Log ind Opret bruger


Antal posts: 90
Oprettet: 04.09.2006
Status: Inaktiv
Skaber: Krystal

Posting-statistik: [Se karakterens posts] [Se karakterens emner]
Mest aktive forum: Balsalen
Mest aktive emne: Midvinterballet: Det hyggelige hjørne
Fulde navn: Topaz Kalhili
Kaldet: Før i tiden, blev han kaldt Torn. Ellers bliver han aldrig kaldt andet end Topaz.
Alder: 24 år
Fødselsdag: 21. Marts
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Troen på Lysets Dronning
Erhverv: Tyveknægt
Race: Menneske
Højde: 175 cm
Vægt: 57 kg
Hudfarve: Ganske almindelig. Om sommeren ofte lidt solbrun.
Hårfarve: Dyb brun.
Hårstil: Langt og en smule krøllet. Bæres altid i en hestehale.
Øjenfarve: Klar lysegrå
Kropsbygning: Spinkel grundet underernæring.
Hverdagstøj: En brun kappe til at holde varmen, ud over et par slidte bukser, der holdes på plads af et læderbælte, og en skjorte. Fødderne er oftest bare.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har et ar ned langs ryggen.
Særlige kendetegn: Hans lidt mutte, ensomme attitude.
Magisk evne (1): Jordens magi. - Han kan fremtrylle smukke blomster og vilde planter, men han er ikke længere klar over, at han har den evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: 1
Magisk evne (2): Han kan løbe ekstremt hurtigt, - Men tror bare, at det er naturligt.
Dygtighed til at kontrollere evne: 1
Talenter: At bevæge sig lydløst rundt, stjæle uden at blive bemærket, god fysik - især smidighed. Kan løbe hurtigt. Er ofte hjælpsom, og har medlidenhed med folk, der har det svært.
Svagheder: Frygt for magi, splittet mellem sin fortid og den mand, han er nu. Han er ikke i stand til at slå ihjel. Han har svært ved at stole på andre mennesker igen.
Interesser: At overleve til den næste dag.
Drømme/ønsker: Fred i Krystallandet.
Elsker: Stilhed, at være alene. Han elsker stadig sin tidligere forlovede, Sala.
Hader: Folk, der gør andre fortræd, uden at have en grund til det.
Andet omkring personlighed: Han er beskyttende over for de menneske, han holder af, men har svært ved at stole på fremmede. Han holder sig ofte for sig selv, og tænker for tiden mest af alt på sin egen overlevelse. Han har svært ved at finde et formål med livet.
Barndom: Han opvoksede i byen som gadebarn. Nogle fjerne slægtninge tog sig af ham, dengang han var lille, men han husker dem ikke længere. Livet på gaderne var farligt, men han var forsigtig. Da han var 16 mødte han Snodria, som han forelskede sig i.
Fortid frem til nu: Ikke så lang tid efter var han på et tidspunkt på en rejse til Krystalbjergene. Her opdagede han de magiske kilder, der havde nogle ganske særlige egenskaber. Da han bøjede sig over en af dem, gled hans fod, og han faldt ned i kilden.
Herefter glemte han alt: sit liv på gaderne, sin kærlighed til Snodria. Han huskede til gengæld, at han som ganske nyfødt fik navnet Topaz Kalhili. I en lang periode rejste han bare rundt i landet og prøvede at finde ud af, hvem han var. Dette lykkedes imidlertid ikke de første mange år. Til gengæld mødte han en Lysets Kriger, Sala, som han endte med at blive forlovet med.
For en kort stund levede de to i en lille hytte i paradisskoven. Freden skulle imidlertid ikke var længe, for en dæmon, Kyoshiro, havde udset sig Sala, og slavebandt hende. Topaz var ikke stærk nok til at stille noget op imod dæmonen, og langsomt forsvandt Sala fra hans liv.
Der gik ikke en dag uden at han bebrejdede sig selv, for sin manglende styrke og evne til at redde hende ud af dæmonens kløer.
Efter et par års ensomhed, rejste han til Hovedstaden. Den magiske effekt, som havde berøvet ham hans barndomsminder, var efterhånden langsomt ved at aftage, og han følte, at han var ved at blive sindsyg, da de gamle minder langsomt begyndte at dukke op, men uden at han kunne finde hoved og hale i dem.
I byen mødte han en kvinde, Carolina, som kendte ham fra hans tid som gadedreng. De havde engang været ganske tætte, og hun var vred over, at han havde forladt hende uden at sige et ord - noget der naturligvis ikke havde været hans mening, han havde jo glemt alt.
Hun fortalte ham om hans fortid, og langsomt begyndte brikkerne at falde på plads. Han havde svært ved at acceptere, at han blot havde været en ussel tyveknægt, for ærlig talt - han havde håbet på noget mere. Hvad enten han vil det eller ej, lå det dog dybt i ham, og han er langsomt vendt tilbage til sit gamle liv, for det er det eneste, han har. Carolina føler sig stadig svigtet af ham, og de ser derfor ikke meget til hinanden.
Værste minde: Da hans forlovede blev stjålet fra ham.
Bedste minde: Mødet med Sala.
Barndomshjem: Byen
Familie: Hans forældre, - Han ved ikke, om de er levende eller døde. Søskende har han ingen af.
Nuværende levested:
Fysisk styrke: 0
Våbenfærdigheder: 0
Smidighed: 0
Fysisk udholdenhed: 0
Taktik: 0
Intelligens: 0
Kreativitet: 0
Mental udholdenhed: 0
Chakra: 0
Topaz Eve Kahlen

Signatur credit