Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Marcus
Kaldet: Marcus
Køn: Mand
Alder: 619
Fødselsdag: 16. Februar
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari
Erhverv: Nomade
Nuværende levested: Omrejsende - Omrejsende.
Race: Speciel race
Uddybende om race: Halv-Vampyr (Eksperiment)

Udseende

Højde: 190 cm
Vægt: 80 kg
Hudfarve: Bleg
Hårfarve: Hvid
Hårstil: Strittende
Øjenfarve: Lilla
Kropsbygning: Atletisk og lettere muskoløs
Hverdagstøj: Et sæt mørke bukser og en lang, tyk jakke. Typisk bar mave inden under. Han kan godt lide, at vise sin krop lidt frem.
Ar, permanente skader, el.lign.: Et større ar på halsen fra en særdeles voldsom kamp.
Særlige kendetegn: De lilla øjne, det hvide hår og arret på halsen, samt rituelle tegn, der er skåret ind rundt omkring på hans krop.
Faceclaim: Lucky Blue Smith

Magi

Magisk evne (1): Illusion: Marcus er blevet en meget dygtig illusionist med årene. Han er både i stand til at skabe mareridtsagtige scenarier, og til at skabe kloner af sig selv, for at gøre fjendens forvirring total. Det er en evne, der er en del af de eksperimenter, der er blevet gjort på ham, men på grund af hans kaotiske og lidt vilde natur, har han trænet evnen til jævnt god styrke og anvendelighed. Han kan bruge illusionerne på tre folk ad gangen, men hans evne fungerer bedst på én person, og bruger han illusionerne på én person, så kan han også sagtens sætte et fysisk angreb ind, men det kræver stor fokus fra ham. Illusionerne narrer synssansen såvel som høresansen. Har han komplet kontrol over sit offer, så han udelukkende bruger al sin koncentration på ofret og absolut intet andet, kan han også lade illusionerne påvirke følesansen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Regenerering: Også en evne, der er blevet tvunget ind i hans krop gennem eksperimenter. Oftest healer han uden at der kommer ar eller andre tegn på, at han har været i kamp, men når det gælder hellig skade, er han mere sårbar end normalt og har et ar på halsen der fremviser dette meget godt. Ellers healer han forholdsvist hurtigt, men kan ikke heale tabte lemmer igen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (3):
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Sværdkamp, magi, at charmere folk.
Svagheder: Druk(han gør det for meget), svækket mentalt, en smule sygelig fysisk, analfabet, dumdristig, kan ikke så godt tolerere solen, der gør ham fysisk svagere jo længere tid han er i den, alkoholiker.
Interesser: Lige nu har Marcus én interesse: At gøre alt for at kunne være en god mand.
Drømme/ønsker: Marcus ved ikke rigtig, hvad han ønsker sig. Mest af alt vil han bare gerne være et menneske igen, men på den anden side vil han ikke være lige så stærk.
Elsker: Kærlighed, familie, Kirana (plutonisk, hun er en helt i hans øjne), Lyset, alkohol.
Hader: Død, smerte, ondskab, Mørket, sig selv, troldmænd, alkohol.
Helhedsindtryk af personlighed: Efter sin 4 måneders fængselsstraf, samt genopbyggelse af, hvad han engang var, telepatisk, er Marcus blevet en næsten ny mand. Han har stadig minderne fra da han var et eksperiment og fra sin tid som Mørkets Kriger. Han ved godt, at hans plan med at blive fanget var, at gøre et eller andet forfærdeligt, og han afskyr det. Han afskyr den mand han var, er vred på sig selv over de ting han har gjort og angrer dybt og inderligt.
Han har et ekstremt savn til sin familie, nu hvor han ved, at ingen af dem er her længere, men samtidig ved han, at han ikke kommer videre ved at dvæle ved fortiden. Han vil gøre hvad som helst for at råde bod på sine onde handlinger, om det skal være selv-flagellation eller at styrte i døden for at en uskyldig kan overleve. Dette har gjort ham endnu mere dumdristig end han var i sin tid af galskab.
Han er venlig, men også meget vred, sørgmodig og vigtigst af alt, kærlig. Efter sin behandling har det rent vist sig muligt for ham at elske igen. Han forventer absolut ingen sympati fra nogen, og da bestemt heller ingen accept eller tilgivelse for de onde ting han har gjort. Det er allerede svært for ham selv, at tilgive sig sine forfærdelige handlinger.

Baggrundshistorie

Barndom: Der er noget næsten uskyldigt og sødt ved Marcus’ barndom, som får folk til at gyse ved tanken hvilken person han er i dag. Han kom fra en meget lille landsby, ikke meget mere end et par kilometer fra Lindeskoven og Elverly. En helt normalt knægt i en søskendeflok af mange. En knægt, der altid var god mod sine søskende og der næsten altid gjorde som der blev sagt. Ja, ganske vidst gjorde han drengestreger, og der var da også flere gange, hvor han blev beskyldt for at være lidt af en trussetyv af piger i landsbyen, men det var blot en del af knægtens charme, som han bestemt ikke havde mangel på. Han havde et rart, idyllisk liv og voksede op som en bondeson, hvor det var meningen, at han skulle blive karl med sine andre brødre. Ingen vidste, at det kunne gå så galt for en lille purk som ham, men som han altid ynder at sige det, så er historier sjældent idylliske og fredelige.
Det skete, da han var i 20 års alderen. Han var ude at rejse for at handle nyt kvæg ind sammen med sin storebroder, da de mødte en gammel, kutteklædt mand, der var strandet med en vogn der var alt for tung til ham. Flinke som de var, hjalp både Marcus og Martin den gamle mand med at komme videre en hel dagsrejse. Manden var dybt taknemmelig og tilbød dem at dele lejr og aftensmad, og naive brødre, der tror de har hinandens ryg, tog de glædeligt imod tilbuddet. Så kunne de jo sagtens også beskytte den gamle mand fra farer om natten.
Men de vidste ikke at maden var forgiftet. De vidste ikke, at de snart skulle være ofre for en gal troldmands eksperimenter.

Fortid frem til nu: Ikke før de begge vågnede op i hvad der bedst kunne beskrives som et mørkt, indelukket kælderrum, begge lænket til borde, til den kyniske, meget mindre varme latter, kommende fra en troldmand, de havde snakket med dagen før, og hjulpet.
Mange dage eksperimenterede troldmanden på Martin, mens Marcus blot fik lov at se sin broder blive gjort de mest mærkelige ting ved. Hvorfor den ældre, stærkere bror ikke kunne klare eksperimenterne, spørger Marcus stadig sig selv om gentagne gange, men da Martin gik under for eksperimenterne, gik troldmanden videre på Marcus. Det indebar, at han blev tvunget til, at drikke blod, selv da han kastede op, blev det tvunget ned i halsen på ham, og der blev skrevet rituelle tegn på hans krop, lagt alskens underlige magier på ham, der fik ham til at vride sig i smerter. Til sidst proklamerede troldmanden at han havde haft success, efter at have set de spidse hjørnetænder og de lilla øjne. Marcus var forandret, og da troldmanden nu havde haft success, begyndte den næste process: At sørge for, at Marcus forblev en lydig tjener, og ikke forrådte den gamle mand. Hvis ikke Mørkets Hær havde dræbt troldmanden flere hundrede år efter, var det nok også sket. Men da de kom og myrdede den gamle mand, og så eksperimentet, kunne de ikke undgå at blive nysgerrige. Hvordan i alverden havde troldmanden skabt en halvskabning med vampyriske egenskaber? En vampyrisk race, der kunne tåle solen var uhørt om, men da troldmandens viden var fortabt, og Marcus selv var blevet sindssyg over den behandling han havde fået gennem årene, ville de ikke kunne genskabe en lignende race.
I stedet tog de Marcus med, og gav ham ”muligheden” for at blive en del af deres rækker. Havde han ikke valgt, at sige ja, ville de jo sikkert bare have tvunget ham, men Marcus var blevet sær nok til, bare at sluge deres historier råt. De trænede ham i kamp, spionage og overlevelse i naturen, da de vidste at en mand af hans alder ville kunne blive meget bedre med flere års træning. Desuden var de sikre på, at de kunne holde ham til deres sag så han aldrig ville forråde dem, så de sparede ikke på den træning han fik. Faktisk satte de én af deres bedste krigere til, at give ham den nødvendige, hårde træning med den helt rette kvalitet.
Og han har været et medlem af deres rækker lige siden. Desværre havde han haft spionarbejde rundt omkring i landet så han har misset de sidste mange års rapporter fra Mørkets Hær. Det sidste nye han har hørt er, at de har været nødt til, at gøre retræte ind i dæmonernes rige, og eftersom at han mener, at det må være på tide, at rapportere tilbage, har han for nyligt valgt at tage tilbage til sine overordnede.

Efter en særdeles voldsom kamp mod en byvagt ved navn Amelia, blev Marcus taget tilbage til Hovedstaden over overrakt til Lyset. Her undergik han tvunget behandling mentalt af en telepat og efter at hun formåede at bryde igennem til hans rigtige jeg - dette tog godt og vel 5 måneder, blev han sat for en domstol, hvor han angrede dybfølt for alle sine handlinger. Han blev straffet med 4 måneders fængsel og efter sin frisættelse har han blot været ude. Ude for at se og opleve med nye øjne.
Værste minde: Sine år hos troldmanden.
Bedste minde: Sin barndom – det er dog meget fjerne minder.
Barndomshjem: I en meget lille landsby kilometer fra Lindeskoven.

Familie: Far: Tobias
Mor: Ana
Storebror: Martin
Lillebror: Erik
Lillebror: Thomas
Lillesøster: Theresa
Lillesøster: Rica
De er alle formodet døde, fordi det er så mange år siden de eksisterede. Der er muligvis flere, der er i familie med ham, fra de resterende personer af familien dengang, men Marcis kender ikke til nogen af dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk