Det var ikke unormalt at man kunne finde Lily på markedspladsen, noget hun gjorde med stor lyst, fordi hun kunne efter at være flyttet til Hovedstaden, også selv det var længe siden og det slet ikke var nyt for hende. Men der var altid noget nyt at tage et kig på, noget som kunne interessere ens blik og ting som kunne vække en lyst i den unge kvinde. Ny mad, nye stoffer til kjolerne som hun glædeligt gik i og andre spændende ting var der altid at falde over.

Hun havde aftenen forinden haft præmiere i et nyt stykke på teateret, ikke noget nyt for hende, men det var et stort stykke og der havde været mange blandt publikum, selv hendes far, Greven havde fundet vej til Hovedstaden for at overvære dette. Dette havde resulteret i en af disse fridage, som kunne bruges på at boltre sig i markedspladsens mange forskellige boder, fra nær og fjern.

Som hendes nysgerrig blik faldt på et telt med kjoler og flere former for stoffer, som hun holdt så meget af stoppede hun op og tog et skridt indenfor for at undersøge nærmere. "Søger De noget bestemt, kære?" lød det fra en lille, tætbygget kvinde, som tydeligvis var ejeren af den lille bod, "Ellers tak" lød det med et smil fra komtessen som hun vendte sig mod kvinden for at svare.

Keeran havde fået tidligere fri efter et par dages overarbejde og han havde ikke vidst hvad han så skulle bruge dagen på, når nu det var for tidligt til at drikke. Han burde egentlig gøre rent i sit hjem, måske vaske noget tøj også, men det var sgu for kedeligt, selv når hans venner stadig var på arbejde og han ikke havde andet at tage sig til. Nej, han havde endt med at beslutte sig for at lave noget mad. Købe nogle friske råvarer og så bare lave god mad til sig selv, det var også alt for sjældent at han havde tid til dét.

Markedspladsen var et godt sted at få en god handel, men Keeran var knap nok begyndt at tænke over hvad han skulle lave af mad, da han fik øje på den smukkeste kvinde han nogensinde havde set. Hendes gyldne hår skinnede nærmest og et suk undslap Keeran, da han så hende bevæge sig. Det var tydeligt på alt ved hende, at hun var vokset op med penge, og Keeran, der bare var en halvelver fra Rubinien, der kun lige klarede sig igennem med sin løn fra Helbredelseshuset, burde slet ikke føle sig værdig til at tale med hende. Men det gjorde han alligevel.

Han slentede op på siden af hende, hvor hun stod og så på stoffer, og samlede en af stofferne op. "Undskyld, hvad tror du vil klæde mig? En rød silkeskjorte?" Spurgte han og rakte det røde silkestof op foran sig. Det var en joke, for han vidste at de dyre, fine stoffer adelen gik i ville se helt forkert ud på ham - eller at han ville føle sig helt forkert i dem, men han regnede også med at hun ville kunne se på ham at han ikke havde råd til dem, så han blinkede bare smilende til hende og håbede at hun også syntes det var morsomt. Der var ikke noget han hellere ville lige nu, end at se om hun var lige så smuk når hun smilede, som hun var når hun koncentrerede sig. 

Lily havde fundet en kjole frem som hun stod og undersøgte, hun var jo helt sikkert taget afsted for at få brugt nogle penge. Det var jo nok tydeligt, at se på hende at hun ikke manglede, hvilket nok også var derfor at kvinden som ejede den lille biks havde været så hurtig til lige at henvende sig til Lily, for at hører om der nu var et eller andet hun kunne hjælpe med, men Lily havde bestemt styr på stofferne og hendes egen stil. Hun havde nu heller ikke stået længe, før en fremmede kom op til hende. At han ikke tiltalte hende efter egen standard lod hun passere, han var smuk og havde et flirtende blik i ansigtet. Lily var ikke en person som var vant til på den måde at stå og flirte med en fremmede mand, som han måske selv var, det havde sikkert også krævet en hvis portion mod, hvis ikke han bare gik ud i det og henvendte sig, og det var lidt hvad han havde gjort.

Hun lod et lille grin forlade hendes røde læber som han kom holdt stofferne op foran sig selv, så hun kunne stå og kigge på ham, ”Måske vil en sort, klæde dem bedre?” hun ville aldrig snakke ned til folk uden nogen grund til at gøre det, så derfor foreslog hun noget andet, som i hendes øjne ville passe bedre til den unge mand, selvom hun nok godt kunne se at det nok ikke var noget han ville gå i eller have råd til. Selvom det var en uvant situation, så var det længe siden at nogen fremmede havde taget fat i hende, med mindre det var for at snakke om et stykke hun havde været i, for at lykønske hende med sådan en præstation, men hun nød det faktisk og det gav hende en anderledes situation, og hun kunne godt mærke at hun blev bragt ud af hendes comfort zone. Men han var flot, og tiltrækkende.
Hun kiggede over på ham med et roligt blik, ”Det kan være De kan hjælpe mig?” hun sendte ham et roligt blink, hun var ikke god til at flirte, så det var da et forsøg, ”Hvad tænker De om denne kjole?” denne var rød, som han havde foreslået, men den passede til håret og de malede læber som hun bar i dag, læber som endnu var uberørte, ligesom resten af hendes krop, ”Hvad synes De? Bare kom med Deres ærlige mening, jeg er ikke sart”

"En sort?" Spurgte han med latter i stemmen, lykkelig for at høre hende spille med på joken, eller i det mindste svare, og endnu mere lykkelig over at se de røde læber brede sig i et grin. Der var ikke noget bedre end at få en kvinde til smile. De var gudernes gave til jord og Keeran blev nemt blød ved dem, endnu nemmere når det var en smuk og smilende kvinde.
Han stod og ledte med blikket efter en sort skjorte, da hun også bad ham om hjælp og det var med tydelig overraskelse at han så på hende. Han kunne ikke forestille sig, hvad han overhovedet kunne hjælpe hende med. Han så dømmende op og ned ad kjolen og derefter op og ned ad kvinden, men des længere han så på hende, des mindre kunne han bekæmpe det smil der tvang sig frem.

"Den vil uden tvivl klæde dig, men... hvis jeg skal være ærlig, så er der ikke noget her, du ikke vil kunne få til at se smukt ud." Han svarede hende ærligt, men strøg alligevel lidt genert en hånd igennem sine krøller. Han havde godt lagt mærke til at hun omtalte ham formelt, men det var underligt for ham at snakke sådan; han kunne knap nok finde ud af det på arbejdet, og hans rubinske accent kom også alt for tykt igennem. Keeran vidste at der var nogle i Hovedstaden der syntes at han lød landlig, når hans accent blev for tydelig, men det havde han aldrig forstået, for Rubinien var trods alt en rimelig stor by.

"Hvad med én i sort? Så kan vi matche," foreslog han og skubbede drillende til hendes arm med albuen. I dag havde han en hvid T-shirt på og han tvivlede på at hun ville matche med dén - den havde vist været så billig som de kom, men det lod han sig ikke gå på af. 

Hun nikkede som han satte spørgsmålstegn ved hendes råd, og smilede med som han slog en latter op og kom så med et roligt grin. Hun var af den opfattelse af at en sort skjorte ville passe godt på hans krøllede hår og den mørklødet hud, og sikkert også den veltrænede mave som hun regnede med at han ville have bag den trøje som han havde på nu, ”Jeg er sikker på at en sort ville klæde Dem, hr” smilede hun roligt til ham. Selvom dette var en uvant situation, følte hun sig mere og mere tilpas, mest fordi at han virkede som en rar person, og ikke mindst hans attraktive udseende, fik hende til at glemme denne nervøsitet, som hun af og til kunne få. Men det var kun en kompliment og en tak til ham. Hun så hvordan hans øjne ledte efter en skjorte af den slags som hun havde foreslået, men åbenbart ikke lykkedes ham, så hun valgte at hjælpe og fandt en som hun fandt pæn. En lækkert sort skjorte, ”Sådan en som denne” hun holdt den op, så han kunne se den.

Hun spidsede de rødmalede læber, og kiggede op ham som en let rødlig farve satte sig på hendes kinder, ”De smigrer mig, og jeg kender ikke engang Deres navn endnu, men De er meget sød” hun kunne godt lide hans ærlige snak, det var rart at finde en som ikke talte hende efter eller ikke skjulte ordene. Hun gjorde ikke mere notist af han han ikke tiltalte ham korrekt, hun havde aldrig selv været så god til den slags, med mindre hun befandt sig i et miljø hvor det var krævet af hende, så hun følte ikke at det var noget hun skulle. Hans accent og hans tøj røbede også at han nok ikke var fra en adelig familie som hende, men det var heller ikke noget som hun lagde vægt i, personen bag ved var vigtigere, og så kunne hun godt lide denne mørkglødet hud som han havde. Men som adelig, og uvant i denne situation, lod hun ikke sine følelser stikke af med sig. Endnu, det kunne komme.

Hun grinede atter en gang og lod de hvide tænder vise sig bag de malede læber, og lavede en kontrast i hendes pæne ansigt, som han skubbede til hende og kom med endnu en lille sjov kommentar. Sort havde måske aldrig rigtig været hendes farve, og den røde hun stod med var ret lækker i farven, men hun lod sig ikke slå ud af sin stil, for det kunne være en sort ville klæde hende. ”Vi kan give det et forsøg” hun sendte ham et roligt smil og lod de dybe øjne følge med, og gik lidt rundt for at finde en kjole som måske kunne passe hende. Hun holdt den op foran sig, og kunne godt se at det blonde hår og de røde læber egentligt ville passe godt til den. ”Undskyld frue?” hun tog kontakt til ejeren endnu en gang, ”Har de et sted jeg kan prøve denne?” hun fulgte med kvinden ud bag ved, og skiftede om til den sorte kjole og gik så ud til den fremmede, ”Nå, hvad siger De?” hun kunne faktisk godt lide den selv, så han havde egentligt allerede ret og efter hans udtalelser tidligere, så ville han nok kunne lide den, "Forresten, en bestemt grund til at vi skal matche? hun sendte ham et nysgerrigt smil.

Keeran så smilende fra kvinden og ned på den sorte skjorte og op på hende igen. Han var ikke et øjeblik i tvivl om at hun havde ret - ikke fordi han anede den fjerneste ting om mode, men fordi hun selv var så smuk og gik lige så smuk klædt, så hun måtte vide hvad hun talte om. Hun lignede heller ikke typen der kunne fortælle en eneste løgn.

"Mit navn er Keeran Veland," fortalte han hende, selvom han udmærket godt vidste at hans efternavn ikke ville sige hende noget. Det sagde ingenting noget her i Hovedstaden og kun hjemme i Rubinien var der folk, der kendte hans familie, men kun som havende et ry af at være ærlige og gode mennesker, men en søn, der var ballademager, men generelt okay - eller, delen med generelt at være okay, var noget Keeran selv tilføjede. Han håbede at det var sådan de tænkte. Resten var vist rigtigt nok.

Han fulgte hende opmærksomt, ikke bare med blikket, men hele hans krop vendte sig i hvilken som helst retning hun bevægede sig, og et bredt smil spredte sig endnu en gang på hans ansigt, da hun fandt en passende kjole og gik ind for at prøve den. Hans smil blev erstattet af en målløs måben, da hun kom ud igen. Kjolen sad tæt om hendes hofter og barm, og den sorte farve fremhævede hendes lyse hud og blonde hår. Hun lignede en stjerne kommet til live fra nattehimlen. Han gik helt hen til hende, tog hendes hånd og løftede den over hende, så hun kunne dreje rundt om sig selv.

"Sort klæder dig lige så meget som enhver anden farve ville," svarede han, for selvom han syntes hun var smuk i kjolen, så vidste han at hun ville se smuk ud ligegyldigt hvad. Det var hende, ikke kjolen, der gjorde det, og det kunne han lige så godt indrømme.
"Jeg tænkte at vi kunne matche, hvis du vil med mig ud at se byen. Jeg kan vise dig steder, du uden tvivl aldrig har været før." Han blinkede smilende til hende. Han kunne se, at hun var nysgerrig, og det var begrænset hvad han kunne tilbyde hende, men her var i hvert fald noget han vidste noget om, som hun ikke gjorde.

<i>Keeran Veland</i> navnet sagde hende intet da det strøg igennem hendes tanker, ikke at hun havde regnet med at det ville, især fordi at der var mange mennesker som hun ikke kendte og de relationer som hun havde var måske ikke af så mange som hun måske kunne have haft, men sådan var det nu en gang. Hun regnede også med at der var flere som kendte hende blot af navn eller af udseende, end at hun kendte dem. Men det var også en del af det at være skuespiller og være adelig datter. ”Det er et pænt navn” ligesom udseendet som han gik rundt med, helt sikkert attraktiv. Hun drejede rundt for at kigge på hende, ”Mit eget er Lily” sagde hun blot med en rolig smilen. Hun var sikker på at den skjorte hun havde fundet frem til ham ville klæde ham, men han måtte prøve den efter at hun havde været inde for at teste sin egen nye kjole.

Kjolen passede som hun havde regnet med, rigtig godt. Fremhævede de former og den figur som hun havde på den rigtige måde, uden at blive vulgær eller være upassende, men den var bare smuk til den velformede krop som hun havde været så heldig at blive skabt med. Hans måben gik heller ikke hende næse forbi, som hun kom ud fra gardinet og kiggede over på ham, han var tilsyneladende ret tilfreds med resultatet og det kunne tydeligt ses. ”Jeg er glad for at De kan lide den” sagde hun roligt og lod ham tage hendes bløde hånd, så hun kunne snurre rundt om sig selv. ”De smiger mig Keeran” hun lod et venligt smil glide over mod ham, for det gjorde han, men hun kunne lide det og hun nød det faktisk. Også fordi at det ikke var ret tit nogen gjorde det, man turde ikke gøre det på grund af den aldelige titel, som hun rendte rundt med, men klasser var ikke noget hun som sådan gik op i. Ikke ligeså meget som nogle andre gjorde. ”Pas på De ikke stirre, Keeran” sagde hun med et drillende smil til ham, som han kiggede på hende, slet ikke at han stirrede, men hun nød at drille og han kunne tage dette.

”Er det ofte at De viser adelige og kønne kvinder rundt i byen?” han kiggede nysgerrigt på hende. Hun boede i byen, så hun havde set det meste, hvert fald af det som en pige som hende skulle se, men om han havde andet at byde på, det ville blive interessant at vide, og så det var nok ikke steder som adelige normalt befandt sig. Men hun var ikke en person, som var bange af sig. ”Men er det så klogt at matche, jeg tror det ville se fjollet ud” hun tog begge kjoler op, som hun havde kigget på, den sorte og så en grønne i næsten samme form, men alligevel anderledes, men den sad ligeså godt. ”De tager skjorten på og jeg vil iføre mig den grønne. Har de råd til skjorten, Kære?” endnu et nysgerrigt blik blev sendt hans vej og hun regnede ikke med at svaret ville være ja, men hun vidste hvordan hun skulle sno den.

"Ikke lige så pænt som Lily," svarede Keeran, som altid flirtende når han var i nærheden af en kvinde der havde fanget hans interesse. 
Han følte et sug gå igennem sin mave da Lily snurrede rundt og derefter brugte hans navn. Der var noget ved at høre det komme fra hendes røde læber, der gjorde det helt specielt, og han havde nærmest stjerner i øjnene, da hun drillede ham med at han stirrede på hende. Det var nu også svært at lade være.

"Nej," svarede Keeran og rystede på hovedet med en lavmælt latter. Det var bestemt ikke ofte at hans viste kvinder rundt generelt og da slet ikke adelige kvinder. Det plejede at være nok at give en drink og flirte lidt. Kvinder kunne være lige så liderlige som mænd og når han ikke kunne finde én der var, så kunne han altid tage på bordel. Det der med at være på noget der lignede en date... det gjorde han sig faktisk ikke rigtigt i.
Han trak på skuldrene, da hun kommentere på, hvad der ville se godt ud og hvad der ikke ville. Enhver kunne vist se på Keerans slidte tøj at han ikke vidste så meget om hvad der så godt ud.

Han kiggede på skjortens prismærke, da hun spurgte om han havde råd til den og brød ud i en højlydt, forlegen latter da han så prisen. "Arh.. Det bliver vist lidt svært," svarede han, stadig med latter i stemmen.

Der var en tydelig flirt i hans stemme men det var noget hun kunne lide, og hun kunne lide den charme som han kom med hver gang han lod læberne skilles, for at lade sine ord komme ud. ”Igen så smigere De mig, Keeran” sagde hun lavmælt og lod sit blik fange ham. Det var tydeligt at se hvordan han var overfor hende, hun følte lidt at hendes ydre havde fanget ham, og hun måske kunne få ham til ting, selvom hun aldrig kunne finde på at udnytte nogen på noget punkt. ”Jeg kan lide Deres smigren og charmeren, Keeran” hun lod deres hænder skilles, som den lille dans var overstået, og lod hendes hånd glid ned på hans brystkasse og sendte ham et varmt smil. Hun burde nok smutte ind og skifte til den kjole hun var kommet i, men det kom lidt an på hvad han havde af planer og hvad han ønskede at hun skulle have på, selvom det bestemt ikke et valgt som han havde, men alligevel så kunne man godt høre denne pæne mand til råds.

”Det havde måske også skuffet mig, hvis De har haft flere kvinder rundt på de samme steder, som De vil vise mig” nu begyndte hun at få forventninger til dette, og hun håbede at han havde noget spændende at vise hende, for det måtte han have, han kom jo i andre miljøer end hun gjorde, ”Jeg ser frem til Deres rundvisning” hun sendte ham et lille blink, inden hun drejede om på hælen og smuttede ind bag forhænget og skiftede til den anden kjole som hun var ankommet i og så måtte det være sådan, med mindre han ønskede andet. Det var bestemt heller ikke dates og fremmede mænd som hun havde brugt ret meget tid på, hun var stadig meget ung og hendes far havde måske ikke ønsket så mange besøg af mænd og dette var skam også grunden til at hun stadig var uberørt. Men at hendes tanker så var andetsteds og ønskede at hun skulle berøres, det var noget andet. Hun ønskede at udforske dette stadie af et forhold.

”Tænk ikke på det” sagde hun for at berolige ham, hun havde et godt tag på handlere og skulle nok kunne få en god situation ud af dette. Hun gik langsomt hen imod ham, som hun kom ud fra forhænget. ”Jeg synes De skal gå ind og prøve den” hun kiggede på ham med et bestemt blik, og tog derefter fat i hans håndled, og tog ham med over til forhænget og skubbede ham ind bag ved og trak for. Hun blev stående ude bagved og ventede på at han ville skifte, men kunne alligevel ikke lade være med at lade hendes blik glide ind mellem den lille revne som forhænget gav, for at tage et blik på ham, som han trøje røg af. Der var ingen tvivl om at han veltrænede mave, var noget som faldt i hendes smag, for hurtigt bredte der sig et smil på hendes læber og hun lod sine tænder bide sig selv i underlæber, som hun søgte hurtigt væk, for at han ikke skulle opdage det. Men hvis han gjorde, så ville han nok ikke have noget imod dette.

Keeran var sikker på at hun kunne mærke hans hjerte, da hun lagde sin hånd over hans brystkasse, så hurtigt bankede det i brystet på ham. Han smilede også lykkeligt til hende, da hun accepterede deres date, blev endda helt varm i kinderne, da hun blinkede til ham. 

Han var rimelig pinligt berørt over ikke at have råd til skjorten, og så lettet og overrasket på Lily, da hun sagde at han ikke skulle tænke på det. Alligevel tøvede han, men kunne ikke tøve længere, da hun tog fat i hans håndled og skubbede ham ind i prøverummet. Derinde stod han bare og kiggede sig omkring i et par sekunder og for første gang følte sig lidt usikker. Så tog han sig også endelig sammen og greb fat om sin trøje på ryggen for at hive den af.

Hans trøje havde ikke været af ham længe før han følte et blik hvile på sig. Han havde ingen ide om om der var noget i følelsen, men han vendte sig i hvert fald om, så Lily ville kunne nyde synet af hans mave, hvis hun havde lyst, imens han hev den sorte skjorte på og begyndte at knappe den. Han fik knappet to knapper, inden det gik op for ham at han havde knappet den skævt, og han knappede dem grinende op, inden han igen knappede dem, denne gang lige.
Allerede inden han fik knappet alle knapperne, åbnede han forhænget for at lade Lily se ham, imens han knappede den øverste knap i kraven. Han løftede blikket til hende med et smil.
"Nå? Hvad synes du?" spurgte han og rettede på ærmerne. "Det er længe siden jeg har haft en skjorte på," fortalte han med latter i stemmen og strøg sine håndflader over sine kæber i et forsøg på i det mindste at rette lidt på sit skæg. Han følte sig som et stort rod ved siden af den smukke, unge kvinde og han ville gerne gøre et godt indtryk.

Keeran havde ikke rigtig noget valg og derfor fulgte han også bare med hende som han nærmest trak ham ind bag forhænget, hun ville se den på ham. Det virkede til at han var blevet lidt berørt over at hun havde sagt at hun nok skulle ordne det med skjorten, men når han fandt ud af at hun måske ikke helt ville betale for den, men havde en anden idé, så ville han nok bløde lidt op igen. Hun ville aldrig sætte nogen i en træls eller pinlig situation.
Hun vidste ikke om han havde set hendes blik, men han gjorde heller ikke noget for at skjule sin krop, men ligefrem vendte sig om mod hende, så hun kunne få det hele med og det var klart at hun nød synet, for han var markeret og trænet. Efterfølgende lød et lille grin inde fra det lille rum, og selvom de måske kun havde mødt hinanden nu, så gjorde lavede hun et større hul i forklædet, for lige at kigge ind, ”Hva’ så da?” spurgte hun nysgerrigt, og så hvordan han på ny var i gang med at knappe skjorten, inden han selv trak helt for også selvom knapperne ikke var knappet, og han brystkasse stadig kunne anes, ”De er ikke bange for at vise lidt hud hva?” hun sendte ham et drillende smil og et lille blink.

Hun kiggede på ham med et smil, for det var helt sikkert bedre en trøjen som han før havde haft på. Den passede ham meget bedre, og han var jo en pæn mand og dette gav ham lidt mere stil, ”Jeg synes at De ser nydelig ud. Det er bedre en trøjen De før havde på, nu vil jeg hvert fald gerne være bekendt at gå sammen med dig” hun lod en lille latter forlade sine læber, det var kun dril, for det havde hun gjort alligevel, ”Jeg synes De skal beholde den på og så gør vi noget ved den trøje” hun kiggede smilende på ham, og vendte sig så om mod ejeren igen og ville gå i gang med at handle. Hun smurte et sødt smil på læberne, inden hun begyndte. ”Jeg tænkte at hvis jeg køber de to kjoler af Dem, ville det så være mulig at få skjorten med i købet af Dem?” kjolerne var af en helt anden pris end skjorten, så hun ville alligevel få nok indtjening for de to, og nogen gange skulle man bare handle lidt med dem, for de var altid til at handle med på en eller anden måde, ”Og De ved jo jeg kommer igen hos Dem” hun havde købt ret meget tøj hos denne kvinde, og det var derfor hun igen og igen vendte tilbage. Det var tydeligt at damen virkelig stod og tænkte sig om, men efter lidt snakken frem og tilbage så gav hun sig og handlen var i hus. Hun aftalte også at hun kunne stikke hovedet forbi og hente dem senere i dag.

Hun vendte sig om mod Keeran og smilte, ”Så er vi klar til at gå på opdagelse” hun kom med et lille grin og gik hen til ham, lod sig stå ved siden af ham igen, så hun kunne dufte hans mandlige duft. ”Nå, hvad har De så af planer, Keeran?” hun lod et nysgerrigt blik hvile på ham, samt et roligt smil. Hun glædede sig faktisk til at bruge lidt af dagen med denne fremmed, for han havde hurtigt charmeret sig ind hos ham.

Keeran brød ud i højere latter, endnu mere forlegen over sin fejltagelser med knapperne nu hvor Lily kunne se den, men han grinte også af ren glæde - over at se, at hun ikke var for fornem til bare at åbne forhænget eller til at joke med ham. "Jeg viser dig gerne lidt mere, hvis du er interesseret," svarede han og blinkede til hende, inden han trådte ud af prøverummet og snurrede rundt for hende.

"Jeg er glad for at du kan lide den," svarede han hende, uden at tage sig af at hun ikke havde brudt sig om hans anden trøje. Den var vist også rimelig slidt. Han så fascineret på hende, imens hun handlede med konen der ejede butikken, og blev helt betaget af hendes evne til at forhandle. "Imponerende," hviskede han smilende til hende, da det lykkedes hende at få handlen i hus.

Da hun selv kom helt tæt på ham, lagde han en arm om hendes liv. Det kunne godt være at de fornemme mennesker i byen gik arm i arm, men hun var gået med til at følge med ham nu, så hun måtte tage ham på hans eget niveau. I det mindste holdt han sig fra at røre hendes røv. "Du må vente og se. Men jeg lover at det bliver godt."

Stadig med sin arm om hendes liv ledte han hende ned ad en af gaderne, ind og ud af små sidegader, indtil de nåede en kirke - imponerende nok en af de største kirker i Hovedstaden. Keeran ledte hende om på siden af den, dirkede på et øjeblik en lås op i en af de små døre og hev hende smilende med sig indenfor i mørket. Han havde tydeligvis været der mange gange før, for han tog hendes hånd og guidede hende med sig hen til og op af en smal trappe, indtil de nåede en afsats, hvorfra de kunne kigge ud over det meste af kirkeskibet, med de mange bænke i to rækker og store, farvede glasvinduer på hver side. Støvet hang tungt i luften, synligt fra de dæmpede mængder lys der kom ind af vinduerne og heroppe kunne man dufte stearinet fra lysekronerne. Under dem sad mennesker og bad, og modsat den stilhed man ofte blev mødt af i kirker, var det som om lyden af væsnerne under dem blev båret op til dem i én samlet, uforståelig bøn.

Keeran havde altid syntes at der var noget magisk ved at være her og han var søgt hertil mange gange, da han som ung knægt første gang var kommet til Hovedstaden og havde brugt længe på at føle sig helt alene.
Han skævede til Lily for at se, om hun også kunne lide det. "Bare vent til du ser udsigten udenfor," hviskede han til hende, en smule usikker, fordi han endnu ikke vidste om hun kunne lide stedet.

”Keeran dog” sagde hun blot, med en lille rødmen i hendes kinder, ”Er De sikker på at det er noget man siger til en kvinde, så lige ud? hun blinkede til ham, og lod et smil glide hen over hendes malede læber. Hun kom jo fra en familie, hvor den slags ikke var noget man talte om eller gjorde, men alligevel var hun af en lidt anden type, så hun kunne klare det og hun var da også fristet, uden at vise for meget af den side. Ikke offentligt, men han skulle nok finde ud af hvis hun var interesseret.
”Selvfølgelig kan jeg lide den, Keeran. De har den jo på” hun blinkede endnu en gang, hun havde selvfølgelig ikke ment noget negativt i hendes kommentar om hans anden trøje, men der var en stor forskel, og hun kunne godt lide denne fine side af ham, selvom han måske ikke selv var vant til den. ”Der er meget en øjet ser, hos mig, Keeran” sagde hun blot, man skulle næsten altid prøve at forhandle når man købte noget, for man kunne næsten få prisen ned, eller måske få lidt mere med oven i prisen, så man kunne ligeså godt prøve, det værste der kunne ske ville være et nej, ”Man skal altid prøve at forhandle” hviskede hun roligt til ham, og smilede drilsk.

Nu havde hun sagt ja til at lade ham vise hende rundt, og hun ønskede faktisk også at tilbringe mere til sammen med ham, og så måtte hun jo se hvor hen i byen det førte dem, for hun regnede at han nok ville kunne vise hende steder som hun endnu ikke havde set, selvom hun havde boet i byen noget tid. Hun havde intet imod at han lagde armen omkring hende, selvom det ikke var noget der var blevet gjort før. Han var anderledes end de fine mænd som hun af og til brugte tid med, i den kreds gjorde man ikke sådan, men Keeran kom fra et andet miljø, hvor man måske var mere åben. ”Jeg glæder mig til at se hvad De har at byde på, kære” sagde hun roligt og smilte til ham, som han førte hende ned ad gaden.
Der var alligevel noget spændende ved at lade sig forføre af sådan en ung og fremmede person som Keeran var, men det virkede til at han havde et mål og da de havde snoet sig igennem side gader og endelig kom til kirken, vidste hun ikke helt hvad hun skulle mene. Hun havde været der før, men det kunne være det var anderledes når det var med ham, og da hun så blev ledt om på siden og de ikke tog den normale vej, men han begyndte at lirke døre op måtte hun alligevel komme med et smil, ”Der er vidst også mere i Dem end udseendet, hva?” da døren gik op, lod hun ham tage hendes hånd og førte hende med op på en afsats.

Hun lod ikke ham slippe hendes hånd, men flettede deres fingre som de sad og kiggede på skaren under dem og den messende præst, dette her var helt bestemt en anden siden af byen og ikke noget hun havde oplevet. Man kunne dufte stearinen, og lyset fra solen som strømmede ind igennem de mange farvede glas lavede motiver på de hvide kalk vægge. ”Så vis mig det, kære” hviskede hun smilende, ”Det er virkelig et fantastisk sted, sådan at opleve kirken på denne måde” det var ret romantisk, og det var klart at han ville gøre noget for at imponere hende, ”Jeg synes De skal vise mig udsigten over byen, hiv benene væk under mig” hviskede hun atter,

Keeran brød ud i latter, da hun sagde at der var mere i ham end udseendet. "Måske jeg kan lære dig at lirke låse op en dag," tilbød Keeran - han tog imod enhver mulighed for at se Lily igen, og det var ikke fordi det var svært, især ikke med gamle låse som den til kirken, hvor der alligevel ikke var noget at stjæle.

Hans hjerte sprang et slag over, da hun flettede deres fingre sammen, og han skævede til hende med et genert smil og en svag rødmen. Han var pludselig umådeligt glad for at have taget hende med herop.
Man kunne se på hende, at hun syntes kirken var smuk heroppefra og Keeran åndede lettet op. Da hun også gik med til at ville se udsigten, gav han hendes hånd et klem og trak hende smilende med sig videre.
"Kom." De var nødt til at gå op af endnu flere trapper, der blev smallere og smallere, indtil de nåede klokketårnet. Store, bronzefarvede klokker fyldte det meste af pladsen deroppe, men der var solide trægulve rundt om dem og Keeran ledte Lily med sig hen kanten. Det meste var åbent, med kun få meter solid stenmur ved hvert hjørne, for at tillade lyden at komme så meget ud som muligt, men der var et hegn af sten hele vejen rundt og Keeran fik dem hele vejen hen til det. 

"Hvis du bor her, kan du uden tvivl se dit hus herfra," sagde han med et skævt smil. Udsigt fra klokketårnet var betagende og havde altid kunnet få Keeran til at tænke på noget andet, ligegyldig hvor forfærdelig en dag han havde haft, men henne ved kanten kastede han kun et kort blik ud over byen under dem, inden han i stedet vendte blikket diskret imod Lily, for at kunne se hendes ansigt, der var en million gange smukkere end nogen som helst udsigt. Hendes hud var varm som solen og hendes hår skinnende som guld, hendes læber den flotteste røde farve han nogensinde havde set og han faldt helt i staver over hvordan det ville føles at kysse dem.

Lily blinkede spøgefuldt til ham, ”Jeg tror jeg kan lære meget af Dem, Keeran” og lo roligt efterfølgende. At kunne dirke en dør op kunne sikkert være behjælpeligt, i visse situationer, og mon ikke at Keeran havde andet at dele med den unge fine kvinde, det regnede hun bestemt ved. Han havde hvert fald et andet tag på tingene og livet end hun havde, havde hun hurtigt fundet ud af, men det var kun dejligt. Hendes blik gled roligt og på hans, efter det havde stirret noget på præsten og de messende folk under dem, hans kinder var små røde og hun kunne godt fornemme at hendes tilstedeværelse gjorde ham glad, men det var kun gengældt, for det var bestemt rart at have mødt en ny person at kende. Hun smilede roligt som han gav hendes hånd et klem, og gjorde tegn til at skulle videre derfra. Hun var ikke langsom til at komme op og stå, og lade sig hive med af ham, for dette her ville hun meget gerne se. Han havde solgt det ret godt, så hun havde bestemt høje forventninger.

Smalle gange og trapper ledte dem længere og længere op i tårnet. Hun havde aldrig set dette sted så tæt på før, det var ret utroligt. De to store klokker fyldte det meste af tårnet, men der var lige plads til at de kunne bevæge sig rundt, men de måtte komme hinanden til for der var ikke meget plads. ”Jeg håber ikke de ringer, mens vi er heroppe” sagde hun grinende, mens hun blev hevet med over mod hegnet som sørgede for at de ikke ville falde ud, og hun var ret sikker på at det ville ødelægge deres hørelse ret meget, men de måtte bare ned igen inden cermonien nedenunder var oversået. ”Jeg har allerede spottet mit kvarter” svarede hun grinende og kiggede op på ham, hendes hånd lod stadig rart i hans, og de flettede fingre gjorde det små varmt, men behageligt. Hendes blik hvilede roligt ud over byen og de mange huse, det var et utroligt smuk syn og noget hun bestemt aldrig ville glemme og heller ikke Keeran, det ville være ærgerligt. Hun kunne godt mærke at hans blik hvilede på hende, men hun nød udsigten inden hun lod blikket falde over på ham. ”Du falder i staver, kære” sagde hun med et lille smil og førte en hånd op på hendes kind, trådte et skrid tættere på ham og lod spidsen af hendes tærer gøre hende lidt højere, for at kunne nå hans læber som hun roligt lod berører af sine egne røde læber i et inderligt kys. Det var tydeligt at stedet og situationen gjorde meget, ved dem begge to, men romantikken var der og der var nok en lille tiltrækning at spore fra hendes side af, og det virkede til at det var gengældt, sådan som hans blik var faldet i staver over hende.

Lilys latter kunne lyse hele byen op og Keeran kunne slet ikke lade være med at grine, da hun gjorde det. Desuden havde hun ret - det ville nok blive en ubehagelig oplevelse, hvis klokkerne ringede imens de var heroppe. Der burde dog være god tid inden de skulle ringe.

"Har du?" spurgte han, imponeret over hvor hurtigt hun havde fundet sit kvarter, og han skævede kun kort ud over byen inden han fandt sit eget - men han havde også været her mange gange før, så han vidste præcis hvilken retning det lå. Han ville også meget hellere se på sit selskab, end han ville se på byen. 
Han vidste ikke hvad han skulle svare hende til at han faldt i staver - det var sandt, men han skammede sig lidt, samtidig med at han også ville fortælle hende, at det var fordi hun var så gudesmuk. Men så, inden han kunne nå at svare hende, følte han hendes læber imod sine.
Straks lagde han sine arme om hendes liv og trak hende tættere ind til sig, inden han brød ud i et smil og derefter en lykkelig latter, der kom boblende hele vejen fra hans mellemgulv og op igennem hele hans krop. "Lily, jeg har lyst til at kysse dig resten af mit liv." Da han sagde det, kunne han ikke have ment noget mere oprigtigt. Han kunne mærke sit hjerte banke, han følte en tiltrækning af hende, der bedst kunne beskrives som at universet, eller guderne, hev og sled ham i hendes retning ligegyldigt hvad han ellers forsøgte at gøre eller tænke på, og han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været så glad. Den mest logiske forklaring ville næsten være, hvis hun var en gudinde.

Lily vidste godt hvor hendes eget kvarter lå placeret, så det var faktisk meget nemt at finde, selvom det var sværere heroppe fra. Men udsigten var fantastisk, så hun fik hurtig gået en omgang for at se alle aspekter af byen og det man kunne se heroppe fra, det var jo vildt. ”Det er ikke svært at finde, kære Keeran” sagde hun blødt og kiggede på hans rolige og flotte ansigt. Det var lidt hyggeligt at han stod og faldt i staver, og hun var da heller ikke langsom til at opfatte hvorfor, for det var ret nemt at se. Det havde været tydeligt igennem det meste af dagen, men han var heller ikke så slem endda. Meget pæn og ung mand, og det var også derfor at hendes næste træk var overvejet og faktisk aldrig noget hun bare sådan havde gjort.

Kysset var utroligt behageligt, for han var ret god og da han trak hende indtil sig, fulgte hun blot med og lod hans arme ligge sig rundt om hendes liv, som hun intensiverede det behagelige kys. Hun grinede roligt over hans ord, som deres læber forlod hinanden. ”Skal vi så ikke finde et andet sted at gøre dette?” det havde været grænseoverskridende, for det var ikke ret mange kys hun havde givet eller fået, og at hun var så åben var meget nyt for hende, men hun følte at det var det rigtige. ”Jeg har aldrig gjort sådan noget i mit liv, ikke på den måde. Ikke så spontant som dette, men det var fantastisk. Jeg er også ret vild med dine små, rug læber, kære. Måske giver jeg et til senere” hun blinkede kært og charmerende til hende. Hun lod hans hænder glide ind i sine, flettede dem sammen og stirrede ind i hans øjne og tvang ham til at stirre på hende. Hun nød det. ”Er der mere du vil vise mig, Keeran?

Keeran svarede bare med et halvkvalt grin, da Lily pointerede at det ikke var svært at finde hendes hjem. Det kunne sgu godt være at hun havde ret, men han var ikke meget for at indrømme det. Han havde vist undervurderet hendes intelligens, og det gjorde bare at han blev gladere for hende.

Han så overrasket på hende, da hun efter kysset spurgte om ikke de skulle finde et andet sted, men des mere hun talte, des tydeligere blev det at han havde tænkt på en helt anden grund til at de skulle gå et andet sted hen end hun havde. Han brød ud i forlegen latter og så væk.
"Selvfølgelig er der mere jeg vil vise dig," lovede han hende, men han var stadig så blæst væk af både hendes kys og hendes ord at han endnu ikke helt vidste hvad det var. Det var også ligemeget - han var sikker på at han nok skulle kunne komme på noget hen ad vejen. Han strøg en lok af hendes hår væk og så smilende på hende, inden han endelig var i stand til at se væk fra hendes skønhed og førte hende hen mod trappen igen.
"Er der noget du har lyst til, prinsesse?" spurgte han på vejen ned og så op på hende med et smil i øjnene. Han kendte ikke hendes status, men for alt han vidste af kunne hun nemt være prinsesse. "De bedste pandekager i denne del af byen? Eller at se kanalen hvor alle børnene sætter deres hjemmelavede både i vandet? Har du nogensinde spillet om penge? Eller danset på et snusket værtshus? Jeg kan vise dig lige hvad det skal være," lovede han med et bredt smil.

Hun kunne godt s[/i]e på ham at han måske havde haft nogle andre tanker i hovedet, da hun havde spurgt om de skulle finde et andet sted. Hun lo roligt som hans forlegne latter viste sig, og han kiggede væk fra hende, ”Du er sød, Keeran” sagde hun roligt og lod hendes hånd glide ind i hans, og aede roligt hans hånd.
Det lød bestemt godt at der var mere han gerne ville vise hende, men hvad havde hun egentligt lyst til at se? Der var nok meget hun endnu ikke havde set i byen, og Keeran var personen som vidste hvor man skulle hen, hvis der er var noget bestemt som skulle ses, ”Jeg er kun glad for at du vil vise mig en anden side af byen” han havde været utrolig sød og charmerende overfor hende, og nu så han jo så godt og attraktiv ud, så hun havde næsten lyst til at læne sig ind over for at smage på de rug læber endnu en gang, men hun var sikker på at det nok skulle ske igen. Det skulle hun nok være herre over.

”Prinsesse? Du smiger mig, Keeran” og det havde vist sig i løbet af dagen, at han var utrolig god til den slags, så hun forventede mere og ville sikkert også få det, for det virkede til at han var vild med hende. Han kunne lide hende. Denne fyr, som kom fra fattige kår. Han var en engel overfor hende, hun var sikker på han ville passe på hende.
”Jeg vil danse med dig natten lang. Jeg vil kigge i dine øjne, se skønheden som du bærer” sagde hun blot og kiggede inderligt på ham, ”Kan du lave mad? Eller kender du et sted hvor vi kan få noget at spise inden aftenen vil overtage denne smukke dag, og du vil vise mig vejen til dit hjem?” hun lænede sig ind over ham og placerede hendes læber på hans endnu en gang og forsvandt væk i et dybt kys, og lod hendes øjne lukke og hendes hånd glide op på hans trænede mave.

Keeran rystede smilende på hovedet, du han sagde at han smigrede hende. Det var bare så tæt på sandheden som han kunne komme - Lily kunne lige så nemt være en gudinde eller Lysets Dronning for alt han vidste af. Hun var smuk og sød og gavmild og han var faldet fuldstændig for hende på ingen tid.
"Jeg er bange for at jeg forgifter dig, hvis jeg forsøger at lave mad til os," svarede han med latter i stemmen og lænede sig ind for at gengælde hendes kys. Han tog også hendes hånd, da den gled op af hans mave, og førte den ind under sin skjorte, så hun kunne mærke direkte på hans varme hud. Han kunne ikke få det ud af hovedet, at hun ville med ham hjem, og han smilede i deres kys. Han stoppede det kun for at kunne svare hende; "Jeg vil også danse med dig. Jeg kender et godt sted - kom."
Inden han førte dem nogen som helst steder hen, hev han hende dog blot ind i endnu et passioneret kys.

Derefter førte han dem ned ad trapperne i kirken igen og udenfor, hvor mørket langsomt var ved at falde på, og tilbage imod det Nedre Distrikt - det eneste distrikt han kendte godt i byen. Her var også altid gang i byen. Folk her havde brug for noget andet at tænke på når dagen var færdig og der var musik ned langs de fleste af gaderne. Ved et særligt larmende sted sad der et par ældre herre med hver deres instrument og allerede inden de nåede hen til de andre dansende folk, hev Keeran Lily ind til sig i en dans, der tog dem længere ned ad gaden og hen imod musikken.