Gracinya WillowsGracinya Willows
Præstinde, urtekyndig og jordmoder

Neutral God
Race: Skovelver
Alder: 738

Status: Aktiv
Godkendt: 20.04.2014
Antal posts: 24
Skaber: Grace

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Gracinya Willows
Kaldet: Grace, Gracie
Køn: Kvinde
Alder: 738
Fødselsdag: 23. juni (sommersolhverv) 1281
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Laurana og Leander
Erhverv: Præstinde, urtekyndig og jordmoder
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 180 cm
Vægt: 66 kg
Hudfarve: Lys. Hun bliver ikke let brun men heller ikke skoldet.
Hårfarve: Mørkebrunt
Hårstil: Hendes hår er helt glat og når hende til lænden. Solen har affarvet spidserne, men ellers er det sundt og velplejet.
Øjenfarve: Grønne.
Kropsbygning: Hun er spinkel af bygning med slanke muskler og ganske pæne former.
Hverdagstøj: Hun går som oftest enkelt klædt i kjole eller nederdel og bluse uden det store i udsmykning. Farverne er holdt i de grønne og brune tone med en smule gyldent som yderkant.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har en tatovering af det kombinerede symbol for Laurana og Leander på sit højre skulderblad.
Særlige kendetegn: Hendes spidse øre

Magi

Magisk evne (1): Helbredelse: Hendes evne gør hende i stand til at finde årsagen til en lidelse om det er sygdom, skade eller gift og afhjælpe den til en hvis grad. Hun kan lindre smerte, mindste sygdomme og bremse blødninger nok til at kroppen selv har en chance for at håndtere resten. Betændelse kan hun slå ned og om nødvendigt brænde ud af kroppen, som hun kan gøre det samme med sygdom eller gifte. Det kræver dog energi og koncentration i overflod og efterlader hende brugt og udtømt bagefter krævende dage eller ligefrem ugers hvile for at få kræfterne tilbage. Brækkede knogler kan hun intet gøre ved, men vævsskader kan hun hjælpe på vej til at gro sammen. Gifte fundet i kroppen kan hun holde i skak til en modgift kan gives, men det kræver hendes konstante nærvær og alt efter giftens styrke hendes fulde koncentration.

Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Magisk evne (2): Elementar - planter): Hun kan få planter til at gro og ignorere naturens gang ved at lægge år af vækst ind i minutter. Årstiden spiller naturligt ind hvor let det er. Hendes evne gør hende i stand til at genkende enhver plante og instinktivt vide hvad den kan bruges til som sig selv. Har hun flere samlet vil deres kombinationsmuligheder og udfald af disse åbenbare sig for hende. Der er dog forskel på hvor meget hun får at vide uden at koncentrere sig om at finde fre il planternes hemmeligheder. Især de mørkere sider af planternes brug skal lokkes frem.
Dygtighed til at kontrollere evne: 10

Personlighed

Talenter: Helbredelse, planter, tegne, fortælle, berolige, lytte, sy, synge
Svagheder: Medfølelse, stædighed, tiltro til det gode i alle hun møder til trods for alt, søsyge, lidt for skarp tunge når hun giver sine uforbeholdne meninger til kende,
Interesser: Alt der gror og hvad det kan bruges til, helbredelsesmetoder og udvikling af sine evner, alle omkring sig og som hun møder på sin vej, forevige indtryk i billeder eller tekst, synge, tjene sin gudinde og gud
Drømme/ønsker: Hun har egentlig fundet sin plads her i tilværelsen men er levende interesseret i at føle udviklingen af den omgivende verden.
Elsker: Planter, levende væsner, Laurana, Leander, sit kald, sit folk, læse, lære og dele viden, krystalianernes forskellighed, sang, musik, latter
Hader: Ufred, krig, sygdom, ødelæggelse, mishandling, vanrøgt, andres arrogance og ringeagt, andres tåbelighed og overmod, blive svigtet eller føle sig magtesløs, at fryse
Helhedsindtryk af personlighed: Som person er Gracinya en sammensat natur. Hun er rolig af natur og hviler fuldt ud i sig selv med en sikkerhed som få. Hun ved hvad hun kan og hvad ikke, ligesom hun ved hvad hun vil og hvad ikke. Denne sikkerhed på sig selv og sine evner understreger hun også ved ikke at føle noget behov for at fremhæve nogen af delene, men lade sit arbejde tale for sig selv. Hun finder sig dog ikke i at blive nedgjort eller affærdiget fordi hun er hvad hun er og hvem hun er, ligesom hun ikke tolerere manglende respekt for hende selv, hendes arbejde eller hendes guder.
Hun har ingen problemer med at tale med folk hun ikke kender, men ser dem an før hun giver for meget fra sig om sig selv. Hun værner om sit privatliv og alt personligt, men åbner hun først op og slipper en ind tæt, møder man en helt igennem varm og kærlig person, der ikke er bange for at vise det. Denne varme er hun dog aldrig bange for at vise andre. Hun er stædig som få, egenrådig og sarkastisk, men hun hidser sig så godt som aldrig op. I stedet bliver hun helt kold og rolig og mere bidende i sit tonefald end hvad rart er. Tilgivelse er ikke en selvfølge når den skal komme fra hende og hvad der er sket er måske nok sket, men det glemmes ikke.
Hun er altid parat til at hjælpe, men har svært ved selv at spørge om hjælp. Det er for tæt op af at erkende utilstrækkelighed efter hendes smag. Romantiker af hjerte, skønt det oftest er gemt godt af vejen bag en beskyttende skal af kynisme eller selvudslettelse. Hun ser skønheden i naturen og det gode i de fleste. Alle får en chance, og langt de fleste også to eller flere. Hendes ro bygger på accept, alder og viden, så meget som på en evig tro på at alting nok skal løse sig for det bedste. En tro hendes tilhørsforhold til Laurana og Leander kun har forstærket.

Baggrundshistorie

Barndom: Gracinya er født som en solstråle i krigstid. Ikke at Elverly var så mærket med krigen som resten af Krystallandet, da de fra første færd lukkede deres grænser og holdt sig for sig selv, men ufreden kunne mærkes og skoven trivedes ikke helt som før krigen brød ud. Det samme kunne siges om det folk der levede i harmoni med denne. De var skåret af fra resten af verden, men denne gang mere end nogensinde før. Kun få vandrede ud og endnu færre blev lukket ind, der ikke hørte til skovens stolte folk.
I den trykkede stemning var en hver lille ny en velsignelse og som dette blev Gracinya også set.
Hun var et roligt barn, der så på verden med undren og tillid. Noget hun ikke var hurtig til at vokse fra og slet ikke som hendes magiske evner begyndte at folde sig ud og placere hende blandt sit folk som en healer og en plantekender. To evner hendes folk var kendt for og som der var nok af ældre i Elverly til at oplære hende i.
Fortid frem til nu: Tiden gik, krigen sluttede og Krystallandet var atter samlet til et. I Elverly betød det indre end at freden var genoprette omkring Lindeskoven og de endnu engang kunne åbne en smule op for den verden de var en del af, men ikke helt ønskede at være netop dette.
Gracinya var stadig ung, ikke meget mere end et barn i de ældres øjne da dette skete og først nu fik hun lov til at opleve Lindeskoven uden opsyn. Hun strejfede om, som så mange unge før hende og nød illusionen af frihed i det grønnes vælde. Der udviklede hun sine evner som de kun kunne i direkte forbindelse med den vilde natur og tog den viden til sig som hun fik foræret. En verden havde åbnet sig for hende, men den var intet uden den verden hun fik fra de ældres viden overleveret fra generation til generation og kun delvist nedfældet.
Tiden gik og hun blev ældre til hendes tredje århundrede var gået og det fjerde lige begyndt. Hendes storebror fandt sin mage og et bryllup blev holdt. En glædelig begivenhed for alle og holdt i efterårets gyldne løv, som solen og månen delte himlen lige imellem sig. Maden var så rigelig og vinen det samme, mens musikken klang mellem træernes stammer og hun mødte Calanon for første gang. Han var spejder netop hjemvendt fra rejse og med en lethed og et lys over sig der fik hende til at smil hver gang deres øjne mødtes. Han så det og gengældte det uden at lægge det mindste mærke til det først, men senere bød han hende op og de dansede til månen forlod himlens bue.
Med ham fandt hun en lykke hun ikke havde troet muligt og som årene gik blev deres forhold kun varmere og mere intenst til som månen vandt himlen fra solen i hendes 350'ende leveår meddelte deres forlovelse til deres familiers tilfredshed og velsignelse.
Brylluppet skulle stå året efter, men blev aldrig til noget. Før solen kunne give afkald på himlen, rystede jorden verden og flængede jorden under dem. Calanon og Gracinya var på rejse da i landet øst for Lindeskoven. Og som jorden skælvede under dem, så Gracinya til sin rædsel en sprække opstå og vidde sig ud. De løb, men ikke hurtigt nok og som jorden forsvandt under deres fødder skubbede Calanon hende hårdt ind i sikkerhed, mens han selv forsvandt i dybet af revnen i jorden. Hun skreg som hun så ham forsvinde, men var som stivnet til stedet og ude af stand til at gøre noget først. Så stoppede rystelserne så pludseligt som de var startet og hun krøb forsigtigt nærmere. Intet var dog at se og intet svar kom, som hun kaldte hans navn.
Fortabt og knust vendte hun hjem til Elverly og livet der. Ødelæggelserne var ikke nær så store her, som hvor hun havde været, men de var stadig overvældende. Gracinya fordybede sig i deres udbedringer, mens hun forsøgte at lære at leve med sit tab. Noget familiens medfølelser gjorde både sværere og lettere, men som mest af alt efterlod hende fjern og distanceret fra at lukke nogen ind nært igen.
Til en nat hun havde en drøm der ændrede hendes liv for evigt. Hun vågnede med et smil på læberne og for første gang i fem år med en følelse af ro og tiltro til verden igen. Hun havde fundet et kald som hun ville følge og forlod snart efter Elverly endnu engang. Til hendes families undren og protest.
Hendes rejse gik til templet for Laurana og Leander ær Katedralen i Krystallandets hovedstad og der fandt hun sit nye hjem og hverv. Hun blev en del af templets præstinder, en af de få der tilhørte begge guddomme, eftersom det var hende umuligt at vælge mellem de to og blev så meget healer og jordmoder ved templet som urtekyndig. En dualitet der aldrig har konfliktet i hendes sind eller virke og som bringer hende naturligt fra det ene aspekt af liv og vækst til det andet.
Værste minde: Da hun så sin hjertenskær blive opslugt af jorden under det store jordskælv i 1632 uden at hun kunne gøre det mindste for at rede ham.
Bedste minde: Da hun modtog sit drømmesyn om Laurana og Leander der kaldte hende til deres tjeneste. Deres smil og udstrakte hænder står for hende i hukommelse som et værn mod al modgang hun møder.
Barndomshjem: Elverly

Familie: Aerdirnaithon Willows, far
Meldamiriel, mor
Valdaglerion Willows, Storebror
Nuværende levested: Templet for Laurana og Leander nær Katedralen i hovedstaden.

Andet


Ved desværre ikke længere hvor jeg har billedet fra...

Færdighedspoints

Fysisk styrke: 3
Kampteknik: 1
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 7
Kløgt: 1
Intelligens: 9
Kreativitet: 6
Mental Udholdenhed: 9
Chakra: 8

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat