Hepzibah I. Keuzomogash

KeiKei

KeiKei

The Fluffy

818
posts
4
karakterer

KeiKei 10.01.2016 20:09
Grundlæggende information:
Fulde navn: Hepzibah Iecizohrounor Keuzmogash (dæmon navn)
Kaldet: Magadur, Alizura eller Sosha (og Rolf)
Alder: 731
Fødselsdag: 13/5
Køn: ukønnet (kommer til at bruge det svenske ”hen” i stedet for han/hun, når i åndeform)
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Nalish’ra
Erhverv: Innocent bystander
Skaber: KeiKei, Master of the fluff

Info omkring udseende:
Højde: 167cm
Vægt: 50kg
Hudfarve: bleg
Hårfarve: blond
Hårstil: Langt blond hår, der varierer mellem at hænge løst eller at være sat i en knold.
Øjenfarve: blå
Kropsbygning: Bygget smalt uden tydelig muskelmasse
Hverdagstøj: Generelt forskellige kjoler. Rollen som aristokratisk datter skal jo opretholdes.
Ar, permanente skader, el.lign.: N/A
Særlige kendetegn: Hepzibah er i stand til at ændre sin form permanent. Åndeformen er en mørk tåge, der synes at snurre om sig selv, men ikke berøre dets eget center, hvor manglen på tåge danner omridset af en person, der muligvis kunne være menneske, men ofte står omridset i forandring, så størrelse, form og lignende kan ændres. Det er dette tomrum, der udgår selve åndeformen.
Race: Dæmon

Magi:
Magisk evne (1): biologisk transmutation: evnen til at ændre levende materiale, såsom sin egen krop. Denne evne tager lidt tid at bruge og effekten er ikke øjeblikkelig. En fuld transformation af kroppen (fx fra et udseende til et andet) vil oftest tage hen imod en time, mens små ændringer (såsom en hårfarve) tager et par sekunder før man kan begynde at se effekten. Denne evne gør yderligere udøveren i stand til at ændre kroppen til unaturlige former, som fx en ekstra arm, svømmehud mellem fingrene eller tre og et halvt hoved, hvoraf det midterste vender forkert. For at bruge den på andet end sig selv, kræver det fysisk kontakt (berøring). Efter en given forandring vil det tage tid at tilvænne sig den nye form. En ekstra arm, vil fx ikke være under særlig god kontrol, før man har tilvænnet sig den er der, hvilket sagtens kan tage uger eller længere tid. Det er derfor en god ide at begrænse sit brug, til at forblive omkring den samme skikkelse og størrelse.
Magisk evne (2):Dimensional portals: Denne evne gør udøveren i stand til at springe fra et sted til et andet. Den åbner en midlertidig portal mellem de to punkter, der teleporteres imellem. Disse portaler dukker op når evnen aktiveres og forbliver i eksistens for omkring et halvt sekund, medmindre udøveren forsøger at holde den åben længere (kræver bevaret koncentration). Dette gør det muligt for andre at følge efter eller blive taget med, om udøveren ønsker det eller ej. Det betyder også at portalen åbner, hvor udøveren dukker op, før selve teleporteringen og at man i princippet kan springe begge veje.
Placering af portalerne kan kun forekomme steder, som udøveren kan klargøre i sit sind. Det betyder at man ikke kan teleportere steder, som man ikke kender, aldrig har været, eller som har fået foretaget store ændringer siden man var der. Fx vil et tårn, der er faldet sammen, siden mán sidst var der, være udenfor rækkevide.
Portalerne er sorte kugler, som man kan træde ind i, for at komme til den anden side. Disse kugler varierer i størrelse, fra få cm, hvor det ser ud som om dem der bruger dem suges ind, til flere meter, så flere kan træde igennem af gangen. Den ene side af portalen vil altid åbne inden for en meter af udøveren, så det er svært at teleportere andre uden de selv ønsker det. Kravet om at kunne klargøre stedet i sit hoved betyder også at teleportering til steder man kan se er meget lettere end at skulle bringe steder op fra sine minder, til gengæld er rækkeviden ubegrænset.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 4
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 8

Info omkring personlighed:
Talenter: Hepzibah er en fantastisk skuespiller, som gennem sit liv har taget utallige pladser i samfundet, dog hovedsagligt unge kvinder. Hen har gennem sin tid i fængslet lært at holde sin mentale tilstand i tjek. Simpel råstyrke brillierer hen i ved at forme sine egne muskler.
Svagheder: Selv om hen kan styrke sin krop, så kan hen ikke øge dens udholdenhed, det er svære og modstrider med den fysiske styrke hen ønsker. Da hen normalt holder sig til skikkelser, der sjældent involveres i kamp er hens egen erfaring begrænset. Hen kan dræbe uforberedte, men hen er ikke en kriger.
Interesser: Selve hans liv er et spil for hen. Hvor højt kan hen nå i samfundet, er der mulighed for at komme ind i paladset? Kan hen holde sig skjult fra omverdenen? Vil familien opdage der er noget galt? Alt dette er et spil, som er hvad der holder Hepzibah kørende.
Drømme/ønsker: At få sin hævn over den gamle magiker. Om det så kræver at han bliver genoplivet eller ej.
Elsker:Menneskekød. Hen kan fint spise andet, men menneskekød er bedre end noget andet. Elver, ork, dværg osv. Er også glimrende og langt at foretrække over dyr der er blevet dyppet i ligegyldigheder, såsom sovs.
Hader: Hepzibah hader mentalister og hvordan han altid skal være på vagt for deres indtrængen. Hen er blevet god til at holde dem ude, men det i sig selv kan også være et faresignal. De er komplicerede modstandere i hens spil.
Helhedsindtryk af personlighed: Hepzibah lever for to ting. Underholdning og mad. Underholdningen er det evige skuespil, som altid foregår på et eller andet niveau. Maden er hvad han får hver gang et menneske kommer for tæt på at opdage hans rolle, eller når han skifter rolle. Det er en sjælden delikatesse, som der til tider kan gå måneder eller år imellem. Ikke destro mindre er det altid disse ting han søger imod. Han elsker at løbe rundt som en figur i baggrunden og bare vide at intet er som de tror.

Fortid/baggrund:
Barndom: Hepzibah er ikke klar over hvordan hen kom ind i eksistens, det var en meget flydende proces fra at hen var intet, til at hen langsomt blev bevidst om verden omkring sig. I hens dæmonform svævede hen frit rundt i krystallandet og i lang tid gjorde hen intet andet end at observere. Hen spiste ikke og hen drak ikke og hen var meget svag, men hen havde endnu ikke indset dette behov. Hens første måltid var et menneske, et ungt menneske, næppe mere end et par måneder gammelt. Hen havde indtaget det før hen vidste hvad hen lavede og herefter var der intet der stoppede ham fra and indtage de to ældre mennesker, som havde forsøgt at stoppe ham. Dette gav ham hens styrke tilbage. Herefter gled hen gennem krystallandet som en plage. En spiste hvad hen så og lod ikke meget slippe væk. Hen var frygtet, hvor hen kom, men hen var ikke uovervindelig. En magiker bandt ham til en halskæde og forseglede ham langt væk fra hvor mennesker var.
Fortid frem til nu: I 600 år var hen fanget med kun sig selv til at fordrive tiden. Hen udtænkte mange måder at få sin hævn, uvidende om menneskenes korte levetid, men efter et par hundrede år indså hen sine egne fejl. Hen havde været for åbenlys, hen havde været for voldsom. Hen skulle have haft mere kontrol. Da der endelig dukkede nogen op var hen ikke fremme for at skræmme eller indtage dem. I stedet var hen rolig og velkommende. Den unge pige var først skræmt af den formløse dæmon, men de snakkede. Hen kunne ikke røre hende, for hun holdt sig for langt fra halskæden, i stedet fortalte hen hende løgne. Løgne om hvorfor hen var her, om hvordan en mægtig konge havde bedt om hens hjælp, men var blevet bange for at hen også ville hjælpe andre, så hen havde forseglet Hepzibah, der nu kaldte sig Magadur, i halskæden, så hen altid ville være hos ham. Hen fortalte hvordan kongen havde holdt på ham selv i sin grav, som hen kaldte sit fængsel. Til gengæld fortalte pigen om omverdenen, om mennesker, om hvorfor ingen andre havde nærmet sig hens fængsel. De kaldte stedet forbandet og ingen turde gå herind. Hen spurgte ikke om hvorfor hun var kommet, i frygt for hun aldrig ville komme igen. Med tiden lærte hen hende at kende, hendes indre tanker og alt hvad der hørte til. Da hen følte det var tid bad hen om hendes hjælp. Om at befri ham ved at bryde halskædens bånd. Hun hjalp ham, bragte ham en hammer og slog kæden til krystallen splintres. Hen åd hende straks og tog hendes form som hens egen. Hen rettede hendes indre til, formede hendes muskler under huden, som reptilernes, hårdere og stærkere end noget menneske. Hen tog hendes plads i samfundet for de næste 4 år. Herefter havde hen holdt hendes form for længe, uændret af tid havde de frygtet hvad der var sket, så hen stak af. Hens næste form studerede hen i en måned før hen åd hende og formede sin krop på ny. Sådan har hen sprunget mellem pladser de sidste 100 år. Blot for at ende op i hovedstaden, som endnu en ung kvinde af fin slægt.
Værste minde: Sit fængsel
Bedste minde: Da krystallen blev brudt og 500 års sult blev stillet.
Barndomshjem: Kzar Mora
Levested i øjeblikket: Hovedstaden
Familie: Ingen

Færdigheder:
Fysisk styrke: 9
Våbenfærdigheder: 2
Smidighed: 4
Fysisk udholdenhed: 4
Taktik: 4
Intelligens: 6
Kreativitet: 8
Mental udholdenhed: 9
Chakra: 4
Krystal

Krystal

Skaberinden

5773
posts
21
karakterer

Krystal 10.01.2016 21:19
Godkendt. God fornøjelse (:
~ Krys ~



Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3