Azia havde som så mange andre af de unge hjemløse og tyve, selvom hun ikke ville kalde sig selv det, sit snit til at små hapse lidt, i hjem hvor ejerne var smuttet. Azia havde ingen mulighed for at deltage i krigen som med hastige skridt nærmede sig den indre by, hun havde hørt rygterne omkring at en lille del af bymuren ny var røget i svinget og mørkets hær var på vej ind i byen. Hun havde dog sin tro på at lysets krigere og byen soldater og ikke mindst Dronningen ville beskytte og redde byen fra det rene kaos, ellers ville hun sikkert ende som så mange andre med døden, eller værre endnu som voldtægts offer eller slave hos mørket, hvilket hun ikke helt havde den store lyst til, men lige nu havde hun ikke så meget tid til at tænke på dette.

Hun havde startet sin dag med at vågne på bordellet, her fik hun lov til at overnatte til tider, hvis hun tilgengæld lavede lidt arbejde og var en slags ”løs” pige hos bordellet og det havde hun egentligt takket ja til for på den måde fik hun både penge og tag over hovedet, så det var fint nok. Da hun om morgenen vågnede var der endnu ikke denne voldsomme og kaotiske stemning som nu var faldet tungt over byen, men som dagen var blevet til formiddag var det stille kommet og der var her hun så sit snit til af skaffe sig selv lidt flere ejendomme, det var dog mest penge og smykker som hun gik efter.

Hun sneg sig ind i et af de nærmeste huse, hun havde set parreret som ejede det stikke af med nogle af deres ejendele og da de var smuttet, smuttede hun ind. Huset var tomt og til rodet, så om der overhovedet var noget hun kunne finde interessant var ikke helt til at sige. Køkkenet var til rodet og potter, pander og smadret grej lå ud over gulvet og der ville der intet være af interesse. Hun sneg sig rundt i huset og lyset udenfor som skinnede ind ad vinduerne gjordet noget lettere for Azia at lede i det ellers så mørke hus. Hun fandt frem til soveværelset, værelset som hun havde ledt efter og her var det tøjet som lå spredt ud over gulvet. Det var fint tøj som der var spredt rundt, både til herreren og damen, det var helt sikkert en adels familie.
”Man kan vel altid bruge lidt nyt tøj” sagde hun roligt til sig selv og tog sig selv i at smile bredt over det dyre tøj hun nu kunne vælge frit fra. Hun samlede lidt forskelligt og lagde det hele i et silke tørklæde som lå godt inde under sengen og bandt så en knude på det foldede tørklæde, så det var nemmere at bærer. Hun kig hen til parrerets kommode og rev skufferne op og rodede det igennem, men stadigvæk ingen smykker. Hun arbejde sig igennem skufferne og kom til den sidste skuffe som til hendes overraskelse ikke gik op, den var låst. Hun hev en kniv op fra hendes ene støvle og begyndte at rode med den inde i låsen og fik den til sidst op og her lå smykke skrinet fulde af smykker af forskellige typer, både sølv og guld og så en enkelt ædelsten. Parreret måtte have haft så travlt med at stikke af fra krigen af de ikke havde haft tid til at samle alle deres egen dele.

Da hun igen kom ned på gaden var der stadig kaos i byen, men byvagterne havde fået et nys om at byens tyve og andre folk var begyndt at plyndre folk og de var blevet sat på den opgave, at holde den slags orden i byen, selvom Azia ikke helt kunne forstå hvorfor det ikke var mere vigtigt at holde sig til krigen, ellers ville vi jo bare dø alligevel. Vagterne havde fået fat i en ung knægt som de havde taget på fersk gerning, ”surt for ham” tænkte hun og løbe ned ad en side gade med lommerne fulde af smykker og silketørklæde hen over ryggen fuld med det fine adels tøj.