Frederich Iners

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 19.08.2017

Antal posts: 3

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Frederich Iners
Kaldet: Frede
Køn: Mand
Alder: 20
Fødselsdag: 19.august
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: ingen
Erhverv: intet
Nuværende levested: Omrejsende - det centrale Krystalland
Race: Menneske

Udseende

Højde: 183 cm
Vægt: 75 kg
Frede er en høj, ranglet gut med en hud der er lige så bleg som en vampyrs, og fregner i hele fjæset.
Hans øjne er blå, med en smule gråt inde omkring pupillen, og hans næse er kort og krum, som om den har været brækket, skønt det aldrig har været tilfældet.
Han går typisk i meget enkelt tøj, i jordbundne farver, med et bælte om livet hvor han i en pung opbevarer sine personlige ejendele.
Han har ildrødt hår, når det ikke skifter farve (se evne)

Magi

Magisk evne (1): Kan fremmane levende væsener udfra tegninger - når han tegner, kommer tegningerne til live (dog kun en af gangen). Dog er han ikke særligt kreativt anlagt, og har aldrig gidet at øve sig specielt meget, og er efterhånden træt af at fremmane tændstiksmænd, så det er meget sjældent at han bruger denne evne. Desuden kan han slet ikke lide at tegne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Magisk evne (2): Når han lyver, skifter hans hår farve - noget der sker ofte, da han tit ryger ud i lange søforklaringer for at slippe udenom noget arbejde. Dette bringer ham sommetider i problemer, hvis folk bliver mistroiske, men for det meste giver det ham en distrahering, somhan kan vende til sin fordel. Han kan på ingen måde styre denne evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Personlighed

Frede er indbegrebet af dovenskab. Er der et sted at smutte over hvor gærdet er lavest, kan man være sikker på at han vil gøre det. Folk der møder ham vil typisk beskrive ham som en "drømmer", men faktisk drømmer Frede ikke særlig meget - tilværelsen er blot temmelig ligegyldig for ham. Det er utroligt svært at få ham "op i det røde felt", og det eneste tidspunkt han viser en form for ivrighed, er hvis han er igang med at snige sig udenom noget arbejde i form af en løgnehistorie - hvor håret typisk vil flashe i alle regnbuens farver. Han er nemlig rimelig kvik til at flette en historie sammen, men kommer lidt til kort hvis der skal uddybende info til - Frede kan nemlig hverken læse eller skrive, og har grundet sin baggrund ikke særlig stor viden om verden omkring ham.

Baggrundshistorie

Frede blev født i en lille landsby oppe i det Nordlige krystalland. Landsbyen lå afskærmet fra resten af landet, i en lille dal med et højtliggende bjergpas som eneste ind og udgang. Derfor var det også meget sjældent at landsbyen blev indblandet i de større magtrokader i landet, for de fleste vidste ikke engang at dalen eksisterede, og da landsbyboerne havde nok land til at brødføde sig selv, bed de heller ikke specielt meget mærke i hvad der skete i omverdenen. Bevares, der fløj en drage over himlen i ny og næ, men ellers var der ikke specielt meget der skete i den lille by. De levede primært af kål samt deres får og geder de havde gående på bjergenes sider.
Fredes mor døde i barselssengen, da hun egentlig ventede tvillinger, men der opstod komplikationer med det andet barn, så hans far opfostrede sin tilbageværende søn alene.
Da Frede blev ældre begyndte faderen at give ham mere og mere ansvar - familien stod for en del af byens kål-beholdning, og den aldrende far kunne ikke længere komme ud til de marker der lå længst væk fra hjemmet. Derfor sendte han Frede derud, men som årene gik blev høsten værre og værre, da sønnen ikke passede jorden på sine vagter, men snarere foretrak at tage lange middagslure, kigge på skyer eller snitte i træ. Da jorden efter 3 år var så udpint at kun 3 knoldede rosenkålsstokke udgjorde årets høst, fik faderen nok, og sendte Frede bort med ordre om at han kunne komme tilbage når han kunne finde ud af at bidrage til samfundet!
Frede gik uden at se sig tilbage. Han kunne alligevel ikke lide kål.
Siden da har han flakket rundt omkring landevejene og levet fra dag til dag. Han har ikke et arbejde, men hans lave ambitioner omkring levestandarder og fremtid gør det til en rimelig ubesværet tilstand for ham. Han sørger altid for at vælge den nemmeste vej, og resten lyver han sig til, hvis han kan komme til det - det er nemlig de færreste der kender til hans sande natur.

Familie: Mor - død i barselsseng
Tvillingebror - død ved fødsel
Far- bor i landsbyen i det Nordlige Krystalland. Frede ved ikke om han er i live.

Andet

Allergisk overfor roer.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig


Jeg går og hedder Frede...
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Muri , Tatti, Lux , Lorgath , Echo
Lige nu: 6 | I dag: 12