ÆraÆra
Dianthos' Dommer, ypperstepræstinde for Azur

Retmæssig Neutral
Race: Menneske
Alder: 63

Status: Aktiv
Godkendt: 28.08.2015
Antal posts: 41
Skaber: Venus

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Æra Feali
Kaldet: Dommer Feali er hendes officielle titel, men hun kaldes Eira af sine søstre og brødre, og søster Eira reagerer hun stadig på.
Køn: Kvinde
Alder: 63
Fødselsdag: 19. april, 1952
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Trofast tilbeder af Aladrios, Kile og Azur og tidligere præstinde i Kiles
Erhverv: Dianthos' Dommer, ypperstepræstinde for Azur
Race: Menneske

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 55 kg
Hudfarve: Spøgelsesagtigt bleg. Det ser ikke helt sundt ud, men om det er mangel på sollys eller hendes nordkrystallianske rødder, kan være svært at sige.
Hårfarve: Sølvblond
Hårstil: I løs tilstand er det langt og glat og går hende til lidt over lænden, men det er altid sat symmetriskt op, strøget tilbage fra panden og væk fra ørerne.
Øjenfarve: Dyb violetblå
Kropsbygning: Tynd, rank, høje kindben, tynde læber, lige næse, smalle øjne, slanke fingre.
Hverdagstøj: Rober i tunge, dyre stoffer med simple snit, halsudskæringen altid tæt ved halsen. Det er sparsomt pyntet med broderier eller svage mønstrer, og tøjet er altid sort, hvidt, rødt og gråt for at ære de guder, hun ikke længere er præstinde for. Desuden bærer Eira altid en meget fin, lang kæde med en nøgle til sit gamle tempel under sit yderste lag tøj.
Ar, permanente skader, el.lign.: ingen
Særlige kendetegn: Ud over kombinationen af hår- og hudfarve, som ikke ses ofte så langt sydpå som Hovedstaden, så bærer hun ofte en kraftig dommerkæde om halsen med et emblem af Azurs næve.

Magi

Magisk evne (1): Er i stand til at fornemme folks følelser og generelle sindstilstand, som uro, glæde, skadefryd, sorg etc. For hendes er det som at se to ansigter oveni hinanden; væsnets rigtige ansigt og en flakkende, ansigtsformet tåge, der kan ses og bliver mere tydeligt med koncentration.

Underevne: En del af hendes første evne. Er i stand til slippe sin egen krop, falde ind i andres, og se deres sind fra indersiden. Hun føler alt, hvad de føler, op til flere dage efter at have gjort det, særligt hvis hun er kommet forbi skrøbelige minder, der har vagt stærke følelser hos ejeren, om det så har været frådende raseri, ekstatisk lykke eller gennemborende sorg. Hvis mindet var i forbindelse med fysisk smerte, mærker hun også den. Ikke en evne, hun er meget for at bruge.
Dygtighed til at kontrollere evne: 7

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: 0 (passiv)

Personlighed

Talenter: Hun er svær at lyve for (grundet hendes evne). Syning, sang, dyrkning af afgrøder og at finde rundt i bjergene er også talenter, Eira besidder, selvom hun sjældent får lov at bruge dem længere. Hun har dog lært Hovedstadens gader og stræder temmelig godt at kende efterhånden, og er desuden meget belæst, hvad angår lovtekster og religiøse tekster, og hvad hun ellers har kunnet finde i arkiverne.
Svagheder: Hun har ikke megen erfaring med at leve som almindelig borger, da hun altid har boet bag et tempels murer, har ingens sans for handel og værdi og er elendig til prutte om priser, og hun har fået svært ved at komme på noget at tage sig til, nu hvor hendes embede som præstinde er blevet skiftet ud med dommer.
Interesser: At lære Hovedstaden bedre at kende, sang, at læse teksterne i templets arkiver
Drømme/ønsker: Først og fremmest at ligevægt bliver genskabt i Krystallandet. Somme tider drømmer hun også stadig om, at have en familie af forældre og søskende og et liv uden for murerne, men jo ældre hun bliver, jo sjældnere længes hun.
Elsker: Freden og roen i templer, at meditere og bede, regnvejr og pandekager (en ret hun først for nyligt har stiftet bekendtskab med)
Hader: Hedebølger, folk der snakker alt for højt Kiles templer, og folk, der bilder sig ind at deres penge, handlinger eller bekendtskaber på magisk vis kan få deres forbrydelser til at forsvinde.
Helhedsindtryk af personlighed: Love og regler skal overholdes til enhver tid og særligt gudernes. Alle kan lave fejl, men enhver skade, der gøres lige meget størrelsen, bør rettes. At være en del af templerne og at ære guderne har været Eiras liv ind til for relativt kort tid siden, så ting, der er helt normalt for andre er tit nyt for hende. Det sker også meget sjældent, at hun åbent fortryder sine egne handlinger. Og selvom hun ikke længere tilhører Kiles tempel, så holder hun stadig fast i nogle af de ting, hun lærte der; Guderne bekymrer sig ikke om, hvor meget guld, du har, eller hvem din søster er viet til. Ingen, levende eller død, er en trussel for dem.

Baggrundshistorie

Barndom: Eira blev fundet i sneen i en frosthave mod nord, da hun var spæd. Haven hørte til et temmelig isoleret Kile-tempel ikke langt fra Den Sorte Dal, og templets beboere et søsterskab af Kile-præstinder, fandt hende og tog hende til sig. Det var sket fra tid til anden, at nogen fra de små landsbyer længere nede ad bjerget havde efterladt dem spædbørn, men altid ved døren, så kulden ikke kunne nå at tage dem. Men det var ikke til at sige, hvor længe Eira havde været helt derude, før nogen havde fundet hende. Historien fik hun fortalt mange gange op gennem sin barndom, og det var ikke sjældent, at historien blev fortalt med lidt mere drama, end hvad egentlig havde været tilfældet. Nogle gange havde hun tilsyneladende ligget i sneen i en hel uge!
Omstændighederne taget i betragtning havde Eira en god opvækst, næsten uden at være klar over, at der eksisterede en verden udenfor. Det lidt hun kendte til den, var dem, der kom til templet for at isolere sig af den ene eller den anden årsag. Det var alle slags, fra alle steder, alle racer, mænd og kvinder, unge og gamle. De fleste af dem var dog ikke så interesserede i at tale om deres fortid, selvom Eira ufrivilligt begyndte at opfange dele af deres historier, da hendes evner begyndte at vise sig.
Da hun var omkring de 18, blev hun af ypperstepræstinden sendt til Kiles tempel i hovedstaden. Mange af templets beboere havde boet der længere end Eira, men de havde alle sammen haft liv uden for templet., og selvom Eira på ingen måde var glad for at forlade det eneste hjem, hun nogensinde havde kendt, så parerede hun ordre og tog mod hovedstaden. Hun for vild, blev berøvet, og nært ting der var værre flere gange, før hun nåede sit endelige rejsemål. Og mod alle de negative forventninger, hun havde haft, tog søstrene i hendes nye hjem vel imod hende.
Fortid frem til nu: Det tog nogle år, før Eira vendte sig til mængden af mennesker og liv i Hovedstaden (varmen huer hende stadig ikke), men tid lader én vende sig til mange ting, og Hovedstaden blev lige så meget hendes hjem. Hun holdt op med at ønske at tage tilbage til templet i bjergene, begyndte at holde af templet i byen, og til sidst havde hun vendet sig så meget til et liv midt i det travleste sted i Krystallandet, at hun ikke længere ville observere det hele som præstinde i Kiles tempel.
Med det isolerede liv, hun havde ledt, et liv der havde været næsten fuldstændigt frit for kriminalitet og korruption, virkede uroen før krigene i Hovedstaden voldsom. Selv et så farverigt, smukt og livligt sted som Markedspladsen, patruljerede vagter for at sikrer ro og orden. Dette var ikke noget, hun ønskede at stå udenfor. Hun blev forflyttet, med sine søstres velsignelse, til Aladrios' tempel.
Nu har Eira boet i Hovedstaden i 40 år og i al den tid, kan hun kun huske et enkelt år eller to, hvor freden var stabil. Selvom hun hverken har været på kamppladserne eller i Helbredelseshuset, så har hun ikke længere nogen fornemmelse af, hvor ofte folk er kommet til Aladrios’ tempel for at bede til, at balance og orden vil blive genoprettet. Hun har brugt langt størstedelen af sin tid på at tale med og trøste besøgende og tage imod gaver og ofringer til templet og næsten ingen på at deltage i landets fejringer i de korte perioder, hvor det var muligt.
For kort tid siden trådte hun delvist tilbage som præstinde i Aldrios’ tempel og ypperstepræstinde for Azur, herren over lov og orden, for at tage stillingen som byens dommer.
Værste minde: Den lange rejse fra Den Sorte Dal til Hovedstaden
Bedste minde: Den første gang nogle af søstrene fra hendes første hjem kom på overraskelsesbesøg.
Barndomshjem: Et Kile-tempel nær Den Sorte Dal

Familie: Eira er forældreløs. Hendes nærmeste familie er søstrene og brødrene i de templer, hun har tilhørt.
Nuværende levested: Aladrios’ tempel

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 2
Kampteknik: 0
Smidighed: 3
Fysisk udholdenhed: 5
Kløgt: 6
Intelligens: 7
Kreativitet: 3
Mental Udholdenhed: 9
Chakra: 8

I Kiles øjne er guld, magt og styrke lige så meget værd som de brædder, du står på. Jeg vil dømme dig lige så upåvirket. Og smiger hjælper dig heller ikke!

"Aflad renser synderens sjæl. Det hjælper ikke ofret."
- De To Paver -

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat