Krystalisianske dyr og planter
KrystalKrystal
Skaberinden

Rang: Administrator
Tilmeldt: 06.06.2005
Posts: 3889
06.01.2007 12:27

Krystallandets særlige dyrearter


Alt efter klimaet de forskellige steder i Krystallandet, eksisterer  der naturligvis også de dyr, fugle og insekter, som man finder i vores verden. Denne liste er til for at beskrive de særlige og magiske dyrearter, man finder i landet. Mange dyrearter er opfundet  af vores brugere.

Hjælp os med at udvide listen, ved at sende forslag til flere dyr og planter over pb til mig eller en af de andre admins. Brug gerne skabelonen nedenfor til dyr. Se under planter for skabelon til dem.

Akar:
Levetid: 100-150 år
Højde: 2-3 meter
Længde: 5-6 meter fra halespids til snude
Vægt: 2-3 ton
Udseende: Akarerne er nogle rottelignende dyr med et kraftigt rundt skjold. De har en lang hale med en hård piggebesat kugle for enden, som kan være et farligt våben. De har skarpe klør på deres poter, og skarpe tænder.
Adfærd: Akarer er meget rolige dyr, og bevæger sig meget langsomt. De bliver kun aggressive hvis de føler at deres unger er truede. De er flok dyr, og befinder sig bedst i flokke på 5-10 individer. De er generelt ikke bange for andre dyr eller mennesker, da de i farer og sandstorme, nemt kan trække sig ind i deres skjold. Mange ørkenvandrerer bruger derfor Akarer som pak- og ridedyr til at komme gennem ørkenen.
Særlige egenskaber: Akarer kan leve i lang tid uden føde og væske, og kan derfor rejse i ørkenen i flere uger uden at spise og drikke.
Levested: Ørkenen og tørre sletter
Udbredt eller truet: Udbredt
*Kredit til SunKiddow for racen.


Bhediya
Levealder: 2000+ år, de ældste af arten er dog yderst sjældne og svære at finde.
Højde: 120-190 cm (100-145 cm til skulderen) ved fuldvoksen. Hankøn er størst.
Vægt: 120 kg til 250 kg
Udseende: En blanding af en ulv og en kat. Pelsen er dog en smule længere, knurhårene er så lange, at de når ned til halen, som har omtrent samme længde. Dyret har aftegninger på det meste af kroppen.
Levested: Rubinien, primært under jorden, bevæger sig ofte over jorden for at lede efter føde.
Antal unger: oftest 3 i hvert kuld, sjældent 4 eller mere.
Føde: Er udelukkende et rovdyr, der spiser råt kød.
Særlige kendetegn: Hankøn har blå aftegninger, hunkøn har røde aftegninger.
Særlige egenskaber: Aftegninger på deres krop lyser op i mørket, som både virker afskrækkende og lokkende, afhængig af situationen.
Udbredt eller truet: Truet, lever kun i Rubinien og under jorden, så ingen ved hvor mange der er.
Billede: se billede her
*Kredit til Black Phoenix for racen.


Cypnaji
Levealder: 600-800 år, kønsmodne når de er omkring 300 år.
Højde: 170-180 cm ved skulderen, 9-12 m udstrakt, målt fra snude til halespids
Vægt: 300-400 kg
Udseende: En blanding af en forvokset kobraslange, koi karpe og varan er hvad der beskriver en Cypnaji bedst. Huden er dækket af hårde farverige skæl, farverne varierer mellem hvid, sort, rød, orange, gul og grå, men der er altid mindst 2 farver på hvert individ og ikke to Cypnajier har ens mønster. Fælles for dem alle er de gyldne guld skæl, på indersiden af deres ”hætte” som de spreder ud hvis de føler sig truet.
Som resten af kroppen er de fire ben muskuløse med 4 tær på hver fod, hver tå har den sylespidse klør, som den bruger til at klatre eller grave med.
Mellem sine tær har den svømmehud, ligesom mellem krop og ben. Halen ender ud i en halefinne som den bruger i vand. En lang ”skægtråd” sidder lidt under hvert af de sorte øjne og når en længde på halvdelen af Cypnajiens kropslængde. Disse ”skægtråde” bruges under jagt i vand, hvor den mærker vibrationer i vandet fra sit bytte.
Særlige kendetegn: Utrolig adræt i vand, hvor den kan bevæge sig med en topfart på 25km/t, mens den er langsommere på land med en tophastighed på 15 km/t.
Når den føler sig truet vil den rejse sin hals og slå sin hætte ud som advarsel, hvis dette ikke er nok, kan en høj dyb hvæssen høres som sidste advarsel.
Temperament: Ilter og aggressiv hvis man kommer for tæt på, ellers er den ganske mild.
Føde: Primært fisk, krypdyr, padder og fugle, men kan også finde på at hapse et menneske eller elver, hvis muligheden byder sig.
Levested: Det sydlige Krystalland nær oaser og vandløb.
Flokdyr: Ikke et flokdyr, men de tolererer egen art, så det er ikke unormalt at se op til 2-5 individer sammen.
Udbredt eller truet: Semi-udbredt, de findes stadig i rigt antal i Rubinen, men er efterhånden blevet udryddet i Medanien.
Andet:  Giftig, en Cypnaji’s gift er en kraftig blanding af hæmotoxiner og neurotoxiner det betyder dens gift sprænger de røde blodlegemer og påvirker blodets evne til at størkne, samt lammer nervesystemet hvilket føre til lammelse i kroppens muskler.
Denne gift kan i de rette hænder bruges i indenfor både alkymist/eliksir og healings faget, hvor den er i høj kurs.
En hun lægger mellem 30-65 æg, som hun vogter til de udklækker. Disse æg er særdeles værdifulde da æggeskallen er lavet af det pureste guld, men også da det er den eneste måde man kan knytte bånd med en Cypnaji på, er hvis man har haft den fra nyudklækket. En "tam" Cypnaji er meget beskyttende overfor sin ejer og ejeren vil på sigt kunne ride på den.
En et vekselvarmt dyr, hvilket betyder legemstemperaturen skifter i overensstemmelse med omgivelsernes temperatur.
Billede: se billede her
*Kredit til Xenwia for racen.

Ekuma:
Levetid: 30 år
Højde: 130-180cm
Vægt: 500-600 kg
Udseende: Et hestelignende dyr dog med klove i stedet for hove, og så har den normalt en eller fler 'buler' i panden af et hornagtigt materiale. De kan have forskellig former: runde, ovale, stjerneformede osv. og forskellige farver. hale og man(manke) er lange og selve hestens krop er slank og muskuløs, hvis den ikke er blevet dårligt behandlet.
Levested: Ekumaen lever over stort set hele Krystallandet borset fra på Topalis og i bjergene i det nordlige Krystallandet.
Særlige kendetegn: Intet specielt ved racen, men man kan kende dem fra hinanden på 'bulernes' form
Specielle egenskaber: Den bruges ofte til ridning eller som trækdyr.
Udbredt elelr truet: Udbredt


Enhjørning
Levetid: Kan blive op til 1200 år
Højde: 1.68-1.80 m
Længde: 1.50 m
Vægt: 300-400 kg
Udseende: Enhjørninge er slanke, men muskuløse hesteskabninger med mælkehvidt skind og et sølvskinnende horn. Sjældne eksemplar kan i stedet have gråt eller helt sort skind.
Levested: De sorte lever dybt inde i skovene, og de hvide lever ved bjergene.
Særlige kendetegn: Det ene horn i panden. Enhjørninge siges i øvrigt at være ganske intelligente skabninger.
Specielle egenskaber: Deres tårer er efter sigende healende.
Udbredt eller truet: Truet


Grif
Levetid: 40-60 år (0-2 år; Baby - 2-9 år; Barn - 10-20 år; Teenager - 20 år+; Voksen/Parrings klar)
Højde: 1.70-1.80 Centimeter
Længde: 2 Meter (Krop), Ekstra 0.5-1 meter hale, Vingefang af 3 meter (en vinge).
Vægt: 200-230 kilo
Udseende: Griffe har det unikke udseende ved at deres krop, hale og bagben er det af en løve, mens har de et fjeret hoved med et næb og forben som en ørn. Nogle griffe har en manke af pels som en løve, andre en af fjer og hun'er har aldrig en.
Særlige Kendetegn: Deres generelle udseende.
Specielle Egenskaber: Griffe kan flyve så længe deres vinger er i indtakt og kan med lethed fra en alder af 10 år have en rytter på ryggen så længe de ikke vejer for meget for den unge grif.
Udbredt eller truet: Griffe er truet over hele Krystallandet. Det er ikke tit at man ser et af disse mægtige væsner især da de for det meste ikke kommer længere væk end krystalbjergenes mest sydlige hvor de også holder til.
En gård kendt som "Reden" er dog et opdrætter sted for de store væsner, og er for nyligt igen begyndt at sende de udvoksede griffe til Lysets Hær.
*Kredit til Andy og Cam for racen

Ikiro
Levetid: Ca. 30 år.
Højde: 150 cm.
Længde: Helt op til 3 meter.
Vægt: 50-70 kg.
Udseende: Dette er en form for katte dyr. Dens ører er lange, og bagud, helt stive.Ørerne er 50 cm, og for enden af denm er en lille sort dusk. Ørerne er også sorte. Hovedet er det samme som en forvokset huskat's. Den ligner en tiger/løve i kroppen, dog har den ingen manke. Dens hale er lang, og fylder endnu 1-2 meter. (Den bliver max. 6 meter fra snude til halespids.) For enden af halen er en masse sort hår. Dens ben er helt sorte, samt dens snude, hale, og ører. Hannen har en lille tot sort hår på hovedet, som går son en ål ned af ryggen. Hunnerne har ikke totten, dog stadig ålen. Al pels der ikke er sort, er Fra gule til orange nuancer.
Levested: Den sydlige halvkugle.
Særlige kendetegn: Ørerne og halen.
Specielle egenskaber: Den er gdod i jagt, samt meget stærk. Der skal 3 mænd til at dræbe sådan en. Den er også hurtig, og Det er svært at løbe fra den. Dog er den meget dum, og narres meget nemt. Dens syn er heller ikke det bedste, så skulle man blive overfaldet, har man en rimelig chance for at slippe bort.
Udbredt eller truet: Den er ikke truet. Meget normal, og hvis man sammenligner med et dyr på jorden ser man den ligeså tit som en ræv.


Incubo
Levetid: 1500 år.
Længde/højde: 180-200 cm ved skulderen.
Vægt: 700-850 kg.
Udseende: Satur som en veltrænet hest. Huden minder om størknet lavasten med sprækker hist og pist, hvor man kan ane flydende lava igennem. Dens øjne og næsebor gløder i orange/gule nuancer. I varmer klima vil man, hale og hovskæg være åbne flammer, mens i køligere klima vil flammerne være forsvundet og i stedet vil tæt sort røg være at se hvor man, hale og hovskæg sidder.
Særlige kendetegn: Lydløse hovslag og et højt skingert vrinsk, som kan få selv den mest hårdføre orker til at gyse. Deres kropstemperatur ligger mellem 800-1100 grader celsius.
Temperament: Meget sky og med et lige så iltert temperament som den er varm, hvis den føler sig truet.
Føde: Kadavere/ådsler.
Levested: Primært at finde i den østlige og sydlige af Krystallandet, men det hænder de dukker op i bjergende ved Tusmørkedalen.
Udbredt eller truet: Ingen ved helt hvor mange der findes i Krystallandet, men den formodes truet.
Flokdyr: Incuboer er absolut ikke et flokdyr, højst kan man opleve en hoppe med føl ved siden.
Andet: Ifølge gamle sagn er synet af Incubo en forvarsel på død og ulykke, som vil ramme personen selv eller nær familie.
Man skal være ualmindelig (u)heldig for at støde på en Incubo, da de er meget sky væsner. De få personer som kan berette om at have set en, har alle til fældes at have set en på nætter med nymåne.
*Credit til Xenwia for racen


Jackguar
Levetid: 30 år
Højde: 135 til 155 cm
Vægt: 400-750 kg
Udseende: Ligner en blanding af en kanin og en jaguar, men fungerer som ridedyr. Har lange kaninører, som den bruger til at fortælle om den er utilfreds eller glad med. Kaninsnude og tænder. Lange knurhår. Har en jaguars krop, lang hundeagtig hale og skarpe kløer på poterne. Ikke specielt høj, men kan holde til forbløffende stor vægt. Er oftest sandfarvet eller rødbrune, men "muterede" dyr er begyndt at dukke op i alskens farver rundt omkring i Krystallandet.
Levested: Rubinien, særligt i Ørkenen, men kan være at finde andre steder også. Men det er der de kan købes og sælges.
Særligekendetegn: Lange ører og katteagtig krop.
Specielle egenskaber: Bruges som ridedyr, særligt af budbringere, som gerne vil hurtigt frem. Er et hurtigt og pålideligt ridedyr, men kan godt være ret lunefuld og selective i forhold til hvem der får lov til at ride på dem.
Udbredt eller truet: Udbredt i Rubinien.
*Credit til The Evil Queen for racen

Krystaliansk Krystalkat (også bare kaldet Krystalkat)
Levetid: 10-12 år
Længde: Fra ørespids til halespids er de oftest 80-104 cm lange
Vægt: 8-12 kg
Udseende: Krystalianske katte, ligner meget Jordens form for huskatte. Dog er disse katte en smule højere, de kan faktisk gå hen og blive lidt over en halv meter høje. Deres farver varierer meget, men det er dog sjældent at man finder dem i brune og sorte nuancer. Når katten er helt udvokset, vil en form for krystal vokse frem i panden på den, som en form for ekstra udsmykning. Rangen i de små flokke de lever i går alt efter hvordan disse 'indgroede' krystaller ser ud.
Særlige kendetegn: Deres krystaller de får i panden når de er udvoksede.
Føde: Alle mulige former for kød. Drikker gerne fløde og mælk.
Specielle egenskaber: Katten har den særlige egenskab at bare den er tilstede kan de berolige folk. Dette skyldes dens sky, men blide natur.
Udbredt eller truet: Truet. Det er meget sjældent at man ser dem i Krystallandet i disse dage.
Andet: Engang var disse katte udbredte over det meste af Krystallandet, men nu er de i små brupper på højest 7 katte. De fleste er at finde i Paradisskoven og i Mørkets skov.

Morv
Levetid: 25 år. 
Længde: 50-100 centimeter. 
Vægt: 20-30 kg. 
Udseende: En kattelignene væsen med flere haler, oftest to haler, men kan have helt op til fem. Morven har en krystal i panden, som er ressourcen for dens magi. Øjnene er sorte med hvide pupiler og kroppen er grøn, da den engang levede i skoven og havde brug for at kunne skjule sig mellem træerne.
Billede: https://s32.postimg.org/9i323d3o5/311783.jpg
Levested: Kun hos opdrættere
Særlige kendetegn: Dens sort-hvide øjne og krystallen mellem øjnene. 
Specielle egenskaber: Den kan forstå væsner, som ikke taler dyresprog, og den er i stand til at finde magiske urter eller planter med magiske helbredende egenskaber.
Udbredt eller truet: Morven er truet: den findes ikke længere i naturen, men kun hos opdrættere og folk, der har taget dyrene til sig. Morven får mellem 1 og 7 unger i et kuld.
*Kredit til Mong for racen.

Punktie
Levetid:Op til 500 År
Længde: 55 Cm
Vægt: Ca. 1,5 Kilo
Udseende: Falk lignende krop, Altid helt hvid med blå halespids, blå fødder og kløer samt et helt blåt næb. Dens øjne kan være meget forskelligt, alt fra blå til røde.
Særlige kendetegn: Det at den knap vejer noget. Udover det er det nok mest fuglens stolthed som skinner igennem.
Specielle egenskaber: En punktie har altid været meget populær i krig eller bare som en vigtig eller kongelig postfugl. En punktie kan let opdrages og er derefter meget loyal overfor sin herre.
Udbredt eller truet: Har været mere udbredt. Men der findes stadig en hel del af dem men de formere sig ikke meget længere.


Qua’gauz
Levetid: Hunner op til 55 år og hanner op til 40 år, hvis ikke de nedlægges før, under jagt.
Længde/højde: Hunner 115-125 cm ved skulderen, hanner 135-140 cm ved skulderen.
Vægt: Hunner 122-150kg, hanner 180-210kg.
Udseende: Huden er tyk og dækket af ikke-overlappende hvide skæl. Lang skift pels sidder som manke, under maven og skæg på hannerne. Både hunner og hanner har horn, hannernes vokser sig store og prægtige med alderen lignende en elgs gevir, mens hunnernes minder om en geds horn. Begge køn har ca. 10-15 cm lange stødtænder, som kan gøre stor skade.
Deres øjne er små i forhold til deres størrelse og variere fra svag lyserød som grænser til hvide og til dybrød grænsende til sort. De har kraftige klove på alle 4 ben, kroppen er tætbygget og muskelfyldt.
Særlige kendetegn: De ser ikke særlig godt, men deres hørelse opvejer det dårlige syn. Trods deres størrelse bevæger de sig adræt rundt på selv de mindste klippeafsatser og grundet klovene kan de stå på en lodret bjergvæk, hvis bare der er den mindste ujævnhed.
Temperament: Mildt, så længe man ikke kommer for tæt på dem i parringsæsonen eller mellem en unge og dens mor.
Føde: Qua’gauz er nøjsomme herbivore. Kan ses slikke på bjergsiden for at indtage mineraler som ikke fås gennem plantevækst.
Levested: Det nordlige Krysstalland, kan findes på samtlige bjergrygge i nordlandet.
Flokdyr: Lever i flokke på 8-12 individer med en førerhan, men enkelte tilfælde er der observeret flokke med 20 individer. Førerhannen jagter de unge hanner væk fra flokken, når de bliver kønsmodne. De unge hanner danner her efter bachelor grupper på 3-5 individer, ind til de starter deres egen flok med hunner eller overtager en folk fra en ældre han efter kamp.
Udbredt eller truet: Udbredt
Andet: Hanner jages for deres store gevir som kan anvendes til våben skafter og andet praktisk. Når det ikke er parringssæson eller hunner har unger ved siden, jages disse også, da den tykke hud kan bruges til læderrustninger, som ikke er lige til at bryde i gennem ved rette behandling.

Rakkalaph
Levetid: Op til 50 år
Højde: 70-100 Cm
Længde: 90-120 Cm
Vægt: Ca. 20 kilo
Udseende: Ulve lignende skikkelse. Ser oftest meget mager ud af natur, Og findes kun i sort/brune nuancer. Langt smalt hoved med oprejste øre. Lange smidige ben. Øjnene er altid næsten helt sorte.
Særlige kendetegn: Den magre ulve lignende skikkelse.
Specielle egenskaber: Rakkalaph kommer normalt fra ørknen, Hvor den blev brugt til noget jagt. Men er senere hen blevet mere udbredt som jagt ulv i andre dele af krystallandet. Smidig, Hurtig og sikker på benene. Udholden. Utrolig loyal, Hvis man først har tæmmet den, Men ellers bidsk.
Udbredt eller truet: Meget udbredt i ørknen, Men begynder nu også at komme til andre dele af Krystallandet.

Samu:
Levetid: 20 år
Længde: 50 cm
Vægt: 10-15kg
Udseende: Den minder meget om en delfin, men den er meget kort og buttet i det. Dens hud er perlemorsfarvet eller en pastelfarve og dens finne en ca lige så høj som den selv er tyk.
Levested: De sydlige kyster.
Særlige kendetegn: Dens lyslilla øjne
Specielle egenskaber: Samuer kan græde og når de gør det, bliver tårene til kostbare perler.
Udbredt eller truet: Den er på kanten af at være truet, fordi nogle indfanger dem, for perlernes skyld. de dør i fangeskab, da de kun kan leve i det fri.


Silvia Felix (fra oldkrystalisiansk silvia 'skov' og felix 'heldig')
Levetid: Uvidst
Højde: 50-60 cm
Længde: 1 meter fra snuden til halespids - mindre, alt efter halens længde
Vægt: 5-6 kg
Udseende: Felix er et væsen, som ligger sig lidt op af en mini drage med deres lange pjuskede hale. Det har en rund snude og deres øjne er små, brune. Deres ører er også små, og på hovedet bæger det horn, hvor der vokser blade på, som gør at det er nemt for dem at skjule sig i naturen. Deres pels er grøn med forskellige nuancer for at tilpasse farverne i skoven, så de næsten er usynlige for folk.
Adfærd: Felix er lever af fluer og andre mindre insekter, hvilket at derfra deres navn stammer fra. De er rolige og forsigtige dyr, som ikke bliver aggressive. De kan bide fra sig, hvis de føler sig truet. De ses mere, som et bytte dyr og derfor har de med at skjule sig godt i skoven. De er sky overfor de fleste der kommer tæt på dem, men dem, som der kommer tæt på dem, siges at have en ren samvittighed.
Specielle egenskaber: Det menes at den, som møder en Felix, får held i sit liv. Der er også rygter om at blomsterne på deres horn kan give styrke til dem, som indetager et.
Levested: Set i Medanien
Udbredt eller truet: Den er så truet, at der går en myte omkring den
Myten om Silvia Felix: Ingen ved meget om dette slags væsen, men de få, som har set dem har fundet frem til få ting om dem. Det er ikke et kæledyr, som sådan, da de helst skjuler sig for mennesker, fordi de er et byttedyr. Myten går dog på, at dem, som ser dette væsen kan få heldig. De ed endnu ikke, hvornår dette held træder i kræft, men dem som har set den har sagt at det ikke er sandt. Det går dog på at det kun er folk med en ren samvittighed, som får heldet. Udover det siges det også at blomsterne på deres horn kan bruges til at give folk en særlig styrke, så de har nemmere ved at kæmpe.

Sne Wulliat
Levetid: 200 – 250 År
Højde: 50 Cm
Længde: 90 Cm
Vægt: 45 Kilo
Udseende: Ligner meget en lille hest men er kun på størrelse med en ræv. Snehvid, men med blålige lemmer og aftegn især omkring mule og ben. Øjnene er altid isblå og hannerne får et lille horn i panden. Jo større hornet her, desto ældre er hannen.
Levested: I krystalbjergets område
Særlige kendetegn: Dens ”Skrig”/Vrisk er utrolig skingert og kommer meget højt. Udover det er det dens smukke elegante krop og lille størrelse.
Specielle egenskaber: Sne Wulliaten’s tåre er utrolig helbredende overfor sår. Udover det var dens pels engang meget populært til kapper da skindet var svært at trænge igennem for våben.
Udbredt eller truet: Meget, meget truet. Det lever formentlig kun omkring 4 tilbage.

Sort Regnbuesnog.
Levetid: 15-24 år
Længde: (Undgår højde da en tredje del af dens længde kan rejse sig.) slangen er 4,3 meter lang, hvoraf en trjdedel kan rejse sig hvis den føler sig truet.
Vægt: 3-6 kilo, hvis den da ikke har spist.
Udseende: skældene kan være alle farver, alt fra rød til turkis, til lilla. Grunden til den har navnet sort, er fordi at den er fuldkommen sort inde i munden, farverne på skælene har et satinagtigt skær. Hovedet er let afladet på siderne, hvilket får den til at se kraftigere ud fra siden end andre slanger.
Særlige kendetegn: Med en tophastighed på 24 km/t er den en af de hurtigste slanger overhovedet. Den gift er særdeles grim, da det er et neutoksin, som hos mennesker kan medfører kvælning, eller anden nerve problemer, dens gift angriber simpelhen nerverne.
Føde: Den spiser hovedsaligt gnavere eller fugle.
Specielle egenskaber: Giften bruges ofte med andre sammensætninger til gifte. Men den kan også bruges som en indgrediens i healende drikke, da det sammen med andre kan få den modvirkende kraft og styrke nerve systemet. Skællene siges at have naturlige krafter til at bringe rigdom, dette er dog aldrig blevet bevist videnskabeligt. Men skællene bruges dog til at lave kraftigere rustninger af, da de er ligeså hårde som diamant.
Udbredt eller truet:Pga. den store rovjagt på dem er den truet, og ca. 50 % af dem er opvokset i fangenskab.

Sølvdjal
Levetid: Fra 60-90 år.
Højde: Ca. 50-100 cm, alt efter hvor den er opvokset i Krystallandet.
Længde: Op til 70 fra næb til halespids. Et vingefang på 90 cm - 160 cm.
Vægt: 10 kg. Plus minus 1, men som regel 10.
Udseende: Denne fugl er faktisk den samme fugl som "Ravnen" Fra jorden. Dog er den hvid i stedet for sort, og dens fjer er så skinnende som en fugls fjer kan blive. Til har glansen en blålig farve når de er fra nord, og rødlig fra syd. Dog vil sen altis se en smule sølvfarvet ud, derfor navnet. Dens tunge er sort, og dens øjne har den dybeste sorte farve. Dens ben og næb kan både være hvide og sorte. Dog ikke forskellige farver.
Levested: Overalt i Krystallandet. Den er dog større når den er fra nord, end når den er fra syd.
Særlige kendetegn: Dens fjer. Hvis man kigger på fuglen i fuldt dagslys, og solen skinner på fjerene, kan man tilmed blændes i 30 min.
Specielle egenskaber: Dens ene øje kaldes for Natteøjet. Dette øje ser kun dårlige, negative, eller onde ting. Det andet øje, Lysøjet, ser kun gode, og positive ting. Man kan ikke se hvilket øje der er hvilket. Hvis fuglen mister det ene øje, ser den kun alt godt/ondt. Disse øjne kan bruges som kraftfulde amuletter, hvis brugt af de rigtige personer. Hvis øjet ikke synes at personen er værdig denne amulet, sker der ingenting. Men hvis det virker, kan personen få ufattelige krater. Dog virker øjne fra en død fugl ikke, og det siges at fuglen er meget god til at tilpasse sig, og overleve, så det er bestemt ikke nemt. Fuglen er til gengæld meget intilligent, og har den egenskab at vide hvem den kan stole på, og ikke. Den er også lærenem, og kan godt tilknytte sig til en person.
Udbredt eller truet: Fuglen færdes over alt i Krystallandet, og er meget udbredt. Man ser dem også tit, men ikke ligeså tit som vi på jorden ser en solsort. Den er ikke helt ude for fare.

Trehale
Levetid: 7-10 år.
Højde: 40-60 centimeter.
Længde: uden haler: ca. 50 centimeter. Med haler: ca. 1 meter.
Vægt: 5-7 kg.
Udseende: Trehalen er opkaldt efter sine karakteristiske haler. Halernes farver er som blade, og det skifter med årstiderne og hvor Trehalen bor. Den er generelt grå med brune striber, men enkelte eksemplarer er sorte. Hannernes haler er større end hunnernes.
Levested: Mørkets skov.
Særlige kendetegn: Dens tre haler og seks øjne.
Specielle egenskaber: Det siges, at hvis man ser ind i dens øjne, vil man kunne se den største kommende forandring i sit liv, og hvis man endda spiser et øje, mener mange også at man får evnen til at spå.
Udbredt eller truet: truet, men man risikere stadig at se den om aftenen og om natten.
~ Krys ~

KrystalKrystal
Skaberinden

Rang: Administrator
Tilmeldt: 06.06.2005
Posts: 3889
09.07.2014 21:17

Krystallandets Drager


Krystallandets dragearter:

Safirdrage:
Disse blå drager holder til i de øverste luftlag. De er tiltrukket af vand, og kan også til tider findes flyvende over havet. Oftest foretrækker de at flygte frem for at angribe, men deres vilde natur gør dem meget utilregnelige.

Ametystdrage:
Ametystdragerne findes i forskellige lilla nuancer, og holder oftest til omkring Tusmørkedalens bjergegne. De foretrækker ensomhed, og er ofte fjendtlige over for deres egne artsfæller.

Smaragddrage:
De grønne smaragdrager er den mindste drageart i Krystallandet. De fleste bliver ikke meget større, end en stor hund. De er utroligt menneskesky og behersker evnen til at teleportere sig over korte afstande, for hurtigere at kunne stikke af fra en eventuel fare. Smaragddragerne lever i Paradisskoven på Topalis.

Rubindrage:
Rubindragerne findes i forskellige dybrøde nuancer. De er svage over for kulde, og findes derfor næsten udelukkende i varme områder. Nogle holder til i ørkenen, mens andre har fundet sig til rette i huler omkring vulkanen på Topalis. Der går også rygter om en enkelt rubindrage, der holder til ved Den Røde Flod i Mørkets Skov.
Rubindrager har et hidsigt temperament, og man gør klogt i ikke at krydse deres vej.

Onyksdrage:
Den ældste og mest farlige drageart i Krystallandet er den sorte Onyksdrage. Der findes ikke mange af denne type drage, som lever i det Nordlige Krystalland - især i området omkring Den Sorte Dal. Onyksdrager er større end de fleste andre krystaldrager, og de fleste af dem, har nu sluttet sig til Mørkets Lord.

Opaldrage:
Disse drager med lyse, næsten hvide skæl, er ærkefjender til Onyksdragerne. De er slanke, elegante men også dødsensfarlige drager. Opaldragerne har sluttet sig til Lysets hær for at hjælpe med at bekæmpe Mørket, og størstedelen af dem opholder sig derfor i dragestaldene ved Krystalpaladset.

FAQ om Krystallandets drager:

- Kan min karakter få en drage?
Med det nyeste plot, er det muligt at få en opal- eller onyksdrage, hvis du er enten Lysets/Mørkets Ridder eller general. Det er ikke tilladt for andre typer af karakterer at få en drage.
De fleste drager er meget vilde væsner, som aldrig ville underkaste sig en ejer. Din karakter er dog altid velkommen til at prøve at fange en drage - og fejle i forsøget.

- Kan min karakter dræbe en drage?
Med dragernes tilbagevenden vælger nogle krystalisianere en proffesion som dragejægere. Du vil ikke være i stand til at dræbe en drage alene, men en gruppe på 3-4 dragejægere med stærke magiske kræfter og gode kampevner, vil være i stand til at gøre det.
Bemærk: en sådan gruppe vil stadig ikke være i stand til at dræbe en Onyksdrage, som er den stærkeste drageart.

- Hvad har dragerne af betydning for den almindelige person i Krystallandet?
Drager er særdeles farlige og ofte også fjendtlige. Er en drage blevet provokeret, kan den nemt finde på at brænde en hel landsby af - derfor er nogle mennesker blevet hjemløse og/eller har fået deres familie dræbt af en drage.

- Hvad får min karakter ud af at dræbe en drage?
For det første har du befriet Krystallandet for en stor trussel - og du vil blandt lokalbefolkningen blive betragtet som lidt af en helt. Der medfører altså stor ære.
Drager elsker desuden skatte, og derfor indeholder de fleste dragehuler en stor mængde krystaller, som naturligvis er meget værdifulde.

- Kan min karakter forsøge at stjæle fra en drage?
Det ville være utroligt dumt, idet dragen sandsynligvis ville rive dit hoved af, hvis du skulle forsøge at nærme dig dens skat. Du er dog naturligvis stadig velkommen til at prøve.
~ Krys ~

KrystalKrystal
Skaberinden

Rang: Administrator
Tilmeldt: 06.06.2005
Posts: 3889
24.03.2017 12:08

Krystallandets Planter

Alt efter klimaet, eksisterer almindelig planter fra vores verden også i Krystallandet. Dette er en liste over særlige planter, man kan finde rundt omkring i landet.

Avanyas Hyld
Denne plante kan nedsætte feber og lindre smerter. Planten vokser som mindre buske, der bærer hvide blomster. Både blomst og stilk kan anvendes, men fungerer bedst i tørret tilstand.
Udbredelse: Det meste af Det Centrale Krystalland. Planten dyrkes ved de fleste Helbredelseshuse.

Dæmon-nælde
Denne nælde resulterer i en forfærdelig kløe og et kraftigt rødt udslet over hele kroppen, hvis man skulle komme i berøring med den. 
Udbredelse: Det meste af Krystallandet. 

Elverod
Små, knortede rødder. Hvis man indtager disse, vil man efter kort tid falde i en dyb søvn. 
Udbredelse: Små og større skovområder.

Kiles Fred
Planten bærer utroligt smukke og store, lilla blomster, men den er så dødeligt giftig, at blot en enkelt berøring kan bringe døden med sig. 
Udbredelse: Tusmørkedalen, Amazonitskovene.

Lauranas Liljer
Disse smukke, gule blomster, siges at give øget frugtbarhed, hvis man tørrer dem og placerer dem rundt omkring i sit hjem. 
Udbredelse: Det meste af Krystallandet, bortset fra Rubinien og Nordlandet.

Måneblad
Denne urt har i blomstringsperioden blege, hvide blomster, som kun udfolder sig om natten. Brænder man urten afgiver den en tyk, sødtduftende røg, der efterlader én i en slags trancelignende tilstand, hvis man indånder for meget. Forskellige klanfolk har gennem tiden benyttet urten til meditation.
Udbredelse: Vokser i skovområder, særligt i Lindeskovene.

Måneskinslilje
Måneskinsliljer er en helbredende plante, som dog kun virker, hvis den tilberedes rigtigt. Den kan kurere små sår og skrammer, men ikke ting som brækkede knogler eller indre blødninger. En måneskinslilje har en blålig nuance, hvis plukket rigtigt, ellers vil den være hvid. Den minder om en klokkeblomst og en lilje kombineret. Den skal plukkes, når månen er oppe ellers har den ingen effekt. Hvis den plukkes ved fuldmåne, er den særligt kraftig.
Udbredelse: Vokser især i skovene op til Dianthos

Orkbær
Disse små, mørkelilla bær har skarpe tænder, der bider enhver, der forsøger at plukke dem. Selve planten breder sig som ukrudt, og er derfor ulovliggjort i Krystallandet. De tørrede bær sælges ofte på Det Sorte Marked, idet de virker som et potensmiddel ("giver dig samme udholdenhed og præstationsevne som en ork").
Udbredelse: Vildtvoksende område i Amazonitskovene

Thatos' Urt
Urten er lille med ru blade og har en skarp lugt. Kvaser man urten og indtager den med det samme, mindsker den behovet for søvn de næste 48 timer, og man vil føle sig meget energisk. Når effekten aftager falder man oftest om på stedet, og gentagen brug af urten kan have en dødelig effekt.
Udbredelse: Langs den nordlige landevej samt Det Østelige Krystalland.

Topalisurt
Denne urt kan forhindre graviditet, hvis man brygger te på den, og indtager den regelmæssigt. Den er lille med små, orange blomster og den dufter lidt som mynte.
Udbredelse: På trods af navnet vokser denne urt i hele landet, men stammer oprindeligt fra Topalis.
~ Krys ~


22 brugere følger tråden

Besvar emne: Krystalisianske dyr og planter

Forfatter: Gæst
Ord: Tegn:

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat