Merek

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 01.11.2020

Antal posts: 68

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Merek Barbeau
Kaldet: Merek, deres højhed, hertug
Køn: Mand
Alder: 32
Fødselsdag: 24.11 år 1993
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Merek beder primært kun til Valeria
Erhverv: Hertug / bygning og salg af skibe, fragt og handel
Nuværende levested: Omrejsende - Udenfor turmelinen i nærheden af havet, på faniliens borg
Race: Menneske

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 90 kg
Øjne: Lysebrune
Hår: Mørkebrunt og går ham til lige over skuldrene. Han har det stort set altid bundet op.
Hud: Merek ser altid solbrændt ud, hvilket næppe er underligt, taget i betragtning af, hvor meget tid han bruger ude på havet og under den bagende sol.
Kropsbygning: Mereks kropsbygning bærer tydeligt præg af alt den tid, han har brugt på sværdtræning og på at hjælpe med at bygge og tilse skibene.
Hverdagstøj: Merek går oftest bare klædt, i en eller anden form for skjorte og bukser. Han går op i at være præsentabel, men udover det går han egentlig kun op i, at tøjet skal være praktisk nærmere end fint og fornemt.
Ar, permanente skader el.lign: Et år som går over læben i højre side, som han fik efter et lille sammenstød med nogle pirater.
Særlige kendetegn: Arret over læben er nok en af de eneste rigtige kendetegn ved ham.

Faceclaim: Ezio Auditore (Assassin's Creed)

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Sværdkamp, sejlads, søstærk, hårdtarbejdende
Svagheder: Hans temperament, har en "svaghed" for kvinder og dyre varer, har en tendens til jalousi

Generel beskrivelse af personlighed: for mange virker Merek nok som en højrøvet adelig, som tror at han er vigtigere og bedre end alle andre. Det passer ham helt fint, at det er sådan folk ser ham, for han har det bedst med at holde folk på afstand. Han har intet behov for at være elsket og holdt af, og derfor skal man heller ikke forvente at få det fra ham. Selvfølgelig er han opdraget ordentligt, og til større sammenkomster og officielle begivenheder, vil han gøre sit for at gøre familienavnet ære, men han er ikke typen, som man ville finde stå og lave høflig småsnak bare for hyggens skyld. Han følger hvad etiketten foreskriver, ikke mere og ikke mindre.
Selvom det kan virke som om, at Merek er ligeglad med det meste, er han faktisk utroligt pligtopfyldende. Han gør hvad han kan for forretningen og dem, som han har et ansvar for, og der er meget få ting, han ikke vil gøre. Uanset hvad prisen så er. Nogen vil nok mene, at hans moralske kompas er lidt tvivlsomt, men han bekymrer sig ikke videre om andres mening, så det er ikke, hvad der holder ham vågen om natten.

Selvom man kunne tro det, er Merek dog ikke helt uden samvittighed. Han holdes vågen om natten ved minderne om nogle af de forfærdelige ting, som han har gjort, og kommer man ind under den hårde og kølige facade, vil man opleve en mand, som er tynget af de hårde beslutninger i sit liv, og som egentlig bare ønsker at gøre det bedste, han kan. Samtidig lever han i en konstant frygt for, at hans dystre hemmeligheder skal blive afsløret, og alt hvad han har opbygget vil smuldre mellem hans fingre og at han derfor vil svigte folk, som er afhængige af ham. Den her dårlige samvittighed betragter han som en svaghed, ligesom det at vise for store følelser for andre, så det er noget han gør sit absolut bedste for at begrave og holde skjult.

Man kunne nemt tro, at Merek nyder bare at sidde tilbage og lade andre gøre det hårde arbejde, mens han selv står for det administrative, kunne dette ikke være længere fra sandheden. Han gør meget ud af at tage del i det hårde arbejde, og han føler bestemt ikke, at det er under hans værdighed at arbejde side om side med "pøblen". Helst vil han gerne tjekke alle skibe som bliver bygget og solgt, også selvom det kan kræve, at han arbejder hårdt og længe. Denne lyst til at arbejde hårdt og give sig 120 % gør, at han har det utroligt svært med folk, hvis han føler, at de får mere, end de har fortjent.
Måske fordi han går så meget op i kvalitet og hårdt arbejde, kan Merek havde en tendens til at føle sig en anelse forbigået. Han er ikke specielt magt begærlig, men han vil altid gerne have anerkendelse og vide, at han gør et godt stykke arbejde.

Baggrundshistorie

På en blæsende vinterdag, blev hertug Barbeau første og, skulle det senere vise sig, eneste søn født. Barnet var selvfølgelig ønsket, for der var brug for en arving, men det var også der interessen stoppede, i hvert fald for hertugens vedkommende. Ham havde mere travlt med sig selv og sine forretninger end sin søn, og overlod gerne hans opdragelse og træning til andre. Netop træningen gik hertugen meget op i, for nok nærede han ikke nogen videre følelser for sit barn, men han stadig arving, og skulle derfor både trænes og uddannes på bedste vis. Han blev allerede tidligt trænet i at navigere til søs og styre et skib, ligesom han blev trænet i sværdkamp.
Merek havde dog sin mor og diverse ammer, som hjalp med hans opdragelse. Generelt var de tidlige år ganske stille og rolige.
Det lå i kortene, at flere børn skulle komme til, men hertuginden havde svært ved at blive gravid, og når hun endelig blev gravid, tabte hun børnene, hvilket skabte en kløft mellem hertugen og hertuginden. Selvom Merek var ung, kunne han ikke undgå at bemærke faderens voksende ligegyldighed overfor hertuginden, og stille og roligt voksede Mereks negative følelser overfor faderen, selvom hans mor forsøgte at overbevise ham om, at det jo ikke var faderens skyld.

I en alder af 14 år, mistede Merek sin mor efter kort tids sygdom. Det var et kæmpe tab for ham, og han håndterede det utroligt dårligt.. Faktisk sprang han på sin far og anklagede ham for at stå bag moderens død, selvom han ingen beviser havde. Selvfølgelig blev han straffet og fik streng besked på at tage sig sammen. For at få et eller andet at kaste sig over, så han ikke endte med at blive fuldkommen sindssyg, gik han helhjertet ind i forretningen. Jo mere forstand han fik på forretningen, jo mere gik det op for ham, at tingene ikke hang sammen. De tjente rigeligt, men det var som om, at pengene forsvandt op i den blå luft. Selvfølgelig begyndte han at mistænke sin far, det var trods alt ham, som var ansvarlig for det hele.

Under hvad der ellers skulle have været en ganske normal jagttur, som den gamle hertug så ofte nød at tage på, skete der en forfærdelig ulykke. Ingen ved præcist hvad der skete, kun at hertugens hest vendte hjem uden rytter, hvorefter hertugen senere blev fundet, skambidt til ukendelighed af vilde dyr. Det blev hurtigt slået hen som værende en ulykke, selvom nogle personer forsøgte at sprede rygter om, at hertugens død ikke var en ulykke, men derimod et nøje planlagt mord. Disse rygter blev dog hurtigt slået ned, og selvom ingen vidste de præcise omstændigheder, var alle overbevist om, at det var en ulykke.

Ovenpå hertugens død, vendtes alle opmærksomhed mod den ældste søn, Merek, som på daværende tidspunkt var 22 år gammel. Han sørgede selvfølgelig for at spille den sørgende søn, selvom han reelt set ikke sørgede meget over tabet af sin far, han havde mere travlt med, at han langt om længe fik lov til at indtage sin retmæssige plads som hertug, noget som han, ifølge ham selv, havde ventet alt for længe på.

Familie: Tidligere Hertug Barbeau | far | afdød
Tidligere Hertuginde Barbeau | mor | afdød

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Lux , Echo
Lige nu: 3 | I dag: 11