BaileyBailey
Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.

Kaotisk God
Race: Menneske
Alder: 23

Status: Aktiv
Godkendt: 23.08.2018
Antal posts: 88
Skaber: Jinx

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Bailey Marsh
Kaldet: Bailey, Bails, Solstråle, Sunshine
Køn: Kvinde
Alder: 23
Fødselsdag: 14/03
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Isari & Laurana
Erhverv: Sælger i en blomster bod på Festivalspladsen & Så passer hun dyr indimellem.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 60 kg
Hudfarve:Lys, blød, glød, og varm.
Hårfarve:Lysebrun, meget tæt på at ligne kastanje brun.
Hårstil:Løst, fladt, hængende.
Øjenfarve:Safir blå, lys i farven, og så har hun lidt lange øjenvipper.
Kropsbygning:Spinkel, runde former, ikke så veltrænet.
Hverdagstøj:Stropløs mørkeblå top, et par lysegrå korte shorts, og nogle flade sko. Skal hun til et fint arrangement, eller andet i den stil bærer hun en lang ærmeløs mørkeblå kjole, med nogle lysegrå eller sorte sko med en hæl på.
Ar, permanente skader, el.lign.:Hun har ingen ar, eller permanente skader.
Særlige kendetegn:Hendes safir blå øjne, hendes gode humør, og positivitet over alt og alle og de dråbe formede øreringe, der ligner vanddråber i den blå farve.
Race:Menneske.

Magi

Magisk evne (1):
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Magisk evne (2):
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Personlighed

Talenter:Utrolig god til at tegne, og male samt skrive digte, og poesi, så er hun god til at forstå dyr uden det kræver ret meget.
Styrker:Hendes gode humør, altid smilende, altid positiv omkring alt og alle. Hendes smil, og safir blå øjne, og hendes flotte og særlige udstråling.
Svagheder:Klodset hun kan tit falde over ingenting, og tit gøre at andre ender i problemer pågrund af at hun er så klodset, og uheldig.
Interesser:At tegne, male, skrive digte og poesi, blomster og deres historie samt viden, fugle specielt sommerfugle, og flotte og søde fugle.
Drømme/ønsker:Hun drømmer om de fleste unge piger nok drømmer om, nemlig at finde den eneste ene, og den helt store kærlighed, men hun drømmer også om at eje hendes helt egen bod på festivalspladsen, og så har hun et ønske om at hjælpe alt og alle, også dyr.
Elsker:Blomster, musik, søde og smukke ting, samt søde væsner og mennesker, varme og solskinsvejr, søde og nuttede dyr, poesi, digte.
Hader:Vold, Voldtægt, Blod, Farlige ting, Fare, magt, ondskab, egoistiske mennesker, og væsner.
Helhedsindtryk af personlighed:Når man møder Bailey vil man typisk tænke en solstråle, og en skinnende eller omvandrende glad sol, hun er altid glad, og altid i godt humør, hun er venlig overfor alt og alle hun møder, også selvom de måtte være onde og grusomme.Når man møder Bailey vil man også finde ud af at hun er klodset, rigtig meget, og altid har et smil på læben uanset hvad.
Vaner:Har alt for mange blomster i hendes lejlighed, ikke overalt, men det er tæt på. Hun har nogle blomster i vinduerne, borde, nogle i køkkenet, og på badeværelset, så hendes lejlighed er fyldt med mange blomster, og hun burde ikke have så mange, men det er en vane for hende at hun bringer flere og flere blomster med hjem. Så har hun for vane at putte en blomster krans på næsten alt og alle hun møder, ligemeget om de er onde eller gode, og hun kan også finde på at give dem en blomst, eller sætte en blomst i håret af dem.

Baggrundshistorie

Barndom:Som barn var alting godt og lykkeligt, der var intet der var dårligt, ingenting der var galt, ja der var ingenting af ondskab, eller vold. En lykkelig og glad familie, nok en af de få familier hvor man mest af alt tænkte, sikke så perfekt alting er, der er intet der mangler, og ingenting der er i uorden. Alting er på plads, og det hele kører, og det gjorde det virkelig, det hele var perfekt. Bailey s forældre var søde og kærlige, de tænkte altid på andre end dem selv, de var altid glade og i godt humør, selvom faderen godt kunne være lidt bestemt og have et hidsigt temperament, ja han kunne sagtens finde på at råbe og skrige, samt kaste med ting. Han havde virkelig et frygteligt temperament, men det var så sjældent at Bailet oplevede det, hun havde hvist heller aldrig oplevet det før. Moderen kunne godt finde ud af at svare igen, og det havde Bailey skam hørt nogle gange, og tit var hun løbet ind på hendes være for at gemme sig væk, så hun ikke kunne høre det, og hun gad ikke høre på det, hun var jo ikke særlig gammel, hun var kun en lille pige, som ikke gad høre når hendes forældre skændtes, eller råbte af hinanden, selvom det nok var en normal ting. De havde aldrig skændtes eller råbt af hinanden foran Bailey, men hun havde stået i døren til deres soveværelse og set hendes far kaste med en vase, hvor der lå blomster spredt på gulvet. En dag havde Bailey oplevet det, hvor hun uden at tænke over det havde løbet ind i soveværelset, og samlet blomsterne op, og sagt til hendes forældre at de skulle stoppe med at skændtes, og at det var synd for blomsterne at de nu næsten var døde af at blive smidt på gulvet, og uden vandet de stod i. Hun havde så bagefter at have samlet blomsterne op løbet tilbage mod køkkenet og tilbage til hendes værelse, hun havde puttet blomsterne ned i en vase med vand, og satte den på natbordet hun havde ved siden af hendes seng. Efter lidt tid kom hendes forældre så ind til hende og satte sig på kanten af sengen og kyssede hende på panden, hvorefter de sagde undskyld, og at de lovede aldrig at gøre det igen, fordi de ikke kunne lide at Bailey skulle have det sådan, og være ked af det pågrund af dem.

Der skete også en helt masse i barndommen, hun mødte mange gode personer, og legede med en helt masse, hendes forældre var glade og med godt humør, og de skændtes ikke mere som den ene dag, og de elskede at se Bailey hygge sig, og lege med andre børn. En dag havde hun så mødt en dreng, hun kendte ham ikke, vidste ikke hvem han var, eller hvad han hed. Hun var blot igang med at samle nogle blomster op der var blevet smidt på jorden af en gammel dame der ikke gad kigge på dem, selvom Bailey syntes de var virkelig flotte, og ikke kunne undgå at samle dem op. Drengen havde hun så set havde stået og kigget på hende, gad vide hvad han tænkte, og ville, han sagde ikke noget til hende, og hun valgte blot at sende drengen et smil, et glad smil, for hun var altid glad, og havde et smil på læben. Ja efter det skænderi og de tårer hun havde grædt, blev hun enig med sig selv at hun aldrig ville være ked af det, hun ville aldrig se hendes forældre være triste fordi de havde gjort hende ked af det. Hun ville altid være den smilende og glade pige, selvom det nok var lidt svært som barn. Drengen kunne hun så pludselig heller ikke se længere måske var han gået væk, så hun stod med blomsterne i favnen og drejede rundt for at gå væk fra det sted hun stod, men dog kunne hun mærke noget, det var drengen hun kunne se ham over skulderen, han havde hevet hende lidt i hendes hår, og det fik hende til at tage sig til hovedet med den ene hånd, og hun drejede rundt, og skulle til at sige hvad han ville, og hvorfor han nu gjorde det. Men da hun så hans ansigt var det som om der ikke kom nogle ord ud af hendes mund, hun stod blot der med en hånd mod hendes hoved, og hun kunne ikke se at drengen ville sige noget, eller ja hun hørte ikke noget, hun stod bare der og kiggede på ham, som drengen stadigvæk stod med nogle totter af hendes hår i hånden.

Hun hørte så hendes mor råbte på hende, og hun kiggede på drengen, og fortalte ham at hun var nød til at gå for hendes mor kaldte på hende.Drengen valgte at slippe totten, og hun smillede til ham, og løb hen mod hendes mor. Hun vidste slet ikke om hun ville få drengen at se igen, men flot det var han hun håbede at se ham igen, og da hun endelig kom hjem krammede hun hendes mor, og viste hende blomsterne hun havde samlet op, hendes mor smillede og satte dem i en vase med vand, og stillede dem på spisebordet, hvorefter hun blot plantede et kys på Bailey s pande. Så næste dag havde begge hendes forældre travlt og havde bedt en barnepige om at passe Bailey, begge hendes forældre skulle på arbejde, og var nød til at skynde sig, og desværre vidste de ikke hvornår de ville være hjemme. Bailey smillede kun og vidste at de ville komme hjem til hende igen, og hun håbede ikke der ville ske dem noget, men hun var positiv og tænkte kun på det bedste, og det var at de ville komme hjem igen, og med blomster måske, eller noget andet spændende. Efter mange timer den dag, havde Bailey siddet og kigget ud ad vinduet efter hendes forældre hun kunne ikke se dem, og vidste ikke hvornår de ville komme hjem. Hun kunne ikke se dem, og hun var ikke bekymret hun var stadigvæk positiv og var sikker på de nok snart var hjemme igen hos hende. den gammel dame som åbenbart kendte Bailey s forældre var gået udenfor for at hente nogle bær, og frugter som de kunne spise, fordi de begge to var blevet sulten. Bailey valgte at gå efter hende, blot fordi hun ikke gad være alene hjemme, det føltes uhyggeligt, og ensomt, og det kunne hun ikke lide, det var en frygtelig følelse. Det var som der ingen var kun hende, så hun valgte at gå efter den gamle dame hvis navn hun ikke kendte, selvom hun slet ikke kunne se hende, åh nej hvad gjorde hun, hvordan skulle hun nogensinde vide, hvilken vej hun skulle gå, eller hvor den gamle dame var henne. Bailey kunne mærke hvordan hendes positivitet forsvandt, smilet forsvandt, og hun stod bare der helt alene udenfor døren til hendes hjem, den gamle dame var væk, hendes forældre var ikke kommet hjem, og hun stod helt alene og kunne mærke hvordan hendes glade humør forsvandt, hun var trist, og mærkede hvordan tårene pressede på, og hun begyndte at græde, hun stod og græd, og kunne pludselig mærke regnen på sig, det var slet ikke hendes dag den her, hvad skete der lige, hvad var der blevet af den gamle dame, og hvor var hendes forældre henne. Lidt efter lidt kunne hun så se noget ud ad hendes fingre der var holdt op foran hendes ansigt, og hun stoppede med at græde, det var drengen fra før, hvad lavede han der, vidste han mon hvor hendes forældre var eller den gamle dame, han stod og kiggede på hende, og hun stod blot og kiggede på ham. Hun kunne se drengen gik tættere på hende, og løftede en hånd op mod hendes kind for at fjerne tårene væk, hvilket fik hende til at blive rød i hovedet, og hun kunne så høre en stemme der lød som den gamle dame, der pludselig kom tilbage med hendes forældre, forældre der var blevet til sken og ben, de var skeletter, og Bailey vidste ikke hvad der var sket, eller hvem der kunne have gjort sådan noget frygteligt.

Hun græd igen, og denne gang meget mere, og skyndte sig at løbe forbi drengen og hen til hendes forældre, hun skulle til at kramme dem men den gamle dame stoppede hende, og fortalte hende at hun skulle lade være, det var det bedste. Bailey græd mere og mere, og kunne næsten ikke holde tårene tilbage hun var ked af det, hendes gode humør, og den positivitet hun havde var væk, hun vidste slet ikke hvad der var sket, men hun kunne høre at den gamle dame fortalte hende at hun så hendes forældre blive dræbt i skjul, og havde de opdaget hende havde hun også været død nu, og det ville hun ikke have skete, fordi hun ikke ville efterlade Bailey alene, det ville være alt for synd for hende, og det ville hun slet ikke tilbyde Bailey. Den gamle dame fortalte hende så at ligemeget hvad var hun nød til at være stærk, og være den glade og positive pige hun altid havde været, og hun vidste godt at hun var trist, og knust, men hun var nød til at holde humøret oppe, og det hørte Bailey,og hun nikkede til den gamle dame, og sendte hende et smil, hvorefter hun bare tørrede tårerne væk, og vendte rundt, efter at hun havde fortalt den gamle dame at hun skulle begrave hendes forældre, fordi det kunne hun ikke, det ville være alt for smertefuldt, og det ville blot gøre hende mere og mere ked af det, og endnu mere knust. Hun kunne så se drengen stod og kiggede på hende og alt det der skete, hun rødmede en smule og gik hen mod ham, og hun vidste at barnepigen ville tage sig af hendes forældre. Så stod hun foran drengen, sendte ham et smil , og fortalte ham at hun var glad for han var der, fordi det var som om det gav hende styrke, og hun følte sig stærk. Hun lagde hovedet på skrå, og gik hen mod døren til hendes hjem, men kunne mærke drengen havde taget hårdt fat i hendes arm, og hevet hende lidt tæt ind til sig, det fik hende til at kigge overrasket på ham men hun rødmede også og lukkede øjnene, hvorefter hun så kunne mærke at han igen tørrede tårene væk fra hendes ansigt. Det gjorde hende glad, og fik et stort smil frem på hendes læber, dog bagefter gav han slip på hende, og sendte et lille smil, hvorefter han var hurtig væk, og hun stod og rødmede, og kiggede i retningen af han var forsvundet væk. Hun gik så indenfor og ventede på barnepigen, og sådan var barndommen, der skete ikke andet end at det nu kun var Bailey og hendes barnepige, som passede på hende, dog vidste Bailey ikke om hun ville møde drengen igen, høre hvad han hed.

Fortid frem til nu:Efter alt det der skete valgte den gamle dame at lade Bailey flytte ud, og bor for sig selv, fordi hun vidste at hun var klar, og hun havde været det i lidt tid, hun vidste og var sikker på at det nok skulle gå. Bailey havde et smil på læben og var positiv og var også sikker på at det nok skulle hyggeligt, hun havde fundet sig et godt sted hvor hun kunne bo, og hun ville komme til at savne den gamle dame, hun havde dog stadigvæk ikke set noget til drengen fra hendes barndom, gad vide hvem han var, og hvorfor han virkede så drilsk og nærmest led overfor hende, men på samme tid også sød. Nu bor hun for sig selv i beboelseskvarteret hvor hun har det meget godt, her er smukke omgivelserne som er lige hende, og hun har skam også fået sig nogle jobs, som hun hygger sig med, og nyder hvert et øjeblik af, men hun håber stadigvæk på hver dag at hun vil møde drengen fra barndommen, se ham igen, møde ham, få at vide hvad han hedder.


Værste minde:Da hendes forældre døde, og hun bare følte at hun havde et stort tomt rum, der manglede at blive fyldt.
Bedste minde:Da hun havde mødt og blive hjulpet af den gamle dame og mødte den mystiske lede men søde dreng, hvis navn var Evian.
Levested i øjeblikket:Beboelseskvarteret i en lejlighed.




Familie: Mor:Cynthia Marsh

Far:Clyde Marsh

Storebror:Tony Marsh

Mellem storebror:Kyle Marsh
Nuværende levested: Beboelseskvarteret

Andet



Blomster hun ejer & Sælger på Festivalspladsen:

•Lauranas Liljer:
Disse smukke, gule blomster, siges at give øget frugtbarhed, hvis man tørrer dem og placerer dem rundt omkring i sit hjem, hun ejer selv nogle af disse flotte liljer, men hun sælger også nogle af dem i en bod på festivalspladsen(skal siges der er flere forskellige slags der bliver solgt i boden, og som Bailey ejer)

•Måneskinslilje:
Måneskinsliljer er en helbredende plante, som dog kun virker, hvis den tilberedes rigtigt. Den kan kurere små sår og skrammer, men ikke ting som brækkede knogler eller indre blødninger. En måneskinslilje har en blålig nuance, hvis plukket rigtigt, ellers vil den være hvid. Den minder om en klokkeblomst og en lilje kombineret. Den skal plukkes, når månen er oppe ellers har den ingen effekt. Hvis den plukkes ved fuldmåne, er den særligt kraftig. Disse smukke liljer har Bailey også rigtig mange af, og hun sælger også rigtig mange af dem i boden, der er mange der søger liljer generelt, mest pågrund af deres skønhed og udstråling.


•Dahlia kaktus:Dahlia kaktus blomster, er orange med hvide spidser, bladene kan godt ligne kaktus blade, derfor har den fået navnet Dahlia kaktus. Disse blomster har det bedst i sol, og skal plantes forsigtigt(skal siges der er mange forskellige slags og farver der bliver solg i boden, og som Bailey ejer)

•Dahlia Pompon:Denne plante vil dele sig i to og blive mere busket, og som navnet fortæller så ligner denne blomst en pompon. Den har en gylden/lys orange/gul farve, og skal man plante denne blomst så er det bedst med sollidt jord, og sørge for den self får vand, og står så den får sol.

•Courage Rose:Courage en køn, storblomstrende tehybridrose. Farven er mørk rød. Den skal plantes i grupper, gerne mindst fem planter sammen, og den skal sol og vand som alle blomster. Den har et lidt klassisk rose look, og den findes i forskellige farver, og passer fint til en bukket som de fleste blomster(skal siges der er mange forskellige slags og farver der bliver solg i boden, og som Bailey ejer)

•White Cover:White Cover er en robust rose. Den er konstant i blomst og tåler skygg, så der kan man sagtens opbevare den, og have den. Mange har blomsten i store krukker, eller vaser, hvad der lige passer dem, som navnet siger så blomsten hvid med en gul kerne/knop. Den skal som mange andre roser også have vand, sol, og denne blomster skiller sig lidt ud fra de andre roser, eftersom den har det udseende den har(skal siges der bliver solgt forskellige slags og farver af blomsten i boden, og Bailey ejer få af disse roser)[/color][/b]


Udover de blomster der er nævnt ovenover, så er der mange rigtig mange forskellige andre slags blosmter, som både bliver solgt på festivalspladsen, men også som Bailey ejer.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 4
Kampteknik: 4
Smidighed: 10
Fysisk udholdenhed: 4
Kløgt: 6
Intelligens: 3
Kreativitet: 10
Mental Udholdenhed: 5
Chakra: 0

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat