Log ind Opret bruger


Antal posts: 68
Oprettet: 16.06.2018
Status: Aktiv
Grupperang: Mørkets Kriger
Skaber: v0idwitch

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Beboelseskvarteret
Mest aktive emne: Å' frydende morgengry.
Fulde navn: Aim Aeilee
Kaldet: Marax
Alder: 332 år
Fødselsdag: 11/11
Køn: Kvinde
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Tilbeder Zaladin, når hun lige husker det
Erhverv: Mørkets kriger
Race: Dæmon
Højde: 173 cm
Vægt: 64 kg
Hår: Marax har lyst, næsten hvidt, hår der går til skuldrene, men er krøllet højere op.
Øjne: Grå øjne, der altid er omringet af helt sort makeup, der ikke engang bliver fjernet når hun sover eller går i bad. Allermest fjerner hun de rester der kommer for langt væk fra hendes øjne, inden hun lægger et nyt lag sort over sine øjne. Over dem har hun et sæt mørke, lige øjenbryn.

Ar: Marax har et dybt ar over venstre øje, der går ud i flere grene over hendes øjenbryn. Udover dette ar, har hun et brandsår på halsen, formet som en hånd.
Specielle kendetegn: Marax har svage fregner i det meste af ansigtet. Derudover har hun spidse hjørnetænder, både over og under, som hun har fået filet for at se mere skræmmende ud.
Marax er en dæmon af kød og blod, og har som sådan den krop hun er født med, men udover at modificere sine hjørnetænder til at være spidse, går hun også med sort øjenmakeup og sort beklædning, udelukkende for at se mere skræmmende ud. Det er også ekstremt sjældent at se hende smile.
Magisk evne (1): Tyngdekraft
Marax kan gøre ting tungere eller lettere, hvilket hun oftest bruger på sin hammer, der normalt er for tung til at kunne blive løftet overhovedet. Det kræver kun energi af hende at ændre hvor meget genstanden vejer, og derefter vejer den konstant dét. Evnen har dog flere begrænsninger. For det første er det kun for Marax, at vægten af genstanden ændrer sig. Hendes hammer vejer over 100 kg, og for alle andre end hende, vejer den konstant 100 kg. Derudover virker evnen kun på genstande - den virker hverken på personer eller dyr.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Magisk evne (2): Tyngde
Rører man ved Marax, vil hendes evne straks få dig til at føle dig tung. Som om det næsten er for hårdt for dig, at holde dig opretstående. Dette gør det stort set umuligt at bære Marax, og hun kan også bruge evnen i kamp, hvor hendes modstander vil føle sig svag, i det øjeblik de bliver rørt ved.
Dog virker evnen kun ved direkte hudkontakt, og Marax har svært ved selv at styre den. Når hun slet ikke kontrollerer den, skal man have over 6 i styrke for bare at kunne holde sit opretstående, og når hun forsøger at slukke for sin evne, er det ikke altid at det virker lige godt.
Dygtighed til at kontrollere evne: 3
Umiddelbart ser Marax fåmælt og seriøs ud, og selv efter at have kendt hende i lang tid, kan hun stadig godt fremstå sådan for mange af sine kollegaer, men graver man bare lidt dybere i hendes personlighed, vil man opdage at hun egentlig er meget egoistisk og ofte bryder reglerne, hvis der er noget der ikke passer hende, og hun på en eller anden måde tror at hun vil få mere sjov ud af at følge sine egne regler.

Marax har som regel et godt overblik, så hun ved hvornår hun skal følge reglerne og hvornår der ikke er nogle overordnede der holder øje med hende, og dette udnytter hun i stor stil. Hun elsker ideen om frihed, og vil gerne gøre ting, hun egentlig ikke har lov til, samtidig med at hun finder stor tryghed i Mørkets Hær og aldrig kunne drømme om at forlade den.
Hendes anden magiske evne har gjort, at Marax ikke kan røre direkte ved venner uden at tvinge mange af dem i knæ. Dette har isoleret hende fra mange, og har gjort at hun nu går med handsker og beklædning der hele hendes krop, for at undgå at hun kommer i direkte kontakt med andre. Undtagelsen er under kamp, hvor hun tager sine handsker af for at kunne bruge evnen i kamp.
Marax er generelt en kvinde af få ord, der også kun handler når det er nødvendigt eller hun bliver bedt om det. Den eneste undtagelse i dette er, når hun ikke føler sig sikker, og hun f.eks. gør alt for at sikre en lejr mod at blive angrebet uden advarsel.

Styrker:
- Hurtigt reaktionsevne. Marax er trænet i kamp siden hun var helt lille og har været vant til at blive angrebet uden advarsel af både venner og fjender, og derfor har hun udviklet en hurtig reaktionsevne. En anden ting, der er med til at gøre hendes reaktioner så hurtige, er at hun ikke gennemtænker dem - hun skyder inden hun stiller spørgsmål, altid. I hendes mening er det bedre at have en død modstander, end en levende én, ligegyldigt hvilke informationer de så måtte have, og er hendes opgave for en enkelt gangs skyld at finde informationer i stedet, går hun ind i kampen med en attitude af at det er dét hun skal og de beslutninger hun på forhånd af kampen har taget, ombeslutter hun sjældent.
- Ofte undervurderet. Fordi Marax ikke taler meget eller har ambitioner indenfor hæren bliver hun ofte undervurderet af sine kollegaer, både i kamp og når de frit sladrer om andre omkring hende, tænkende at hun alligevel ikke har nogen at bringe denne sladder videre til. Modstandere fra lyset undervurderer hende fordi hun ikke ser stærk ud. Lidt skræmmende, måske, men på ingen måde stærk, og hendes våben ser ud som om det ikke vejer mere end et par kilo, som en hammer lavet af udhulet stål.
- Selv hvis Marax er slemt skadet, kan hun ignorere sine smerter i timevis. Man kan stort set ikke se på hende, at hun har ondt, og hun kan, efter mange års træning i hæren, bevæge sig videre på trods af dem. Dette er godt, når hun er på flugt, men knap så godt når hun ikke vil være til besvær og kun forværrer sine skader, for ikke at være til besvær for dem hun rejser med.

Svagheder:
- Kuldeudløst astma. Marax får besværet vejrtrækning i kulde, hvilket også betyder at hun ikke kan bevæge sig hurtigt eller snakke uden besvær. Af samme grund hader hun at opholde sig kolde steder, men det skal trods alt være minusgrader før det er aktiveret.
- Frygt for ild. Grundet et overfald hvor Marax blev slemt forbrændt, har hun haft et anstrengt forhold til ild lige siden. Det er ikke en frygt man mærker meget tydeligt, men kommer ild ind under en kamp, vil Marax straks trække sig tilbage, helt instinktivt.
- Bliver mundlam omkring smukke mænd. Marax har aldrig haft en kæreste eller en mandlig ven for den sags skyld, og hvor en anden kvinde måske var blevet forfjamsket i en smuk mands nærhed, har Marax det sådan, at hun bliver helt stum, hvilket kun gør, at hun ser endnu ondere ud. Når en mand får hende til at føle sig sådan, nidstirrer hun ham gerne og gør hvad hun kan, for ikke at være i nærheden af ham.
Marax er en fjern arving til hovmod, der i en tidlig alder blev forældreløs og taget ind af Mørkets Hær, hvor hendes forældre også havde været. Her valgte hun sit eget navn og på hendes eget ønske blev de fleste optegninger om hendes givne navn fjernet. Hun ville ikke forbindes med sine heltemodige forældre, eller have at alle vidste, hvem hun var, så hun er siden da blevet kendt kun som 'Marax'.
Siden hun hele sit liv har trænet med Mørkets Hær, har hun lært at opføre sig som en soldat, men er alligevel langt mere løssluppen end sine soldaterkammerater. Til gengæld er hun ikke synderligt gode venner med nogen af dem, og hun ville aldrig lade en kollega se, at hun kan lide at have det sjovt.

Som barn faldt hun i et brønd midt ude i ingenting og blev tilbudt hjælp op af en person, der ville have hendes førstefødte barn i bytte for sin hjælp. Marax gik straks med til handlen og blev hjulpet derefter hjulpet op. Hun har ikke set personen siden og tænker ikke meget på den handel der er indgået, fordi hun siden da ikke har tænkt på nogensinde at få børn.

Det er som kriger i Mørkets hær at hun fik sit ar over øjet, efter at være blevet pisket for ulydighed. Under piskningen vendte hun sig imod den overordnede, der piskede hende, og endte med at få pisken i hovedet. Det kunne være blevet healet, men hun valgte at beholde det. Både fordi hun dengang nægtede at få hjælp, og virkelig lade ham se, hvad han havde gjort mod hende, og fordi hun allerede dengang gjorde meget ud af at skille sig ud.

I 2007 blev hun ude på en opgave overfaldet af en kriger fra Lysets Hær, der havde ildevner og forsøgte at kvæle hende, samtidig med at han brugte sin evne på sine hænder. Dette resulterede i et tydeligt, håndformet brandsår på hendes hals, som hun dog ikke går op i at skjule, fordi hun godt kan lide, hvor vild det får hende til at se. I kamp har hun det dog ofte dækket, for at beskytte det.
Krigeren var lige ved at få hende dræbt, da hun blev reddet af Iskariot, og siden da har hun følt at hun skylder ham sit liv. Hun rejste med ham et par år, indtil hun troede at han døde.
Familie: Hun kender ikke noget som helst af sin familie.
Nuværende levested: Kzar Mora
Våben:
Marax har flere våben på sig. Blandt andet en hammer, der umiddelbart ser ud som om den er alt for stor til hende, og et sæt af seks knive, som hun som regel bruger til at kaste med, hvis de endelig bliver brugt, men som mest sidder om hendes talje som pynt, fordi hun selv synes det får hende til at se farlig ud.

Religion:
Marax er ikke meget religiøs, men hun får det lidt bedre, når hun får husket at tilbede Zaladin. Hun gør det mest, inden hun skal i kamp, eller hvis der er noget hun skammer sig over. I disse tilfælde får hun en form for indre fred, ved lige at bruge et par minutter på at bede til sin gud.

Hammer inspiration:

Fysisk styrke: 5
Våbenfærdigheder: 8
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 5
Taktik: 5
Intelligens: 6
Kreativitet: 1
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 9