Elion børstede lidt støv af hans kofte, og slog derefter sin kappe tættere om sig. Han var på vej hjem fra et møde, som havde vist sig ikke at være så succesfuldt. Det skulle dog ikke stoppe ham. Han havde få allierede, men dem han havde kunne hjælpe ham meget. Allerførst skulle han bare overtale dem om at deres mål var det samme. At man sagtens kunne regne ud hvem, der ville vinde, hvis elverne gjorde oprør imod Kile's Orden. Uanset hvem det var, så gjorde det ingen forskel for ham. Han havde ikke ondt af elverne og han var ligeglad med Kile's Orden. Så længe ingen af dem blandede sig i hans sager, så havde han intet imod dem. Det betød ikke at han ikke ville hjælpe deres fjende med at slå dem i den nært opstående krig. Hvem der havde flest chancer for at vinde var dem, som ville få Elion's hjælp. Tid og tålmodighed ville vise, hvem der var stærkest imellem de to fjender. 
Hvis det skulle vise sig, at der ikke ville komme en krig, måtte Elion se om han ikke kunne provokere begge sider, uden at han selv stod i fedtefadet. Ak, han havde mange planer, men han vidste endnu ikke hvilken en var bedst!

Hans tankestrøm blev afbrudt af en piges stemme. Det gik også op for ham, hvor han var. Han var ved bordelhuset, hvilket betød han også var tæt på sit hjem. Aldrig havde han besøgt bordelhuset, han ville endda ønske at han ikke boede så tæt på stedet. De larmede om natten, når han prøvede at sove. Ikke desto mindre kunne han ikke lade være med at kigge derhen imod denne gang. En ung kvinde prøvede at slippe ud af en mands greb. Han ville gætte på at hun var omkring de sytten eller atten år. Manden virkede ikke villig til at give slip på hende, og ingen prøvede at stoppe ham, så med et dybt suk gik Elion hen til dem.
"Undskyld mig?" Han prikkede manden let på skulderen og pegede på pigen. "Vil du være så venlig at give slip på hende? Jeg er ikke i tvivl om at, der er kønnere kvinder indenfor, som også er mere villige til at underholde dig." Elion smilede til manden, men hans smil var så falsk, og han skjulte det ikke engang. Hans rødlige øjne glimtede let, nærmest som en advarsel. Man skulle næsten tro at Elion var en vampyr, siden han havde de rødlige øjne, sin blege hud og ikke viste sine følelser frem. Naturligvis var det ikke tilfældet - han var blot et menneske med et unikt udseende. 

Elion var lidt overrasket over, hvor nemt det havde været. Han havde forventet at skulle dele slag ud, eller noget, måske en kamp om hvem, der kan råbe højest, men næh, manden smuttede bare. Ja ja, så var Elion da fri for at bruge mere af sin tid på ham. Elion vendte sit fokus tilbage til pigen og han nikkede kort til hende. “Men indenfor er det sværere for mænd som ham at få det gratis.” Han trådte et lille skridt tilbage. Om det var for at vise, at han ikke ville prøve på noget, eller fordi han ikke brød sig om at stå tæt på andre var usikkert.
Hans blik søgte hen imod vejen, der førte til hans hjem, men det føltes uhøfligt at gå nu. Så han kiggede på pigen igen. “Du burde gå indenfor, ellers risikere du at en anden mand prøver lidt for meget…. og denne gang kan du risikere, at der ikke er nogen til at hjælpe dig.”

//Afsluttes da Elion bliver inaktiv/dør.