Lucille

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 06.01.2019

Antal posts: 11

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Brianne
Kaldet: Luce, Lu, Bri
Køn: Kvinde
Alder: 354
Fødselsdag: 16. Juli
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Agnostisk
Erhverv: Ejer af/Kromutter på Den Magelige Mis
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Vampyr
Uddybende om race: Topalis-folk

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 70 kg
Lucille er en høj og velformet kvinde, med en timeglas-formet krop - brede fyldige hofter, og en fyldig barm. Hendes hud er lettere bleg, men bære præg af en naturlig mørkebrun lød, som giver hende et lettere eksotisk udseende, tilsammen med hendes lange tykke og krøllede manke af dybrødt hår. Øjnene er mandelformede, og har en særpræget glødende lilla farve med et hint af rødt omkring hendes pupiller, som er rammet ind af rækker af tykke fyldige øjenvipper.

Magi

Magisk evne (1): Blodmagi: Manipulation og en simpel besværgelse
På grund af sin race har Lucille en medfødt evne til at udføre blodmagi. Hun kan med relativ snilde trække blod ud af folk, fx via et åbent sår og guide det ned i fx. en flaske
I forlængelse af manipulationen, er Lucille i stand til at bevare og opbevare blod uden for en varm krop via en simpel besværgelse, dette skal dog være i en eller anden form for beholder, og skal ske relativt hurtigt efter at blodet har forladt værten. Besværgelsen bliver støttet og bibeholdt af en rune, som indskrives på beholderen, og er derfor permanent, indtil den bliver ophævet - fx hvis man skulle velsigne flaskerne, eller på anden vis ønske den fjernet.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Paralysering
Lucille er i stand til at paralysere et andet væsen, ved at holde direkte øjenkontakt med dem, blikkene låses da sammen, og at kigge væk ville være næsten umuligt for offeret. Evnen er en forlængelse af hendes medfødte evne til at udføre blodmagi, da paralyseringen sker ved at Lucille får magten over den aktive blodstrøm, og derved får dette til at "fryse" i årene på offeret. Det sker ved aktivt at sænke blodtrykket til et punkt hvor offeret ikke længere ville kunne røre sig, men fortsat være i live. Denne evne kræver en del fokus, og ville kunne afbrydes ved at få Lucille til at kigge væk, eller fjerne hendes fokus på anden vis. Når Lucille først har låst øjne med et offer skal resten gå stærkt, da hun ikke er i stand til at holde sine ofre stille i op til mere end 10 minutter af gangen, afhængig af deres mentale evner.
Denne evne bruger hun kun i kritiske øjeblikke, eller hvis en 'doner' teer sig lidt for meget.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Personlighed

Lucille fremstår som et imødekommende menneske, der smiler og høfligt byder folk velkommen.
Hun har en indbydende energi, og forsøger at opretholde et form for glansbillede der skal gøre folk trygge.

Lucille er dog bag facaden, mere bekymret for hendes forretning, og hvordan hun bedst opretholder den, samt hendes klientelles privatliv. Folk der befinder sig i hendes liv er et middel til at nå hendes mål. Hun er en person der, hvis huset brændte, kun ville redde dig med ud, hvis hun kunne vinde noget stort ved det.

Svagheder
- Lucilles vampyrisme gør at hun ikke kan begå sig udenfor i sollys. I modsætningen til mange af sine artsfæller har hun en lidt voldsommere 'allergisk' reaktion på de irriterende stråler.
- På grund af sine ret potente kræfter, og besværgelser, er Lucille nødt til at æde ofte for at bibeholde effekterne, og holde sig selv på benende.
- Lucille har en forkærlighed for blodet fra Engle, en delikatesse der er så sjælden og lækker at hun mere eller mindre mister alt selvkontrol, hvis et sådant væsen befinder sig indenfor hendes rækkevidde.

Styrker
- Lucille har et stærkt service gen, der gør hende i stand til at opsætte en kunstig men perfekt, facade af venlighed når det kommer til sociale interaktioner - med mindre det er udenfor arbejdstiden!-
- Lucille forstår at bruge sine kurver til at opnå det hun vil have - på givne tidspunkter.
-

Baggrundshistorie

Lucielle voksede op med sin familie i et afsides lille samfund sammen med andre fra sit folk. Her studerede hun, og udviklede sine blodmagiske evner i samarbejde med en mentor, som lærte hende de vigtigste ting, og mest brugbare teknikker.
Senere viste det sig at selv samme mentor skulle blive den der gav hende vampyrens velsignelse. Efter hendes omvendelse, begyndte hun, sammen med sin mentor, at udvikle en måde hvorpå de kunne bruge hendes evner til at gavne deres nyfundne livsstil. De brugte mange år på at træne og perfektionere disse færdigheder, men det hele stoppede da Lucille - udhungret efter flere ugers intenst arbejde - nær sprang på, og åd sin yngste bror.

Herefter måtte hun forlade dem hun kendte, og brugte herefter lang tid på at rejse rundt. Her oplevede hun flere gange den diskrimination, og jagt der blev indledt på hende og hendes nye folk, og det forplantede sig i hendes sind og blev til en bitter foragt for det almene menneske. Denne foragt ledte til en idé, en idé baseret på den træning hun havde fået, og de egenskaber hun nu besad.

Da hun så endte i Dianthos brugte hun lang tid på at udvælge sig, og udvikle sin plan. Efter en uspecificeret mængde af tid, fik hun indsmigret sig hos en ældre herre, som ejede den perfekte lokation for hendes fremtidige foretagende. Da manden endelig døde, havde hun skaffet sig retten over bygningen, men det ville vare endnu nogle år før hun succesfuldt havde fået opbygget sig det netværk der skulle støtte hendes lille tilflugtssted.

Med en god del held, og en stor mængde arbejde, kunne hun da til sidst åbne dørene op for Den Magelige Mis, hvor folk kunne komme for at slappe af, hvad end det var med en kop te, et krus mjød, vin eller andet, og med sine lidt mærkelige åbningstider, tiltrak stedet sig også opmærksomhed fra et lidt mindre kendt klientel..

Familie: Étienne - far (død)
Constance - Mor (død)
Corentin, Gaël - Brødre (døde)

Cyril - Hendes Krystal Kat (levende)

Andet

Den Magelige Mis
Den Magelige Mis er et hyggeligt lille sted, med to etager, hvor overetagen bliver brugt som beboelse. Stuen er da indrettet som et lille café/kro foretagende, med hyggelig belysning, komfortable stole og mørke træpaneler. Her kan det almene menneske komme og hygge sig, med et varmt måltid, og en kop te - eller alkoholiske drikke, hvis lysten skulle være der. Stedets maskot spankulere dovent rundt, og sover her og der, som regel foran ildstedet der opvarmer rummet.

Bag den hyggelige facade er der dog et andet foretagende. Den Magelige Mis er et facadeforetagende, sat op for at danne et sikkert sted for Vampyrer og andre blodtørstige væsner. Fronten er en hyggelig café-lignende opsætning, hvor almindelige borgere kan komme og få sig noget at drikke og en bid mad. Men der findes endnu en afdeling, hvor de kunder med mere specielle lyster kan komme og få stillet deres behov.
Hvor varerne kommer fra, er dog noget ingen andre end de involverede har styr på...

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Lux , Tatti, Mong, jack
Lige nu: 5 | I dag: 11