Krystallandet
Anori 08.02.2011 20:06
På det tidspunkt på dagen vidste Phan ikke mere hvad hun skulle gøre. Hun sad lidt op af nogle træer, på en stor rod, og så ud over skoven, og det hun kunne se af verdenen udenfor med en bekymret mine. De plyssede ører vippede lidt op og ned i takt med at hun hørte lyde, og hun bed sig lidt i læben. Bladene ved hendes arme og ben var småvisnet på grund af kulden, og nu var det blade og kviste hun havde fået til at vokse til at dække hende med. For at holde hende varm. Det foruden det lange røde hår, der nu blot var vokset yderligere. De gevir-lignende horn så lige så visnede ud som hendes barkede klove og arme. Kuld var virkelig ikke alt for godt for nogle af dem, det måtte hun konstatere. Der var få fugle at høre, generelt var dyrelivet meget stille. Hun slog blikket over på et lille egern der hurtigt klatrede op i et træ, og maste sig så sev op og stå. Hun lignede mere en halvstor vissen busk en ret meget andet, og det røde hår stod bare i stærk kontrast til det."mhm..." Hun overvejede hvad hun ville gøre nu. Bevæge sig rundt.. Kigge lidt mere.. Måske finde nogle at snakke med. .. Ja. Finde nogle at snakke med, det lød som en god plan.
