Det var blevet mørkt og aften over hele Flodbyen Lazura, dog var der rigtig mange mennesker som bare så ud til at hygge sig, og de så alle sammen ud til at de ikke tænkte på mørket, eller at det næsten så ud til at være blevet aften. Om det var normalt at de fleste mennesker var indenfor når det var mørkt og næsten dystert vidste denne dæmon kvinde ikke, denne dæmon kvinde der havde gået rundt lidt, og bare kigget på omgivelserne. Der var mange ting at se, mange bygninger og der lå endda en kro, det så meget hyggeligt ud, måske skulle hun sætte kursen hen imod kroen, bare for at få en drink eller to. 
Det var så sjældent at hun drak, så måske var det aftenen hvor hun godt kunne tage en drink. Taori kunne mere og mere ligne manden med leens datter, hun var iklædt sort tøj, og med det lange flade sorte hår gjorde det bestemt ikke bedre at kigge på hende.

Hun gik rundt mellem mængder af mennesker, og nærmede sig kroen, hvor hun stoppede lidt op ved døren, hun kunne godt mærke de næsten dømmende blikke mod hende, det føltes sådan, men hun forstod dem godt, hvem ville ikke sende hende sådanne blikke. Hun lignede noget fra en skrækfilm dog med sin helt specielle skønhed der hvist ikke rigtigt var en skønhed de fleste snakkede om, men sådan var det jo, hver sin smag jo. 

Taori fik et bredt smil på læben, og tog fat i håndtaget på døren, og trådte ind på kroen, hvorefter hun kiggede rundt, udefra havde hele kroen set hyggelig ud, der var lys i vinduerne, og man kunne sagtens en masse folk derinde, og eftersom hun nu stod indenfor kunne hun godt se de mange mennesker.  Det så da hyggeligt ud, hun valgte at sætte kursen mod baren, satte sig ned på en stol, og ventede på krofatter ville komme hen til hende, efter lidt tid kom han så og kiggede på hende, hun betragtede ham lidt, før hun lagde det ene ben over det andet, og foldede hænderne på bordet foran sig"Hmm jeg er i humør til et krus øl"sagde hun og lagde hovedet på skrå, hvorefter krofatter nikkede bekræftende og lidt efter lidt kom tilbage med kruset med øl i til hende. Hun tog imod det, og tog en slurk af det med et tomt udtryk over hele ansigtet, det var måske tydeligt for hende at hun kedede sig, måske kedede hun sig for hurtigt, eller også ventede hun blot der ville komme en eller anden ind på kroen som kunne tiltrække hendes opmærksomhed bare lidt.

Flodlandet.. Deavás var så småt begyndt at blive irriteret på området mest af alt fordi han følte sig tvunget til at bevæge sig ind på området. Han følte sig næsten draget mod de brede gader og mængden af væsner, der ikke lod til at skænke ham en tanke. Hans egen slave havde givet ham nok problemer og eftersom han ikke havde fået meget ud af det, så var han fristet til at forsvinde fra Azurien. Måske Hisashi ikke var hans slave, men han var hans spion og han havde ikke ligefrem gjort sit arbejde godt nok. Men det måtte han håndtere på et senere tidspunkt, som han fangede sig selv i at bevæge sig mod kroen med et køligt smil på læben.

Deavás havde begravet hænderne i lommen på den lange frakke, som han havde udset sig kroen, som sit hvilested for natten. Ikke at han var træt, han ønskede blot at undgå vagterne, når han skulle rejse videre igennem landet. Det var ikke til at sige, hvad de kunne finde på at beskylde ham for, hvis han begav sig ud i nattens mørke uden et seriøs grund. For at vende hjem, var vel ikke grund nok til at tage den lange rejse. I stedet skubbede han det lettere pjusket hår væk fra ansigtet, som den gylden lok dog faldt tilbage mod hans kind. Det generede dog ikke hans udsyn til kroen. De gyldne øjne fulgte flammerne i vinduerne fra lysene, som han dog rettede kursen mod døren og roligt greb ud efter håndtaget for at presse det ned.

Knirk.. Håndtaget var flittigt brugt og det var ikke til at bebrejde krofatter, at det gav efter, hver gang at nogen tog i håndtaget. Deavás rynkede blot let på brynene, som han fik åbnet døren og langsomt slap håndtaget, da han var kommet ind på den anden side af døråbningen. Døren gled stille i bag ham, som han skævede mod den nærmeste plads og krofatter. Stemningen var blandet, som der var mange væsner i kroen, han var ved at komme på andre tanker, som han kunne frygte at kroen ville være fyldt op allerede og at han derfor ikke ville kunne få et værelse til at overnatte i. Han nægtede at overnatte sammen med en flok fordrukne væsner, der ikke ville kunne holde på deres alkohol, så fælles rummet var udelukket. Hans blik gled mod baren, som han trådte væk fra døren for at undvige en yngre herres flugt mod luften, han skulle sikkert tømme maven. En skikkelse fangede hans øjne, som han trådte nærmere, i tvivl om han tog fejl eller ej.

De mørke øjne betragtede omgivelserne en smule, hun kendte absolut ingen af de mennesker der sad herinde på kroen, der var heller ikke nogen hun havde set før, eller lige genkendte. Der var nogle flere der stirrede og det fik hende blot til at stirre tilbage, og for at være flabet sendte hun et smil og blink, mest fordi hun havde lyst, men også fordi hun vidste det ville få dem til at kigge væk, hvilket de også gjorde. At Taori lignede selveste døden næsten, var bare hendes ting, man så hende hvist heller aldrig end andet end sort, det var bare hendes farve, men hvorfor vidste hun ikke, det havde aldrig været gået op for hende hvorfor hun gik klædt som hun gjorde, eller hvorfor det lige var de sorte og mørke farver der var hendes ting. Hun tog en stor slurk af kruset, det var nu tiltrængt en god drink, og hun kiggede ned i kruset, mest fordi hun bare sad der på en stol, og ikke helt vidste hvad hun skulle give sig til, der var nu mange ting man kunne lave på både stedet, men også her på kroen.

Hendes blik faldt så pludselig på en person der var kommet ind på kroen, udsædvanlig udseende, men det var ikke et grimt udseende. Dog var det ikke helt noget der sagde hende noget, hun kiggede dog lidt for at se hvad personen ville, og det så ud til at det var samme sted som hun var nemlig baren, han så nu interessant ud, og hans duft havde afsløret ham, endnu en dæmon se det var sjovt, og det gjorde blot at hun fik et bredt smil på læben. Det var ikke så tit hun mødte dæmoner, hvorfor vidste hun ikke, hun mødte tit alle andre væsner, og mennesker men dæmoner det var ganske sjældent. Hendes blik vendte sig ned mod kruset, og hun kunne ane krofatter ud ad øjenkrogen"Endnu en dæmon se det er sjældent det sker, især sådanne steder her"sagde hun bare sådan ud i den blå luft, og vendte så blikket hen mod ham, og lod fingrene strejfe kanten på kruset i hendes hænder. 

Aldrig havde hun set dæmoner på det her sted, nu var det dog også meget sjældent at hun kom sådanne steder her, hun holdt sig for det meste væk herfra. Det var bare som om stedet ikke interesserede hende, hun var mere til det dystre, og mørke, hvilket ikke var nogen overraskelse siden det var hende. Taori fjernede ikke blikket fra ham, dog så han ud til at være irriteret og det fik hende til at kigge en smule forbi ham hen mod en flok mennesker der stirrede"Hvis du er irriteret over menneskene så kan jeg godt forstå dig"sagde hun og gav et nik fra sig.

Det passede ham ikke rigtigt at kroen var fyldt op med væsner, der lod til at more sig. Mange brugte alkoholen til at glemme hverdagens problemer, Deavás var dog ikke typen til at drikke for sjov. Nej, det skulle helst have en grund og lige nu kunne han kun fokusere på kvinden ved baren. Hendes udstråling gjorde det klart for ham, at der ikke var tale om et godhjertet væsen, tværtimod fik han fornemmelsen af de dæmoniske træk meget hurtigt. Så der skulle ikke meget overtalelse til, før at han bevægede sig mod pladsen ved siden af hende. Et køligt smil hvilede over hans læber, som han satte sig til rette. Hendes ord var ikke gået ubemærket hen, som han straks vendte kroppen mod hende. Han hvilede den ene arm mod baren, som de gyldne øjne betragtede kvinden ved hans side. Det mørke udseende var bestemt ikke noget der skræmte ham, i stedet var han mere interesseret i hende end nogen anden på kroen. Det var vel også opmærksomheden, som hun ønskede? ”Foretrækker De at sidde her alene?” spurgte han med et stille smil på læben. Nok var kroen fyldt op, men hun havde bevist valgt at sætte sig ved baren. Det måtte have en årsag.

Deavás havde intet hjem at vende tilbage til, så han strejfede ofte rundt og fandt et sted at sove, hvor det lige passede ham. Han var ikke nervøs for at slå sig ned et sted, men behovet for at bo et sted var der ikke. Desuden så var han næppe stødt på hende, hvis han havde sin egen seng at vende hjem til. De gyldne øjne blev vendt mod bartenderen, som han bestilte det samme, som Taori, kruset blev sat foran ham, men han rørte det ikke med det samme. Fokus hvilede som sagt på hende. ”Jeg er irriteret på mange ting, men til tider er det nødvendigt at vende fokus mod noget mere behageligt, så tilværelsen ikke bliver for kedelig” svarede han med et glimt i øjet, som han nikkede tilbage til hende.

Mens hendes fingre var godt igang med at køre rundt på kanten af kruset hun sad med, kiggede hun på personen ved siden af hende, og gav tegn til at det var okay at han satte sig ned ved siden af hende. Han var den person der tiltrak hendes opmærksomhed mest af alle de folk som var herinde på kroen, desuden var det også som om de folk som sad herinde på kroen virkede kedelige, måske mere stille og næsten usynlige. Taori vidste self ikke om det blot var fordi det var sådan de var som personer, men denne mystiske person der lige var trådt ind på kroen, og som snakkede til hende, gjorde at hun var sikker på der nok skulle ske noget sjovt, hvis ikke så var hun sikker på at hun nok skulle lave et eller andet, måske lidt ravage på kroen, man kunne ligeså godt have det sjov man selv lavede, som man sagde. Hendes øjne gled ned over ham, blot for at få indblik og indtryk af hvordan han så ud, og dog ville hun ikke gætte på hvordan han var, fordi hun ville helst finde ud af det selv"Det kan tit hjælpe jeg kender det alt for godt, desuden er det godt når der kommer nogen der kan tiltrække ens opmærksomhed væk fra de kedelige mennesker"sagde hun ærligt, og gav et nik fra sig, hvorefter hun vendte blikket væk fra ham.

Hun greb fat om kruset og førte det op til hendes mundvig, hvorefter hun spredte læberne og hældte væsken ned, det var tiltrængt, dog havde hun ikke rigtigt tanken om at være stiv hamrende lam, men en drink eller to skadede vel ikke. Dæmoner kunne da sagtens nyde en drink, og desuden var hun ikke den eneste herinde på kroen som var dæmon, nej denne mystiske person der var kommet var det også, hans duft havde afsløret ham i samme takt som han var trådt ind på stedet. Taori puffede nogle hårtotter væk fra ansigtet, og rakte en hånd frem mod ham"Taori"præsenterede hun sig kort, med et bredt smil, om han ville tage imod hendes hånd eller ej bestemte han selv, men hun kunne da godt være lidt høflig og præsentere sig nogenlunde så fint som hun kunne, da det enlig var meget sjældent sådan noget skete, måske fordi det ikke var hende at gøre sådan noget. 

"Jeg vil gerne have selskab af så mystisk og spændende person som dig, så hellere end gerne"svarede hun og rykkede lidt tættere på ham, dog ikke virkelig tæt på men lidt, mens hun holdte hænderne rundt om kruset"De fleste mennesker herinde ser allesammen så kedelige ud, der er ingen der skiller sig ud, så det godt en person som dig kom herind"hviskede hun med et smil, hvorefter hun så  trak sig tilbage igen. Hun betragtede krofatter og kroens omgivelser, hun havde hvist aldrig været herinde før, men hun kunne heller ikke huske at hun havde været i Flodbyen før, tænk at hun faktisk ville ende her, og være her, se det var ikke hvad hun havde regnet, men der skulle vel ske noget nyt, og som man sagde en gang skulle være den første. Hendes blik stoppede på den mystiske person der var kommet, med det særlige glimt i øjet"Jeg har aldrig set dig før, men du virker meget mere interessant end alle de andre mennesker herinde"sagde hun og gav et nik fra sig, hvorefter hun valgte at tage en slurk af hendes krus. 

At han ligefrem blev indbudt til at sidde ved siden af hende kom bag på ham. Dæmonerne opførte sig meget forskelligt og det var ikke til at sige hvad denne dæmon var efter. Udover selvfølgelig noget ordentligt selskab sammenlignet med resten af gæsterne i kroen. Måske det var en anelse arrogant, men Deavás manglede ikke selvtillid, som han dog bukkede hovedet let for hende og satte sig til rette på stolen. Han vendte sig dog ikke direkte mod baren, men holdt et interessant blik mod hende. Hendes udstråling var ikke som de øvrige dæmoner han havde mødt, hun lagde bestemt ikke låg på den mørke aura, lidt som ham selv. Det bekymrede ham heller ikke, at hun valgte at tjekke ham ud, for han gengældte det blot med et roligt blik, som vandrede over hendes mørke skikkelse. Der gik derfor også noget tid før blikket vendte retur til hendes. Han havde hørt hvad hun havde sagt, men tog sig tid til at svare på det. ”Jeg har bestemt intet imod opmærksomheden, specielt ikke fra én som Dem” han løftede det ene øjenbryn, før at hånden gled rundt om kruset. Han løftede det dog ikke, som han fik sat sig ordentligt tilrette.

Mad og drikkelse var ikke noget Deavás gjorde meget i, men han kunne stadig godt nyde det, når lejligheden var til det. Det hele skulle jo ikke handle om kødelig omgang med et andet væsen eller flere. Deavás fulgte hendes bevægelser, som hun begyndte at drikke af kruset. Han smilte stille, som han brugte hendes lille pause til at betragte hendes krop mere indgående. Hun havde gjort det samme ved ham og han havde ingen problemer med at gengælde, hvad han så som et kompliment. Kruset blev stillet væk og Taori tog første skridt, som hun rakte en hånd frem mod ham. Aldrig havde Deavás sagt nej til fysisk kontakt, som han rakte hånden frem og tog hendes hånd i hans. Med et drillende smil på læben, løftede hans hendes hånd op og vendte den rundt for at kysse håndryggen. ”Deavás” præsenterede han smilende, som han langsomt gav slip i hendes hånd. Endnu et lys på kortet.. Hende her ville han bestemt ikke glemme igen, ikke hvis hun kunne stå inde for hendes udstråling.

”Mystisk?” gentog han med et skummelt smil på læben, som han rakte ud efter sit krus og løftede det. Han placerede det roligt mod læberne for at tage sin første slurk. Kruset blev stille sat på baren igen, hvor hans blik atter søgte hendes. ”Spørg løs og måske får De et svar” lød det udfordrende fra ham. Der var aldrig noget i vejen med at spørge og hvis samtalen blev for ubehagelig for deres omgivelser, kunne de jo bare lukke ørerne. Hun rykkede sig tættere på, hendes ord fik ham til at smile tilbage til hende. Roligt lænede han sig mod baren, skubbede den ene ben af stolen for at rykke sig tættere på hende. Deavás løftede den ene hånd mod hendes lår. Et risikabelt træk, men han var villig til at løbe risikoen, hun havde allerede lagt op til en del. ”Jeg kan love Dem, at De ikke vil kede Dem i mit selskab” forsikrede han, som han dog lod hånden ligge, hvor han først havde placeret den. Komplimenterne havde ingen ende og Deavás havde svært ved at skjule det glimt, der hvilede i hans øjne, som hun fortsatte. ”Tænk ikke på dem, hold fokus på mig” lød det lusket, som han ikke slap hendes blik.

Et overrasket blik kunne ses på hende da han kyssede hendes håndryg, det var der ingen der havde gjort før, det overraskede hende helt. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, men det fik hende også til at smile, mest fordi det var en underlig følelse, underligt nok, og hun var slet ikke vant til sådan noget. Hun burde måske sige noget, eller også skulle hun bare lade være det ville være bedst, men i det mindste havde han også præsenteret sig selv, og hun lod sig selv smage på navnet, det lød meget specielt, og hun kiggede ned på hendes krus, der var efterhånden ikke så meget væske tilbage hun havde allerede drukket det hele næsten. Det var hendes nummer to drink, så hun vidste ikke helt om hun ville gå efter nummer tre, hun sad lidt og tænkte en smule over det, nej måske indtil videre var det nok bedst at vente, desuden ville hun ikke ende som mange af menneskene herinde der væltede rundt, og langsomt var begyndt at skråle med på musikken der var herinde. Taori fandt det både underholdende, men det lød også forfærdeligt, de kunne slet ikke synge, så man ville næsten skære sine ører af for ikke at høre det, dog gjorde hun det ikke, hun vidste at de havde fået alt for meget alkohol, så de væltede rundt både overalt men også ind i hinanden, ja det ville ikke undre hende hvis de ville ende med at vælte ind i hende, og Deavás, hvilket ikke ville være godt for dem.

Hun sad med kruset i hænderne og overvejede at drikke resten, blot for at blive færdig, men hun lyttede også til hvad han sagde, og hun smillede lidt og nikkede, hvorefter hun kiggede på ham, og bare sad lidt og lod hendes øjne hvile på ham. Han virkede da mystisk, men det gjorde hun måske også en anelse selv, det var hun sikker på at de fleste på kroen her syntes, men det måtte de om, det betød vel bare at hun skillede sig ud fra andre, og at hun havde et unikt og særligt udseende. Gad vide hvad der enlig gjorde at hun så mystisk ud, det var ikke det ord de fleste ville bruge om hende, men det gjorde alligevel at hun tænkte lidt, ja gad vide hvorfor andre syntes det, hun rystede lidt på hovedet for at komme af med tanken, og mødte så hans blik"Ja mystisk du har et eller andet mystisk over dig, selvfølgelig på en god måde"sagde hun, og lod fingrene køre rundt på krusets kant, hvorefter hun ikke fjernede blikket fra ham. Hun lyttede til hvad han sagde om at hun bare skulle spørge løs, jamen det var hun også sikker på at hun nok skulle gøre, hun ville sikkert ikke kunne lade være, så det var fint. Hendes fingre kørte fortsat rundt på kanten af det krus hun sad med, og pludselig fjernede hun så blikket fra ham, og førte kruset op mod hendes mundvig, hvorefter hun drak det sidste der var deri. Så havde hun ikke mere og hun prøvede at se om hun kunne få øje på krofatter, så hun kunne aflevere kruset til ham, hun vidste ikke om hun ville gå efter en tredje omgang.

Mens hun sad ved siden af ham, og kunne se at han rykkede sig tættere på hende, hun smillede og drejede sig lidt rundt på stolen, så hun sad med fronten mod ham med det ene ben over det andet. Det var tydeligt at se på hende at hun ikke var bange for ham, desuden var han dæmon som hende, og det var da lidt sjovt hvad der kunne ske"Sikker på du tør være så tæt på en anden dæmon"sagde han drilsk, og lod blikket glide lidt ned, mens hun fortsat bare smillede for sig selv. Aldrig havde hun troet hun skulle drille nogen før, det var ikke tit det skete, hun var altid så uheldig i at møde væsner der ikke var så venlige, og som gav hende en grund til at smile, men Deavás han fik hende både til at smile, men gav hende også en grund til at drille ham. Det var underligt for hende, hun måtte også tage sig selv i at hun sad og smillede, og kiggede så op igen, hvorefter hun kunne ane krofatter var kommet hen til dem, han kiggede på hende og hun kiggede på ham, gav ham et tegn til at han kunne tage hendes krus, hvilket han gjorde"Det et flot og særligt navn du har"sagde hun så og kiggede på ham, hun forstod slet ikke hvordan hun kunne lade sig give sig hen i at drille en anden person, og generelt smile, det havde hun aldrig oplevet før, hvad skete der. Taori tænkte lidt, dog flyttede hun ikke blikket fra ham, men måske var det hele fordi at hun følte sig i godt selskab, og en underlig tryghed, ja måske var det blot fordi det var en anden dæmon.

Musikken lyttede hun også lidt til mens hun bare sad der og ventede på ham, skulle hun tage chancen og danse lidt ude i det hele på gulvet, det ville ikke generer hende det mindste, især heller ikke hvis menneskene og alle de folk der generelt var herinde ville kigge på, eller selv dansede, men hun var ikke helt sikker endnu, det var ikke lige hendes ting at danse, faktisk havde hun aldrig danset før, af hvad hun kunne huske. Måske hun bare skulle vente, desuden var hun i nogle gode samtaler med Deavás så dans og alt muligt andet kunne vente, fordi det var hyggeligt at sidde og kigge på ham, samt at snakke med ham"En dæmon som dig møder du andre dæmoner eller"spurgte hun så, eftersom han havde sagt at hun bare kunne spørge løs, så det gjorde hun, og hun var nysgerrig med hendes spørgsmål, og hun havde et seriøst næsten bestemt blik på sig, men hun havde også et lille skævt smil på læben. Følelsen af hans hånd der rørte ved hendes inderlår havde hun intet imod, men det fik hende til at rødme en smule, det havde hun aldrig oplevet før, og kiggede lidt ned mod gulvet, det var ikke fordi det var en dårlig følelse, men hun havde aldrig oplevet sådan noget før. Aldrig havde hun troet der var nogen der ville røre ved hende, hun havde altid troet hun var alt for uhyggelig, og skræmmende til at nogen ville gøre det. Hendes ene hånd strejfede hans hånd der var ved hendes inderlår, og den anden hånd var blot placeret på bordet.
Hans ord om at hun skulle fokus på ham var svært for hende i øjeblikket, fordi hendes blik var rettet mod gulvet, hun rødmede og det ville hun ikke have nogen skulle se, fordi det havde hun aldrig oplevet før, hun syntes det var pinligt, en dæmon som hende rødme over noget som en berøring det var underligt.

Det morede ham let, at hun reagerede, som hun gjorde, på kysset mod hendes håndryg. Det var tydeligvis ikke noget hun var van til, han bar dog ikke rangen til at gøre det ved alle kvinder, men denne gang havde det føltes rigtigt. Så han kunne ikke lade vær. Og hendes udtryk havde været det hele værd, uden tvivl. Deavás forventede ikke mere end den reaktion, han fik, som han stille slap hendes hånd igen. Han havde præsenteret sig og nu kendte de begge navnet på den anden, så nu var de ikke længere vildt fremmede. Deavás var slet ikke optaget af sin egen drik, som fokus hvilede på hende. Hans læber formede et køligt smil og der var et svagt glimt i hans øjne. Hvad var hun for en og hvad kunne han lokke hende til? Han var fristet til mere end én ting, men han vidste også godt, at man skulle træde varsomt i en dæmons selskab.

Deavás forsøgte ikke at holde noget hemmeligt, kun én ting, men ellers var han forholdsvis åben overfor eventuelle spørgsmål. At hun så ham som mystisk fik ham kun til at smile, som det morede ham let. Han havde ingen ide omkring hvem hun var eller hvad hun kunne finde på, dog var han mere end bare almindelig nysgerrig omkring at finde ud af det. Men hvad havde hendes mål været med at dukke op på kroen? Han havde ledt efter et værelse, men i stedet fået et uventet dog velkomment selskab. Man kunne ikke forvente meget at menneskene på kroen, men Deavás hørte dem kun svagt, det var ikke andet end nødvendig støj i hans ører. Blikket undveg ikke hendes, kun når hun kiggede bort mod kruset i hendes hånd. De mørke lokker blokerede ikke hans udsyn, som det helt naturligt holdt sig fra hans ansigt, det gjorde det også nemmere for ham at betragte hendes væsen, som hun langsomt åbnede op for mere. ”Det behøver ikke nødvendigvis at være godt” svarede han med et lusket smil på læben. Han skjulte det ikke og det var heller ikke noget han prøvede på. Han var forholdsvis åben med sine intentioner, så længe hun var så opslugt af ham. Det var en fordel for Deavás. Det var kun når han mødte modstand at han var langt mere direkte og ubehagelig, men hun lod ikke til at have noget imod opmærksomheden. Noget han frivilligt gav hende. Det afslørede hans drik også, som han kun havde fået taget en enkel slurk af den gyldne væske.

”De behøver ikke holde Dem tilbage for min skyld” sagde han med et nik mod hendes krus, der var blevet tømt hurtigt end hans eget. Hendes spørgsmål bragte et lystigt glimt frem i hans øjne, som han blot nikkede til spørgsmål. Ja han var sikker, så absolut. Som hun ikke havde flyttet hans hånd, lod han den vandre op af hendes lår, i en rolig bevægelse. Han havde bestemt ikke travlt, men så længe hun ikke forbød ham berøringen, så havde han tænkt sig at fortsætte. Deavás skænkede ikke krofatter et blik, som han ikke slap hende af syne. Tænk hvis hun stak af? ”I lige måde, Taori. De bærer et navn, som jeg vil huske.” svarede han med et roligt smil på læben.

Hun var nysgerrig, noget han bestemt ikke havde noget imod. Det fik ham blot til at smile, som han løftede hånden og rakte den frem mod hende. ”Ikke som Dem” svarede han med et smil. Ja, han havde mødt en del dæmoner på sin vej, men det var ikke alle, som han havde en interesse i at huske. Han lod de gyldne øjne følge hendes mørke lokker, før de vendte retur til hendes blik. ”Måske vi skulle finde et mere behageligt sted at sidde, medmindre De foretrækker noget andet?” spurgte han med et glimt i øjet. Der var ingen grund til at han tog kontrol over situationen, hvis hun havde andre planer for aftenen. Han havde godt set hendes reaktion på hans berøring, men det var faktisk ganske sødt, dog undlod han at kommentere på det. Han ventede på at hun tog hendes hånd, før at han løftede den anden mod hendes kind. Den røde kulør var en stærk kontrast til hendes ellers blege hud, så han kunne ikke lade vær med at drille hende lidt med farven hun havde fået i kinderne. Nærkontakt var naturligt for ham.

Mens musikken kørte på fuld drøn, og der efterhånden var flere og flere drukne mennesker der væltede rundt, og slet ikke kunne stå på benene. Det var tydeligt at se at de havde fået alt for meget at drikke, det så virkelig sjovt ud, men det larmede også rigtig meget, især fordi de fleste var mænd der mente de kunne drikke ih så meget, men blot endte med at falde på gulvet, ja nogle så ud til at de prøvede at danse i armkrog med hinanden imens de skrålede med på musikken. De sange der blev spillet var ikke lige noget for Taori, dog lød det på en måde interessant nok til at man måske kunne tage en tur på dansegulvet, dog havde hun ikke tænkt sig at gøre det alene, nej siden hun var i selskab af en anden dæmon, og en spændende en, så kunne de ligeså hygge sig på kroen, inden de ville finde et andet sted, der var lidt mere behageligt at sidde, fordi det var hun enig i, og havde givet ham et nik til at hun var helt med på den idé. Følelsen af hans hånd der fortsat var ved hendes lår gjorde at hun sendte ham et smil, og lod hendes blik hvile på ham, og selvom det hun skulle til ligenu ville ødelægge hans berøring mod hendes lår, så havde hun lidt en sjov idé som hun håbede at han var med på. Hun rejste sig fra hendes stol, og gik lidt tættere på ham, så hun stod foran ham med en hånd i siden, mens hun rækte den anden hånd frem mod ham"Er du frisk på en danse tur på gulvet"spurgte hun med et smil på læben, og hun ventede lidt spændt på hvad han ville sige til det. 

Mens Taori bare stod der klar til at modtage hans svar, om han var frisk på det eller ej, så vidste hun godt at det ikke ville betyde så meget, fordi hvis han takkede nej til det, kunne de gå videre til et behageligt sted, hvor de kunne sidde. Men derimod takkede han ja til en danse tur med hende, så var hun sikker på at der nok skulle ske noget interessant. Dog var hun også sikker på at det ville blive meget sjovt, selvom hun slet ikke kunne finde ud af danse, ja hun havde aldrig prøvet det før, så det skulle nok blive sjovt hvis det skete, hun var meget bestemt på at hun ikke ville tage chancen alene ude på dansegulvet, mest fordi det sikkert ville se meget dumt ud, og desuden ville de fleste fulde mænd og mennesker sikkert vælte ind i hende, og så ville der sikkert først blive ballade. Taori havde slet heller ikke tænkt om det virkede lidt underligt at det var hende der spurgte ham om de skulle danse, og ikke omvendt, plejede sådan noget ikke at være manden der gjorde sådan noget, nå nu var det så hende, hvem tænkte på det hvertifald ikke hende. Hun var lidt ligeglad med det, fordi hun håbede da lidt at han var frisk og med på det, selvom hun faktisk heller ikke vidste om han kunne danse"Jeg kan ikke danse men hvis du heller ikke kan så kan vi se dumme ud sammen"blinkede hun en lille smule til ham, hvorefter hun kiggede sig over skulderen på de stakkels mænd der fortsat var igang med armkrog, og som det så ud var der hvist også nogle få mænd der var på vej hen mod baren, se det kunne ende begge veje.

Hun betragtede nogle af mændene og var enig med sig selv, at de ikke lige fangede hendes opmærksomhed, nej det var faktisk kun Deavás der havde det, og kunne det. Der var også noget bedre ved ham frem for de drukne mennesker, desuden var han dæmon som hende, og dæmoner se de kunne skabe en fest, og hygge sig lige som de ville, ja de kunne også gøre lige som de ville. Hun lod hendes øjne hvile på Deavás, og hun sendte ham et smil, hvorefter hendes hånd der var placeret på siden af hende begyndte at glide lidt ned, og hun havde ikke set ladet den glide ned, så hun kiggede hurtigt til den ene side, og hvem var der. En mand der stod og vaklede fra side til side med et stort krus i hånden, han havde fået alt for meget, og tydeligvis havde han væltet ind i Taori, men hun skubbede lidt til ham, og var næsten nød til at tage hånden hun havde rakt frem mod Deavás til sig"Kan du ikke se jeg er igang med noget"sagde hun næsten irriteret mod manden, hvorefter hun drejede kroppen lidt hen mod manden, som enlig bare skrålede med på musikken, kiggede kort på hende, og skrålede videre, hvorefter han vaklede langsomt ned mod det bord han sad ved. 
Taori sukkede dybt, og drejede så kroppen hen mod Deavás igen"Fulderikker det er hvad de fleste sikkert er"sagde hun og kiggede lidt væk, men endte med at kigge tilbage på ham igen, fordi hun ventede spændt på hans svar om han var frisk på en tur på dansegulvet, eller om han var mere med på at de skulle finde et mere behageligt sted at sidde.

Der var bump og larm i hele kroen, noget der nemt kunne have gjort Deavás irriteret, men så længe han holdt fokus på kvinden foran ham, så var det ikke et stort problem. Det var stadig et problem, men ikke nok til at han ville gøre noget ved det. Desuden så ville det være en skam, hvis de blev smidt ud af kroen for at skabe uorden. Ikke at de fulde mennesker kunne holde orden i deres vandren frem og tilbage. Det var virkelig underligt at kigge på, måske fordi Deavás aldrig havde drukket sig i hegnet. Den oplevelse ville han helst undgå, for det var ikke til at sige, hvordan han ville blive, hvis han fik for meget indbords. Han håbede på at det ikke ville være i samme stil som menneskene, men det ville også ende galt, hvis alkoholen forstørrede hans blod lyst. Tankerne blev afbrudt, som Taori rejste sig fra sin plads og rakte ham en hånd. Et drilsk smil gled over hans læber, som hun foreslog at de tog en dans. Havde hun virkelig tænkt sig at de skulle danse? Ja, han havde da studeret nogle bøger om emnet, men så meget havde han ikke brugt det i praksis, kun når det var nødvendigt til et bal eller lignende. Ikke at han var typen til at gå til mange af den slags arrangementer. Deavás rejste sig dog op, uden at tage imod hendes hånd, som han i stedet gik helt op og lagde en arm rundt om hendes talje. Den hånd hun havde rakt frem mod ham, tog han fat i med den anden hånd. ”Med glæde” lo han drillende, som han dog hev hende tættere ind til sig. Musikken var ikke til en langsom dans, men han kunne da stadig udnytte den situation hun havde sat ham i.

Deavás førte hånden fra hendes talje om på hendes ryg, som han svagt strejfede hendes ryg med fingrene. Der hvilede et køligt smil over hans læber, som han så lettere afventende på hende. Hun havde endnu ikke afvist ham, men det kunne jo godt ske, at det hele gik lidt for stærkt. Nu havde hun spurgt ham, så kunne han vel godt tillade sig at presse lidt på. Ofte var det manden, som spurgte om kvindens hånd, men Deavás kunne sagtens håndtere, at hun spurgte, så længe hun ikke forsøgte at tage styringen på dansegulvet. Han lænede sig ind til hende, som hun forklarede, at hun ikke kunne danse. Et drilsk smil spillede over hans læber, som han lagde hovedet mod hendes og placerede munden mod hendes øre. ”Følg mig, så skal det nok gå” hviskede han lettere lokkende til hende, som han lod den varme ånde strejfe hendes hud, før at han atter trak hovedet til sig og slap hendes talje. Han holdt stadig fat i hendes hånd, før at han gjorde en gestus med den anden for at lade hende gå forrest mod dansegulvet. Dog blev de hurtigt forstyrret af de øvrige gæster på kroen.

En ældre herre, som havde fået lidt for meget at drikke, lod ikke til at være i stand til at holde fingrene fra Taori, som han uden tvivl insisterede på at forstyrre deres samtale med sin fuldemands snak. Deavás rynkede lettere irriteret på næsen, som han dog lod det være op til Taori at sende manden bort. Noget hun bestemt ikke tøvede med at gøre. Manden var tydeligvis ikke særlig stabil på sine ben og havde hun valgt at skubbe ham bort, så var han nok faldet og så var balladen først rigtig begyndt. Ikke at det havde været et problem for Deavás. ”Hun er desværre optaget” hans stemme var gennemborende og direkte, som hans gyldne øjne hvilede på manden. Taori havde situationen under kontrol, men han kunne ikke lade vær med at udtrykke sin utilfredshed. Derfor valgte han også at ligge armen rundt om hende, som han trak hende ind til sig endnu en gang. Deavás lod sine fingre kærtegne hendes talje, som manden langsomt og sikkert bevægede sig bort fra dem. Så kunne han atter stjæle hendes opmærksomhed igen. ”Det var den dans vi kom fra” lo han stille, som de gyldne øjne var blevet rolige igen. Der var stadig små glimt af irritation, men det forsvandt hurtigt. Han ledte hende dog mod dansegulvet, som han stille svang hende rundt, så de stod mod fronten mod hinanden. Han tog hendes hånd igen og placerede den anden mod hendes hofte. Han lænede sig ind mod hende, som han atter hviskede hende i øret. ”Sig til, hvis jeg går for langt” sætningen lød ikke til at betyde særlig meget, som der var en undertone af latter gemt i stemmen. Han placerede efterfølgende et kys mod hendes kind, før at han atter rettede ryggen og langsomt førte hende rundt i en oval cirkel. Han førte det ene ben imellem hende for at skubbe hende bagud, før at han flyttede den anden fod til venstre for hende, så han kunne svinge hende rundt. Nok havde han ikke danset meget i hans liv, men han vidste godt hvordan det skulle gøres, så var spørgsmålet nærmere om hun forstod at følge hans bevægelser og bare slippe sig selv fri.

Da han havde taget imod hendes hånd med den ene hånd, kunne hun godt se tegnet til at de skulle ud mod dansegulvet, og det virkede på ham som at hun skulle føre an på vej ud på gulvet, og heldigvis så det ikke ud til at der var så mange mennesker på selve gulvet, de fleste sad ved bordene og var godt igang med at skråle med på sangene der blev spillet, og de var allesammen godt igang med at danse ved armkrog, det så ret så morsomt ud, dog også virkelig dumt, især fordi det var alt for fulde mænd, der havde fået alt for meget, ja sikkert langt mere end de var vant til. Der var nogle enkle kvinder herinde på kroen som snakkede med hinanden og så ud til at grine, og der skam også nogle få der gjorde så til for mændene, og det så næsten endnu mere dumt ud som de prøvede at hive både op og ned i deres kjoler, så deres barm tydeligere kunne ses, det var sjovt, især fordi det så ud som om mændene ikke havde lagt mærke til noget som helst, de var hvist mere igang med at drikke videre, til de næsten ikke kunne stå længere. Hun kunne ikke forstå hvordan man kunne drikke så meget, hun kunne ikke forstille sig at hun ville drikke så meget, endda så meget at hun ville miste balancen, hun havde kun drukket få krus øl, og det var hvist nok til hende, medmindre at hendes selskab af Deavás havde lyst til mere at drikke, og måske lokkede hende lidt så kunne hun overveje det. Følelsen af hans berøring på hende gjorde intet, hun sagde heller ikke noget til det, hun kunne slet ikke se hvorfor hun skulle have noget imod det, og med nogle skridt hen mod dansegulvet, kiggede hun over skulderen på ham"Jeg undskylder på forhånd hvis jeg træder dig over tæerne"sagde hun og fik et skævt smil frem på læben.

Ja nu stod de på dansegulvet, og han havde trukket hende ind til sig, hvilket fik hende til at kigge på ham, men blikket flyttede sig så hen mod manden, der hvist ikke så ud til at ville genere dem længere, han var allered ved at hænge hen over bordet, efter at fået alt for meget alkohol, det var hvertifald den grund hun var sikker på det var. De var tæt på hinanden, noget som Taori aldrig havde oplevet før, hun havde ikke været tæt på nogen sådan rigtigt, måske fordi hun bare plejede at holde sig for sig selv, hvilket kun virkede endnu mere dystert og mystisk, men sådan var hun vel bare. Hun kunne nu godt lide at være mystisk, og underlig, ja anderledes generelt, det var som om det gjorde noget, at det fik hende til at fremstå unik og særlig, hvilket var fint for hende. Hun kiggede så tilbage på Deavás som hun stod tæt med, og enlig var klar til at danse, hun lyttede til det han sagde med at hun skulle følge ham, så det gjorde hun, dog ville det ikke undre hende hvis hun kom til at træde ham over tæerne, og derfor havde hun også advaret ham"Har du nogensinde danset med en dæmon før"spurgte hun undrende med et tænkende udtryk på ansigtet, hvorefter hun stod klar på dansegulvet til at han ville føre an, fordi rigtigt nok ville det være dumt hvis det var hende der førte an, ja det ville sikkert heller ikke se så kønt ud, så det var bedst at han førte an. Hun fulgte blot efter ham, og tænkte ikke rigtigt over om det passede til musikken, hun stolede underligt nok på ham, og det han gjorde, han virkede til at have prøvet det, hvorimod hun slet ikke havde prøvet det før"Det skal jeg nok gøre"svarede hun med et smil og gav et nik fra sig.

Da han så plantede et kys mod hendes kind, kiggede hun overrasket på ham, men kiggede så lidt væk, det var underligt for hende, mest fordi hun aldrig havde prøvet det før, hvorfor kyssede han hende, selvom det nu føltes dejligt, så undrede det hende en lille smule. Hun blev så ført rundt i en oval cirkel, og det var nu meget hyggeligt, noget hun ikke havde troet, men det var virkelig meget hyggeligt, hun kunne godt lide det, og fik et stort smil frem på læben, og det var som om at to dæmoner der dansede tæt sammen på et dansegulv, fik flere og flere mennesker til at kigge, som om de næsten beundrede hele dansen, og scenariet. Det var ikke fordi hun fulgte med det publikum de havde som kiggede, nej hun fulgte så godt som muligt hans dansetrin, og måtte flere gange kigge ned mod hendes fødder, for ikke at træde ham over tæerne, og som hun allermest tænkte at nu havde hun styr på det, så nej. Vupti, hun kunne mærke at hun kom til at træde ham over tæerne, uden at have kigget ned, hun stoppede kort, og trak sig lidt væk fra ham, hvorefter hun glemte at give slip på hans hånd i hendes, så den lå der stadigvæk i hans hånd"Typisk"sagde hun lavt og kiggede ned mod hans fødder i håb om at hun ikke havde trådt alt for hårdt på hans tæer, nu hvor det lige gik så godt, så var det typisk hende at hun lige skulle ødelægge det ved at træde ham over tæerne, hun strøg en hårtot væk fra ansigtet"Er du okay, det beklager jeg virkelig"sagde hun og kiggede på ham, man kunne næsten se at hun beklagede sig meget, hele hendes ansigt sagde det, og fortalte at hun håbede at han var okay, selvom det nu kun var tæerne så blev hun faktisk bekymret, hun havde aldrig danset med nogen før, så hun havde ikke trådt nogen over tæerne før"Jeg håber ikke det var for hårdt"sagde hun og kiggede ned mod hendes hånd der lå i hans, hvorefter hun enlig burde have givet slip da hun stoppede dansen, men det gjorde hun ikke.

Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men ignorede de mennesker der grinte over det, det var typisk hende, hun havde mest lyst til at tage en stol og sætte sig ned igen, for danse det ville bare ende galt, medmindre hun bare skulle prøve det flere gange, ja det kunne godt være"Lige når det gik så godt, og var så hyggeligt"sagde hun og sukkede trist, hvorefter hun skubbede lidt af det sorte hår væk fra hendes ansigt. Taori kiggede ned mens hun kunne skimme hans fødder, hun håbede virkelig ikke det var for hårdt at hun havde trådt på hans tæer, men det var godt hun heller ikke havde kigget ned hele tiden mens de dansede fordi det ville nok ikke se så kønt ud, så det var da også godt hun havde kigget op på ham mens de dansede sammen"Deavás undskyld mange gange, det var virkelig ikke meningen jeg ville træde dig over tæerne"sagde hun og kiggede fortsat ned, hvorefter hun næsten begyndte at rødme en smule, det var pinligt for hende, tænk at hun kunne gøre det.

Endelig fik det fred til at indtage dansegulvet. Han var ikke interesseret i de fulde mennesker i kroen og han var heller ikke interesseret i de andre kvinder. De sagde ham ikke noget, tæt på ingenting i forhold til hende. Han havde fundet den kvinde, han ville tilbringe aftenen med, så der var intet, som skulle komme i vejen for deres morskab. Lige nu var han fokus heller ikke på den alkohol de havde delt, det var muligvis fokus for de øvrige gæster, men han var mere interesseret i at bevare et klar hoved, så han kunne nyde situationen med hende og samtidig vise, at han faktisk ikke var hel håbløs, når det kom til at danse. Det var dog stadig nogle simple trin, så det burde være muligt at følge med. Alligevel valgte han at gøre brug af nogle sving hist og her, for at lade hendes hår bevæge sig. Han var godt klar over hendes advarsel, men havde ikke gjort andet end at smile af hendes ord. Hvis hun trådte ham over tæerne, så måtte han jo bare blive bedre til at føre hende rundt, så hun ikke var i tvivl om hvor hun skulle placere sine fødder næste gang. ”Hvis du træder mig på tæerne, så betyder det jo bare, at jeg er for dårlig til at føre dig” svarede han med et smil på læben. Hun behøvede ikke bebrejde sig selv for det, men uanset hvad, så var det vel aldrig rart at blive trådt over tæerne. Deavás var dog overbevist om, at det ikke kunne være så slemt. Hun var jo en slank kvinde.

Nærværet generede ham ikke og nu hvor de skulle danse, så var det langt nemmere at guide hende rundt, hvis de var tæt på. For hvis hun først fokuserede for meget på hendes fødder og ikke på hans bevægelser, så ville hun uden tvivl ende med at træde ham over tæerne. At Taori spurgte ind til hans tidligere dansepartnere, kom en anelse bag på ham. Han svarede kort med en svag latter, som han rystede på hovedet. Nej, det var vel første gang, måske endda første gang at han for alvor kastede sig ud i en dans. Normalt ville det være nogle mindre bevægelser, som ikke kunne gå galt og som heller ikke fyldte lige så meget. ”Jeg danser faktisk yderst sjældent” indrømmede han med et glimt i øjet. Der var intet i vejen med at indrømme det, som han smilte til hende og lagde hånden fladt mod hendes ryg, så hun ikke følte sig fanget i hans greb. Han holdt dog bedre fat i hendes hånd, så hun kunne mærke hans bevægelser i kroppen igennem hans hånd.

Måske det var i det forkerte selskab at kysse hende på kinden, men han havde læst om det og måske endda haft lyst til at prøve, blot fordi han havde set hvordan hun havde reageret på hans berøring tidligere. Det var jo med at teste hendes grænser, før det blev alvor. Deavás blev dog ikke generet af at gæsterne i kroen kiggede på dem, han brugte sin energi på at fokusere på hende i stedet. Der hvilede et opmuntrende smil på hans læber, som han førte hende rundt. Han var dog overrasket over at mærke hendes fod mod hans. Men han gav ikke udtryk for nogen form for smerte. Den var minimal og slet ikke nok til at gøre ondt på ham. Det kunne have været meget værre og der ville han måske have nydt det i stedet. Men han holdt hende ikke fast, som hun tog afstand til ham. Deavás så en anelse afventende på hende, som han ikke var sikker på om det var enden på dansen eller om hun var frist på at give det et forsøg mere. ”Det er ingenting, Taori” svarede han med et smil, som han gav hendes hånd et svagt klem. Det var virkelig ikke noget hun behøvede at bekymre sig om. Han lod hende dog samle sig igen, som han lyttede til hendes undskyldninger. Latteren på kroen havde han lukket af for, som han holdt blikket mod hende. Han trak stille i hendes hånd igen for at få hende tilbage i sin favn.
”Jeg synes stadig det er hyggeligt” forsikrede han hende, som han atter forsøgte at indtage positionen fra tidligere. Det havde ikke gjort ondt, det var kun kommet bag på ham, som han ikke havde forventet det også selvom hun havde advaret ham om det. ”Jeg er frisk på et forsøg mere, hvis du er, Taori” det var ikke op til ham, men hende, da hun havde stoppede dansen, så hun var næsten nød til at tage kampen op igen. Op på hesten, som man sagde.

Da han gav hendes hånd et svagt klem var det som om hun følte sig lidt lettet over at han sagde det var ingenting, for hun var helt bekymret over om det havde gjort ondt, eller om han var okay. Dog virkede han til at tage det roligt, og helt afslappende, nu var han jo også dæmon som hende, så smerte var vel ikke rigtigt noget han mærkede, især ikke den smerte som at blive trådt over tæerne. Det var næsten pinligt, at hun virkelig kunne tro at det ville gøre ondt på ham, eller om han var okay, dog vidste hun ikke om hun havde trådt hårdt på hans tæer, men hvis man skulle tænke positivt og lidt i andre baner, så tilføjede det vel kun lidt sjov og spas til hele aftenen. Det var vel hvad der kunne ske, men det var nu meget hyggeligt bare at danse rundt sammen med ham, hvem skulle have troet det ville være så sjovt at danse rundt med en anden dæmon, hvis hun skulle være ærlig så var hun næsten sikker på en dans ville være meget sjovere med en dæmon end med et menneske, hvad hun havde set så dansede mennesker forfærdeligt, og virkelig dumt, men det var vel sjovt at se på. Da han så trak hende ind til sig igen, kiggede hun op på ham kort, hans udseende var virkelig mystisk, men på en god måde, han tiltrak hvertifald hendes opmærksomhed, og det havde han enlig gjort i samme øjeblik han trådte ind på kroen. Dog var hele landsbyen ikke en hun tit besøgte, hun vidste ikke helt hvad hun skulle lave her, og nu var hun her, endt på en kro, i selskab med en anden dæmon. Der var hvist heller ikke andre dæmoner herinde udover de to, hun ville sikkert have lugtet det, eller fornemmet det, hvis der skulle være flere"Det er rigtig hyggeligt, selvom jeg igen undskylder for at have trådt dig over tæerne"Sagde hun og kunne ikke lade være med at sende ham et smil, godt nok var hun også tæt på at grine over det, fordi det var sjovt men også typisk hende at hun skulle ende med at gøre sådan noget.

Så stod de klar igen til at danse videre, de stod i samme position som i starten, og hun stod tæt på ham igen, og holdte øjenkontakt med ham. Hun var faktisk klar igen, og nu var hun næsten sikker på at hvis hun ville træde ham over tæerne igen, så ville det ikke gøre ondt på ham, men det var nu ikke fordi hun ville gøre det med vilje, men det ville ikke undre hende hvis hun kom til det igen. Taori stod klar igen og kiggede på Deavás"Jeg er frisk på at prøve igen Deavás men advarer dig igen om at jeg måske kommer til at træde dig over tæerne"sagde hun og kiggede kort ned mod hendes fødder, medmindre hun self var blevet lidt bedre til at danse og følge hans trin, for så ville hun undgå at træde ham over tæerne. Selvom det var lidt morsomt, og hvis hun skulle være ærlig så havde de danset langt bedre end de fleste herinde på kroen, ja de fleste fulde mænd var allerede faldet i søvn hen over bordene, og nogle af kvinderne var gået igang med sludre og være højlydte så meget de nu kunne, hvilket lød forfærdeligt"Men det er slet ikke din fejl at jeg kom til at træde dig over tæerne det var mig jeg var bare klodset, og ikke lige fulgte med"sagde hun og kiggede fortsat ned mod hendes fødder, og tog så en lille indånding, hvorefter hun kiggede op på ham"Men jeg er klar, jeg kan godt lide at danse sammen med dig, så jeg vil ikke stoppe endnu"sagde hun med et smil på læben.

Taori stod klar og kiggede nu på ham igen, og kunne høre hvordan musikken stadigvæk ikke helt passede men det var ligemeget, som han havde nævnt skulle hun bare følge ham, og det lød meget enkelt, og det var da simpelt. Hun skulle dog bare lade være med at kigge ned på hendes fødder, det var sikkert det som havde gjort, at hun havde trådt ham over tæerne. Det ville faktisk være meget sjovt, hvis hun endte med at gøre det en gang til, men hun håbede ikke helt på det, det ville ikke være så smukt, og heldigt. Hun ventede spændt på at han skulle føre hende rundt igen, og hun var også sikker på at aftenen var fuld af spændende overraskelser og ting og sager, fordi selvom de var igang med at danse nu, så var der flere ting de kunne, og hun var spændt på at lære ham at kende. Hun var altid klar på at lære andre at kende, især dæmoner, det var nemlig samme slags som hende selv"Jeg er klar, håber du er klar igen"sagde hun med et bredt smil.

Smerten kunne have været meget værre og det var ikke fordi hun havde gjort det med vilje, det kunne han både se og høre på hende, som hun undskyldte overfor ham op til flere gange. Det overraskede ham en del, var hun nervøs for at gøre ham sur? Havde han givet udtryk for at han var skidt karl, når det kom til temperament? Næppe, det eneste han havde gjort var at forsvare hende overfor de fordrukne mennesker på kroen. Deavás brugte dog noget tid på at forsikre hende om, at der intet var i vejen. Det var længe glemt, hvis hun da bare kunne lade det ligge, så kunne de også fortsætte uden problemer. Det generede ham heller ikke, hvis hun fandt det pinligt for alle skulle vel lære det før de kunne undgå at træde nogen over tæerne. I dans var det forventet, så længe hun ikke forsøgte at træde ham over tæerne i en anden situation, så ville han ikke beklage sig. Deavás valgte at smile let til hende før at han trak hende til sig igen. Hvis hun ikke havde noget imod at prøve igen, så ville han gerne fortsætte, det var en anderledes måde at bruge aftenen på og han havde bestemt ikke noget imod det. Det var rart, som et stille smil hvilede over hans læber. Blikket var fæstnet mod hendes øjne, som han ikke veg bort fra dem, medmindre at hun kiggede væk. ”Det kunne have været værre” lo han stille, som han nikkede svagt til hende. Han løftede let sin hånd mod hendes talje, som han gjorde klar til at føre hende videre over gulvet.

Der var ikke mange tilbage på dansegulvet, som de så småt havde fået det hele for sig selv, men så var der heller ingen fare for at nogen kom i vejen for deres færd. Men han spildte ikke mange sekunder på at kigge på deres omgivelser, som hun besvarede hans spørgsmål. Han strammede grebet let om hendes hånd, som han skubbede foden imellem hendes ben igen. Han skubbede svagt sin overkrop imod hende for at lade hende svaje i ryggen. ”Hvis det er det værste, jeg kan frygte, så tror jeg nok, jeg overlever det igen” grinte han stille, som han rettede sig op igen og slap hendes talje for at svinge hende rundt. Han strakte armen ud, så hun kunne få noget luft til kroppen, før at han hev hende tilbage i sin favn. Deavás grinte let af hendes ord, som han dog fjernede hånden mod hendes talje og løftede den mod hendes hage for at få hende til at kigge op. ”Blikket mod mig.. tab mig ikke af syne” lød det næsten kælen, som han pressede højre skulder frem og greb fat i hende igen for at føre hende rundt i en cirklen. ”Glem dine fødder og følg mine bevægelser i stedet, så kommer det helt naturligt til dig” lød hans forklaring, som han atter slap hendes talje og løftede den anden hånd op for at få hende til at snurre rundt. Han gik op bag hende og strøg fingrene ned over hendes sider, før at han flyttede sig rundt om hende igen og holdt hånden frem. Der var ikke længere tale om en simpel dans, som han tog det skridtet videre.

På en måde havde det været underligt at hun havde undskyldt så mange gange, det var nok kun fordi hun ville være sikker på at hendes træk ved at træde ham over tæerne ville gøre ondt på ham, dog var det så underligt at hun undskyldte for det, især fordi Deavás var en dæmon som hende, så han burde som sagt ikke have mærket noget, og det havde set ud til at han heller ikke havde, så at hun mente at hun skulle undskylde så mange gange var mærkeligt, men sådan var det vel. Imens de dansede og han havde skubbet hans overkrop svagt mod hende, gjorde at hun svajede i ryggen som han førte an på dansegulvet, man skulle næsten tro at han havde danset i lang tid, han kunne nogle gode trin, og det så godt ud. Han kunne sagtens også finde ud af at føre hende rundt, og udføre hans dansetrin både elegant, specielt, men også fuld af charme og selvtillid. De trin han lavede kunne mange sikkert, men ikke på samme måde som han kunne, det var som om han gav det et særligt præg, nemlig hans eget. Taori lyttede til ham, og kunne ikke lade være med at kigge lidt ned hvorefter hun grinte mildt over det han sagde med at hvis det havde været det værste af det værste, at hun havde trådt ham over træerne, og ikke havde noget at frygte, det lød sjovt den måde han sagde det på, men hun kunne godt høre at han fandt det morsomt en smule, og det gjorde at hun grinte lidt mere, men stoppede så, og kiggede så fortsat lidt ned i gulvet, inden hun løftede hovedet op, og kiggede på ham igen"Jeg vil ikke tro du har mere at frygte for, men man skal aldrig sige aldrig når man er i selskab med en dæmon"sagde hun med en selvsikker og bestemt stemme, dog lød det også venligt, og hun sendte ham et bredt smil.

Hun nikkede så til det han havde sagt om at hun ikke skulle tabe synet af ham, men holde det på ham, selvom det kunne være lidt svært eftersom hun var både nysgerrig men også ville se hvordan hun flyttede fødderne, hvilket betød at hun havde lysten til at kigge ned på hendes fødder. Men hun lyttede og havde nikket til ham, som tegn på at hun nok skulle holde blikket på ham, og ikke tabe det. Dog kunne hun ikke lade være med at smile lidt større over at han havde nævnt at hun ikke skulle tabe ham af syne, det kunne hun sagtens have drillet ham med, men hvordan vidste hun også at han ville blive her, en dæmon var tit rundt omkring, og hurtig væk uden man næsten vidste det. At han så også havde sagt at hun skulle glemme hendes fødder og følge hans bevægelser var i starten svært for hende, men hun gjorde et forsøg, og lod blot hendes krop og bevægelser følge efter ham. Ja de matchede meget godt hans bevægelser, og trin, så det helt sikkert godt ud, og det føltes hyggeligt, hun kunne godt lide det, og smillede til ham, mens hun blev ført rundt på gulvet, både rundt i en cirkel, og lidt ud så hun kunne få luft, og så tæt ind til ham igen, det var ret sjovt. Hvem skulle have troet hun ville kunne lide det, hun havde aldrig danset, og hendes første gang kunne hun nu sige var perfekt som det kunne blive, der var også noget bestemt og særligt ved at danse tæt med en dæmon som hende, end hvis det havde været et menneske"Jeg smiler sjældent, det næsten underligt at mærke følelsen af at smile og være glad"sagde hun så og kiggede fortsat på ham, selvom lysten til at kigge væk fra ham var der, hun havde aldrig indrømmet de ting før, hun havde aldrig fortalt nogen det før, men det var bare som om hun stolede på Deavás, han virkede som en at stole på, selvom det var farligt han var dæmon som hende selv.

Følelsen af han pludselig var bagved hende, og havde ladet hans fingre stryge ned over hendes sider, gjorde at hun stod og kiggede ned i gulvet med et bredt smil, det var lidt interessant. Dog havde hun ikke noget imod det, og det var ikke til at vide hvad han var ude på, hvilket var spændende for hende, fordi hun ville gerne vide hvad hans tanker og planer var. To dæmoner de kunne sagtens have det sjovt, Taori havde masser af ideer, om det så betød at nogle af menneskene herinde ville blive skubbet væk, så måtte de det, hvis det betød at Deavás og hende havde nogle ideer, og planer der skulle udføres. Det var så lang tid siden at hun faktisk havde været morderisk, og haft mulighed for at lave ballade, og hun var god til det, elskede det. Dansen blev stoppet automatisk da han havde gået bagved hende, og hun kiggede fortsat ned i gulvet, hvorefter hun løftede hovedet, og kiggede sig over skulderen hen på ham, og strøg nogle totter væk fra ansigtet, så hun kunne se ham"Hvad er du ude på"spurgte hun med en drilsk stemme, og et bredt smil på læben, mens hendes øjne var rettet på ham. Hun flyttede bestemt ikke blikket fra ham mest fordi hun var nysgerrig efter at vide, hvad han ville, og hvad han havde planer om, desuden var det også som om at alting ikke var så spændende herinde udover selskabet af Deavás, det kunne godt gå hen og bliver interessant. Hun lagde en arm hvilende arm rundt om hende, og som hun stod der og ventede på hans svar lyttede hun til musikken, det lød stadigvæk ikke som det bedste musik hun havde hørt, og det var næsten svært at høre det hele af sangene pågrund af de fulde mænd der skrålede højt, og kvinderne der næsten prøvede på at stønne ind mod mændenes ører. Det kunne høres, og det var tydeligt kun for at få opmærksomhed, og som hun stod og ventede på Deavás smillede hun liddt større.
"Er du mest til ballade eller ravage, eller begge dele"sagde hun med et skævt smil og sendte ham et blink.

Taori var en anderledes dæmon, eller hun var i hvert fald ikke, som Deavás var stødt på igennem sin levetid. Hun opførte sig på en anden måde, nok fordi det var sjældent at dæmoner undskyldte for deres opførsel. Det var yderst sjældent, men det var faktisk forfriskende, også selvom det ikke havde været nødvendigt i situationen. Han vidste jo hvad han gik ind til ved at føre hende mod dansegulvet, så der var ingen grund til at bekymre sig om det. Desuden så ville hendes små fødder ikke kunne gøre meget skade, medmindre hun virkelig gjorde det bevist og derved lagde kræfterne i. Men indtil nu lod det ikke at være en tanke, som havde strejfet hendes tanker endnu. Ellers havde han nok opdaget det allerede første gang. Taori ville næppe tro på at Deavás aldrig før havde begivet sig ud på dansegulvet før, i hvert fald ikke med intentionen om at danse på denne måde. Men eftersom at Taori så ud til at nyde det, så havde han faktisk ikke noget imod at gøre en indsats for at imponere hende. Hvilket lod til at virke. Hans greb om hendes krop var fast, men endnu blidt, som han ikke tvang hende rundt. Det var også meningen at hun selv skulle få en fornemmelse af dansen og derved føle sig mere sikker i sine bevægelser. Med tiden kunne alle jo lære at danse, spørgsmålet var nærmere om de havde tid nok? For dette kunne hurtigt ende med at være noget, der kun skete en gang og så ville de gå hver til sit. Deavás kunne sagtens finde hende igen, hans evne gjorde alle han rørte ved nemt tilgængelig.. En svag latter undslap hans læber, som han flyttede hånden mod hendes hofte, da hun stoppede op. Hendes ord bragte et lystigt smil over hans læber, før at han trak hende ind til sig. ”Lige som jeg vil have det” hviskede han ind i hendes ører, før at han atter slap grebet om hende. Lod hende få luft for en stund, før at han atter rakte ud efter hendes hånd og hofte for at føre hende videre over gulvet.

Det var tydeligvis svært at holde blikket mod ham hele tiden, hun kunne endnu ikke give slip på kontrollen over sin krop. Hvis hun bare stolede på sine instinkter, så ville trinene også følges langt mere naturlig. Men han lod hende gå for nu. Han kunne jo ikke forbyde hende at kigge ned, selvom han langt hellere ville møde hendes blik. Hænderne havde fornøjelsen af at mærke bevægelserne i hendes krop direkte og Deavás kunne ikke undgå at følge med i hendes hårs bevægelser, som han svang hende rundt og løftede hånden op for at få hende til at dreje en runde, før at han hev hende tæt ind til sig. Selvom hun ikke virkede som en, der havde danset før, så viste hun ham en del tillid ved at lade ham føre hende rundt. Hun arbejdede ikke meget imod ham, så han havde ikke svært ved at føre hende over det knirkende trægulv. Deres bevægelser virkede næsten flydende, som et smil havde bredt sig over hans læber. Underligt nok, så nød han det.. Siden hvornår var denne form for kontakt nok til at han kunne nyde det? Deavás tog en rolig indånding, som han atter mødte hendes blik. ”Smilet klæder Dem, Taori” hans stemme var overbevisende og han mente det også. Stemmen var dyb, kølig, men stadig behagelig, som han fjernede hånden fra hendes hofte og strøg en finger ned ad hendes kind. For en stund stod han blot stille sammen med hende.

Deavás følte en trang til at være hende nær, hvilket var grunden til at han ikke fik sat gang i dansen igen. Musikken blev dog ikke forhindret i at fortsætte, det samme gjorde mændene og kvinderne på kroen. Larmen var forfærdelig, men så længe han holdt blikket mod Taori, så lod der ikke til at være den samme had at spore i hans blik, som han ellers ville have givet udtryk for. Spørgsmålet bragte et glimt frem i hans øjne, som han hvilede hagen mod hendes skulder. Han svarede ikke på hendes spørgsmål, men lo bare stille, som han rettede blikket frem. Enkelte mænd var begyndt at vælte ned af stolene, de tumlede rundt på gulvet og kvinderne forsøgte at få dem op på benene igen. Hvad havde de mon gang i? Mon kvinderne var ivrige efter at fortsætte aftenen på det nærmest værelse? Det bekymrede ham ikke, som han lod sine ånde kærtegne Taoris kind, før at han strøg fingrene ned over hendes side. ”Ballade...” svarede han køligt ind i hendes ører. Han greb ud efter hendes hånd og drejede hende rundt, så de stod med fronten imod hinanden. ”Mændene eller kvinderne? Hvad foretrækker du?” spurgte han drilsk, som han så sig over skulderen. De ville alle være nemme ofre og der ville næppe skulle meget til for at starte et slagsmål.

Da hun blev drejet rundt, så de stod foran hinanden, hende med fronten til ham, og omvendt, kiggede hun på ham, hendes hånd var stadigvæk placeret i hans hånd, de havde jo næsten lige danset, og for hende var det fint at de bare lige i øjeblikket stod foran hinanden tæt, og havde stoppet dansen, enlig var det ham der gjorde det, men for hende gjorde det intet. Det var heller ikke fordi at hun havde noget imod at stå tæt foran ham, og tæt på ham, hun havde lige danset med ham tæt, og hvilken underholdning og hyggeligt det var, aldrig havde hun haft det så sjovt på en kro med en dæmon, og til noget dårligt musik, men det var hvad det var. Det var nu meget hyggeligt, og havde været rigtig sjovt, tænk at man kunne have det sådan når man dansede og havde selskab af en anden dæmon, hun var slet ikke vant til at være i selskab med andre dæmoner end hende. Ja tit var der ikke andre end hende, det var ikke tit hun var sammen med nogen, hun holdte sig mest for sig selv, og det havde hun næsten altid gjort. Nu stod hun bare der med hendes hånd i hans hånd, og kiggede på ham, da ordet ballade så kom ud ad hans mund kunne hun ikke lade være med at smile, se det lød sjovt, det var lang tid siden at hun havde lavet ballade, og denne gang ville muligheden for at gøre det sammen med en anden dæmon være der, hvilket kun ville gøre det hele sjovere, og helt klart mere interessant. Der var nogle folk herinde på kroen, så da han spurgte hende om det skulle være mænd, eller kvinder vidste hun godt hvad hun skulle svar,e det var let for hende at svare, hendes svar behøvede hun ikke tænke sig længere om"Mænd, de er alligevel ikke i stand til så meget eftersom de har drukket sig halvt død næsten"sagde hun og kastede et blik hen mod en gruppe mænd.

Der skulle ikke meget til, de fleste både kvinder og mænd var allerede væltet rundt og ind i hinanden, så det ville ikke undre hende, hvis der snart begyndte et stort slagsmål. Det ville heller ikke undre hende, hvis slagsmålet startede over de bitte små ting, men det var blot underholdende, og ganske sjovt at se på, hun vendte blikket hen mod Deavás igen. Ballade det var savnet i den grad, bare at lave lidt ravage, ulykker her og der, hun var jo en dæmon, og det samme var hendes hyggelige og interessante selskab, som hun ikke engang kendte, eller havde set før, så det var meget sjovt"Hvis mændene bliver for kedelige kan vi altid hygge os med kvinderne"sagde hun og fik et lille smil frem på læben, og hun kom så i tanke om det han havde sagt med at det klædte hende at smile, det var som om i øjeblikket at hun ikke svarede på det, hun mente det ikke, hun havde aldrig syntes det at smile klædte hende. Der var heller ikke rigtigt nogen der før have komplimenteret på det, eller sagt noget omkring det, men det fik hende til at kigge lidt væk fra Deavás, med en tænkende mine på ansigtet, og så sukkede hun lidt næsten trist"Smiler næsten aldrig, jeg har aldrig en grund til at smile"sagde hun og lod hendes anden hånd hænge ned ad siden på hende. Det var næsten aldrig at man så et smil på hendes ansigt, aldrig havde hun smilet sådan virkelig over noget hun følte fortjente et smil, det var lidt sjovt, dog underligt, men det fik blot også de fleste til at undgå hende mere og mere, de syntes allesammen hun virkede for dyster, og uhyggelig, og det var dog også sandt, det var bare sådan hun så ud vel. For hende gjorde det intet, hun var vant til det, og efter at hun havde kigget væk fra Deavás kiggede hun tilbage på ham, og rystede kort på hovedet blot for at vende tilbage til virkeligheden frem for hun bare stod der og kiggede i tåger, eller bare ud i ingenting"Men jeg er sikker på det er blevet tid til ballade"sagde hun og sendte ham et lille smil.

Taori holdte blikket på ham lidt mere, før hun uden at give slip på hans hånd gik hen mod et bord hvor der sad en gruppe mænd, der var ca 3, 4 og de havde allesammen drukket alt for meget, ja det var tydeligt at se for der stod mange krus på bordet, og flere af dem hang nærmest hen over bordet, ikke fordi de var faldet i søvn men fordi de ikke kunne sidde stille, så fulde var de. Det så latterligt ud, dog sjovt ud også, desuden ville de ikke ane hvordan de skulle kæmpe imod hende og Deavás to dæmoner imod 3,4 mennesker, de var hvertifald ikke mennesker det var sikkert. Hun stod nu foran bordet, og med hendes hånd i Deavás s hånd valgte hun at betragte mændene, hvorefter hun sendte en af mændene et ligegyldigt blik, og de 3 andre fik intet blik. Måske skulle hun give slip på hans hånd, hun holdte stadigvæk i hånd med Deavás, det var måske underligt, og mærkeligt, eller også havde han intet imod det, det fik hende dog til at give slip"Åh jeg havde glemt min hånd stadigvæk var i din"sagde hun og sendte ham et lille uskyldigt smil, og kiggede rundt på mændene, så hvordan skulle de starte det her, der var altid de mange krus de kunne smadre i hovedet på dem, eller måske være flabet og tage en slurk af deres krus som de var igang med at drikke"Deavás de her mænd vil næsten ikke prøve at kæmpe imod, og hvis de ville så ville de ikke have balance til at kæmpe mod os"sagde hun og betragtede mændene lidt mere, men hun kiggede så tilbage på Deavás.

Taori havde bedt om en dans og Deavás havde valgt at tage imod udfordringen om end hans erfaring ikke var særlig stor, så formåede han at føre hende over gulvet uden de store problemer. Det eneste han havde haft problemer med var at undgå hendes fødder, men nu var de jo heller ikke van til hinanden, så det var forståeligt, at det var svært at læse den anden. Men han havde faktisk nydt dansen og var knap så villig til at give slip på hende, da han først stoppede med at bevæge fødderne. De havde næsten aftalt at lave ballade på kroen og han kunne umuligt sige nej til det. Selvfølgelig ville de mange fordrukne gæster på kroen ikke udgøre en større trussel, men så var det også nemt at vælte dem omkuld uden at de behøvede at komme galt afsted. Deavás havde ikke brug for opmærksomheden, men han kunne sagtens have det sjovt uden grund til at blive eftersøgt. Deavás gav hendes hånd et svagt klem, som et smil gled over hans læber, han ventede roligt på hendes svar. Mænd eller kvinder.. Det var som sådan lige meget, men han havde i sinde at nyde det uanset hvad hun valgte. Han trak let på skulderne, som hun svarede ham, da et skummelt smil gled over hans læber. Han slap endnu ikke hendes hånd dog. ”Så får vi næppe meget modstand” lo han stille, som han blinkede til hende, før at hans blik også gled mod den nærmeste gruppe af mænd.

Hvis ikke gæsterne selv kunne starte et slagsmål, så kunne han og Taori sikkert godt hjælpe dem på vej, så kunne de altid trække sig for at se dem slås, imens at de vendte retur til drikkelsen de havde efterladt ved baren. Ikke at Deavás havde i sende at vende retur til en doven drink, men først skulle de lige finde en indgangsvinkel på morskaben. ”Jeg er frisk på det hele” svarede han med et køligt grin på læben. Hans stemme bar præg af morskab, men havde også en ond undertone, som de gyldne øjne gled over skikkelserne. Han førte langsomt den modsatte hånd ned over Taoris ryg for at lade den hvile let mod hendes hofte, dog holdt han stadig fat i den anden hånd, som var han en gentleman, der tilbød hende at gå først. Deavás var ikke bange for at komplimentere andre, men det lod ikke til at hun var van til den form for komplimenter, som hun hurtigt forsøgte at vende fokus mod noget andet. Mon hun ikke vidste hvordan hun skulle håndtere det? Det var nok svært at tage imod, når man ikke var van til det. Han gav hendes hånd endnu et klem, som hun ikke mente, at hun havde nogen grund til at smile. ”Så må vi finde på en grund til at få dig til at smile noget mere.. Og ballade er en god begyndelse” kommenterede han med et glimt i øjet. Det var synd ikke at kunne smile, nok betød Deavás smil aldrig særlig meget foruden når han forsøgte at overbevise andre om hans uskyld, som egentlig ikke fandtes. Men det var nemmere at få tiltro med et smil læben, end hvis man slet ikke smilede. Han nikkede dog opmuntrende til hende, som hun vendte fokus tilbage mod de problemer, de kunne skabe på kroen.

At Taori valgte at føre an og fik foran ham, gjorde ham intet, som han løftede hånden let op for at lægge sin arm imod hendes skulder, stadig uden at slippe hendes hånd. Den anden hånd havde han fjernet, som blikket gled mod mændene ved bordet. Deavás kunne nemt slippe hendes hånd, men han havde intet imod den fysiske kontakt, så han så det ikke som et problem i stedet var det med til at styrke forbindelsen til hende. Han ville nemt kunne finde hende igen, hvis han manglede endnu en dans.. Eller havde trang til noget helt andet, for hun var uden tvivl med på lidt af hvert. ”Du skal ikke undskylde, jeg nød kontakten” svarede han med et blik, som han dog trak hånden til sig, først lod han den dog stryge ned over hendes ryg, så lagde han let armene over kors og lod de gyldne øjne glide mod mændene. Han vendte blikket retur til Taori, som hun talte til ham. Han trak let på skulderne og gik forbi hende, som han satte kursen mod den mand, der var tættest på. Han havde et yderst fælt ansigt og Deavás var ikke interesseret i fysisk kontakt, så i stedet åbnede han munden. ”Du har ret, Taori..” lo han køligt, som han gik bagved stolen og lod blikket glide mod stolen han sad på. Manden havde endnu øjnene på Taori, som Deavás løftede den ene ben og sparkede det ud efter det ene ben på stolen. Det gav efter og knækkede midt over, som manden hurtigt styrtede mod gulvet og landede med et bump. Han fumlede rundt på gulvet i noget tid, som hans kammerater med besvær fik rejst sig op med flere tilnærmelser til Deavás. Deavás hævede hænderne og trak let på skulderen. ”Stolen bukkede under for hans vægt” lo han køligt, som han kiggede mod Taori igen, før at han flyttede benet mod mandens arm, der forsøgte at komme op på benene igen, han havde støttet sig til armen, men den forsvandt hurtigt under ham med Deavás angreb. Han fik hovedet lige ned i gulvet, som næsen hurtigt begyndte at bløde.

Manden med det fæle ansigt, der mest af alt lignede en der troede han kunne alt i hele verden, han lignede generelt også en af de virkelig, virkelig kedelige typer. Dog havde manden set ud ti at have haft kvinder omkring sig, men det kunne sagtens have været af andre grunde, måske penge, eller en slags tryghed, ja det kunne også være af andre grunde det var ikke til at vide. Som de stod ved bordet, og kiggede på manden og nogle af de andre der sad rundt omkring, hun fulgte så Deavás lidt, og da han fik sparket det ud efter det ene ben på stolen, så det gav et knæk, og manden faldt mod gulvet kunne hun ikke lade være med at grine, det så ganske sjovt ud, og det var underligt for hende at høre sig selv grine, fordi det var ikke noget der skete så tit, faktisk næsten aldrig.  Det var ikke engang synd for manden, og de andre sad blot og prøvede på at se stærke ud, men det virkede næsten mere håbløst, end modigt. Taori kiggede på nogle af mændene der lidt efter lidt ville prøve at hjælpe deres såkaldte ven der hårdt var landet på gulvet, og bare sad der med et arrigt ansigts udtryk, hvilket ikke gjorde hende noget, og hun gik så hen til den anden mand ved siden af, og greb fat i hans krave, og derefter trak ham ind til hendes ansigt, hvorefter hun kiggede på ham med et håbløst blik, og smilet var for længst forsvundet, og hun undslap et dybt suk"I er virkelig håbløse allesammen"lød det blot fra hende, og hun smed manden ned til den anden mand på gulvet, den anden mand som Deavás havde sparket af stolen, eller rettere sagt havde sparket til et ben på stolen, lå med næsen der blødte hvilket kun var interessant og sjovt at se i følge Taori.

Den mand hun havde smedt ned fra den stol ved siden af den første mand der blødte på gulvet, var den stol hun valgte at sætte sig ned på, hun lagde det ene ben over det andet, så hun sad lidt mere tilpas, og hun lagde en arm på bordet, hvorefter hun blot sendte et tegn hen til krofatter om at han skulle komme ned til dem med noget at drikke, hun kunne godt bruge en tår, eller generelt også bruge et krus til at slå ned i hovedet på mændene, hvis de ville prøve at kæmpe imod, hvilket nogle af resten af den lille gruppe så ud til at de ville. Hun kiggede så på Deavás, og sendte ham et lille smil, og holdte blikket på ham lidt, før blikket faldt ned på de to mænd der både sad og lå på gulvet i en lille bunke, dog var hun sikker på at de ikke ville give op endnu, de ville sikkert komme tilbage eller prøve at kæmpe imod, eller slå ud efter hende eller Deavás"Det her er ganske morsomt, vi er nød til at lave lidt mere ballade"sagde hun så og kiggede på Deavás igen med hovedet en anelse på skrå, og blikket hvilende på hans ansigt. Hun kunne se at manden hvis stol hun enlig bare havde hugget fra ham, stirrede på hende med et vredt blik, og hun rullede blot med øjnene, og sukkede hvorefter hun kunne se at krofatter var på vej ned mod dem, med et fad med nogle krus på"Du har ikke behov for en stol du har et gulv"sagde Taori koldt, og nærmest sendte manden et ligegyldigt og tomt blik. 

Aldrig kunne Deavás drømme om at drikke så meget sprut, at han ikke ville kunne stå oprejst. For det var virkelig ynkeligt at se på og det gjorde det ikke bedre, at manden endte med at fumle rundt på gulvet for at få sat sig op. Det så lidt ud som om, at han arme faktisk ikke kunne holde til hans kropsvægt for han var nær dumpet ned i gulvet igen, som han ellers lige havde fået placeret armene under kroppen og gjorde sig klar til at løfte sig. Men straks efter blev en anden mand smidt over på ham, så hovedet atter ramte det hård gulv. Manden udstødte et støn af smerte, som han tog sig til næsen, der i forvejen var blevet hårdt ramt. Deavás fik dog rettet blikket imod Taori igen, som han smilte til hende, det var uden tvivl hendes skyld, at den anden mand var landet over på manden, der allerede var på gulvet. ”Måske vi spilder energien på de forkerte?” kommenterede han i forlængelse af hendes ord, for mændene var ikke meget værd. De gjorde faktisk heller ikke meget modstand og hvis de så endelig fik taget sig sammen, så ville det nok ikke være svært for dem at spænde ben, så de atter ville vælte over sig selv. Tanken var morsom, men han tvivlede lidt på, hvor meget sjov de kunne få ud af dem, hvis de bare endte med at falde over hinanden, så var der ikke meget modstand i det.

Egentlig havde han ikke forventet, at hun lige pludselig ville sætte sig på stolen. Dog fulgte han interesseret med i hendes bevægelser, som hun fik lagt det ene ben over det andet. Deavás havde dog ikke problemer med at hundse let med mændene, så de kom på benene og kunne fjerne sig fra bordet, så han havde mulighed for at sætte sig på stolen ved siden af hende. At hun bestilte noget at drikke var forståeligt, som de lige havde brugt en del energi på dansen og nu havde moret sig på mændenes bekostning. Deavás fandt hurtigt en stol, løftede det ene ben for at vælte den ene mand omkuld igen, som han var ved at komme på benene. Han ramte ind i et andet bord og gik ud som et lys, som den anden mand dog blev langt mere arrig. Utilfreds med at hans ven var blevet slået ud. Men nu havde Deavás ikke gjort det med vilje, han havde blot skubbet ham lidt på vej. Deavás rettede blikket retur mod Taori, som han smilet roligt til hende og lyttede til hendes ord. Han nikkede uden at sige en lyd, som han overvejede mulighederne. ”Hvis de da kommer på benene igen” svarede han med et nik mod mændene, der rodede rundt på gulvet. De var tydeligvis blevet svimle af behandlingen, og de ville med sikkerhed vågne op med skrammer og mærker dagen efter, hvis de ikke allerede dukkede op før de gik i seng. Han lo let af hendes ord, som egentlig var henvendt til manden på gulvet. Deavás drejede rundt på stolen og placerede fødderne på mandens ryg. ”Du er en fin skammel dog” lo han køligt, som han fik lænet sig tilbage på stolen og så ud til at nyde den position, han sad i.