Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Felix Eliot Lupin
Kaldet: Felix
Køn: Mand
Alder: 36
Fødselsdag: 02.01.1981
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Valeria og Isari
Erhverv: Leder af Byen Lazura. Overtaget fra sin far i 2011. Har tidligere arbejdet en god del med handel og er ikke fremmed på båd.
Nuværende levested: Azurien: Flodlandet - Lazura
Race: Menneske

Udseende

Højde: 188 cm
Vægt: 90 kg
Felix ligner en ganske almindelig mand. Rimelig høj, almindelig vægtklasse, om end man kan se at han i sit liv har udført fysisk hårdt arbejde, trods han ligeledes har udseendet af at være kommet fra en velhavende familie. Hans hår er tykt og mørkebrunt der har en let krøllet natur når det begynder at nå en rimelig længde. Dertil har han et let antegn til skæg af en let lysere mere rødlig farve end hans hår. Felix har dybe havblå øjne, der for det meste er af den blide og indbydende natur, og en lidt stor næse, om end det giver hans ansigt en god dynamik. Felix fremstår som en venlig og meget smilende mand, som man ikke behøver at bekymre sig om at tage kontakt til, faktisk er han indbydende til snak.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Talenter: Retfærdig, Sandfærdig, troværdig, Varmhjertet, talent indenfor handel, engagere sig i andres arbejde.
Svagheder: Ingen magiske evner, hans familie, glemmer at tænke på sit eget ve og vel, ingen kriger, er ikke i stand til at tage en andens liv om så hans eget afhang af det (kan ændre sig, hvis hans datter er i fare, men også eneste mulighed for at det kan vende)
Personlighed:
Felix er en mand af faste principper og med godheden i stort set alle gerninger. Han er en venlig mand med hjertet på rettet sted og en måske naiv forhåbning om at kunne sprede denne varme og ro til folk omkring sig. Han er et retfærdigt og troværdigt menneske, der har gennem disse egenskaber etableret sig en vellidt plads i samfundet, trods hans plads og arbejde egentlig er overtaget efter sin fader, føler han selv at han har arbejdet hårdt for at gøre sig fortjent til den. Han holder af at hjælpe beboerne i Lazura, både med handelsrelaterede ting, men også simplere opgaver som at genopbygge efter en brand eller sørge for at fiskernes både kan holde til endnu en tur på søen. Normalvis er manden roen selv, der klart foretrækker at tale sig ud af problemer og anspændte situationer, siden talens brug er ham langt mere overlegen end den fysiske evne til at slås, for ikke at tale om hans egen sindstilstand overfor vold. Han nære frygt og misbilligelse for mørkets hær og deres idealer og tåler ikke at se andre blive udnyttet, om det så er gennem snu arbejdsaftaler eller mere vulgære former. Han drømmer om en verden i Utopia om end han udmærket er klar over at dette ønske er en direkte umulighed og al for naiv tankegang. Enhver der kender manden, ved at hans største skat i denne verden er hans datter, Lucy, som altid på selv på den mest dystre dag kan få et smil frem på hans læber. Mange af de ting han gør, meget af det ekstra arbejde han ligger i hver eneste dag, er for hendes skyld. At se verden gennem hendes øjne, tilnærmer sig han dette Utopia mere end nogensinde før.

Baggrundshistorie

Felix led ingen nød som barn og har aldrig nogensinde haft en finger at sætte på sin barndom. Han opvoksede i trygge rammer, både med økonomisk sikkerhed, men ligeledes også en kløgtig oplæring. Tid til leg og tid til at lærer, var dynamisk opbygget i en solid balance der sikrede at Felix fik sig en bred viden, men også sociale færdigheder blev etableret. Hans lillebror blev hans nærmeste ven af dem alle, og trods der var en aldersforskel, var de nærmere uadskillelige. Specielt Lucius en evne for vandets liv, og selvom forældrene håbede på mere formelle formål for knægten, var han altid at finde på havnen, med snuden vendt mod den friske vind og blikket på de glimtende bølger. Felix misundede nogle gange denne passion for et område. En misundelse som svindende bort, som Felix fandt sit eget kald. Brødrene forblev tætte, trods deres tid sammen blev sparsom. Felix fulgte farens fodspor, lærte samfundets dynamik, talte med elvernes stammer og forstod hvordan man talte med familierne. Nok var hans arbejdsmetoder anderledes, men han blev hurtigt værdsat og familien var stolte. Både af deres sociale og handelsdygtige ældste søn, men også deres noget mere primitive fiskersøn, som oftest fandt nye muligheder udenfor byen. Felix husker desværre også at deres lillesøster oftest følte sig udenfor brødrenes bånd – noget Felix beklagede, men hun var svære at tale med om disse ting. Hun var et intelligent væsen, men også et genert et. Hun nød sin stilhed og pladsen med bøgernes viden. Men han vidste at hun altid ville være der, ligesom han altid ville være der for hende. Familie har altid været en stor del af Felix liv, og han ved at de elsker ham lige så højt som han elsker dem.
Hun var det smukkeste han nogensinde havde set. Det lange brune hår der nåede til hendes len, de bløde brune øjne og det indbydende smil. Felix var overbevist om at han kunne flyve, første gang han uskyldigt holdte hende i hånden. Han hjerte bankede hurtigere bare ved tanken om at se hende igen. Victoria nærede lige så stærke følelser for den dog seks år ældre Felix. Ægteskabet blev accepteret af begge forældre, om end Felix havde sat sig fast at spørge hende under alle omstændigheder. Det var en lykkelig tid, der kun blev opfyldt af mere glæde, som Victorias mave voksede med barn.
Lykken blev brat brudt og alligevel gendannet i en hel ny form. Et menneske burde ikke komme igennem hele sit indre følelsesregister på en dag, men som dagen sluttede kunne han trods alt der var sket, ikke undgå at være lykkelig. Knust, men lykkelig. Dagen var kommet hvor fødslen indtraf. Fødslen som havde været længe ventet med stor spænding og glæde. Han holdte hendes hånd, mærkede at han var langt mere urolig. Victoria var rolig, trods han kunne se smerten springe gennem den overraskende spinkle krop. Hun panikkede ikke en eneste gang, trods den ellers rolige og velovervejene Felix ikke kunne ligge bånd på sig selv. Hvad han husker allermest fra den dag, var hvordan han knugede den blege hånd mod sit bryst og lod sin hånd blidt stryge Victorias hår væk fra panden. Men hun var væk. Hun havde brugt sine sidste kræfter på at bringe et nyt lys ind i hans verden. Men han så det næppe, som de lysende blå øjne kun så hans nyligt døde kone, bleg som et spøgelse, og alligevel så smuk som da han først havde mødt hende.
Felix blev først bragt tilbage til de virkeliges verden, da barnegråd skar igennem hans sind og sorg. Det var en finurlig verden. Så lille en ting kunne gøre så stor smerte. Bringe så meget sorg. Han tog nærmest modvilligt imod barnet der dæmpede sin gråd og i stedet så på ham med store nysgerrige øjne. Hendes øjne. Vreden og smerten han havde rettet mod den uskyldige skabning, forsvandt som dug fra solens stråler. Han lod barnet hvile mod sit hjerte, holdte det tæt. Lucy’s pludrende lyde beroligede ham i samme grad som hans faste hjerteslag beroligende hende. Trods smerten ville han aldrig bebrejde hende. Lucy var Victorias sidste gave til ham, og hun ville altid være hendes et og alt til enhver tid.
”Samarbejdet med bjergelverne har altid været vigtig for vores handelsmuligheder, Jason” Hans stemme var rolig og autoritær mens han roligt men bestemt forsøgte at tale den ældre mand til fornuft. Det var ikke altid nemt at være mellem ledet i disse tider. Generelt havde det aldrig været nemt. Han huskede stadig de mange konflikter hans far var havnet i ved at være så diplomatisk så muligt, hvilket betød at nogen altid blev trådt over tæerne. ”Det er jo så godt som a’ stjæl’ det de laver!” Gryndede manden utilfreds og lagde de bredde arme over kors. ”Ingen tvinger dig til at sælge din last til elverne, Jason. Men jeg kan ikke hjælpe dig med andre aftaler. Jeg er nødt til at oprette venskabet” Det var tydeligt ikke svaret han ønskede, men det blev mere til et utilfreds grynt, rysten på hovedet og at manden luntede væk igen, en smule sammenbidt. Felix vendte sin opmærksomhed tilbage mod de tykke brædder, som han hjalp nogen af landsbyboerne med at fragte til arbejdsområdet, da en fireårig pige klædt i en hvid kjole, luntede smilende imod ham. ”Se! Jeg har fået en ny kjole!” Felix rettede sig fra sit arbejde og smilede kærligt til den lille pige. ”Har mormor lavet den? – Oh nej, ikke få den beskidt. Mormor bliver så sur på far når det sker” Grinede han varmhjertet som han løftede hende op da hun forsøgte at sætte sig på de mosede planker.
Det er nu ti år siden Victoria døde og seks år siden han overtog sin fars forretning og gøremål. Han fastholder stadig venskabet med bjergelverne, om end det ofte er på bekostning af popularitet hos sine egne i landsbyen. Han bidrager fiskerne med hjalp på områder han forstår, og lytter til deres indvendinger og erfaringer når han har mulighed for det. Felix er en travl herre, der dog aldrig giver udtryk for det. Når man har brug for at tale med ham, får man fornemmelsen af at han har al tid i verden til kun at koncentrere sig om den enes problem. Om end han foretrækker at bruge tiden med sin nu tiårige datter, så meget som overhovedet muligt.

Værste minde: Hans kones død
Bedste minde: Første gnag han så sin nyfødte datter i øjnene – Det var en meget følelsesladet dag, som er koblet så tæt på hans værste minde.


Familie: Far: Eliot Lupin - Død
Mor: Jessica Lupin – 58 år – født 1959
Lillebror: Lucius Christopher Lupin – 32 år – født 1985
Lillesøster: Carina Jessica Lupin – 25 år – født 1992
Kone: Victoria Lupin – Død i barselsseng
Datter: Lucy Victoria Lupin – 10 år – født 2007

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig