Midt i den store blomster eng kom Lailiana roligt gående. Det var første gang hun var i Krystallandet og første gang hun var på så stor en blomster eng. I sin ene hånd bar hun sin bue og i den anden, en pil. Så var hun i det mindste klar til hvis der kom nogen eller noget. Man kunne jo aldrig være for forsigtig i et nyt land. efter 4 år, hvor hun har vandret rundt i forskellige lande og områder, har det ikke altid været en rejse fyldt med blomster. Hun har været ude for nogle ubehagelige situationer, men indtil videre har hun klaret alt hun er blevet budt. Det gjorde hende en smule mere rolig, men siden det var hendes første besøg i Krystallandet, så var hun alligevel lidt på vagt. Men hun måtte nu indrømme, at alle de farver og dufte beroligede hende lidt. Hun kunne mærke at de gjorde hende i godt humør. Egentlig var hun på vej ind mod byen, hvis hun kunne finde den. Hun tænkte, at inde i byen måtte der vel ske en masse, og være en masse folk. Og hvem vidste.. Det kunne jo være at hun mødte en person fra dette land, som kunne lærer hende en masse.

Neio havde fundet et perfekt sted at tilbringe natten. Tæt ved en rigtig flot eng lige i kanten ved en gruppe træer. Det kunne ikke være bedre. Selvom det ikke var aften endnu havde han planer om at tilbringe resten af dagen der. Dog havde han netop lige været et smut inde i byen og var på vej tilbage til engen. Han havde brug for noget at fylde maven med og som sædvanligt havde han besøgt en bager. Denne gang måske været en smule mere grådig end normalt han havde nemlig købt hele 3 brød. Men så var han også sikker på at der var nok til hele natten, og dagen imorgen.
Han tilbragte normalt ikke meget tid i Medanien men den seneste tid var han blevet gladere for at være her. Dog måtte han indrømme at som dagene gik savnede han sin hytte i de kolde bjerge. Her foregik meget så roen han var vandt til manglede en del men han kunne jo selvfølgelig bare rejse hjem når han havde lyst. Han var ikke bundet til noget her. Dog var mad nemmere at skaffe. Han måtte tjene nogen penge og købe et lager at tage med inden han rejste hjem. Men det var ikke endnu så det skulle han ikke tænke over.
Han lod blikket glide rundt mens han gik afsted i retning af engen han tidligere havde været på, han nærmede sig langsomt og glædede sig til at slå lejr mellem træerne. Det var så hyggeligt.