Estella Silva

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 24.12.2020

Antal posts: 22

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Estella Silva
Kaldet: Stella, Ella
Køn: Kvinde
Alder: 36
Fødselsdag: 17.10 år 1989
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Isari og Laurana
Erhverv: Healer
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Heteroseksuel
Nuværende levested: Medanien - En lille går i det nordlige Medanien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 162 cm
Vægt: 50 kg
Øjne: Grågrønne
Hår: Blond
Hud: Bleg, let fregnet og kulørte kinder
Kropsbygning: Spinkel, ikke specielt muskuløs
Hverdagstøj: Simpel kjole, ofte bundet ind til kroppen af et forklæde.
Ar, permanente skader el.lign: Ingen. De skader hun tilegner sig healer hun væk.
Særlige kendetegn: kraftige mørke bryn, fyldige læber og et utrolig venligt blik.

Magi

Magisk evne (1): Healing
Estella har evnen til at kunne heale sig selv og andre. Indvendige som udvendige. For at kunne bruge evnen på andre, skal hun være inden for en radius af tolv meter. Det er næsten som en aura om hende, som healer dem i nærheden af hende. Hun kan selv tænde og slukke for sin evne, og tænker ikke rigtig over brugen af den, når den bare florer, ligesom hvis det var en passiv evne. Den bruger nærmest ingen kræfter når den er tændt og hun skal slet ikke fokusere på det.
Den store hage når hun healer andre, er at hun selv påtager sig den smerte som hun healer væk fra andre, dog uden faktisk at komme til skade. Smerterne vare maksimalt en time. Dette er også grunden til hun sjældent har sin evne tændt. Smerterne kan snildt blive for voldsomme, da de fleste går og døjer med noget, om det er en nedgroet negl, ryg smerter eller en dårlig hofte, kan det blive for smertefuldt i længden.

Er det en større skade, lægger hun hænderne helt ned på skaden, således hendes chakra bliver koncentreret om området. Auraen om hende mindskes altså.

En skade, som er svær at heale er afhuggede lemmer, hvor hun stadig har den afhuggede legemsdel. Det tager oftest en til halvanden time at sætte et ben tilbage på sin plads. Det kræver utrolig meget chakra, og hun går oftest kold, hvis hun har arbejdet inden også. Efterfølgende kræver hun restitution i cirka syv timer.

Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
- Ansvarsfuld
- Tålmodig
- God i køkkenet
- Forstående og god til at sætte sig ind i andres situation

Svagheder:
- Har svært ved at skrive og stave
- Bliver let afhængig eller forført
- Reder alle, lader ikke nogen i stikken
- Føler sig nødsaget til at følge sine forældres ord
- Godtroende og tilgivende
- Dårlig til at lyve

Generel beskrivelse af personlighed:
Estella er en kvinde, som ved hvordan man vil være god for sin mand. Hun er god til at lave mad, ryde op og passe på en have. Hun er utrolig åben for nye ideer, og prøver gerne noget nyt, når det bliver serveret for hende - også selvom fadet det bliver serveret på er lidt rustent.
Hun er utrolig målrettet, og ved hvad hun skal gøre i næsten alle situationer. Hun ved hvad hun skal og hvad hun vil opnå. Hun sætter dog ikke skyklapper for øjnene, for ikke at blive distraheret, for er der nogen der er kommet til skade, eller har brug for hendes hjælp, så er hun der straks. Helt generelt er hun ret beroligende og behagelig at være sammen med, da let kan sætte sig ind i andres situationer, selvom hun aldrig har befundet sig i den. Hun er udadvendt, og får nemt venner, blandt andet fordi hun er så nem at være omkring.
Sker der noget farligt, kaotisk eller ligende, er hun ret god til at have koldt vand i blodet. Der skal en del til at slå hende af hesten og få hende til at panikke, stresse eller have det dårligt. Hun har det lettere ved at sin skulder ren og komme videre.

Baggrundshistorie

Estella voksede op på en lille gård, i det nordlige Medanien, i en typisk bondefamilie. Hun havde to ældre brødre, to yngre brødre og en lillesøster. Eftersom Estella var den første datter, og at der gik mange år mellem hendes ene lillebror til at hendes lillesøster blev født, blev Estella hurtigt oplært i madlavning, oprydning og meget andet, som ville passe til en hjemmegående mor. Estella følte altid der var et stort press på hendes skuldre om at skulle præstere og være den perfekte datter. Da hendes moder så endelig fødte lillesøsteren, håbede Estella at lillesøsteren, Atheena, ville kunne tage noget af presset. Men det var blot drømme, for Atheena kravlede i træer og havde det sjovt. Hun var ikke til at styre, hvis man skulle spørge Estella.

Da Estella var i en alder af cirka 17 år, blev hendes yngste lillebror bidt af en varulv. Estella forsøgte alt hvad hun kunne, i flere dage i træk, med at heale ham, i håb om at det kunne fjerne den forbandelse der var blevet lagt over lillebroren, men da fuldmånen kom, var det tydeligt, at der intet var at gøre. Han var evigt forbandet, og familien måtte gøre alt hvad de kunne for at sørge for han havde de bedste muligheder for ikke at blive opdaget og at han ikke unødigt fik afsløret at de gemte på en varulv på bondegården. De var også yderst på spidsen, når Isenwald familien gik på deres jagter efter varulve. Estella lå ofte vågen når der var fuldmåne, både fordi hun var bange for at blive angrebet og fordi hun var bange for at hendes lillebror skulle blive angrebet. Hun ville gerne være der for ham, hvis han kom til skade.

I en alder af 19 var Estella efterhånden godt og grundigt dygtig til at styre hele gården, passe på både forældre og de yngste i familien. Hun var en rigtig mor - udover hun hverken havde mand eller børn. Det var selvfølgelig noget hun hørte om, hele tiden, indtil familien fik mere travlt med at Fabian rejste til Dianthos, for at få sig noget andet at lave, end bare at passe en bonde gård. Det ærgede Estella, at miste en kærlig bror som var utrolig dygtig på gården. Men nu hvor han var voksen, måtte han vel selv bestemme. Så hendes fokus forblev på familien omkring hende. så længe de ikke talte om hvad Fabian lavede, så var det ikke en realitet.
Hendes lillesøster, Atheena tog det ret hårdt at Fabian bare 'sådan' kunne stikke af, og Estella gjorde alt hvad hun kunne for at trøste, men allligevel drog Atheena ud på længere og længere ture. Indtil hun ikke kom hjem. Estella, og nogle af de andre fra familien, gjorde hvad de kunne for at finde hende og red rundt i det meste af det nordlige Medanien, men de kaldte efter hende. De forsatte deres søgen, tæt på hver dag i en måneds tid. De begyndte at indse hun nok var forsvundet, dræbt eller lignende. De stoppede aldrig med at søge, men tog ikke ud på store ture længere i søgen efter hende. De måtte en dag drage videre i livet og blot håbe, at hvis kile havde taget Atheena i sin favn, at hun var endt der i ro og mag.

Det tog nogle år, inden den næstældste storebror blev forlovet og slog sig ned i nærheden af Dianthos. Det var nu kun hendes gamle forældre, den ældste og den yngste storebror, udover hende selv, på gården. Estella var ikke meget for at skulle forlade sine forældre, som fik flere og flere skavanker, som årene gik, men hun begyndte selv at komme i en alder, hvor hun begyndte at have travlt, hvis hun skulle finde en værdig mand, som ville kunne sikre hendes fremtid. Hendes forældre bad hende derfor om at tage på 'mande'-jagt, for de vidste hun var fornuftig nok til at kunne sortere i godt og ondt og ikke hoppe direkte i en seng der så indbydende ud.

Familie: Forældre: NPC
Storebror: NPC
Storebror: Vitus
Lillebror: Fabian
Lillesøster: Atheena
Lillebror: NPC (varulv)

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Over middel

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, Lorgath , Lux , Tatti
Lige nu: 4 | I dag: 11