Venus

Venus

Den Ottearmede Buksetyv

2297
posts
7
karakterer

Venus 25.07.2014 21:31
Grundlæggende information:
Fulde navn: Athir Valgard
Kaldet: Kun folk, der kender hans familie, men ikke kender ham, kalder ham hr. Valgard. Alle andre kalder ham Athir.
Alder: 54
Fødselsdag: 11. januar 1960
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Lysets Dronning, når han føler for det.
Tro: Han tror på alle guderne, men bruger meget sjældent tid på at bede til dem eller ære dem på anden måde.
Erhverv Ejer af Tusmørkekroen, tidligere byvagt
Skaber: Venus

Info omkring udseende:
Højde: 1,83 cm
Vægt: 87 kg
Hudfarve: Lys, modtaget let sol, indgroet snavs
Hårfarve: Mørk brun, med jerngrå stænk
Hårstil: Holdes i ca. 3 centimeters længde, har tendens til at stryge det tilbage med hånden
Øjenfarve: Limpopofarvede
Kropsbygning: Efter hans tid som byvagt har Athir tillagt sig lidt vom og et sundt fedtlag, der ikke helt skjuler omridset af muskler, som han stadig forsøger at holde ved lige.
Hverdagstøj: Det er ret farveløst, men har tydeligvis ikke været helt billigt. Stoffet er slidstærkt, og holder stadig til trods for snavset, der ikke længere ser ud til at kunne vaskes ud. Til tider har han også bukser og veste af tykt læder, men kun om vinteren eller, hvis han forventer, at en bande vil komme ind ad døren hvert øjeblik, det skal være.
Ar, permanente skader, el.lign.: Dårlig højre arm. Smerterne kommer og går, men vil ifølge helerne aldrig forsvinde helt. Det var en magisk skade, ingen af dem kunne fixe.
Særlige kendetegn: Hans lidt barkede udseende. Desuden har han altid sit trofaste langsværd ved sin side eller lige i nærheden, hvilket oftest er under bardisken.
Race: Menneske

Magi:
Magisk evne (1): Han kan, så længe folk kan høre ham, overbevise folk om at sige, gøre eller tro noget bestemt. Han kan selv vælge, om han bruger evnen eller ej. Han har dog ikke brugt meget tid på at træne den, så det kræver enten et svagere sind, at han gentager sin anmodning en enkelt gang eller to, eller bare at ’offeret’ har noget alkohol i blodet.
Magisk evne (2): Han har også helene evner, der kræver at han berører såret, den brækkede knogle e.l. Sammen med hans basiske træning i medicin, noget de fleste soldater bliver lært op i, gør det ham udmærket at have i nærheden i tilfælde af slagsmål, men så rækker hans evner heller ikke længere.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 4
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 3

Info omkring personlighed:
Talenter: kan stadig svinge et sværd på trods af tillagt mave, var den bedst fuldskabssværdfægter i garden
Svagheder: Drikkelse når stemningen er høj, og udfordringer. Han har også en kraftig tendens til at få medlidenhed med folk i bestemte situationer, hvilket gav ham flere advarsler fra Vagtkaptajnen.
Interesser: Sværdkamp, brygning af alkohol og folk.
Drømme/ønsker: Hvis han kunne få præcis, hvad han ville have, ville han ønske sig en kro på Topalis, så han altid kunne rende rundt i korte bukser, men så længe han har sin frihed, er han glad og tilfreds.
Elsker: En god øl, sin familie og de små glæder i livet.
Hader: Manden, der ødelagde hans arm næsten fuldstændigt.
Helhedsindtryk af personlighed: Athir har en tendens til at komme med bemærkninger, der fornærmer mindst lige så meget, som de komplimenterer. For eksempel er han af den mening, at byvagterne er dygtige folk, men ved guderne de er firkantede.
Desuden er han meget frisindet og giver ikke meget for penge og status, med mindre de kommer ham til gode. Han lade sig føre med strømmen og bevæger sig uden om, under og over forhindringerne på sin vej. "Lær at spotte blokkader, huller og bevægelser, og vige omkring dem: på den måde vil ingen nogen sinde kunne nagle dig fast," var noget, hans gamle overordnede og lærer sagde til ham engang. Måske har han overført den filosofi til lidt mere end det oprindeligt var meningen, men det har fungeret udmærket ind til nu.
Men selv om han er fleksibel, nogen ville måske kalde ham konfliktsky, så kan han være stædig som et æsel, når det stikker ham.

Fortid/baggrund:
Barndom: I hans tidlige barndom, boede han i det fattige kvarter af Hovedstaden, men kun nogle få år efter, han blev født, fik hans var endelig gang i sine forretninger. De flyttede nogle gange og endte ude i forstaden i et temmelig stort hus for en familie, der intet blåt blod havde. Athir og hans bror blev sendt i skole og fik uddannelser, men modsat sin bror var Athir ikke ligefrem skabt til det boglige, så hans far fandt ham en plads hos byvagterne.
Fortid frem til nu: Han fattede dog ofte lidt mere sympati for byens uromagere, end en byvagt burde. Som hans kaptajn ofte sagde til ham, så var det ikke deres job at dømme, kun at indfange. Athir var dog ikke helt enig kom i fedtefadet mange gange, men siden han har var fuldstændigt tabt bag en vogn, beholdt han sin post.
På dette tidspunkt havde han fået kone og børn, og tingene gik stille og roligt, indtil hans kone blev syg for nogle år siden, og da hun døde, begyndte tingene at gå ned ad bakke. Athir blev endnu mere ligeglad med love og reglementer, end han havde været i forvejen. Til sidst blev det for meget for vagtkaptajnen, og Athir blev smidt ud. Hvad der skete herefter, fortalte han en af stamgæsterne på den kro, han nu har overtaget.

”Jo, den gamle ejer solgte kroen – eller prøvede. Beløbet blev ved med at falde, ind til byrådet forbarmede sig over ham og købte stedet. Det var trods alt en vigtig bygning. Men åbenbart ikke vigtig nok til, at de langskæggede, gamle tosser orkede at gøre mere ved det. Der gik over et år, hvor intet særligt skete. Og så begyndte min bror at kede sig. Hans handel med heste gik fint og havde gjort det alt for længe, så han fik den strålende ide, at spørge vores far, oma han ikke ville hjælpe med at købe stedet. Og siden hans forretninger lod til at gå udmærket (han tjente ikke noget nævneværdigt, bare et par diamanter eller ti. Far mente, at han nok skulle komme efter det. Som han sagde, havde han trods alt ikke selv tjent mere i Kerons alder, drengen tabte jo sjældent pengene, og kroen var jo også en vigtig bygning) besluttede han sig for at spæde lidt til. Keron fik kroen restaureret til en stand der var en mjødudskænkende, slagsmålsstartende, barmfremvisende anstalt værdig. Mad blev disket ud, ølfyldte krus kom på bordet, penge blev tjent, og min brors kedsomhed kom straks tilbage. Han tænkte: Jeg forærer stedet væk! Men det skal være til den rigtige. Det er jo trods alt en vigtig bygning.
Jeg er lige blevet *rømme sig* afskediget fra min post, så selvfølgelig kommer brormand til mig. Han siger, at siden jeg jo kommer så ofte sådan nogle fine steder som disse, må jeg vide noget om at være kroejer. Han har selvfølgelig ret. Jeg er altid klar på en øl. Og så er kroen jo godt nok en faldefærdig høbunke fyldt med druk, hor og slagsmål. Nogen skal jo sørge for, den bliver stående. Så jeg sagde ja, til at tage kroen her af min brors hænder, og nu er jeg her.”


Værste minde: Hans kones død. Som regel vil han dog fortælle historien om den gang, han nært mistede førligheden i sin højre arm, hvis man spørger, fordi det første minde er en fuldstændig selvfølgelighed og heller ikke er noget, han ønsker at tænke på.
Bedste minde: Den dag han blev gift med Jane, den dag hans drenge blev født, hans 29-årsfødselsdag (de tilfældigvis også var hans polterabend), og den dag han smed manden, der ædelagde hans arm i spjældet.
Barndomshjem: Hovedstaden
Levested i øjeblikket: Kroen i Tusmørkedalen
Familie: Jane (Kone, død), Jarkim og Nathaniel (tvillingesønner, i lære i smedje), Tyra og Sebastian (forældre), Keron (bror)

Færdigheder:
Fysisk styrke: 6
Våbenfærdigheder: 7
Smidighed: 3
Fysisk udholdenhed: 9
Taktik: 5
Intelligens: 5
Kreativitet: 3 (han kan et par sange og synger heller ikke skidt)
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 3
Krystal

Krystal

Skaberinden

5777
posts
21
karakterer

Krystal 25.07.2014 23:08
Godkendt

Jeg går bestemt ud fra, at du kan styre evne (1), som også er god at have, når der skal holdes styr på kroen. Forestiller mig, at han ikke kan overbevise folk om ting som "dræb dig selv" eller lignende - i hvert fald ikke uden en meget stor mængde magi (;
~ Krys ~



Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 0