Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 14.12.2010

Antal posts: 175

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Morgana ”Hjerteknuser” Bayit D’talliang
Kaldet: Morg
Køn: Kvinde
Alder: 35
Fødselsdag: 15. februar
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Profit
Erhverv: Pirat
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Menneske

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 60 kg
Morgana er almindelig af bygning, med veludviklede, kvindelige former. Hun har brune øjne og langt, brunt hår der er pyntet med guld og perler. Af udseende en kvinde de fleste adelsmænd ville have nyt at have som omkring sig, havde det ikke været for den rå mængde af tatoveringer og ar der pryder hendes krop. Tatoveringerne er hovedsageligt levn fra glemte civilisation og spor til skjulte skatte, mens arrene stammer fra kamp.
De mest bemærkelsesværdige er et brændemærket ’P’ på hendes højre underarm, og et intrigant topalisiansk symbol på den venstre side af hendes hofte.

Magi

Magisk evne (1): Morgana har en overnaturlig charme, en evnen til at fordreje mænds hoveder, og få dem til at føje hendes vilje.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Morgana er en bestemt kvinde, der ved hvad hun vil, og ikke skyr nogle midler for at opnå det. Hun er ikke bange for at få skidt under neglene, men fortrækker at få andre til at gøre det beskidte arbejde for sig. Hun er besat af rigdom, og skraber så meget guld, ædelsten og smykker til sig som hun overhoved kan. I modsætningen til andre pirater bruger hun dog sjældent af sin rigdom, selv ikke når de er i land, men horder så meget op som hun overhoved kan. Hun kan ikke længere stille sig tilfreds med ting til at symbolisere rigdom, som hun havde i sin barndom, men har behov for at have den tilgængelig.
Selvom hun er en kvinde der ingen midler skyr, er hun dog ikke uden morale. Hun overholder de uskrevne love pirater imellem, og ville for eksempel aldrig stjæle fra et andet besætningsmedlem.
Stærke sider: Viljestyrke, uddannelse, kløgt
Svage sider: Besættelse af rigdom, andre kvinder

Baggrundshistorie

Morgana voksede op i blandt det bedre borgerskab. Som datter af en rig adelsmand nød hun alle livets goder, fra udannelse til luksuriøs garderobe. I en ung alder blev hun gift væk til en af hendes fars venner, af diplomatiske årsager. Det var som man kunne forvente for en kvinde af hendes stand, og for en tid gik livet sin gang, uden Morgana følte hverken fra eller til.
Denne aristokratiske idyl varede dog ikke ved, men smuldrede langsomt som Morgana blev ældre, og hendes interesse for ’aristokratisk idyl’ veg tilbage. De fine kjoler og storslåede fester kedede hende. Det var alt sammen til for at vise man havde rige kontakter, mens hun ønskede at være rig. Hun ville vælte sig i guld, og eje så mange juveler at hun aldrig ville komme til at bære halvdelen af dem! Hun søgte højt og lavt bag sin mands ryg, men fandt ingen anden mand der kunne tilfredsstille hendes trang til guld. Ingen retskaffen mand hvert fald.
Men Morgana var van til at få tingene som hun ønskede, og det skulle ikke engang landets love forhindre hende i! Dengang viste hun ikke det fjerneste om pirateri, udover hvad historierne fortalte, men det var også mere end rigeligt. Hun brugte sit navn og indflydelse på at opspore en af landets mere berygtede pirater. Derfra var det blot at følge ham, og vente. Der gik ikke længe ingen han måtte lægger til i en havn i nærheden, og der slog hun til.

Han var Kaptajn Henry Hanson, bedre kendt som ’Ståltand’, og værende en sømand, var han ikke svær at forføre.
Deres affære strakte sig over flere år, uden at hendes mand nogensinde anede uråd. Selv ikke da hun en dag tog alle de værdiger hun kunne bære, og forlod ham for Ståltand, for aldrig at vende tilbage.

Den dag i dag tror han stadig hun blev kidnappet, og han er aldrig holdt op med at lede efter hende.

Livet til søs var dog ikke helt som hun havde forventet.
De evige tider på havet, den elendige mad og ikke mindst det hårde, manuelle arbejde kom en del bag på hende. Hun havde visse fordele eftersom hun delte kaptajnens seng, men hun måtte stadig, som alle andre, tage sin del af slæbet. Negle flækkede, hud blev hård og Morgana lærte med tiden at begå sig på et skib, i takt med at hendes interessefelt igen skiftede. Kaptajnens rigdomme var ikke længere nok for hende. Hun ville have sin egen.
Ståltand var ikke begejstret, men han fik ikke meget tid til at sætte sig imod, før loven kom på tværs.
Det var en kort kamp, hvis man overhoved kunne gå så langt som at kalde det en kamp. Ståltand havde lagt til i en lille fjord, men flåden havde fuldt efter dem, og afskar dem vejen. Panikken bredte sig hurtigt, og mens nogle sprang i redningsbådene for at flygte over land, satte Ståltand sejl for at bryde barrikaden.
Uden held.
Mandskabet blev taget til fange. De blev dømt for pirateri og brændemærket inden låsen var slået for deres celler. Kaptajnen og hele besætningen blev dømt til døden ved hængning, inklusiv Morgana. Det var dog kun få af dem der tre dage senere gik til galgen, og hun var ikke en af dem.
De havde alle deres små, personlig tricks til at komme ud. Et par stykker dirkede låsen, flere valgte en mere direkte tilgang med vold og et vandvittigt spring i voldgraven, der var sågar en der klatrede op til vinduet og maste sig ud igennem tremmerne!
Morgana viste godt det var hver mand for sig, og gjorde hvad hun gjorde bedst. Hun forførte en vagt og bildte ham ind at hun bare gerne ville være med en mand én sidste gang, inden hun hængte fra galgen. Han faldt for den og tog hende med sig hjem.
De havde en hed nat, med en uheldig, fatal udgang for ham.

Derfra var der ikke langt til havnen, og ombord på et nyt skib. Efter at være kommet sig over nærdødsoplevelsen gik der ikke længe inden hun fik overtaget et skib og dens besætning.
I mange år spredte hun skræk og rædsel på havet om bord på Den Røde Baronesse. Skæbnen vilde dog at hun, ligesom Ståltand, måtte lide nederlag for flådens kanoner.
Den Røde Baroness blev sønderskudt og slap kun væk med nød og næppe. Men skibets tilstand gjorde dem ude af stand til at stå imod den uventede storm deres flugt sendte dem ind i.
Hvad der var tilbage af skibet gik ned i stormen, og det af mandskabet der ikke druknede, blev samlet op af flåden, og selv Morgana ville være druknet i vandkanten ved Krystallandets vestlige kyst, hvis det ikke havde været for Sir George Gallagher. Han fandt hende og reddede hende fra Kiles dørtærskel.

Der var dog ting han ikke kunne fikse. I skibsbruddet havde Morgana slået hoved, og mistet noget af sin hukommelse der kun langsomt kom tilbage. Det værste hug havde hendes selvtillid dog taget, og som hun rejste ud i verden igen, fandt hun det svære og svære at bruge sin evne.

Sandheden var gået op for hende: hun var ved at blive gammel. Hun havde brug for noget mere stabilt end livet på havet, og rejste til hovedstaden for at finde en gammel flamme. Men han var kommet videre, og selv hendes evne var ikke nok til at overbevise ham om andet. Han havde fundet Morganas største svaghed. Kærlighed.
Længere nede i kuldkælderen end før forlod hun igen hovedstaden, og drev rundt i verden, usikker på hvad hendes liv var blevet til, og om det overhoved var det værd...

Familie: Miliana Bayit Oriallian (mor)
Galan Bayit Oriallian (far)
Karana Bayit Oriallian (søster)
Taliana Bayit Oriallian (søster)
Aldramech D’talliang (eksmand)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3