Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Fëa Eina Fallanér
Kaldet: Fëa, hun husker kun sit fornavn.
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: d. 14. februar
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Fëa respekterer mere eller mindre alle guderne, men følger primært Isari
Erhverv:
Nuværende levested: Omrejsende - Lidt på må og få. Hun har ikke noget fast hjem, selvom hun holder sig indenfor landets grænser.
Race: Engel

Udseende

Højde: 175 cm
Vægt: 65 kg
Hudfarve: Fëas hud er utrolig bleg, nærmest porcelænshvid.
Hårfarve: Mørkblond.
Hårstil: Fëas hår går hende til midt på ryggen, hvor det krøller kraftigt, og for det meste sidder løst
Øjenfarve: Grågrønne
Kropsbygning: Fëa er temmelig normalt bygget, grænsende til det spinkle
Hverdagstøj: Fëa går normalt i en simpel grøn kjole, der er praktisk at bevæge sig rundt i.
Ar, permanente skader, el.lign.: Fëa har et smalt ar hen af kinden, samt et ar der fylder det meste af hendes venstre hals og krageben.
Særlige kendetegn: Fëas bedste kendetegn, er hendes store hvide vinger.

Magi

Magisk evne (1): Healing magi. Selvom Fëa ikke kan huske at hun har haft nogen læremester, falder det helt naturligt for hende at helbrede, og hun er ret god til det, selvom det tærer ret meget på hende hvis hun skal klare store ting som for eksempel brækkede knogler. Dog kan hun ikke helbrede sig selv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Lysmagi. Fëa er i stand til at skabe en lille kugle af lys som kan følge hende omkring og lyse for hende, samtidig med at hun er i stand til at lyse mindre rum op.
Dygtighed til at kontrollere evne: Lidt trænet

Personlighed

Talenter:
Udholden: Fëa har altid haft en stærk vilje, og har altid været meget udholden.
Smidig: Fëa har altid været utrolig smidig og adræt, hvor hun dog også sørger for at holde sin krop i form, og holde dette ved lige.
Helbredelse: Selvom Fëas healing er begrænset til andre, er hun alligevel dygtig til at bruge den, og det falder hende meget naturligt, selvom hun godt kunne bruge mere træning.
Kvik: Fëa har altid været god til at tænke hurtigt, og finde på nogle gode løsninger til de problemer som livet stiller hende.

Svagheder:
Hukommelsestab: Hvis der sker noget slemt i Fëas liv, er hun meget hurtig til at fortrænge det, og derfor har hun mange huller i sin hukommelse der i stedet hjemsøger hende som mareridt.
Viljesvag: Selvom Fëa har en stærk vilje, er hun alligevel hurtig til at indordne sig under folk, og acceptere de betingelser hun bliver stillet, hvor hun i stedet vil gøre hvad hun kan for at få det bedste ud af det.
Harmløs: Fëa er ikke ligefrem den stærke når det kommer til kamp. Hun ganske vidst slå lidt fra sig, men hun er ikke særlig stærk med et våben, eller i ubevæbnet kamp.
Naiv: Fëa er temmelig naiv, og er nem at overbevise.

Interesser:
Healing: Fëa udviser stor interesse for healerfaget, og vil gerne blive en dygtig healer.
Dans: Fëa har altid holdt meget af at danse, og udøver ofte kunsten, selvom det for det meste er alene.

Drømme/ønsker:
Fortid: Fëa ønsker inderligt at lære sin fortid, og forbander ofte sin hukommelse langt væk.
Engel: Fëa ønsker at blive en god engel, og leve efter den morale hun mener at en engel burde leve efter. At være hjælpsom og vellidt.

Elsker:
Flyvning: Fëa holder meget af at flyve, og hele den frigørelse som det giver.
Venlighed: Fëa elsker at blive mødt med venlighed, da det er langt nemmere at vise folk sin gode side når de starter ud med at være venlige
Latter: Fëa elsker når der er noget at more sig over, og når hun er i stand til at bringe et smil frem hos andre, samt når der hersker en god stemning.
Fred: Fëa har altid været en stor fortaler for fred, og ved slet ikke hvad al den kamp skal gøre godt for.
Fugle: Fëa har altid været fascineret af fugle, og elsker at flyve sammen med dem.

Hader:
Fjentlighed: Fëa bryder sig ikke om at blive mødt med fjendtlighed, og at folk dømmer hende, før det overhovedet kender hende.
Krig: Fëa har aldrig været særlig glad for krig, og ved egentlig ikke helt hvad det skal gøre godt for
Uvidenhed: Fëa hader den uvidenhed hun har omkring sin fortid, og ville ønske at hun var i stand til at huske den.

Helindtryk af personlighed: Fëa er for det meste et muntert møde, selvom hun ofte kan være ret stille. Hun kan fremstå ret uskyldig, hvilket hun også mere eller mindre er. Hun bryder sig generelt ikke om at gøre andre ondt, men stræber så vidt muligt efter at leve i fred med sine omgivelser og sig selv. Hun er rigtig glad for at få nye venner, men kan godt være lidt tilbageholden med at knytte de helt stærke bånd, og forelsker sig ret svært. Hun kommer dog ret let til at syntes om folk, og prøver altid at se det bedste i folk.
Det er dog muligt at hidse hende op, hvis man for eksempel angriber hende, vil hun så vidt muligt prøve at uskadeligøre personen, da hun frygter at få blod på hænderne.
Fëa stræber i høj grad efter at være fri og sorgløs, og ønsker mest af alt bare at finde sin fortid, og fred i sin tilværelse.

Baggrundshistorie

Barndom: Fëa blev født som menneske af sine forældre Gara og Pherao. De var jævne flittige folk der boede i en lille by, og tjente til føden på ærlig vis. Fëa var deres eneste barn, og selvom de arbejdede hårdt, elskede de hende højt. Selvom Fëa altid har været ret flyvsk, har hun haft en streng opdragelse, hvor hun har lært ikke at gøre nogen fortræd, og leve et rent liv efter gudernes lov. Alligevel begyndte hun at kede sig en smule i byen, og derfor fik hun arrangeret med sine forældre at hun tog til Hovedstaden for at besøge sin tante, der levede som syerske.

Fortid frem til nu: Fëas møde med Hovedstaden, var ret anderledes end det hun havde mødt i den lille by, selvom hun dog ikke så dette som en negativ ting. Her var der plads til at hun kunne udfolde sig. Fëa nåede dog ikke at bo i byen særlig længe, eftersom hendes første store ulykke skete, da hun var 19. Fëa kunne godt lide livet i byen om natten, hvor man mødte folk, og snakkede med folk. Ganske vidst holdt hun sig for sig selv, når det kom til den store opmærksomhed unge mænd viste hende, og hun var måske ret heldig, at der ikke var nogen der i stedet valgte at tage hende med magt, da hun ikke rigtig havde nogle midler til at forsvare sig selv. Det var også derfor, da hun en mørk aften blev angrebet, hun ikke kunne gøre noget for at forsvare sig. Fëa vidste først ikke hvad det var der havde angrebet hende, eftersom hun ikke rigtig husker det i detaljer. Næste dag vågnede hun dog op, med et slemt sår i halsen, og en blodig flænge over kinden, samt andre knubs. Et stykke fra hende, i den gyde hvor hun lå, sad en mand, og kiggede på hende, selvom der gik et stykke tid før han snakkede til hende. Han fortalte at han ikke havde meget tid til at sætte hende ind i det hele, men at hun nu var en varulv, og at hun til hver fuldmåne fremover ville forvandle sig til et voldsomt bæst hver fuldmåne fremover, resten af hendes liv. Fëa blev ret skræmt af dette, og troede først ikke den fremmede, selvom hun når alt kom til at ikke kunne afvise at hun havde et stort blodigt bidemærke i halsen, og desuden ikke kunne huske særlig meget fra den forgående aften. Hun fik dog ikke særlig lang tid til at tænke over det, før han var væk.

Fëa vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, nu hvor hun ikke længere var et menneske. Nu kunne hun, og ville komme til at skade andre om en måned når månen igen var fuld, en ting hun ikke havde lyst til, grundet sin overbevisning og strenge opdragelse. Hun turde ikke tage hjem til sin tante, og i stedet rejste hun til Dvasias, hvor folk som hende vel hørte til, mens hun begyndte at spekulere over hvad hun skulle gøre til næste fuldmåne. Mødet med Dvasias var endnu mere chokerende end mødet med Manjarno, og i starten følte hun mest af alt at hun levede i helvede. Folk her var vilde, tog ikke hensyn, og levede som rotter. Alligevel formåede hun at overlede, selvom hun kun havde meget få penge på sig, og i slutningen af måneden havde hun også fået skaffet sig et par lange kæder, som hun havde fået belagt med et meget tyndt lag sølv, der stammede fra hendes armbånd, hun alligevel ikke kunne holde ud at gå med længere. Derfor følte hun sig også godt sikret, da hun næste fuldmåne kunne spænde sig fast i kæderne, hvor sølvet svækkede hende så meget at hun ikke kunne gøre skade på nogen under fuldmånen. Næste morgen havde hun dog glemt den detalje at hun også skulle være i stand til at komme ud af kæderne igen, da hun efter en helt nat i berøring med sølvet, var så svag at hun næsten ikke kunne røre sig, og eftersom der ikke var nogen der vidste at hun var taget op i hulen og havde spændt sig fast. Hun fik dog alligevel ikke lov til at ligge der længe, eftersom sølvet til sidst fik forgiftet hende så meget, at hun døde.

På sin vis var Fëa ikke ked af at dø, eftersom hun alligevel ikke havde meget tilbage at leve for, når hun skulle leve i konstant frygt for sig selv. Derfor blev hun også meget overrasket over, da hun vågnede op igen, mens alt var lyst omkring hende. Først vidste hun ikke rigtig hvor hun var, men da hun blev mødt med et kærligt smil, begyndte det at dæmre for hende. Kort efter var hun omsværmet af engle, og til sin overraskelse opdagede hun at hun selv havde et par store dunede hvide vinger. Hendes selvofrelse havde åbenbart resulteret i at nogle syntes hun fortjente en chance til, og derfor startede hun nu et nyt liv som engel, og lagde alt andet bag sig. Alligevel syntes hun ikke at have nogen klar erindring om hendes liv før hun var blevet engel, og besluttede sig for at leve blandt menneskerne for at hjælpe dem, og måske finde sin fortid.
Værste minde: Eftersom Fëa fortrænger alle sine dårlige minder, eller i hvert fald de værste af dem, kan hun ikke rigtig huske nogen af de virkelig dårlige. I stedet har hun nogle slemme mareridt om store ulvegab, smerte og.. mere smerte.
Bedste minde: Første gang hun fløj.
Barndomshjem: I en lille by, i sin mors og fars hus.

Familie:
Mor: Gara Fallanér, Døde for kort tid siden af sygdom.
Far: Pherao Fallanér, 48 år
Tante: Katharine Fallanér, 56 år

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel