På det tidspunkt på dagen...

Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 08.02.2011 20:06
På det tidspunkt på dagen vidste Phan ikke mere hvad hun skulle gøre. Hun sad lidt op af nogle træer, på en stor rod, og så ud over skoven, og det hun kunne se af verdenen udenfor med en bekymret mine. De plyssede ører vippede lidt op og ned i takt med at hun hørte lyde, og hun bed sig lidt i læben. Bladene ved hendes arme og ben var småvisnet på grund af kulden, og nu var det blade og kviste hun havde fået til at vokse til at dække hende med. For at holde hende varm. Det foruden det lange røde hår, der nu blot var vokset yderligere. De gevir-lignende horn så lige så visnede ud som hendes barkede klove og arme. Kuld var virkelig ikke alt for godt for nogle af dem, det måtte hun konstatere. Der var få fugle at høre, generelt var dyrelivet meget stille. Hun slog blikket over på et lille egern der hurtigt klatrede op i et træ, og maste sig så sev op og stå. Hun lignede mere en halvstor vissen busk en ret meget andet, og det røde hår stod bare i stærk kontrast til det.

"mhm..." Hun overvejede hvad hun ville gøre nu. Bevæge sig rundt.. Kigge lidt mere.. Måske finde nogle at snakke med. .. Ja. Finde nogle at snakke med, det lød som en god plan.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 08.02.2011 20:24
Duften og stilheden i skoven gjorde Jath glad, og det var rart endeligt at være alene. Siden hun havde forladt den landsby hun var opvokset i, var det sjældent hun opholdt sig i byer særligt længe ad gangen. Højst nogen få timer eller en nat, men det var alligevel ikke tit. Nu havde hun lige opholdt sig fire dage i en stor by et sted i nærheden på grund af en skade, som havde gjort at hun måtte sidde og ligge det meste af tiden. Men endeligt, endeligt var hun fri igen. Det var i hvert fald sådan hun følte det. Nu gik hun bare gennem skoven og nød stilheden.

Hun fik først øje på det lange, røde hår. Farven skilte sig så meget ud fra alt andet i nærheden, at det havde været svært at overse. Og det var helt bestemt hår. Vedkommende havde åbenbart siddet ned, og idet hun rejste sig op, så Jath geviret. Jeg har dog aldrig.. tænkte hun. Hendes nysgerrighed tog hurtigt over, og hun gik forsigtigt nærmere, op på siden af væsnet og så hvordan hun lignede mindre og mindre et menneske, jo mere af hende der blev synligt. Faun? tænkte hun. De ting, hun havde hørt om faune var ikke særligt rare, men væsnet foran hende så aldeles fredeligt ud. Og meget tænkende. Jath rømmede sig forsigtigt..
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 10.02.2011 18:48
Store lillae øjne blinkede lidt da hun synes hun hørte noget, og færten af menneske kom da også forbi hendes næse. Hun tog lidt hår i sin ene hånd og kiggede lidt rundt, men ved første øjekast så hun ikke kvinden. For hun var altså ret stille. Siden den gang hun havde mødt Asbjörn i skoven, havde hun ikke rigtigt haft andet kontakt med andre mennesker. Men det ville hun så hurtigt få. Hendes øjne blev spærrede op da hun lagde mærke til kvinden der med et stod relativt tæt.

"Ah!" Hun skvattede næsten på hovene, men formåede at holde balancen da en trægren bag hende greb hende. Hun blinkede og så på kvinden, forbavset, og rettede sig lidt op igen og fik noget af det lange hår væk fra hendes ansigt, "..huh... ....goddag?" Hun havde stadig store øjne, men betragtede nu kvinden. Hun virkede ikke farlig, tværtimod, og så var hun altså rigtig pæn. Et betuttet udtryk kom over hendes ansigt, og hun gned sin næseryg med den ene barkede hånd, "Du må undskylde at jeg skreg op sådan," Sagde hun så, med den blide, lidt melodiske stemme, ørerne hang lidt, "Jeg blev bare forskrækket." Hun så på hende så, "Den sidste person jeg mødte her lavede nemlig ret meget larm når han gik." Men Han var nu meget rar alligevel. Der var det vidst næsten hende der havde forskrækket ham, fordi hun var så stille.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 10.02.2011 19:48
Hun grinede lavmælt da faunen næsten skvattede bagover. "Der er mig der undskylder, det er vidst ikke så høfligt at snige sig ind på folk," sagde hun, og smilede stadig. "Jeg har bare erfaret, at det ikke altid er smart at tiltrække sig for megen opmærksomhed. Det lyder ikke som om, ham du refererer til gik særligt meget op i det."
Jath kunne godt lide at betragte folks ansigtsudtryk og mimik - det var tit nemmere at forstå folks virkelige hensigt på denne måde. Og faunens ansigtsudtryk morede hende da det lynhurtigt skiftede fra forskrækkelse til undskyldende og så til noget der lignede eftertænksomhed.
Hun var allerede klar over, at der vidst ikke var meget at være bange for her. De store, lilla øjne der kiggede på hende var fredelige og venlige. Noget sagde hende allerede, at hun havde fundet en person hun ville komme godt ud af det med. "Mit navn er Jath," præsenterede hun sig selv med et lille nik og endnu et smil.
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 10.02.2011 20:04
Faunens øjne blev store i overraskelse, "Det var også det jeg sagde til ham!" sagde hun så, men råbte dog ikke, holdt sin stemme dæmpet idet at hun klappede lidt i hænderne. Mere det i at det ikke er godt i at tiltrække sig for meget opmærksomhed. "Det' nu ikk' så meget ham der ikke var forsigtig, han havde bare nogle... eh.. hva' hedder de... støvler! Støvler på, der sjaskede ret meget i mudderet." tilføjede hun så, med et smil. Hun betragtede den kønne dame, og vippede glad med ørerne da hun præsenterede sig.
Phanaèla tøvede så lidt, men kom ned i et let nej, inden hun rettede sig op, "Rart at møde dig Jath.. Jeg hedder Phanaèla, men du kan bare kalde mig Phan." Hun bed sig lidt småivrigt i underlæben og smilede spændt. Glad. Hun havde lige mødt en person til! Den lille hale ville have været logret fra side til side hvis hun havde været en hund, men det gjorde den så ikke. Plys-ørerne blev dog tippet op for at vise sin interesse i denne Jath. Og hendes hår var også pænt! Hun satte hovedet lidt på skrå, "Hvad laver du herude i skoven?" Spurgte hun så, nysgerrigt igen, "Det er ikke så tit at folk kommer herud, på den her tid af dagen, og sletter ej alene.. nej." Især ikke fordi at det var mørkets skov. Hvem vidste hvad en ville finde dér.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 10.02.2011 20:14
Hun morede sig allerede gevaldigt. Faunen var noget af det sødeste hun havde set, og al den ivrighed! "Ja, mænd har sådan nogen kæmpe støvler. Hvad var han for én?" spurgte hun med tydelig nysgerrighed.
"Også rart at møde dig! Phan passer mig fint, jeg kan godt li' korte navne." Hun var ikke så fantastisk god til at huske de lange. Måske fordi hun egentligt ikke prøvede.
De små ører på faunens hoved var så fine, og så så bløde ud, at Jath var tæt på at række op og mærke på dem. Men så uhøflig og ligefrem var hun dog ikke. "Ja, det var et godt spørgsmål," svarede hun i stedet. "Ser du.. Jeg rejser bare rundt i landet, leder lidt. Og min stedsans er ikke så fantastisk. Faktisk er min stedsans direkte elendig. Så nu er jeg altså end her." Hun syntes, det var en smule pinligt at indrømme, men hun løj aldrig. "Hvad med dig selv?" Faunen lignede bestemt ikke et væsen der tilhørte denne slags skov, men man vidste selvfølgelig aldrig.
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 10.02.2011 20:47
"Han.. han... Han havde noget rustning agtigt på, så han er nok en .. årh, han sagde ellers til mig hvad det var.. Huh... Ah! Han er en byvagt!" Konkluderede hun, med en tilfreds mine, og satte hovedet på skrå imens at Jath fortalte hende om hendes tur. Blinkende lidt, men nikkede så, "jeg kender det godt! Hvis jeg går ud af skoven her, så ved jeg heller aldrig overhovedet hvor jeg havner. Det er lidt underligt." Hun smilede dog lidt, ved tanken. Hun havde jo nået hele vejen til byen engang. Hurtigt ude, men så til gengæld kom hun også hurtigere hjem igen.

Hun gned sin ene kind lidt med den barkede hånd, "Jeg har boet her altid." Sagde hun så, med et smil, "Hvis man holder sig tæt på lysningen, så er det faktisk en ret rar skov." Det var noget hun synes var vigtigt at fortælle, især fordi at skoven nemt kunne gå hen og blive farlig, mørk, skummel, længere inde ligesom dets navn antød. "Jeg har været i Paradisskoven et par gange dog, der er også rart. Har du været der før?" tilføjede hun så, igen med lidt ivrighed. Hun ville gerne lære Jath at kende. Så meget var tydeligt. "..Og dit hår er virkeligt pænt.." Tilføjede hun så tankefuldt da hun kom lidt på sidespor i sine tanker.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 10.02.2011 21:01
"En byvagt?" spurgte hun eftertænksomt. Gad vide hvad han lavede her.. Det interesserede hende dog ikke nok til at holde hendes tanker beskæftigede, og hendes fokus faldt hurtigt tilbage på faunen foran hende. Det røde hår var langt og fint.
"Har du så aldrig været ude fra skoven?" Jath kunne uden problemer forestille sig det, men hun vidste at hun selv ville have udforsket meget mere for længst. Da hun var lille og boede i landsbyen, var hun kendt for at blive væk. Hun havde ikke tal på hvor mange gange hun var blevet fundet de underligste steder af folk der var blevet betalt for at lede efter hende. Smedjen hun havde boet hos havde ikke manglet penge, og kunne ikke rigtigt selv forlade sit sted for at lede efter hende.
"Ja, paradisskoven har jeg vidst været i. Der er dejligt. Og det er et godt sted at sove." Hun tænkte tilbage på varmen og alle dyrelydene. Der var ikke så meget af det her.
Da faunen komplimenterede hende hår, tog hun uden at tænke over det en tot i hånden og snoede om sine fingre. "Tak!" Hun betragtede endnu engang faunens hår. "Og bestemt i lige måde!"
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 10.02.2011 22:32
"Uhuh, han er rigtig flink.. Jeg har bare ikke set ham efter det." Tilføjede hun med et suk imens at ørerne hang lidt. Hun var rigtig nok bekymret for hendes ven. Det synes hun i hvert fald at han var. En ven altså. Da hun så blev spurgt om hun havde forladt stedet før, trak hun på skuldrene, "En lille smule, jeg tog ind i byen engang, og så har jeg været i Palmeskoven.." hun skrabede lidt i jorden med den ene af de barkede klove, "Men jeg foretrækker skoven! Fordi her er ikke altid så mange mennesker... Og jægere... og folk der kigger underligt." Underlæben blev skubbet lidt frem, mens at hun også pillede lidt ved sit hår. Da Jath så blev glad over rosen - regnede hun med - og gjorde det samme, lyste faunen dog stort set med det samme op igen.

"Tusind tak!" Hun kunne ikke lade være med at fnise, mens hun snoede håret et par gange om sin finger, "Men din farve er kønnere, synes jeg nu nok." Sagde hun så og vippede med ørerne en kende, "Og lidt mere praktisk, hvis man for eksempel bor her i skoven." Hun smilede skævt. Hun kunne godt lide sit eget hår, intet der, men nogle gange gjorde det røde hår det altså lidt svært at gemme sig for uønskede personer. For de kom altså. Engang imellem. Heldigvis ikke så tit dog!

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 10.02.2011 23:03
Phan lød som om, hun savnede sin ven, og Jath fik nærmest helt ondt af hende. "Hvis du ved hvilken by han bor i, kan du måske prøve at besøge ham?" Hun var endda villig til at hjælpe med at finde ham, selvom hendes stedsans var elendig, så det ville nok ikke rigtigt lykkes.
Selvom hun aldrig selv kunne drømme om det, kunne hun godt forstå hvorfor folk kiggede underligt på faunen. Især hvis det var folk i byerne, de var vidst ikke vant til at se så mange naturvæsner, og slet ikke dem fra skoven.
"Ja," sagde Jath, og løftede lidt af hendes eget hår op ved siden af Phans ansigt, foran hendes hår. "Det ville passe dig langt bedre," drillede hun.
"Hvad med din familie?" spurgte hun, lidt mere seriøs. Hun havde det mærkeligt med, at denne tilsyneladende harmløse faun skulle være helt alene herude. Men på den anden side, der burde hun nok heller ikke selv.
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 11.02.2011 21:09
Hun vippede lidt med ørerne igen, og så glad på Jath, omend lidt spændt ved tanken om at besøge hendes ven. Ørene hang dog, da det slog hende at hun egentlig ikke anede hvor han boede, men hun rystede på hovedet og smilede bare endnu engang. "En anden gang måske, jeg skal lige finde ud af hvor han bor først." Sagde hun med et glad fnis, og en let rødmen spredtes over hendes kinder da det sorte hår kom til at være ved hendes ansigt. Hun fnes dog glad over Jath's drillerier og halen vippede en kende bag hende. Hun tog så selv en hårlok op og holdte den lidt mod Jathibiyya i samme vis, mens hun blinkede med de store øjne, "rødt hår ville også klæ' dig." Konstaterede hun så glad, selvom hun ikke var helt sikker på det. Men rød var en pæn farve, og sikkert også til Jath, så mon ikke? Hun sænkede hånden og snoede lokken imellem de barkede fingre. mens hun skiftede vægten på klovene på det hårde jord.

"Min familie?" Hun satte hovedet på skrå. Hun snakkede nok om hendes forældre gjorde hun. "joh.. Jeg tror de er blevet til træer." Sagde hun eftertænktsomt og satte hovedet på skrå. "Her, men jeg tror de er træer nu." tilføjede hun med et mildt smil. "Det er i hvert fald hvad jeg har fået fortalt der sker. Når vi bli'r rigtig gamle, ikk'? Så bli'r vi til træer."

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 11.02.2011 21:22
Hun tænkte nok, at faunen ikke vidste hvor hendes ven boede, selvom det ellers kunne have blevet en sjov tur. Dog kunne hun ikke rigtigt forestille sig Phan i en by, det passede på ingen måde ind.
Hun kiggede ned ad sig da det røde hår var ved hendes ansigt. Det var godt nok en stor forskel, og den røde farve stod i sjov kontrast til hendes hud. Alligevel kunne hun ret godt li' det. "Det kunne være sjovt hvis man kunne skifte hårfarve," tænkte hun højt. Hun tænkte på alle de farver hun så ville prøve af.
"Træer?" spurgte hun med forbløffet mine. Det gav i virkeligheden masser af mening, og hun kunne sagtens forestille sig det. Men hun fik pludseligt langt mere medfølelse med skoven, på grund af de træer der blev fældet rundt omkring. Gad vide hvor mange af dem der har været faune? Og hvor meget de stadig kan mærke? Hun gøs ved tanken. Det gav også mere mening sådan, at hun sjældent følte sig alene i skoven. Ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Men måske var det bare noget hun bildte sig ind. "Hvor gammel bliver I så? Før I bliver træer, altså.."
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 11.02.2011 22:10
Hun fnes lidt, "Det kunne være sjovt at prøve. Der er helt sikkert en .. eleksir, tror jeg de hedder, der vil kunne gøre at man kan. Tror jeg." Hun satte hovedet på skrå da og betragtede kvinden idet at hun vidst blev noget fobløffet. Det ene øre rettede sig en smule op, og hun samlede hænderne foran sig. Var det så overraskende? huh? Hun trak dog så stille på skuldrene da hun spurgte til alderen.

"Det er lidt forskelligt. Nogle bliver rigtigt gamle, som omkring 40-50 år, mens andre ikke bli'r så gamle, og bliver til små træer i stedet.." Hun skrabede lidt i jorden med sin ene klov, "Eller dele af træer." Hun smilede glad, "Men så er man aldrig alene. For der er altid massere af træer omkring en.. Især i skovene. Men efter at vi er blevet træer, så.. Er vi træer. Vi vokser, indtil nogle fælder os, eller vi bli'r for gamle til at vokse mere."

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 11.02.2011 22:34
"En eleksir.. Ja, det har du nok ret i," hun smilede ved tanken om det. Hun måtte huske at spørge ad hvis hun engang stødte på en der kunne sådan noget. En alkymist, hed det vidst nok..
Men måske ville det være farligt. Forvandlinger ved hjælp af eliksirer havde det med at have sine bivirkninger, i hvert fald ifølge hvad hun havde hørt. Hun havde engang set en mand med knurhår, og det var blevet påstået at det skyldtes at han havde brugt en eliksir til at forvandle sig til et dyr.
Hun stod længe og tænkte over det med træerne, mens hun kiggede fraværende frem for sig. Et eller andet ved det fascinerede hende utroligt meget. Men så kom hun i tanker om at hun jo egentligt stod foran en faun, og kom tilbage til den virkelige verden igen. Hendes øjne fokuserede på Phan, og hun sendte hende et stort smil. "Kan du godt li' dyr?" spurgte hun ivrigt.
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 13.02.2011 22:35
Phanaèla så lidt på Jathibiyya og fnes som kvinden blev mere og mere fraværende. Hun bed sig lidt i læben og ville egentlig ikke forstyrre hende, men så igen... hurh. "Jath?" spurgte hun glad med den melodiske stemme, men da hun så fik et spørgsmål tilbage vippede hun ørerne op. "Uh jo! Dyr er virkelig rare." Hun grinede lidt. "Især de små dyr." Tilføjede hun så med et fnis, mens hun vippede lidt med halen.

"Hvad med dig?" hun satte hovedet på skrå, og så på hende med de store lillae øjne.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 13.02.2011 22:51
Små dyr, tænkte hun og grinede lidt. Hendes tanker faldt uvilkårligt på mus. Dem havde hun ikke lavet mange af før. De få gange hun havde gjort det, havde været for at drille, folk var som regel bange for mus. Nu ville hun snart finde ud af om Phan også var det. Hun lukkede øjnene, foldede hænderne sammen, og koncentrerede sig et kort øjeblik. Da hun åbnede øjnene og hænderne sad tre små, brune skovmus på hendes håndflader. Hun kiggede lidt på Phan, halvt afventende hendes reaktion. Så satte hun dem over på hendes skulder, og de løb rundt på hende.
Musene var ganske harmløse, men Jath kunne forestille sig at det ville kilde en del. Hvis Phan altså var kilden. Og så vidste hun jo heller ikke hvordan Phan havde det med mus. Derfor sendte hun hende et beroligende smil.
"Jeg kan kun lave små dyr," sagde hun. "Mine yndlings er sommerfugle."
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 14.02.2011 22:37
Phan satte hovedet på skrå da Jath begyndte at grine, og vippede ørerne i nysgerrighed. Hvad fnisede hun mon sådan af? Hun skulle lige til at spørge, men hendes mund forblev åbent da faunen nærmest tabte underkæben da mennesket samlede hænderne. Og da hun åbnede dem havde hun MUS i dem! De store lillae øjne var åbne i tydelig overraskelse, og hun var for mundlam til at sige noget, før at de små væsner blev sat op på hende og begyndte at klatre rundt på hende. Der var det at et fnis undslap hende, indtil de kom op på de barkede arme, og lillae øjne fulgte dem, mens hun holdt armene lidt op foran sig for at kunne se dem bedre. Et let 'iiiih' lyd kom fra hende, og hun stod bare i nogle minutter og så fascineret på musene. Hvordan havde Jath gjort det? Var det hendes magi? Hendes blik blev vendt mod kvinden, næsten med det samme da denne så fortalte at hun kunne lave sommerfugle også!

"Hvor... hvor fint!" udbrød hun glad, og tog forsigtigt musene op i sine hænder, "Hv-hvor er de søde!" Hun kunne ikke holde blikket fra de små plyssede dyr. Hun elskede mus. Fugle. Sommerfugle. Dyr!

"Hvordan gjorde du deet?" spurgte hun så nysgerrigt og såop på Jath. Hun ville vide det, da!

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 14.02.2011 22:48
Jath var helt færdig over Phans reaktion, og lykkelig for at hun ikke var blevet skræmt. Hun lagde hovedet lidt tilbage og grinede af det hele, så meget at hun næsten fik tårer i øjnene. De store, lilla øjne foran hende var dybt fascinerede - lige så fascinerede som Jath selv var når hun så væsner hun ikke var vant til at se. Overraskelsen var tydelig i faunens ansigt. "Kan du virkeligt godt li' dem?" spurgte hun med et stort smil. Sådan en reaktion havde hun aldrig før fået på sin evne.
"Når jeg lukker øjnene og folder hænderne, koncentrerer jeg mig om det dyr, jeg gerne vil have frem. Jeg tænker på alle de detaljer der skal med. Hvis det er et dyr jeg har lavet mange gange før, for eksempel sommerfugle, så tager det ikke mange sekunder og meget koncentration. Hvis det derimod er et dyr jeg aldrig har lavet før, kan det godt tage et stykke tid. Så mærker jeg varmen når de formes i mine hænder. Det er en rar følelse, som at slippe noget fri." Hun smilede ved tanken. Hendes evne var hende meget dyrebar. Hun følte sig aldrig rigtigt alene.
Musene var efterhånden svundet ind til ingenting igen, så denne gang foldede Jath hænderne i et kort sekund, og en håndfuld forskelligfarvede sommerfugle fløj op da hun åbnede dem igen. Denne gang behøvede hun ikke engang at lukke øjnene. Sommerfuglene sværmede tæt omkring dem begge. Hun sendte et blik til den ene, som straks fløj hen og satte sig i Phans hår.
Phanaèla

Phanaèla

Krystalisianer

Forvirret Dum

Race / Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 18 år

Højde / 165 cm

Anori 15.02.2011 16:37
Phanaèla var for opslugt i de små dyr til at lægge mærke hvor meget Jath grinede, men selv hvis hun havde, havde hun ikke været blevet sur, for hun kunne da godt se at hun reagerede relativt fjollet. Men musene var altså for kære til andet!
"Ja jeg kan!" udbrød faunen glad, og flyttede så sin opmærksomhed til hende da hun forklarede hvordan hun gjorde. Det nysgerrige blik skiftede mellem hende og musene et par gange imens, og hun smilede blidt ved tanken. "Ej hvor fint.." Sagde hun glad, men ørerne hang dog en smule da de små mus så forsvandt ind til ingenting, men de havde jo været skabt af magi, så det var vel egentlig logisk nok. Ørerne blev dog vippet op igen, og øjnene blev store da en håndfuld sommerfugle istedet kom ud fra hendes hænder.

"wow!" udbrød hun, men turde ikke løfte stemmen mere end til et hvisken, da de fløj tæt om dem, og hun strakte en hånd lidt frem da en af dem landede på hendes finger. Helt betaget igen, det var hun.

//Phanaèla
Stil spørgsmål til Phan :3
[udtales: FAN-a-EH-la X3]
Jathibiyya

Jathibiyya

Krystalisianer

Kaotisk Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 21 år

Højde / 170 cm

Witch Bitch 15.02.2011 17:05
Jath kunne ikke lade være med at storsmile, hun kunne virkeligt godt lide faunen.
"Bare roligt," sagde hun, da hun så Phans forsigtighed med sommerfuglene. "De er ikke bange. De gør kun hvad jeg vil have dem til. Hvis de kunne snakke, ville de kunne spionere for mig," grinede hun. Men selvfølgelig kunne de ikke snakke. Selvom det ville have været ret så sejt.
"Jo mere øvet jeg er i at lave et bestemt dyr, jo længere kan jeg få det til at eksistere. Men det er jeg ikke helt så god til endnu. Det længste jeg har fået sommerfuglene til at blive er 5 minutters tid. Måske en dag kan jeg få dem til at blive meget længere." Men det generede hende ikke. Hun lavede jo bare nogen nye når de forsvandt.
"Jeg kan lave hvad det skal være, så du skal bare sig til hvis du vil se noget bestemt," tilbød hun, fordi hun kunne mærke Phans fascination. Hun vidste at hun selv ville være enormt nysgerrig over en evne hun syntes godt om.
Hun rynkede brynene da en tanke slog hende. "Hvad spiser du egentligt?"
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo, jack, Lux
Lige nu: 3 | I dag: 12