Åben

Hopefully a better beginning

Felix Lupin

Felix Lupin

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 36 år

Højde / 188 cm

Hobbit 17.03.2017 17:26
Det havde været det rene kaos fra dag et. Det mindre samfund havde lidt uanede store tab det sidste år. Guderne vidste at det ikke havde været nemt nogle steder i landet, og enkelte gange kunne Lazura takke for at være isoleret en smule mere fra resten af landet. Det havde naturligvis også betydet at de handlemuligheder der allerede havde været var blevet mindre og mere sparsomme som plagerne havde båret sig igennem månederne. Pesten havde spredt sig, magien havde påført forfærdelige skader, og tørken havde nok været det værste for den lille fiskerby. Floden tørrede ud, og de få der trods alt havde skibe tøjret ved søen, var stadig ikke indtjenende i samme grad.
Panikken havde bredt sig, og den begyndte at gribe fat om Felix såvel som de andre. Men han kunne ikke bukke under for den - de søgte alle til ham for råd. Kvinder græd over tabet af deres ægtemænd. Børn søgte fribrilsk efter mad i gaderne og nogle mænd fordrak sig selv i det sparsomme alkohol der var tilbage blot for at glemme.

Og selvom mørket havde bragt en smule fordele med sig, som at floden igen var fyldt med det elskede bølgende vand, var der stadig ikke mange muligheder. Maden slap op og den før blomstrende flodby, stod i en af deres hårdeste tider nogensinde.
"Leonard, jeg forstår dig udmærket godt" Felix stemme var træt, næsten opgivende, som han desperat forsøgte at få den ældre mand til at slippe det umådelig og imponerende faste greb han havde om sit skibs mast. "Vil du være sød at komme i land, så vi kan snakke om det her?" Manden var modvillig. "Fiskene kommer tilbage! Du så lyset! Solen er tilbage! Og jeg vil være den første til at bringe fisk hjem! Min familie sulter!" Felix tog en dyb indånding. "Alles familie sulter!" det kom ud med en større kraft og eftertryg end det egentlig var meningen. Han forstod hvorfor folk var egoistiske. det var for deres families skyld.

Det endte med at Felix måtte opgive og lade den ældre mand gøre hvad han ville. Omend det kunne betyde at flere fulgte eksempel og de fleste skibe havde set bedre dage. Vejrforholdene havde gjort deres udstyr dårligere og slidt. Han vandrede tilbage ned af gaden en smule mere modløst end før. Han var snart ikke sikker på hvad han skulle gøre for at kunne holde styr på denne by!

Adhémar

Adhémar

Dusørjæger og lejemorder

Forvirret Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 99 år

Højde / 184 cm

Eik 17.03.2017 20:34
Selvom man roligt kunne kalde Adhémar en tålmodig mand på mange punkter, så nåede han altså også øjeblikke, hvor han blev træt af at vente. Særligt når det drejede sig om begivenheder han ikke selv kunne være herre over blev han rastløs og træt af ikke bare at kunne få hvad end han nu havde gang i overstået. Som nu, hvor han var mere eller mindre fanget i Lazura indtil et helt bestemt skib ville lægge til havns. Ihvertfald havde han ikke tænkt sig at forlade byen før han havde taget en snak med kaptajnen - og ikke så meget fordi han følte han havde brug for at hilse på ham. Han havde bare brug for at gå lasten igennem for nogle særlige genstande han havde hørt rygter om skulle være om bord på skibet. Genstande han helt bestemt kunne få en god sum krystaller for og som ansås som værende uvurderlige. 

I stedet for blot at sidde og glo ud på vandet var Adhémar igang med at se sig omkring på havnen. Den var frygtelig velkendt fra dengang han havde boet i Lazura, men det var trods alt et af de steder, hvor der ofte var nye personer at se og i tide og utide dukkede skibe op, som han aldrig i sit liv havde stiftet bekendtskab med før, men nu var han jo heller ikke sømand. Tværtimod havde han aldrig i sit liv sejlet, selvom han nu så ganske hjemmevant ud på havnen. Iført en brun slagkofte som sit eneste overtøj følte han sig frygteligt alment klædt på og var egentlig helt træt af ikke at have medbragt tøj, der var finere end rejsetøjet. Han havde ikke regnet med at skulle blive i byen så længe og det behagede ham bestemt ikke, at han ingen anelse havde om hvor længe der endnu ville gå.

Han havde stået og betragtet en ældre mand diskutere med en yngre af slagsen. Der gik et øjeblik inden Adhémar registrerede at have set den yngre mand før, men han havde svært ved at placere hvor, hvilket hurtigt fik ham til at droppe at tænke nærmere over det. Kom det ikke til ham med det samme var det som regel fordi det ikke havde essentiel betydning for ham. Først da diskussionen så ud til at være overstået besluttede han sig for at nærme sig. Måske han kunne finde ud af mere ved at snakke med ham, der så ud til gerne at ville have haft en anden ende på diskussionen end han fik. "Undskyld mig," lød det fra ham efter han havde sat tempoet op for at nå op ad gaden og tættere på manden. "Er jeg så heldig, at De ved noget om skibet Svanesang? Det skulle have lagt til for nyligt, men jeg har endnu hverken set eller hørt fra det." Han kunne vel lige så godt bare spørge direkte og så tage den derfra skulle der endelig opstå problemer.
Felix Lupin

Felix Lupin

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 36 år

Højde / 188 cm

Hobbit 17.03.2017 20:52
Det var et grublende udtryk der bredte sig over Felix træk som han bevægede sig væk fra den ældre mand, der med det samme begyndte at gå sit skib efter i sømmende og med hensigt om at sætte afsted så hurtigt som muligt. Felix kunne virkelig ikke bebrejde ham det fjerneste, men han havde stadig ønsket at der kunne være mere styr over det hele. Igennem det sidste år, syntes der ikke at havde været styr på det fjerneste i hele landet, og stå uden den støtte var ikke ligefrem behageligt for nogen af beboerne.
Felix standsede ved lyden af en anden mand som kaldte et stykke bag sig. Han vendte sig roligt og så på den anden mand med et både roligt og let nysgerrigt skær i de blå øjne.

Han blinkede et par gange og rynkede brynene let. "Jeg er blevet meddelt at det skulle komme i land, men eftersigende skulle være forsinket." Hans stemme afslørede at han kom fra højere rang end hvad hans nuværende tøj afslørede. Nok var hans tøj lidt finere end de andre fiskere, men det var slidt. Det var tydeligt at se at Felix ikke var bange for fysisk arbejde. "VI modtog besked fra flodindgangen tidligere i morges, så jeg vil tro at Svanesang er nået til Azurasøen og vil være fremme om et par timer" forklarede han roligt. Det var et af de større skibe, og derfor modtog de besked om dens planer om at ligge til land. Den anden mand virkede svagt bekendt, men det umildbart følte han mere at det var et sammentræf. "Har De ventet længe på skibet"

Adhémar

Adhémar

Dusørjæger og lejemorder

Forvirret Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 99 år

Højde / 184 cm

Eik 17.03.2017 22:52
Den korte tænketid der gik inden svaret faldt, brugte Adhémar til at betragte manden foran sig. Tilpas diskret til ikke at ligne et rovdyr, der var ved at finde sit byttes fejl, men alligevel tydeligt nok til at det sagtens ville kunne bemærkes var man bare en smule opmærksom. I virkeligheden var det kun noget han ikke selv tænkte nærmere over at han gjorde, fordi en nysgerrighed omkring hvem den anden var alligevel havde sat sig i ham. Der var noget ved måden han holdt sig selv på og hvordan han talte, der talte imod tøjet han bar og det var egentlig hvad der særligt vækkede Adhémars interesse. Passede den slags ikke helt sammen var der som regel en grund til det og den grund kunne jo hurtigt vise sig at være interessant, hvilket den skrubbeløse dusørjæger helst ikke ville misse chancen for at opfange.

Svaret han fik var i første omgang et han måtte se sig en smule utilfreds med, men som det blev uddybet forsvandt det opgivende udtryk hurtigt fra hans ansigt. Et par timer var til at arbejde med og da særligt når nu han havde frygtet, at der ville gå dage. "Det er så sandelig glædelige nyheder," lød det også fra ham med antydningen af et smil. Helt hvor stor begejstringen var for det ønskede han ikke at give udtryk for, da den slags havde det med at tiltrække opmærksomhed og give anledning til spørgsmål. "Længe og længe," startede han ud med at svare, denne gang en smule mere afslappet end før. Smalltalk var han god til, når han ellers var i det rette humør. "Jeg havde håbet det ville ankomme i går og en dags tid på land er næppe af betydning sammenlignet med hvordan forsinkelsen må føles på vandet." Det vidste han absolut intet om, men han havde engang hørt en sømand sige noget lignende. "Det ser ud til der allerede er ved at være travlt i havnen igen," skyndte han sig at bringe emnet videre, netop for at undgå at gøre sig selv for meget bemærket i forhold til skibet han ventede på.
Felix Lupin

Felix Lupin

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 36 år

Højde / 188 cm

Hobbit 04.04.2017 22:01
Den fremmede virkede på ingen måde bekendt, men han havde en måde at føre sig på, der indikerede at han ikke var hvem som helst. I hvert fald ikke som bønderne og fiskerne i byen, men det gjorde heller intet. Der var tit rejsende forbi i den mindre flodby - så unormalt var det ikke at se forskellige slags personligheder.
Felix smilede og nikkede. Han stilte sjældent spørgsmål til hvorfor folk ventede forskellige handelsskibe, men mindre der var noget han skulle koncentrere sig om. Så vidt han var orienteret kom Svanesang ikke med unormale vare. I hvert fald ikke vare der krævede ekstra opmærksomhed - så han stilte ikke spørgsmål.

"Kommer an på hvor længe besætningen har været på vandet - men jeg giver Dem helt ret. En ekstra dag på vandet kan føles som meget lang tid!" svarede han med et muntert smil på læben. Han havde ofte befundet sig meget længe på vandet, men når man nåede et hvis stadie, så blev det også alt for meget.
Felix rettede blikket rundt på havnen og man kunne se at synet der mødte ham glædede ham. "Langt om længe. Det har været nogle lange måneder." Ulidelige og forfærdleige for at sige det rent ud. Men han var mere fokuseret på at glæde sig over at det ikke længere var tilfældet. "Forhåbentlig vare det ved selvom befolkningen har lidt meget"

Adhémar

Adhémar

Dusørjæger og lejemorder

Forvirret Træls

Race / Menneske

Lokation / Rubinien

Alder / 99 år

Højde / 184 cm

Eik 14.04.2017 19:08
Mest af alt handlede det måske en stædighed, men det gik virkelig Adhémar på, at det hele ikke fulgte hans plan. Selvfølgelig kunne han ikke styre vind og vejr og det mindede ham da også bare om, hvorfor han aldrig havde ville blande sig for meget med noget så uforudsigeligt som søfart. At andre kunne dedikere hele deres liv til havet og derved risikere det samme forstod han virkelig ikke. Usikkerheden var for stor og så kunne man være nok så kalkulerende; havet var lunefuldt.


"Forhåbentligt kommer de sikkert i havn." Bekymringen gjorde han ikke det store for at få til at lyde oprigtig, men selv det halvhjertede forsøg burde kunne gøre det. Det nyttede jo heller ikke noget, at han fik efterladt et indtryk som en overbekymret mand omkring den slags. Bedst ville det være slet ikke at efterlade et indtryk, men det havde han nok allerede spoleret ved at tage kontakt. Tanken om, at han burde vide hvem den anden var sad stadig i ham, men han forsøgte at lade være med at vise det.


"Det har det virkelig. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort hvis ikke det havde vendt." Han rystede lidt på hovedet og sukkede. Sandheden var nok nærmere, at han faktisk havde trivedes underligt godt i mørket og kaoset. Elendigheden havde føltes som en hævn for de år han selv havde levet af ingenting og selvom det selvfølgelig ikke havde noget at gøre med alle de mange uskyldige, der havde lidt under det lange mørke, så havde det fået Adhémar til at føle sig mere mægtig. Også selvom han egentlig ikke havde haft en grund til det. "Jeg er sikker på de gode tider er kommet for at blive. Tror du ikke? Det føles sådan." Han vidste ikke hvad det føltes som, men det var vel den slags ord enhver gerne ville høre i disse tider.

Felix Lupin

Felix Lupin

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 36 år

Højde / 188 cm

Hobbit 18.05.2017 15:50
Usikkerhed var en del af hverdagen. Alle og enhver arbejdede på at kontrollere så meget som overhovedet muligt, men hele Azurien var afhængig af vandet og havets lunefuldheder. De var før blevet skuffet og havde lidt under denne afhængighed, men som sømand, havde man et kærlighed til det spejlblanke vand, som vandt over følelsen af sikkerhed og kontrol. Selvom Felix levede på land, var han stadig dybt afhængig af bølgerne og vandets omskiftelige temperament. Så at et skib var forsinket var virkelig ikke noget der kom bag på ham, eller var unormalt. Omend det naturligvis kunne være en gene for dem der behøvede hvad end skibet havde i last.
Felix smilede et lille roligt smil, til den anden. "Ja, de skal nok komme sikkert i havn før eller siden. Nogen gange ved vi dog ikke hvornår" svarede han roligt, inden han kiggede over vandet igen.
Felix nikkede bevilligende og enig i hans ord. Det var ord man ønskede at høre, og det føltes også at de blev mere sande hvis man hørte andre ytre dem. "Det tror jeg bestemt. Mørket er endelig lagt lidt på afstand. En glædelig nyhed for hele landet"

Felix Lupin

Felix Lupin

Krystalisianer

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 36 år

Højde / 188 cm

Hobbit 24.07.2017 23:32
//inaktiv

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo, Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 4 | I dag: 13