Efter lidt tid med nogle gåture rundt omkring omgivelserne i landsbyen, besluttede Kayla sig for at sætte sig på en bænk i nærheden. Hun betragtede så omgivelserne en smule, og nød luften og friheden, det føltes dejligt, vejret var okay det regnede ikke, der var nogenlunde varmt, og lidt solskin. Det var et smukt vejr, der var ligeså smukke omgivelser, så det hele passede nu meget godt sammen alligevel. Kayla lagde det ene ben over det andet, og kiggede lidt rundt, der var da få folk herhenne ved landsbyen, de fleste gik bare rundt og sludrede, hvorimod andre bare så ud til at kaste med sten, eller hvertifald måske prøvede at lege nogle lege hvor sten, og grene indgik. Hun havde aldrig set sådan noget før, en det så sjovt ud, sjovt og spændende ud, hun fik et smil frem ved synet af det. Så kiggede hun lidt mere rundt, og lænte sig en smule tilbage på bænken hun sad på.


Der var ikke rigtigt nogen hun kendte, og selvom folkene så så søde ud, så kendte hun dem ikke. Det var dog heller ikke tit at Kayla kom til landsbyen her, eller omkring den. Hvilket på en måde undrede hende, fordi hele stedet var så smukt, og flot at hun virkelig godt kunne lide at være her.  Hun lod de blå øjne flakke lidt rundt, hvorefter hun småt lagde mærke til de få dyr, der bare løb rundt og legede lidt, det var sødt at se på. Kayla nød synet i øjeblikket, og kiggede så ned mod hendes sværd der sad i hendes bælte.


Enlig havde hun slet ingen grund til at bruge det ligenu, men hun kunne aldrig vide, om der ville dukke en eller flere fjender op. Så hun var altid forberedt på det værste, eller ja nærmere forbedret på hvad der måtte ske. Et bredt smil bredte sig over hendes bløde læber. Og det røde hang flagrede en smule i den stille vind som der var. Nogle af folkene kiggede på hende, og nogle sendte hende store blikke ligeså store smil. Der var flere der havde været henne ved hende og spurgt om hun var en pirat, hvor hun havde nikket, og sagt at det var hun. Nu sad Kayla bare og ventede på at der måske ville komme nogen forbi, måske bare en eller anden som ville holde hende med selskab. 

Morgana havde ramt bunden ved hendes sidste besøg i hovedstaden, og det var et mirakel hun nogensinde var kommet derfra i live, eller ikke var blevet fanget og sendt tilbage til sin mand! Morgana hjerteknuser havde været frygtet og berygtet på havene! Nu var hun en ynkelig skikkelse der slæbte sig selv ind i landsbyen fra landsiden, uden andet end det tøj hun bar, sit sværd og en halv flaske grog.

Morgana vadede lige igennem stedet hvor børnene legede, og blev mødt af vrede råb fra ungerne som hun stift ignorerede.. eller slet ikke lagde mærke til overhoved?
Morgana fik, endelig slæbt sig selv hen på en bænk, hvor hun satte sig med et tungt, opgivende suk, uden omtanke for den rødhårede kvinde der allerede havde besat halvdelen af bænken.

Hun tog en dyb slurk af flasken.

Hendes opmærksomhed blev ødelagt da en kvinde satte sig ned ved siden af hende, og hun betragtede hende med et lille smil. Hende havde hun ikke set før, men af hvad hun kunne se var hun en pirat ligesom hende, så det var en rar følelse ikke at være den eneste som var det. Hendes blå øjne var rettet på hende, og hun fjernede ikke blikket lige i øjeblikket"Jeg hedder Kayla, hvem er du"sagde hun så og lod hendes blik glide ned ad kvinden der var ankommet. 



Hun kiggede så lidt rundt igen, for at se på omgivelserne en smule, og kunne ikke andet end at smile over synet. Der var flot, og helt afslappende at være her i byen. Det var nu ikke tit hun ankom her, eller havde været rundt omkring landsbyen, men det fortrød hun næsten, for her var ret frit, dog med enkle folk og dyr, men stadigvæk var her afslappende, og dejligt at være.


Kayla betragtede flasken en smule, det var godt at hun havde tænkt på noget at drikke, fordi det havde Kayla slet ikke tænkt på, tanken havde slet ikke strejfet hende. Men det kunne være hun skulle have tænkt tanken om at have nogle flasker med sig, dog havde hun det ikke. Hun tænkte lidt over tanken, og lod de blå øjne hvile sig på kvinden der var kommet, lidt sjovt at hun ikke havde set hende sidde på bænken. 

Morgana skævede til kvinden der talte til hende. Tydeligvis var kvinden også pirat, men ikke en hun genkendte, og tydeligvis blev hun heller ikke selv genkendt. Det var en helt befriende følelse.
"Morg" introducerede hun sig kort og fulgte Kaylas blik til sin flaske. Morgana rakte flasken over "Så hvad bringer dig på land Kayla?" spurgte hun så og lod ligeså blikket glide over omgivelserne.

Alting var så... fredfyldt. Selv børnenes leg hun så skødesløst havde vadet igennem og ødelagt, var allerede igang igen. Det var et syn som det der næsten fik en til at glemme de seneste års kaos...
Morganas skuldre sank en anelse som noget af afspændtheden forlod hende.

"Hyggeligt at møde dig Morg"sagde hun som en pæn lidt venlig gestus, og holdte hendes blik fortsat på hende. Hun lyttede så efter hav hun sagde, og spurgte hende om.  Dog kunne hun se at hun rakte flasken hen til hende, hvilket var pænt af hende, så hun tog imod den, og tår en stor slurk af den. Hvilken lækker smag det havde, sådan noget havde hun ikke smagt i lang tid, næsten alt for lang tid.. Hun havde savnet at drikke en masse lækre flasker, men havde tit kun fokuseret på at slås med sværdet, og hvad der ellers måtte være.

"Tja enlig ikke så meget, jeg vandrede såmen bare lidt rundt, og kiggede lidt på omgivelserne"svarede hun og trak sig en smule på skulderen, hvorefter hun rettede lidt på hendes top. Kayla rakte så flasken hen til Morgana igen, og sendte hende et smil"Tusind tak fordi jeg måtte smage"sagde hun og gav et nik fra sig.  De fleste folk der var rundt omkring sagde hende ikke rigtigt noget, dog så det hyggeligt nok ud det de havde gang i, men det var ikke lige noget Kayla ville fordybe sig i.


"Hvad med dig hvad laver du heromkring"spurgte hun så undrende, og lagde hovedet en smule på skrå, hvorefter hun lænte sig en smule tilbage på bænken. Lagde det andet ben over det andet, bare for at sidde lidt bedre, end det hun gjorde. Der var hvist ikke så meget her i landsbyen, medmindre man selvfølgelige udforskede den, eller kiggede sig omkring. 

Morgana løftede et øjenbryn af kvinden. Hvor var hun dog øretæveindbydende glad! Ugh... Hun tog et drag mere af groggen og lod den brænde ned gennem halsen. En god kontrast til Kaylas sødme.

"Hvad jeg laver her?! Så lidt som muligt. Jeg skal bare ud til kysten og finde et skib der kan tage mig videre, så jeg kan finde de røvhuller der sank mit skib!" svarede hun olmt "Men du lader ikke til at mangle noget.. så hvad i Nalish'Ras navn laver du på land? Og så i et hul som det her" hun lavede en gestus ud mod deres omgivelser "Blevet smidt af dit skib?"

"Hvem kan finde på at gøre sådan noget, at sænke et skib det er jo frygteligt"sagde Kayla i chok, tænk at nogle idioter kunne finde på sådan noget, men så igen hun vidste ikke hvordan det var at have sit eget skib - for det havde hun ikke selv, men hun elskede at sejle på andres, eller ja nærmere sammen med andre. Men det kunne være at hun sammen med Morgana skulle finde de bæster der havde sunket hendes skib, Kayla var frisk på at hjælpe hvis det kom dertil. "Jeg har desvære ikke mit eget skib, hvorend jeg ville ønske det, så har jeg ikke mit eget"svarede hun ærligt med et nik. 


Derefter tænkte hun lidt, gid hun noglegange havde sit eget skib, hvor ville der være lettere til tider, men en smuk og snedig pirat som hende, der ikke havde eget skib....Sikke en blanding, det var lidt mærkeligt faktisk. Måske ville det ske en dag men indtil videre måtte hun jo bare leve videre med tanken om hun ikke havde et skib - var nu heller ikke særlig slemt at leve med. Det var mest slemt når andre kom ind på emnet"Men jeg har levet med tanken om at jeg nok skal få mig et godt skib en dag"sagde hun med et smil. "Jeg valgte såmen bare at vandre lidt rundt her på land, udforske en lille smule"svarede hun og kiggede så en smule rundt. 


"Hvad laver du heromkring"spurgte Kayla så nysgerrig med blikket skævt hen mod Morgana. 

Morganan løftede et øjenbryn af Kayla "Det er ikke ren sjov at spas at have sit eget skib! Enhver idiot kan sige de vil være kaptajn, men det er de færreste der kan løfte den byrde, og endnu færre der kan holde titlen mere end et par måneder!" Morgana løftede flasken til sine læber for at drikke, men måtte sænke den med en grimasse da hun opdagede den var tom. Hun snerrede let for sig selv og kastede flasken i jorden så den knustes med et raballer. Flere af de forbipasserede vente hovederne mod dem ved lyden, men der var stadig ingen der antastede dem.

Morgana fnøs "Vi høre ikke til på land. Det er et nødvendigt onde, indtil vi kan komme til søs igen" erklærede hun bestemt og spyttede i jorden for at understege sin foragt. Hun så op på Kayla igen "Så hvem sejler du under?"

Kayla kiggede på Morgana mens hun snakkede”Men jeg kunne bare forstille mig det må være mega fedt at have sit eget skib, hvor interessant det måte være”sagde hun og fik et lille bredt smil på læben. Det måtte være en drøm at have sit eget skib, gid Kayla havde det, alle de steder hun ville besøge, alle de ting hun kunne lave.
 
”Men er det så meget sjældent du er på land, fordi du sejler hele tiden, eller hvordan”spurgte hun af ren nysgerrig med blikket på hende, og hun kiggede efter om der mon var flere flasker, så de måske kunne få sig en tår af drikke, eller hvertifald få mere at drikke. Ved hendes spørgsmål kunne hun slet ikke lade være med at kigge lidt tomt ud i luften, men det blev efterfulgt af et suk, hvorefter hendes øjne rettede sig mod himlen”Jeg sejler ikke med nogle, blot mig selv hvis det skulle være...Jeg har ikke engang mit eget skib”sagde hun og sukkede endnu engang.
 
 
Men det ville sikkert komme, der var ikke noget hun hellere ville end at eje et skib, det var nok hendes største drøm. Hun ville nyde det i stor stil, at kunne sejle rundt på havene, og nyde udsigten af steder hun ikke havde været, og nyde den frie luft.

Morgana rystede bare på hoved af den anden kvinde "hørte du ikke et ord af hvad jeg lige sagde?!" hvæsende hun og rejste sig med et ryk der fik bænken til at gi sig en anelse. "du har ik hvad der skal til tøsebarn. Find dig en anden drøm mens du stadig kan for det eneste du kommer til at finde til søs, er svige og smerte!" Morgana syttende i jorden foran Kayla inden hun ve det sig for at gå, endnu mere usikker på benene end da hun var kommet.

Kayla kiggede overraskende på kvinden, det var ikke lige de ord hun havde troet der ville komme ud ad hendes mund, men hun smilte blot af det, og kiggede lidt væk fra hende."Du lyder til at hade det, hvordan kan det være"spurgte hun undrende og fandt sig en flaske der ikke var drukket endnu. Hun tog en slurk af den, og kiggede rundt en smule, tog bare et kig på omgivelserne, hun ønskede stadigvæk at have sit eget skib, ønskede stadigvæk at kunne sejle rundt. 

Hun troede stadigvæk på at det måtte være hyggeligt, og interessant. Kayla vendte blikket hen mod Morgana igen, hun sagde dog ikke noget, men havde et bredt smil på læben. "Men har du sejlet i lang tid"spurgte hun så lidt nysgerrigt, med hovedet en smule på skrå, hun kunne ligeså spørge, det skadede vel ikke.

Morgana så sig over skulderen mod det vanvittige kvindemenneske. Morgana kunne lige så lidt indrømme det overfor Kayla, som overfor sig selv, men hendes ord, hendes drøm, lød alt for nær noget hun havde hørt før, ord hun måske selv havde ytret for mange, mange år siden.

"Stik til søs og find ud af hvorfor selv tøsebarn" 

Det var alt svar Morgana efterlod hende med, som hun svajede videre væk. Det her havde været alt andet end et behageligt møde.. men i det mindste var hun ikke så langt fra havet nu. Hun kunne finde et skib mod Azurien, og hvis hun var rigtig heldig ville de blive overfaldet af pirater så hun kunne få et lift helt til Piraternes by. Og hvis ikke? Ja så måtte hun i gang med de gamle metoder.

En pirate kunne altid vende hjem.