Log ind Opret bruger


Antal posts: 16
Oprettet: 31.10.2011
Status: Død
Skaber: Sunny

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Ørkenen
Mest aktive emne: Too little, too late
Fulde navn: Rafik Ibn La'Ahad
Kaldet: Rafik, Rose,
Alder: 27 år
Fødselsdag: 31. oktober
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladriotisme (tilbeder dog Azur, Zerafina og Chance mere end Aladrios)
Erhverv:
Race: Menneske
Højde: 189 cm
Vægt: 83 kg
Hudfarve: Han har en mørkebrun lød, hvilket tit virker meget mørkt når han tager til de nordligere egne for at handle.
Hårfarve: Hans hår er ravnesort
Hårstil: Hans hår er kortklippet
Øjenfarve: Hans øjne er mørkebrune
Kropsbygning: Rafik er ret muskuløs, efter al sin træning
Hverdagstøj: Rafik klæder sig for det meste i hvidt let tøj, da det er meget praktisk i ørkenen. Han har stort set altid en form for turban viklet om sit hovede, også for det meste hvid, men hvis han skal stå og sælge i en bod, tager han ofte røde, gule og blå gevandter på, for at symbolisere rigdom, og tiltrække kunder, i stedet for sit simple hvide rejsetøj. Han bærer også for det meste ledersandaler, da han synes det er behageligt at gå i dem.
Ar, permanente skader, el.lign.: Rafik har nogle ar over ryggen, som er meget lige, og det er tydelige tegn efter sværd og knive.
Særlige kendetegn: Hans mørke hud, og hans turban
Magisk evne (1): Telekinese: Han kan flytte ting ved hjælp af tankens kraft, men det bliver sværere for ham jo mere han skal prøve at kontrollere, og jo tungere genstandene er. Hvis han prøver at holde noget der er for tungt med tankerne får han hovedpine og i værste fald vil han kunne besvime. Det kan også hjælpe ham hvis genstandene er i bevægelse, i den retning han vil bevæge dem, da han så bruger deres kraft som hjælp. Hvis han også bruger telekinese i for lang tid i træk bliver han træt, og hovedpinen kan også begynde at dukke op.
Dygtighed til at kontrollere evne: 8
Magisk evne (2): Kontrol af sand
Dygtighed til at kontrollere evne: 9
Talenter:
Sværdkamp
Forhandle
Rejse lange strækninger
Kæmpe
Svagheder:
Drikke: Han bliver meget let fuld
Svømme
Kamp med bue og pil
Være venlig og imødekommende
Interesser: Rafik interesserer sig for gruppens bedste, handel og ørkenen
Elsker: Han elsker ørkenen, gruppen og at rejse
Hader: Fremmede mennesker, tyve og ulydighed
Helindtryk af personlighed: Rafik er en meget disciplineret, og han vægter disciplin meget højt, især hos sin elev. Han kan godt virke kold og hensynsløs, og for det meste lever han også op til det rygte han har, og slår nådesløst ned på folk han mener der har fortjent at skulle mærke hans vrede. Han bliver dog sjældent synligt vred, og virker meget rolig og fattet. Han er god til at holde et køligt overblik, og han slår hårdt ned på ulydighed og dumdristighed. Han værdsætter strategi og viden højt, og han mener at man skulle kunne udmanøvrere en stærkere modstander med list i enhver situation.

Barndom: Rafik Ibn La'Ahad blev født ind i en gruppe af ørkenvandrere, der var berømte for deres mestring af bladet, og deres nedarvede evner inden for telekinese og sandkontrol, hvilket var en stor fordel for dem, da sand var tit en forhindring. Dog det de var mest berømte for, var et krydderi kun denne klan kunne anskaffe og sælge, da kun de vidste hvor oasen lå hvor denne plante groede. Den blev kaldt for rød safran, og blev brugt i den fineste madlavning i Krystallandet.
I denne klan blev Rafik født, og ligesom alle andre små børn levede han i oasen, sammen med sin mor, hvor de høstede og forarbejdede planten, som de lavede krydderiet af, samt de andre planter som også kunne bruges til krydderier. Der var streng disciplin som altid, og han fulgte det som altid, men det ændrede sig da han blev syv år.
Alle syvårige børn skulle oplæres i klingens brug, både med dolk, sabel og sværd, og pigerne skulle også lære det. Samtidig skulle de oplæres i brug af klanens magiske evner, men først og fremmest var det træningen med bladet der var det vigtigste, hvor de skulle oplæres i klanens teknikker, så de kunne mestre sværdet. De skulle lære det samme, da de smidige danse med dolken var lige så dødelige som et hårdt og kraftigt hug med sværdet eller sablen. Sådan levede han i mange år, indtil han skulle bestå sin prøve som 15-årig.
Prøven gik ud på at man blev sendt ud i ørkenen i en uge, hvor man skulle klare sig alene, uden mad og drikke, kun ved hjælp af de remedier og magiske evner man havde. Han skulle jage, forudsige sandstorme, finde kilder og alt hvad han havde lært skulle bruges. Han bestod prøven eksemplarisk, men dog ikke som den bedste. Dem der ikke bestod prøven, vendte aldrig tilbage fra ørkenen. Deres overlevelsesevner var ikke tilstrækkelige for klanen.
Fortid frem til nu: Nu hvor han havde bestået prøven, som havde været hård, lang og forfærdelig, var han kommet ind i de voksnes rækker. Ikke at han skulle slække på træningen, men han blev tilknyttet til en af de ældre voksne, mens han stadig var i ynglinge stadiet, kunne man sige. Han skulle for første gang med karavanen ud af ørkenen for at sælge deres krydderier. Han var fascineret af det hele, og han stirrede meget, hvilket han straks blev bedt om at holde op med. Han slugte alt diskret med øjnene, fordi han vidste at han skulle være disciplineret og høflig. Venlighed og varme velkomster var dog ikke ham, men han kendte etiketterne og han opførte sig som han skulle.
Han fortsatte sådan indtil han var blevet tyve år, hvor han nu var blevet en selvstændig voksen, som også skulle finde sig en kone. Han fandt dog aldrig nogen, på trods af at alle kvinder synes at han var smuk. Klanens kvinde kaldte ham for Rosen, fordi han var smuk og tiltrækkende, men han stak med sine torne hvis man kom for tæt på. Han gad ikke det der med kærlighed, selvom han dog lagde med kvinderne, men det var ikke mere end bare for lystens skyld. Han levede som en fri fugl, og erobrede en gang i mellem en kvinde, men heller ikke mere.
Nogle år efter skulle han tage sig af en umulig yngling ved navn Riddick Elvir'Muriqi. De tænkte at Rafik, der var mere disciplineret end så mange andre, og meget dygtig med klingen, og en af de bedste til magi, nok skulle få sat skik på denne unge mand. Han har brugt nogle år på denne mand, og han kæmper stadig lidt med ham, men han fortsætter, fordi han er ikke en der giver op.
Værste minde: "Prøven"
Bedste minde: Sin første tur med karavanen
Barndomshjem: Ørkenen
Familie:
Døde: Bedsteforældre
Levende: Far, mor, storebror, lillebror, niece
Nuværende levested: Ørkenen
Fysisk styrke: 0
Våbenfærdigheder: 0
Smidighed: 0
Fysisk udholdenhed: 0
Taktik: 0
Intelligens: 0
Kreativitet: 0
Mental udholdenhed: 0
Chakra: 0