle få brug for at forsvare sig. Livet som dusørjæger var ikke altid nemt, og derfor var det nemt at udsætte sig for at være alles fjender. Malibu forholdt forholdsvis neutral når det kom til dusøranliggender, og tog de jobs hun kunne få krystaller ud af; på godt og ondt. 

"Hmm.. Hvad har vi lyst til." sagde hun højt for sig selv imens hun kiggede på boderne, men også så de andre hørte det. 

Arthurr var lidt distraheret. Malibu havde tvungt ham op fra hans 'middags' lur, så han var enlig bare morgen trat.
Solen strålede ned på dem, og det bagte Arthurr som en bagtkartoffel. Hans store orange pæls tiltagte bare varmen, og gjorde det mere ulideligt. Hvilket var også gunden til han ingen over trøje havde på. Og hvis han kunne, ville han også havde smidt sine brune bukser. Men han viste at det ville gøre folk ubehalig tilpas.
Han øjne var lidt klæmt i mens hans øjne kørte rundt mellem alle boderne. Hans højre øre lavede en lille flick, da han hørte sin kære ven snakke. Han hørte det dog ikke helt hvad hun sagde. Så han så enlig bare ned på hende spøgene, med hvad der ligede et lyftede øjenbryn. Han gnuppede hans øre i forvirring, da han prøvede at regne ud hvad hun sagde. Hans I et forsøg på at spille smart flyttede hans store øjne sig fra Malibu til Hanalei, og så nu spørgene på hende. Han håbede nu på at hun kunne svare på det mystiske spørgsmål.

Det var enlig nemt at vide, hvad Arthurr ville have. KØD! Det var det han ville have. Og så rødt som over hoved mulig. Og hvis du spurte ham, skulle det enlig bare være rå. Dog krødret. Bare fordi han lignede et dyr. Betød det ikke at han var et. Dog ageret han som et, en gang i mellem. Men det der rå kød, smagte faktisk ret godt. Folk var enlig bare bange for at spise det rå. Men det er fordi alle de 'gyser' historier, hvor folk bliver syge. Kommer fra når kød har ligget for længe ude. Derfor kunne han enlig godt lide at fange det selv. Men hvilken form for drikkelse skulle det være? Tch, rom eller rødvin. Helst rød vin selvfølig. Der var intet bedre end det. Til gengel, havde han en vane med at spilde lidt på sig selv, og falde i søv, med hans nu beskidte pæls når han blev lidt for fuld. Men det var meget normalt for ham, at falde i søvn på den måde. Han kunne jo sove hvor som helt, når som helt. Det var dog ikke altid godt. Hvorfor, kan man selv fantisere sig til.

Hvorfor blev han bare ikke hjemme og 'gjorde rent'. Så kunne han slippe for denne ubehalige varme. Hans pæls var en lille smulig fugtig i nakken, da han kunne svede som et menneske. Han kunne også afkøle ham selv som en hund gør. Han gad bare ikke at tå med munden open hele tiden. Lad ham dog komme ud af den sol. Men han var en for stor karl smart til at give sig.

Malibu stod og vejede nogle runde, glinsende galia meloner i hver i hånd, for at finde ud af hvilken en der var mest moden. Hun overvejede om de skulle lave en kold melon suppe, og så kunne hun også bage noget gedeoste brød til; det ville være dejlig nedkølende i denne varme. Hun lagde den ene melon fra sig, og rettede på sit tørklæde da hun kunne mærke en lille sveddråbe glide ned fra hendes pande. 

Da hun stadig intet svar havde fået fra Arthurr, skævede hun mod ham, og himlede opgivende med øjnene da hun mødte hans lidt forvirrede blik, og med det samme jog hun en venskabelig albue ind i siden på sin løve-makker. "Hey hvad så, står du og sover med åbne øjne eller hvad?" hun grinte lidt opgivende af ham, og rystede derefter på hovedet. Malibu betragtede sin makker og overvejede igen sit valg af den madret hun havde i tankerne; Arthurr ville nok ikke være synderligt begejstret for en melon suppe.. og når hun tænkte sig om ville han nok bare have MASSER AF KØD - hun kunne høre hans stemme for sig sige det. "Mhmm, hvaeeh.. jeg tænkter på kold melon suppe med gedeoste brød til.." hun holdt en kort pause med at tale før hun forsatte, "Men jeg tænker at vi også kan finde noget kød til." Hun sendte ham et skævt smil, men blev ved med at holde fast på melonen så ingen andre snuppede den. 

Han måtte hendes opgivende øjne, og smilede brat med de skarpe tænder, der var som ny slebet knive, da han altid rensede dem med de ben der var i køddet. Altså hvis da havde købt noget med ben i. Derfor brød han sig ikke om fisk, Det smagte okay. Men de ben var altså alt for små. Og med de store hænder som han havde, var det altsa svært at fjeren dem. Så han skulle altid bruge hjælp fra de andre. Ellers fik han dem galt i halsen, og skulle skylde det ned med en ovnlig slurk et eller andet.
"Kan det være lam? Gider altså ikke ko igen"
Han kræsede sig let på halsen, da en loppe havde taget godt fat på ham. Han sukkede dybt. Han gad virkelig ikke at gå hams selv igennem igen for lopper. Han havde lige gjort det for fire dage sidden. Han rømmet sig lidt, og blinkede til hende med det ene øje. Og smilede skævt til hende.
"Jeg tænkte også at vores væske er ved at løbe tør, vi skal nok liiige købe et par flasker med"
Ikke bare et par flasker. Det var nok mere tre par, som så meget han drak. Men hey! han var altså ikke den eneste der nød en drink. De andre drak da også med ved aftensmaden. Han var bare et stort brød, og drak mere end de andre.
"Ud over det, så lad og lave mere brød end det du har i tankerne. Det holder godt, og vi ved ikke hvornår vi finder en ny opgave, og bliver nød til at skride fra dette ´fantaaastiske´ sted"
Han var tydeligvis ironisk. Han kunne virkelig ikke lide dette sted de havde fundet. Men i det mindste var de i fred for nu.
Arthurr var godt nok en løve. Men det betød ikke at han ikke kunne spise andet end kød. Det var bare det han spise uden at få den største kvalme. Brød var også okay. Men frugt og grønsære var nederst på hans personlig liste af mad.

Malibu lagde hovedet lidt på skrå da hun hørte Arthurrs forespørgsmål om lam. Lam var lidt dyrere end ko, og spørgsmålet var om de overhovedet havde råd til lam, eller om de skulle stjæle noget af maden fra markedet, så der var råd til i det mindste noget af maden. Det kunne godt være at de var dusørjægere, men derfor kunne man vel godt være en smule retfærdig, og betale for bare noget af maden. 

Hun lagde melonen ned i kurven, og skævede en smule omkring sig for at holde øje med om nogle lyttede til deres samtale, "Jeg forstår at det er kedeligt at spise det sammen mange dage i træk, men lam er altså lidt dyrere end ko." sagde hun eftertænksomt og forsøgte at møde Arthurrs blik. Malibu regnede med at han vidste hvad hun tænkte, at nogle af deres ingredienser blev de nødt til at stjæle uden at blive opdaget. 

Med væske, mente den store løvemand selvfølgelig alkohol. "Du har ret, lad os få os lidt væske med os hjem også." sagde hun i en lidt lysere tone end normalt og himlede lidt med øjnene med et opgivende smil. Alkohol var nærmest deres ritual, nok mest Arthurrs, men det var det eneste som kunne få dem på andre tanker når de kedede sig derhjemme. 

Malibu stod med hænderne i siderne, hun vidste godt at Arthurr var sarkastisk, og ja, måske var det ikke det bedste sted de kunne opholde sig, men det var et hjem for nu, og det måtte de tage til takke med.