Inna

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 21.09.2018

Antal posts: 11

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Inna Kiernan
Kaldet: Inna
Køn: Kvinde
Alder: 31
Fødselsdag: 23. marts 1987, er den dag hun blev fremstillet. Hendes reelle liv startede først den 8. januar 2018.
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Kender intet til de forskellige guder.
Erhverv: Intet, men de fleste ville nok kalde hende tyv.
Nuværende levested: Dianthos - Hun opholder sig mest i den centrale by, Dianthos, men bor intet fast sted endnu.
Race: Speciel race
Uddybende om race: Dukkers formål er meget forskellige, alt efter hvordan de bliver fremstillet. De mest kendte bliver lavet til børn og er lavet ud af stof. Andre bliver lavet for at pynte i hjemmet og fremstilles oftest ud af porcelæn. Men det er kun nogle af dem. Få dukker bliver lavet med magi af dæmoner, og har kun til formål at blive brugt mod andre væsner, - en måde hvorpå de kan påføre dem smerte, uden at være i direkte kontakt med dem. Disse dukker virker kun, hvis deres hår kommer fra det væsen, man ønsker at torturere. Det var dette formål Inna blev skabt til.

En sjælden gang imellem går magien i at lave disse dukker skævt, og i stedet for at forblive livløse genstande, bliver de bragt til live. Alt efter hvilket væsen deres hår kommer fra, ændrer de størrelse og får anatomi efter samme væsen. Dukkernes normale størrelse er omkring tyve cm. Alle leddene vil have tydelige markeringer, i form af noget der mest af alt ligner ar, da det basisk set stadig er en dukke. Øjnene bærer tydelige præg, af at være lavet af glas, da de har et unaturligt skær over sig. Når disse uheld sker, bliver den nyfødte dukke smidt ud og overladt til sig selv, da dæmonerne der laver dem, ikke ser dem som andet end ubrugelige fejl.

Fordi basen på dukkerne bliver lavet lang tid før de bliver brugt, har hun været under opbygning i 31 år, før hun blev bragt til live. Udseendemæssigt ligner hun dog en på 16-17 år og vil have samme udseende resten af hendes liv. Hendes hår kommer fra et menneske og hendes anatomi er derfor også derefter. Hun er lavet efter den normale model af stof og huden føles derfor lettere ru, men ser glat ud. Alligevel er hun lige så solid som et normalt menneske.

Udseende

Højde: 159 cm
Vægt: 47 kg
Kropsalder: 17
Inna har samme kropsbygning som en lettere underernæret ung kvinde. Hun er spinkel, uden tegn på muskler, men har stadig de typiske kvindelige former. Håret er rødt, undtagen en enkelt lys stribe, glat og går ned til taljen. Hendes hud er lys og ser fejlfri ud. Øjnene er større end normalen, er blå og har et unaturligt skær over sig. Det er helt klart dem, der tydeligt viser at hun ikke er helt menneskelig.

Innas tøjstil varierer utrolig meget, alt efter hvad hun lige får neglet i byen. Derfor er det ikke til at sige hvad hun mest kan ses i, men som regel en lidt for stor bluse, et lidt for store par bukser, nogle gange shorts, og et par støvler der aldrig er bundet og går til anklerne.

Magi

Magisk evne (1): Voodoo Dukke
Siden det var lige netop det formål hun blev skabt til, har hun evnen til at påføre andre skade, ved at gøre det mod sig selv. Dette kræver at hun først har fået fat i noget hår fra personen hun vil gøre skade på og den lok hår skal hun have på sig, ellers kan evnen ikke bruges.

- Ulempen ved denne evne er, at alt skade hun påfører sig selv, ikke bliver helet igen. Altså har hun først skåret sig i armen, vil denne revne aldrig hele igen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

- Inna har ikke levet som ’menneske’ i lang tid og ved derfor intet om hvordan man begår sig blandt andre. Det betyder også at hun ikke har nogen form for morale endnu, hun ved ikke hvad der er rigtigt og forkert, men handler kun ud efter hvad hun mener føles godt. Hendes uvidenhed gør at hun ofte fremstår utrolig dum, hvilket hun egentlig også er. Nogle følelser har hun selvfølgelig oplevet oftere end andre, og derfor kan hun stadig godt blive overrasket over nogle af dem. Hun er naiv, stoler alt for hurtigt på folk og hun forstår ikke pointen i ’godt’ og ’ondt’. Hun er genert og forsigtig, men nysgerrig og gør nogle gode forsøg på at lære mere. Hun forstår ikke konceptet i personligt rum, og er derfor meget nærgående.
- Fordi hendes hjerne kommer fra et egern, har hun nogle få sære tendenser.
Hun elsker blomster. Ikke fordi de er pæne, men fordi hun spiser dem og har egentlig ret svært, ved at lade dem være.
Hun hamstrer, både nytteløse ting, hun finder interessante og mad, og stjæler gerne for at få fat i disse ting. Efter mange dårlige reaktioner på at hun har stjålet, har hun lært at det bliver betragtet som værende ’forkert’, men kun hvis det bliver opdaget, så hun gør det stadig.


Styrker
- Hun bliver hverken påvirket af rusmidler eller alkohol.
- Hun er utrolig hurtig, men denne styrke bliver ofte sat på en prøve af hendes klodsethed, og det faktum at hendes sko aldrig er bundet.
- Er efterhånden blevet rimelig god til at stjæle, uden det bliver opdaget.
- Grundet det stof hun er lavet af, er hun utrolig smidig.
- Hendes overlevelse afhænger ikke af mad eller vand.

Svagheder
- Fysisk styrke.
- Manglende viden. Hun har brugt 31 år, i en kasse med andre dukker. Mange ting er dog blevet overhørt og husket efter hun blev bragt til live, derfor taler hun sproget nogenlunde, men ikke perfekt.
- Glemsom.
- Utrolig klodset. Hun har ikke helt lært hvordan kroppen fungerer endnu.
- Alle former for kamp.

Frygter
- Ild. Hun er lavet af stof og ild vil sprede sig hurtigt, hvis det først får fat i hende.
- De samme dyr, der normalt udgør en trussel for egernet; Ræven, katten, måren og diverse rovfugle.

Baggrundshistorie

Skabelsen
Det var sen aften. En aften der foreløbig var gået ligesom alle andre, og dæmonen Nayra sad ved sit bord, i færd med at gøre de sidste detaljer på en tilfældig dukke færdige. Øjnene blev sat fast i hovedet. Stoffet, der skulle fungere som hud, blev strammet op så den sad helt glat. Det røde hår, og den lyse stribe, der kom fra en ung kvinde ved navn Inna Kiernan, blev sat fast i hovedbunden, så det sad pænt og rammede det kønne lille ansigt ind. Inden det vigtigste arbejde kunne gå i gang, manglede hun kun at påklæde den lille dame. For at få dukken til at ligne Inna så meget som muligt, blev den klædt i tøj, magen til hendes, - En grå, langærmet bluse, et par lyseblå, tætsiddende bukser og et par støvler i brun. Derefter kunne magien begynde. Nayra førte hænderne op mod dukkens hoved og gik i gang med at sende de små impulser gennem hjernen, for at vække smertecenteret. Det krævede god koncentration, da hjernen var utrolig lille og hun nemt ville kunne ramme forkert. I samme øjeblik bragede døren op og en ældre mand trådte ind. ”Innas mand er på vej!” Råbte han i vild panik. Nayra fik et chok og sprang op fra stolen, resulterende i at impulserne ramte skævt i dukkens hjerne. Hun vendte et rasende blik mod manden. ”Så gør noget ved det! Jeg var midt i processen!” Snerrede hun tilbage. Hvorfor han følte sig nødsaget til at forstyrre hende, forstod hun ikke. Det var jo netop disse situationer han var her for, så hun kunne arbejde i fred og han kunne tage sig af mugne ægtemænd. Begge deres blikke blev i lettere forvirring vendt mod bordet, som de ud af øjenkrogen kunne se dukken vokse sig større og større. Nayra vrissede irriteret, i sine frustrationer over at processen var gået skævt. ”Se nu, hvad du har gjort, din idiot!” Lød det fra hende, som hun rettede sig mod manden igen. Hun viftede med hånden, for at give ham tegn til, at han havde tilladelse til at skride, og straks vendte han om på hælen og forsvandt ud af hytten.

For mange indtryk
Uforstående for hvad der var foregået før, slog den nyfødte dukke, Inna, øjnene op. Det første hun hørte, var lyden af døren der blev smækket, som den ældre mand skyndte sig væk. Hun vidste hvor hun var, men ikke hvorfor, eller hvordan, hun nu var i stand til at bevæge lemmerne. Den følelse hun kunne mærke, forstod hun ikke hvad betød, men den var ubehagelig. Hun rystede og øjnene begyndte at blive våde, hvilket ikke hjalp på den ubehagelige følelse. Dæmonen kendte hun, for det var hende der havde fremstillet hende for mange år siden. Derfor vendte hun det skræmte, men spørgende blik mod Nayra, i håb om at få en form for afklaring på sin nye situation. Det var ikke første gang, at processen var gået galt for Nayra og derfor var det også gjort til en vane, at forklare hvad der var sket. Inna fik alt at vide om sig selv og sit formål, hvorfor og hvordan det var gået galt, men ikke hvad skænderiet mellem Nayra og den ældre mand handlede om. Dæmonen havde ikke brug for Inna længere og hun blev derfor sendt ud ad døren, den sene aften i januar 2018.

Hvad så nu?
Inna har været tvunget til at leve på egen hånd, og har derfor stadig ikke helt forstået hvordan verden fungerer. Flere hun har mødt på sin vej, har fortalt hende flere ting om forskellige emner, men hun føler allerede at der er for mange ting, at holde styr på. Hendes situation er stadig meget ny og alt virker overvældende, men hun er nysgerrig og gør nogle gode forsøg på at lære lidt mere, så snart hun har muligheden. Det er dér, hendes største fokus lægger for tiden og derfor har hun stadig ikke opdaget sin evne endnu. Nu må hun se hvad fremtiden bringer.


Familie: Ingen biologiske og har heller intet forhold til dæmonen der skabte hende.

Andet

Om racen
- For at magien skal kunne virke, er alle dukker forsynet med en hjerne, der kommer fra et tilfældigt dyr. Hvilket dyr hjernen kommer fra er ikke vigtigt, men skulle dukken vækkes til live, vil den have nogle få karaktertræk fra det dyr. Magien vækker den del af hjernen til live, der kan føle smerte. Hvis den proces går galt, bliver mere end smertecenteret i hjernen vækket, og derfor får dukken liv. Det betyder også at hun kan føle alt lige så godt som ethvert andet menneske, ikke kun smerte, men også glæde, sorg, sult osv.
- Reproduktion for Inna er ikke umuligt. Hendes imitation af et menneske giver hende samme anatomi som en normal kvinde, og derfor har hun også de samme organer. Men et afkom fra hende, vil kun arve ting fra faderens side, da hendes race ikke bliver født, men skabt. Derfor er det heller ikke muligt for to dukker at reproducere. Et samleje med hende vil ikke føles som et samleje med enhver anden kvinde, da hun er lavet af et andet materiale, altså stof og ikke kød og blod.
- Magien der skabte hende, gør at alle organer fungerer som de skal, men i stedet for at hjertet pumper blod rundt i kroppen, bliver de impulser der skabte hende pumpet rundt i kroppen. Dette betyder også at der ikke vil komme blod ud, hvis hun der bliver brudt hul på ’huden’.
- Siden alle organer fungerer som de skal, kan hun spise og drikke som et normalt menneske, men har ikke brug for det, for at overleve, da hendes krop ikke er bygget op af muskler og fedt. Hun kan derimod smage som normalt.
- Har ligget længe i en kasse, før hun blev bragt til live og leddene er derfor lidt stive og knirker engang imellem.
- Hendes hår kommer fra en kvinde. Det er sikkert, da der ellers ville være blevet brugt en mandlig model af dukke. Det er samme kvinde hun har sit navn fra.
- Kan ikke dø af alderdom, men bliver hjernen, der er påvirket af magi, skadet, vil hun dø. Derudover heler hun ikke sår og andre skader som mennesker normalt gør. De få brud der er gjort på hendes krop, har hun fået syet sammen. Syningerne er ikke pæne, da hun ikke har lært hvordan det skal gøres rigtigt, men hendes dårlige forsøg virker udmærket og hun er kun få gange nødsaget, til at sy sig sammen igen.
- At processen i at lave disse dukker går galt, sker utrolig sjældent og derfor har to dukker aldrig levet på samme tid. Det er dog ikke umuligt at det kunne ske, da der ikke kun er en enkelt dæmon, der beskæftiger sig med denne magi.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel

I may look like a doll, but I'm not a toy.

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Mong, jack, Muri , Tatti, Lux , Lorgath , Echo
Lige nu: 7 | I dag: 12