Eftersom natten var ankommet og næsten de fleste folk på Det Halve Svin var igang med at drikke sig stive, og næsten op til flere gange væltede ind i hinanden. Det så ret så komisk ud især fra det bord, hvor Dimitri sad, godt gemt henne i et hjørne ved et bord hvor der stod et par flasker, enlig havde han ikke drukket dem allesammen, men han havde dog tømt højst 3 af flaskerne og han var ikke engang blevet fuld af dem. Der skulle meget til før han ville begynde at vælte rundt, men man kunne selvfølgelig aldrig vide hvad natten ville bringe, han kunne vel kun vente og se. Der var prop fyldt med folk, folk han faktisk ikke engang kendte eller havde set før, og selvom der var kastet flere blikke i hans retning genkendte han ikke en eneste sjæl. Der var måske nogle få kvinder der sagde ham et eller andet, men så igen det var der jo efterhånden så mange der gjorde... Kvinder kom og gik, men alkohol var der jo foraltid, så hvorfor ikke nyde en enkelt eller to. Men han var nu heller ikke nogen alkoholiker, men det betød da ikke han kunne nyde selskabet af de flasker der bare stod foran ham på bordet han sad ved. 


Der var jo heller ikke nogle spænende kvinder eller mænd der sagde ham noget, og han var efterhånden alt for ligeglad til at tjekke ordenlig efter. Dimitri havde vinket bartenderen hen til sig, og han ignorerede så meget han kunne de folk tæt på ham, og i nærheden, ja selv dem som gloede på ham. Han havde efterhånden også skræmt nogle enkle væk mest pågrund af hans udseende og hans gule næsten gyselige øjne. Men for Dimitri var han ligeglad, havde blot et koldt næsten kynisk smil på læben, og han fandt både folkene herinde og de få mænd og kvinder der væltede rundt meget morsomme, det var næsten alt for god underholdning. Han var iført en skjorte der var lidt åben så den muskeløse overkrop en smule kunne ses, hvilket ikke gjorde noget for ham, hvis kvinderne ville glo måtte de glo. Hans hår strittede, og han sad nu meget afslappet i sædet med en hånd omkring en af de få flasker på bordet. 



Bartenderen havde været henne ved ham nogle gange, mest for at hælde hans glas op, han var alt for egoistisk ting at ville gå op til baren selv, så hvorfor ikke få bartenderen ned til ham. Det gode var self også at bartenderen var en kvinde, en kvinde med krøllet rødt hår, bedre blev det sikkert ikke. Dog sagde hun ham ikke noget, Dimitri var mest fokuseret på at få noget at drikke, og hygge sig med det kedsommelige selskab han nu havde med de flasker på bordet. Men så kom der en tanke til ham, skulle han lave ballade og rod i tingene herinde, eller skulle han vente og se om der kom nogle forbi. Han havde slet ikke lyst til at blende rundt mellem folkene, hvis de ville noget måtte de komme til ham, selvom han ret hurtigt kunne få folk væk fra sig, eller få dem til ikke at ville være i nærheden af ham. Flere folk bakkede væk fra ham, og flere gad slet ikke nærme sig et hjørne han sad i, men det fik blot Dimitri til at fnise koldt og næsten hånligt, og han tog fat om glasset lidt mere bestemt, og åbnede munden, for derefter at hælde væsken ned i munden. 

Desiré var ikke synderligt vant til at bevæge sig i Det Nedre Bydistrikt, men når hun gjorde, var det med en kappe godt trukket om hende, og med hætten halvt dækkende for hendes ansigt. Det rødlige lange hår havde dog bevæget sig udenfor kappens gemmested, og havde spredt sig over hendes bryst. Efter en lang, men ikke særlig travl dag, havde hun bestemt sig for finde et sted, hvor hun kunne få sig noget at drikke. Hun havde dog bestemt sig for, at det ikke skulle være en lang nat, men hvis noget.. spændende befandt sig hvor hun endte, kunne hun muligvis godt fristes til at blive længere. Beslutningen var faldet på Det Halve Svin. Ikke at hun havde hørt noget godt om dette sted, men hun trængte til et sted, hvor der ikke var fint og hvor ingen kendte hende. Det ville være højst besynderligt, hvis et kendt ansigt fandtes sådan et sted.

Det havde ikke taget hende mere end en halv time at gå. Hun havde bestemt haft brug for luften, idet hun havde været på arbejde hele dagen og længere end hun burde. Der var ikke megen luft blandt bøgerne på biblioteket og det eneste luft hun fik, var hvis hun selv bevægede sig udenfor, men det var sjældent at hun sig den frihed. Med et skub på døren ind til kroen, bevægede hun sig indenfor. Luften var tyk af røg og lugten var bestemt ikke bedre. Man kunne ane sved og alkohol. Hun vrængede en smule på næsen, og så sig derefter omkring. Der skulle ikke meget til før hun kunne se, at størstedelen af menneskerne på kroen var godt beduggede af alkohol og i et særdeles festligt humør. Der var ingen dårlig atmosfære, tvært i mod. Idet hun lod øjnene glide over menneskemængden, stoppede hendes blik brat på en flot ung mand. Hendes mund bevægede sig op i et kurvet lille smil, og hun slog hætten på kappen ned, inden hun bevægede sig over mod disken, hvor hun bestilte noget at drikke. Da bartenderen havde serveret, tog hun fat om kruset og snog sig igennem menneskemængden. Hendes skridt var målrettet og hun endte til sidst nede i det fjerneste hjørne hos den flotte mand hun havde set før. "Godaften. Må man behage Herren med sit selskab?". Hendes stemme var forførende, men venlig. Der gik et øjeblik før hun så de gule øjne, og hun prøvede så vidt muligt ikke at være alt for tydelig i sin stirren. Smilet kom tilbage på hendes læber og hun så selvsikkert på ham.

Hans opmærksomhed blev hurtigt taget af den nyankomne skønhed der var trådt herind det halve svin, se det var meget spændende, for gad vide hvad en skønhed som hende lavede herinde, det var aldrig til at vide, dog skulle han sikkert nok finde ud af det. Og måske ville han få hende med på at drikke nogle af de flasker der stod på bordet, det ville blot se endnu mere alkoholisk ud, hvis han fortsat bare sad alene og drak af flaskerne, men på den anden side var han også ret ligeglad, hvem skulle bestemme over ham, absolut ingen. Dog sendte han et smil tilbage til hende, og han lod hans gule øjne hvile sig en smule på hende, blot for at kigge på hende lidt, kort lavede han dog også elevator blikket, se hun var bestemt ikke grim, yderst tiltrækkende og smuk hvis han selv skulle sige det, og i forhold til alle andre kvinder herinde var hun den der pt havde scoret hans opmærksomhed. Da hun spurgte om hun måtte sidde ved ham, og holde ham med selskab, takkede han ikke nej, hvem ville også sige nej til det, så Dimitri gjorde tegn til hun bare kunne sætte sig, og han tog derefter en slurk af flasken tæt på ham, ja så var den flaske tømt, og det var efterhånden blevet til nr 2. Skulle han tømme en mere, nej han ventede lidt, og bartenderen var dog også kommet hen til deres bord, mest for at tage de tomme flasker væk, men Dimitri stoppede det, sendte blot bartenderen et kynisk smil og næsten kuldegysende blik, der hurtigt fik bartenderen til at vende rundt, og gå tilbage til baren. 


"Så hvad laver en smuk kvinde som dig et sted som det her"spurgte han så mens han lænte sig tilbage, og næsten overvejede om han skulle snuppe en tår blod eller to...Det var lang tid siden han havde smagt smagen af blod, men natten var jo lige startet, og selvom han mere og mere fik lysten til at lave rod og kaos herinde lod han vær, dog kunne det hurtigt ske, men Dimitri lod vær lige i øjeblikket. Desuden havde han jo fået et smukt selskab af denne nyankomne kvinde han ikke kendte, hun havde hurtigt fanget hans opmærksomhed men ikke tale om han ville hoppe på hende her og nu... Desuden havde han ikke rigtigt alt der blødhed og romantik i hovedet, det var blot et lost kapitel i hans hjerne, måske var det låst fast i ham men det havde det så også været i mange år. For ham gjorde det ikke noget, hvorfor skulle han også bekymre sig om det, der var så mange andre spændende ting og sager, og endnu bedre flere spændende personer. 


"Navnet er Dimitri...Og dit er"præsenterede han sig kort, og lod hans gule øjne falde hen på bartenderen, skulle han mon bestille en drink til kvinden her, eller lade vær... Et godt spørgsmål, han måtte tænke lidt over det,  og lod blikket falde på de to tomme flasker foran ham, han rykkede dem lidt til siden, og fik et legende smil på læben, hvis hun ikke ville have en drink, kunne hun sagtens drikke af de resterende flasker er stod på bordet. Der var jo rigeligt, men for Dimitri var det helt normalt, når man skulle hygge sig skulle der til tider alkohol til, sådan var det bare, og det sjove var de fleste troede han var alkoholiker, men det var han ikke, han drak enlig alkohol blot for at slukke sin blodtørst, så han ikke ville slagte alle og enhver herinde på det halve svin. 

Eftersom den unge mand gjorde tegn til at hun bare kunne sætte sig ned, satte hun kruset på bordet, trak stolen ud og satte sig ned. Hendes øjne betragtede ham, og hun lagde hænderne på bordet med den ene over den anden. "Jeg trængte såmænd bare til at komme ud. Hvad laver sådan en flot ung mand et sted som her?". Der spillede et drillende smil på hendes læber. Desiré rakte ud efter sit krus, tog en lang slurk og satte det foran sig igen. Hendes blik vandrede kort hen over flaskerne på bordet. Det undrede hende at han ikke virkede mere påvirket af alkohollen end han gjorde, men i hendes øjne var det bestemt en positiv ting. For hendes lette vægt, skulle der ikke meget til, før hun kunne mærke det og det var ikke altid, at det bragte hende i gode situationer. Da han snakkede igen, lod hun atter blikket falde på ham. Dimitri.. Et smukt navn. "Desiré, men du kan kalde mig Noy, hvis det er at foretrække"

Det kælenavn mindedes hun at have fået af sin far, da hun var helt lille og var blevet kaldt det af alle hele sit liv. Det var yderst sjældent at hun blev kaldt ved sit fornavn, og dette skete kun ved folk hun ikke havde mødt og som muligvis bare havde hørt om hende. Hun betragtede hans bevægelser idet han flyttede på flaskerne, og fik lyst til at røre ham for at fornemme hvad han følte, da hun havde svært ved at læse hans ansigtstræk. Smilene føltes ikke reelle. Dette var dog ikke noget der nagede hende, men hun var alligevel nysgerrig efter at se. Hendes hånd rakte hen over bordet mod kruset og hans hånd, dog en diskret bevægelse. Idet hun strejfede hans hånd i farten på kruset, blev hun overrasket over at hun intet kunne føle eller se. Ingen farver. Ingen følelser. Oftest var der altid et eller andet, et strejf af en følelse, men her.. ingenting. Det gjorde hende så forvirret at hun glemte alt om at have grebet efter kruset i samme ombæring, at hun ramte det og væltede det til gulvet. Heldigvis gik intet i stykker, men krusets indhold væltede ud på gulvet, og det varede ikke mange sekunder før bartenderen havde bevæget sig over imod dem med en yderst irriteret mine. "Det må du undskylde.. jeg er simpelthen så klodset". Bartenderen gryntede som svar og forlod dem igen, da der var tørret op. Desiré kunne ikke lade være med at smile lidt over hans tydelige irritation, og lod herefter blikket falde på Dimitri igen. Hvorfor kunne hun ikke føle eller se noget?

Da kvinden så fortalte hendes navn kunne han slet ikke lade vær med at være en lille smule gentleman, så han tog hendes hånd gav håndryggen et kys, hvorefter han slap hånden igen. Det var et smukt navn, et han faktisk fandt interessant, det havde ikke lignet alle andres, og det lød heller ikke som alle andres”Hyggeligt at møde dig, jeg tror bare jeg kalder dig det du hedder”svarede han, og sendte hende et skævt smil, og kunne slet ikke lade vær med også at sende hende et blink, så det gjorde han da også lige. Han kunne da ligeså godt få det hele med jo, når nu der var ankommet så køn en kvinde kunne man jo godt vise lidt charme og flirteri ikk.  Og da hun så spurgte hvad han lavede her, kunne hun ikke lade vær med at kigge rundt på folkene der var herinde, og smilet forsvandt lidt, dog mødte hans blik bartenderen, og han sagde intet, men de fleste folk var efterhånden begyndt at føle sig truet af ham, føle sig skubbet væk blot ved hans gule øjne. Dimitri vidste det skam godt, det var slet ikke noget nyt, han vidste at han havde den virkning på folk. Dog kunne han ikke gøre så meget ved det, han var bare den han var, og for at vende tilbage til denne smukke kvindes spørgsmål, lænte han sig lidt tilbage i sædet, og greb rundt om en af flaskerne, hvorefter han lige skulle til at snuppe en tår, men stoppede”Tja hvad laver jeg ikke herinde... Der er så mange muligheder jo”svarede han hende, hvorefter han valgte at tage en slurk af flasken. Ja enlig var det ret underholdende og lidt underligt at han faktisk ikke blev rigtig pårivket af alle de flasker, måske var det fordi han var en vampyr... Men det kunne måske også være andre grunde, det var ikke til at vide jo.
 
 

”Du kalder mig bare hvad end du vil kalde mig”sagde han så, og nærmest viftede med flasken i hånden,  han satte den så ned på bordet. Og lod de gule øjne betragte kvinden en smule, det var da sjovt at se en skønhed som hende et sted som det her”Jeg tror faktisk ikke jeg har et kælenavn, så du kan være den første”sagde han så med et skævt smil. Så lyttede Dimitri efter de få folk der var i nærheden, han lyttede efter hvad de snakkede om, hviskede om, sladrede om. Tit var det om ham, det kunne han høre, men der var også snakke i krogene om kvinden han sad overfor, jamen han forstod godt hvis nogle var jaloux, men der var nok Dimitri til alle, sådan mente han det hvertifald.”Hmm...Jeg er faktisk sikker på vi nok skal få det sjovt”sagde han efterfulgt af et blik der næsten var grusomt, dog udstrålede en særlig gnist og nærmest kunne rive i en. Dog havde hun væltet krusset ned på gulvet, og for ham gjorde det ikke noget, og følelsen af hendes hånd mod hans hånd, bare at hun gerne ville røre ham var underligt for ham. Han kiggede kort væk uden tegn på noget som helst, hans ansigt var neutralt lige i øjeblikket.. Det var underligt, tænk at hun havde turde at røre ved ham, at hun faktisk havde turde at nærme sig ham, det var ikke tit det skete. Det fandt han bare interessant, men også undrende, hvem var denne kvinde... Der var efterhånden mange spørgsmål der satte sig fast i hans hoved. ”Vi er alle klodset til tider”sagde han så, og lagde hovedet en smule på skrå, hvorefter han bare kiggede på hende, holdte hans opmærksomhed kun på hende”Hvad laver du så herinde”spurgte han, uden tegn på noget morderisk, kynisk, koldt, hvilket også var underligt for ham... Det plejede han, hvad skete der lige for det...Hvem var denne kvinde, havde han endnu mere lyst til at vide, der var bare noget over hende, var det hendes race, eller udseende, Dimitri skulle nok finde ud af det ligemeget hvad.

Et kælenavn til Dimitri, den gul-øjede skabning. Det måtte hun bestemt tænke over, specielt når han var så svær at læse. "Er det noget man kan tænke over? Måske.. Dimi?" Et drillende smil bredte sig over hendes lyst rosa læber. Det indgående blik fik hende næsten til at glemme hans uigennemtrængelige sind. Desiré var så betaget af hans udseende, nærmest fortryllet. Hun forstod det ikke helt. Hun kunne bestemt godt forstå, hvis folk undgik at kigge ham i øjnene, men det gjorde ham bare endnu mere interessant i hendes øjne. Hun kiggede sig kort over skulderen og fik øjenkontakt med nogle kvinder, som hurtigt kiggede væk. Det var nok ikke hver dag de så en så finpudset pige træde indenfor disse døre og da slet ikke i selskab med Dimitri. Hun klukkede lidt og kiggede tilbage. Dimitris kommentar om at han troede de nok skulle få det sjovt, opfangede hun først efter alt det hurlumhej med kruset var overstået. Desirés øjenbryn skød i vejret, men smilet kunne hun ikke tørre af. "Så det tror du? Hvad har du i tankerne?" Hendes ene hånd havde hun lagt på bordet, mens den anden støttede hendes hoved.
Hendes blik forlod ham ikke, og hun lo kort over hans spørgsmål. Led han af hukommelsestab? "Jeg tror, jeg har fået en lidt anden hensigt end den forhenværende.. Dimi" sagde hun efter en kort pause. Hun lod blikket falde ned i bordet og kiggede op på ham med et lettere uskyldigt blik. Mon han ville falde for det? Sikkert ikke, men det gjorde hende ikke spor. Uskyldig kunne hun se ud, men det var også let at gennemskue, at hun bestemt ikke var det.

"Ellers kan du sagtens tænke over det, jeg behøver skam intet svar her og nu"svarede han ærligt, mens han betragtede hende og gav hende et nik. Der var nu ingen der rigtigt havde brugt tid til at finde et kælenavn til ham, men det betød enlig heller ikke noget for ham. Dog kunne det jo godt være de fleste ville have noget de kunne kalde ham, det kunne han aldrig vide... Dimitri kiggede på flaskerne og lidt hen på bartenderne der havde sendt ham et venligt smil. Dog smilte han ikke tilbage, han var aldrig særlig glad for smile, det var ret sjældent han faktisk gjorde det, dog skete det vel fra tid til anden.  Musikken herinde kunne langsomt godt høres, og den var ikke slem, det var god kun slemt at folk troede de kunne synge selvom de faktisk ikke kunne... Ja nogle mente endda de kunne skråle med på sangene men det lød næsten som om de var ved at knuse glas med deres stemmer. Dimitri morede sig nu lidt over det, det var underholdende og sjovt.


"Jeg har mange ideer, og mange ting i tankerne...Alt efter hvor langt du vil gå, og om du tør"sagde han så til hende, mens han lod hans øjne hvile sig lidt på hende igen. Han sad nu godt lænet tilbage, og begravede så hænderne nede i bukselommerne, ja nu sad han afslappet, og et kort øjeblik kiggede han rundt på de forskellige folk som var herinde. Ja gad vide hvad Desiré enlig var til, og havde lyst til, det gjorde ham faktisk en smule nysgerrig, dog var hun yderst køn, så han ville ikke lade hende slippe lige med det samme, han var sikker på han nok skulle få hygget sig med hende, om det måtte være det ene eller det andet, var ligemeget. 



"Men hvis du har lysten til det... Kan det godt være jeg bringer dig med ud på dansegulvet herinde"sagde han så og sendte hende et blink, godt nok var det ikke tit han dansede, men når nu der sad så køn en kvinde foran ham, som faktisk slet ikke havde løbet skrigende væk, eller været bange for ham kunne han ligeså godt nyde det jo.  Men han var ikke lige den bedste danser, havde godt nok prøvet det nogle gange, men der var mange ting han var nysgerrig omkring angående denne kvinde her.

Dimitris noget kryptiske svar fik hende til at le lidt. Om hun turde? Der skulle meget til før der var noget hun ikke turde. Hun ville ikke ligefrem kalde sig selv for frygtløs, men hun elskede udfordringer særdeles meget. De skrålende mennesker forstyrrede hendes tanker med et svar og langsomt lod hun sig læne tilbage i stolen. Den var ikke synderligt komfortabel - ikke at hun havde regnet med det. Det var trods alt ikke en fin kro, overhovedet. "Om jeg tør, min gode herre? Hvad skal det mene?" Hun lod fingrene lege med en lille tot hår og så nysgerrigt på ham. Det var besynderligt hyggeligt at sidde her sammen med ham. Det var dog ikke kun ham, men hele atmosfæren på kroen. Alle virkede glade og i højt humør. Noget hun bestemt havde manglet, men menneskelig kontakt mere end noget andet.

Idet Dimitri nævnte dansegulvet, lagde hun hovedet tilbage og grinede. Desiré, danse? Hun kunne godt lide at gøre sig værre end hun var, men måske skulle hun denne ene gang rent faktisk gøre sig umage, bare for hans skyld og for at vise hvad hun kunne. Hun rejste sig fra stålen, gik et skridt tættere på ham og så på ham med et udfordrende blik. "Jeg er klar, hvis du er" sagde hun og rakte sin hånd hen imod ham for at få ham til at tage den. Det ville blive spændende dette her møde, det kunne hun mærke.

“Der er bare ikke mange der tør at være i nærheden af mig, eller som nærmere bare flygter langt væk”sagde han og lod sine gule øjne flakke en smule rundt, hvorefter han lyttede en smule til de ynkelige folk der bare grinte, og mente at de skulle råbe ad hinanden. Typisk såanne folk, men enlig var det ikke noget der generede ham, slet ikke, tværtimod var det en smule underholdende at høre på.  Men han vidste også at hvis de skulle prøve på noget, ville han hurtig få dem til at fortryde det var slet ikke noget problem overhovedet.”Jamen hvad venter vi så på...”sagde han og sendte hende et kækt smil, hvorefter han tog imod hendes hånd, og gik hen mod dansegulvet, det virkede anderledes at det faktisk havde været hende der havde rækt en hånd frem mod ham, og ikke omvendt.
 
 

Da de nærmede sig dansegulvet, lagde han hendes hånd i sin, hvoraf den anden hånd placerede han rundt om livet på hende. De stod nu klar til at danse, og Dimitri sendte hende et blink,  hvor han bagefter lænte sig langsomt ind mod hendes ansigt”Jeg vil glæde mig til at se hvilke dansetrin du kan... Eller om du kan følge med”sagde han og fjernede ikke sit blik fra hende, hun strålede desuden også mere end alle d andre kvinder gjorde herinde. Dimitri der var en vampyr kunne sagtens svinge hende rundt som ingen var blevet før, og han havde masser af muligheder for det ene og det andet. ”Jeg lover dig at du får den bedste danse oplevelse du nogensinde har haft eller prøvet før”Sagde han og lod hans øjne fange hendes, hvorefter han gav hendes hånd et klem. 


Dimitri var spændt på, hvordan det ville blive, men han klagede ikke over at have så fint og smukt selskab, som han nu havde,  og han nød hvordan nogle af mændene nærmest så misundelige ud, men det var klart at denne kvinde var kommet til ham og ikke alle de andre. 

Med kroppen i Dimitris favn og den ene hånd i hans, gjorde hun sig parat til at forføre dette yderst mystiske menneske, som var særdeles tiltrækkende i hendes øjne. Den mystiske aura omkring ham gjorde ham bare mere interessant for hende. Idet han lænede sit hoved ind mod hendes, lod hun også hendes komme tæt på. Så tæt på, at hun kunne dufte ham. Så tæt på, at hun kunne se hver detalje i hans øjne. Hendes krop flyttede sig med og de var næsten så tæt på hinanden, som de kunne komme. Hendes frie hånd vandrede op af hans side og lod sig til sidst hvile på hans overarm. "Ah, jeg gør mig ikke så meget i dans, du må føre mig så godt du kan" hviskede hun saligt.
Hendes indre føltes som gele, sådan som hans øjne ikke forlod hendes. Deres tætte kropskontakt var nok til at gøre, at hele hendes krop sitrede - hun var ikke helt sikker på om det bare var indeni eller om man rent faktisk kunne mærke det. For ikke at lade hendes koncentration dvæle ved dette, begyndte hun langsomt at følge musikken med hendes hofter. "Jeg tvivler ikke et sekund på dig. Giv alt hvad du kan, kære Dimitri" sagde hun og lod tungen hvile et øjeblik i en drillende provokation. Hun glædede sig til at se hvordan han ville te sig ude på dansegulvet. Desiré havde ikke øjne for andre end Dimitri, men jo, selvfølgelig kunne hun mærke blikkene i nakken. Dette gjorde hende ikke spor. Hun nød den unødvendige opmærksomhed. Resten af hendes krop begyndte at følge med hendes hofters bevægelser og til sidst havde hun bevæget sig så tæt på, at man måske ville kalde det upassende. Hendes bryst havde lagt et let pres mod hans krop, og hendes ene ben viklet løst rundt om hans.

Imens han førte hende rundt på gulvet, var han næsten selv imponeret over de trin hun nu kunne, det var ikke så tit man så kvinder der kunne danse, eller generelt ikke kunne nogle trin selv. Mens han fortsat førte hende rundt, lyttede han til hende, og holdte de gule øjne på hendes ansigt”Men du kan flere trin end jeg havde regnet med”sagde han, og kiggede mod hendes hånd i hans mens de dansede rundt. Da musikken pludselig blev langsomme, førte han hende også langsommere rundt, han placerede hans hånd rundt om hendes liv, og trak hende en smule ind til sig. Der var flere og flere der var begyndt at danse rundt, og flere og flere så ud til at se tilpassede sig deres trin til musikken. Dimitri betragtede Desiré en smule uden at sige noget, havde enlig bare et rimeligt neutralt ansigtsudtryk på sig.
 
Hendes ord fik ham overraskende nok til at grine en smule, hvorefter han valgte at svinge hende rundt om sig som et danse trin man kunne se i film, hvorefter han hele tiden havde styr på hende, så der ikke skete hende noget, eller at de ikke ville støde ind i de andre folk der var igang med at danse”Du er meget interessant, det havde jeg alligevel ikke troet jeg skulle høre”sagde han og førte hende videre rundt, han overvejede om han skulle svinge hende rundt igen men han vidste slet ikke om hun faktisk kunne lide det , dog på den anden side var han ligeglad, hvis han følte det passede ind i musikken gjorde han det gerne.”De fleste ville tvivle eller løbe skrigende væk, så hvorfor gør du det ikke det er virkelig mig en gåde ligenu...”sagde han lavt og stoppede kort med at føre hende rundt, mest fordi han valgte at holde hans øjne rettet på hendes øjne.