Klove høres som en rungen blandt de smalle gyder, og de utrolige høje mure. Disse klove tilhørte den kødædende tyr, som absolut ikke holdt sig tilbage for at spide fremmede med dens horn.
Samson sad på ryggen af Brutus, som tyren blev kaldt. Hans overarme var kræftigt pumpede, og det lignede mere eller mindre at man kunne se dem pulse, efter en træning.
Tyren stoppede sin gang efter Samson havde sendt en lille befaling med kropssproget.
Samson lod sit blik glide omkring. Var det dumt og fjollet at gå efter drømme? Skulle han finde en netop dette sted, hvor han ville finde et medlem til sin bande? Han rynkede lidt på næsen, og begyndte at tænke på om han først nu var blevet mere vandvittig, ikke overfor andre, men mere overfor ham selv. For overfor andre, der var det allerede forsent, for han var komplet sindsyg når det kom til den del.

Gyden var henlagt i skyggerne fra de omkringstående huse, et par rotter havde sat sig til rette i hjørnet og gnaskede på hvad der mest af alt lignede et gammelt rådent luns kød. støvet lå i store bunker og affald lå smidt og rådnede overalt i den lille gyde. Her kom sjældent folk og hvis de kom her, så var det aldrig for hyggens skyld, dette sted var ikke noget som folk blev ret længe af deres fri vilje.
Trods alt dette så havde Maji lige set en mærkværdig fyr på en tyr ride ind i denne gyde. Nysgerrigheden boblede allerede i blodbanen da Maji trak nærmere indgangen til den lille gyde. Han kendte den udmærket, men kun udefra. Aldrig før havde han bevæget sig ind i den lille gyde og havde heller aldrig forventet at det skulle ske. Nu skete det dog alligevel, med rolige skridt bevægede de støvlebeklædte fødder sig indi den lille gyde.
De grå øjne søgte kort i gydens indre, men faldt hurtigt på den fremmede mand. Her var der ingen vind til at lege med det lange hvide hår på hans hovede og kulden kunne allerede fornemmes ned af den godt beskyttede ryg.
Placeret ved siden og 3 meter bagud sad hans sværd. Det vældige sværd, som kunne tvinge enhver modstander på afstand. Den lange rækkevide gjorde den til at dødbringende våben, men udenfor kampens hede var den ganske upraktisk. At formindske den ville have været en glimrende idé, men var desværre ikke muligt for Maji's vedkommende, og at efterlade den kunne aldrig komme på tale. Dette sværd havde været en afskedsgave fra hans højtelskede moder.

"Halløjsa" Maji's stemme var ganske rolig og fandt igen tvivl. Skønt omgivelserne gav ham myrekryb så havde han mødt det som var værre.
Benene fandt roligt plads under den lange krop og armene krydsede sig foran kroppen. Hele hans position var rolig og selvsikker og hans blik hang på den fremmede.

Samson lod sit blik glide mistænksomt rundt, som om at der på hver et tidspunkt ville være en der kunne hoppe frem fra en container eller noget lignende af en affaldsbunke. Folk kunne ikke finde ud af at bruge en gyde til andet næsten. Tyren prustede i den ellers så stille gyde, en kat sprang op på et hegn et sted forude, og gik langs det ellers smalle hegn. Hvis katten ikke var varsom og trådte med uforsigtige skridt, ville den straks falde ned. Men katte var listige på tæerne, hvilket klart var en fordel når man skulle gå på noget som ikke var helt nemt, og som krævede balance frem for alt.
Samson mærkede et lille sus i sin krop. En bevægelse! Men ikke så nær igen, og heller ikke en bevægelse som gik mod ham, ikke sådan direkte.
Langsomt vendte tyren sig, så den stod med siden til Maji, og lige så langsomt lod Samson sit ansigt vænne mod ham.
Han lod kort et elevator blik glide over denne mand, som han aldrig havde set før. Kropssproget som Maji fremstillede var selvsikkert i sig selv, og egentlig på sin måde lidt troværdig. Et let øjenbryn blev hævet. Var det denne person som det var meningen han skulle finde, eller var det blot en tåbelig idé Samson havde fået, ved at gå efter sin drøm?
Han rettede sig lidt op som han sad der, på tyren.

Et lille smil skar henover Samsons læber.

"Jeg er ikke ret god til det, med at hilse på folk, som jeg aldrig har set før i mit liv.. Det kan være lidt svært at vælge de rette ord, nu da der er så mange former at hilse på..," Hans blik var lettere koldt, men man anede en lille gnist i dem.

Maji lod blikket falde i den fremmedes øjne i et forsøg på at se dybere ind i sjælen på ham. Han så stærk ud, dette måtte Maji alligevel indrømme, men når alt kom til at, så kunne skindet bedrage. Han havde set det før og det havde overrasket ham noget så grusomt.
"Et hej og en præsentation ville være fint" Maji's stemme var rolig da armene forlod deres trygge plads og benene bragte ham et par skridt nærmere den fremmede. Maji var ikke bange af sig, han frygtede hverken for liv eller lemmer, for selv om verden var kold og hård, så var umotiverede angreb ikke ligefrem almindeligt.
Han stoppede pludselig op og rystede kort på hovedet af sig selv. "Uh gud hvor er mine manere dog?" Han kastede kort blikket rundt i gyden for at lede efter grunden til at komme til dette mærkværdige sted. "Jeg er Maji Shakon fra de nordlige egne"
Hans manere var lidt rå i kanterne, men han var oplært i god opførsel og ret etik, noget hans moder havde været meget streng med. Desværre havde hans tid alene ikke gjort godt på etikken, men at præsentere sig selv først var dog en ganske almindelig ting han måtte huske. Det var trodsalt ham der havde skabt kontakten grundet i simpel nysgerrighed.

Samsons ansigtsudtryk var roligt og køligt. Denne mand turde åbenbart at bevæge sig tættere på Brutus end alle andre, eller ville han nu også det, når alt kom til alt, når tyren ligesom havde givet sig udtryk for en vis fare?
I det samme begyndte Brutus at træde med små trippende skridt, og bøjede sit hovede lidt, og gav sig til at stange en smule ud i luften. Brutus accepterede ikke folk. Den eneste som kunne nærme sig ham og ride på ham, det var Samson. Ingen andre kunne håndtere Brutus, men han havde jo også brugt en hel barndom på denne tyr, så det havde da taget sin tid. Men det havde da sikkert været umuligt for Samson, hvis han ikke havde haft sin magnetisme evne i den tid, for det var meget den som havde holdt ham på plads, og få Brutus lidt til at opgive at kaste Samson af sig!

Samson nikkede let.
"Så goddag da..," brummede Samson med en let hæs stemme.

"Jeg vil lige minde dig om, at Brutus her ikke er så glade for fremmede mennesker.. eller.. faktisk er han slet ikke glad for folk. Jeg er den eneste som virkelig kan stå tæt på ham..," Han skævede kort til tyren og gav den nogle lette klap på siden, inden han lod sit ene ben svinge over tyren, så han havde begge ben samlet på den samme side af tyren, inden han hoppede ned. Det gav et klir fra Samsons sporer på støvlerne, i det han ramte jorden med hælen.

"Navnet er Samson China Oceans..," sagde han roligt, inden han vendte sin krop mod Maji. Det lange sorte hår føg om Samsons overarme, og kantede sig bølgende langs ned af dem.

"... kommende høj status i Krystallandet her..," Samson smilte et veltilfredst smil og afventede Maji's reaktion.
Maji bar tilsyneladende ikke nogen bestemt uniform, så han var tilsyneladende ikke nogen kriger fra nogen af siderne, men han behøvedes jo heller ikke bære den hele tiden, så det var ikke udelukket.. Men ommenvendt, ville han så ikke have præssenteret sig som en af dem?

Maji stoppede roligt op da tyren begyndte at reagere på hans nærvær. Det var ganske tydeligt at han ikke blev anset som en ven, men han frygtede den nu ikke. Tyrenes simple angreb var intet problem at undgå, farer var der først hvis man blev ramt, for var man først ramt, så var der ingen vej tilbage.
Blot for at vise at han respekterede tyrens private rum trak han et roligt skridt tilbage inden han atter kastede blikket mod Samson.
Navnet sagde ham dog intet, så hans påstand om en høj stilling lød dog ganske usandsynlig i Maji's ellers ganske kvikke hovede, men det var trods alt også blot en kommende plads, og det var for dumt at sælge skindet før bjørnen er skudt.

"Undskyld men navnet siger mig intet" Maji trak roligt på skuldrene for at vise sin uvidenhed omkring den fremmede ved navn Samson. "Men hvad stilling er det De søger imod hr. Oceans"
Manerene var atter ved at være på plads, og hans moder ville atter kunne smile stolt over sin søns fortrinelige fremskridt. Skønt han levede i en lille og gammel hytte uden den mindste luksus, så kunne hans manere bringe ham indenfor på paladset, hvis blot han gad. Han så dog ingen luksus i et overdimisioneret stort hus, hvor man kun kendte to ud af trettenhundrede rum. Måske var han ikke ligefrem den bedste til at sige det med sådan et sværd, men det var nu alligevel sådan han følte det.

Samson rynkede let på næsen. Det var efterhånden ikke særlig tit han stødte på folk, som hverken havde hørt om ham, eller set, men han accepterede dette dog.

"Nej, jeg kan heller ikke synderligere prale med, at jeg kender dig..," Samson var ikke nær så veltalende som Maji, og da slet ikke manerer havde Samson. Kun hvis det var virkelig noget han gad, men nu var det ikke sådan at han så op til folk. Enten så han dem som ligemænd, ellers så han dem som nogle som var under ham, og som laaangt under ham, og som var helt nede og rode i intetheden.

*Hmn.. denne mand er trodsalt nysgerrig, og ER det virkelig ham jeg leder efter?* tænkte Samson først, inden han lagde sine arme over kors.

"Jeg er leder af en bande..," Brummede Samson og smilte roligt.

"Medlemmerne skal bare lige ind. Har en inde, og har en yderligere i tankerne.." Og med dette tænkte han på Lucia. Hun kunne være meget god at have med sig. De havde alligevel på et tidspunkt kommet meget godt ud af det sammen, så hvorfor ikke føre det videre ud i fremtiden? Godt nok har de kæmpet, men så vidste han jo også hvad hun kunne!

"Jeg holder nu også en ganske lav profil hr. Oceans" Maji betragtede og lyttede roligt til Samsons korte fortæ lling om hans position, men så vidt Maji forstod, så var der stadig en lang vej frem. Medlemmer mangledes og uden medlemmer ville banden ikke blive til noget, så meget vidste han da.
"De lader til at tænke positivt, men tvivler desværre på at tre medlemer kan udgøre en bande." Maji så på de kolde facts. Selv hvis Samson skulle få dette medlem ind, så ville de kun bringe ham op på et tredje medlem, hvilket lang fra var nok til at rokke med landets nuværende system. Lige meget om de alle tre havde styrke som mørkets lord, så ville de større bander hurtigt kunne slå dem af pinden og føre banden til sit endelige, og Maji tvivlede ikke et sekund på dette ville ske.

De kolde facts var altså imod Samson og hans bande, men hvis fyren var smart kunne han måske lede banden frem til en større position, og med den rigtige taktik overfor borgerne, så kunne hans drøm om at blive en stor leder måske blive virkelighed. Satsningen virkede dog stor, men belønningen for succes virkede endnu større. Maji måtte indrømme at Samson med lidt held faktisk kunne vise sig at være smart nok. Desværre havde Maji for tit set ugennemtænkte bander falde til jorden inden den første uge, og det var ikke noget kønt syn. Hoveder ville rulle, det var en fact der altid gælder.

"Lav profil, er godt til en vis grænse. Men den skal holdes på de rigtige tidspunkter selvføgelig.. Ellers er det hele ødelagt. Men alligevel, skal der være plads for at gøre netop det, man har lyst til!" Samson smilte roligt. Ja.. Det var hvad han gik ind for, gøre hvad man havde lyst til. Lade grådigheden tage overhånd til sidst. Det kunne da heller ikke nytte noget, at tænke på alle de mange pjok her i landet! De ville alligevel ikke overleve i lang tid, hvis man tog sig godt af dem! Så hvorfor var der nogen der gjorde det? Det var et svært spørgsmål, som var svært at finde svar til - i hvertfald for Samson.

"Det er jeg skam udemærket godt klar over.., Og en eller anden tåbelig drøm fortalte mig, inden jeg tog afsted, at dette skulle være stedet hvor jeg ville have en mulighed for at kunne finde hvad jeg søgte..," Han rettede kort på sin hat med de to smileys, mens han med et gennemtrængende blik så på Maji.

"Om det var dig drømmen talte om, er jeg stadig i tivl om.. Men jeg føler ikke ret mange andre herude..," brummede Samson og så kort væk, inden han atter så tilbage på Maji. Ja, Samson følte først personer når han opdagede dem, før han så på dem. Det var i hvertfald det mest typiske.

Et smil bredte sig over Majis læber. Fyren her var åbenbart i stand til at føle folks nærvær og lod sig lede af sine drømme? En ganske interessant fyr med en veludviklet 6. sans... Eller blot en overtroisk sinke. Ja forskellen mellem det var vel ikke så stort, men Maji følte nu alligevel nysgerrigheden prikke sig vej ud i fingerspidser. Skulle han vise hvad han var i stand til? Skulle han afslørre de evner hans hærdede krop besad? Skulle han virkelig hvor meget man ville ønske han var på ens egen side? ... Ja hvorfor ikke?

"Lyder ganske interessant, men måske jeg skulle give en demostration? Hvad synes De hr. Oceans?" Tilbudet var nu fremstillet og smilet trak sig længere op af læberne. De gode manere og den formele tone kunne ikke længere skjule det udyr der gemte sig under overfladen. Maji var pirret! Han kunne allerede mærke hvordan den magiske kraft pressede sig vej ud i hans åre og bredte sig i hele hans krop, hvor den blot ventede på hans skulle aktivere den og afslørre de enorme krafter mennesker besad. De krafter, som kun han kunne låse op til.

Der bredtes et smil på Samsons læber, da Maji tilbød at lave en form for demonstration. Et eller andet sted vidste Samson ikke om han skulle grine lidt af det, for han synes at det lød for overdrevet af, hvad han måtte kunne, med det ordforråd han valgte.

"Det lyder interessant? Det må være noget spændende du har i sinde, siden du vælger dig sådant et ordforråd!" Han hævede let det ene øjenbryn og ventede intenst.

Havde denne mand virkelig hvad der skulle til? Samson var ikke sikker, men det var vel nok det som Maji ville vise ham nu.

"Så.. vis mig det!" Samson lod sine arme glide ud af den korslagte stilling, så de ikke længere var så meget i 'lås'. Hans blik hvilede opmærksomt på Maji. Han kendte ham jo ikke, så det kunne meget nemt vel og mærke, at han skulle til at give ham et slag eller to tilbage.

Smilet blev bredere. Nu skulle hr. Oceans få sand kraft at føle!
Maji hævede kort hånden og førte den frem mod Samson. noget i hans øjne afslørede den kraft der pludselig strømmede ud i fingerspidserne inden magien satte i kræft.

En voldsom energi skød øjeblikkeligt gennem samsons krop og fjerne enhver blokkering. Musklerne pumpede sig op og blodet strømmede gennem kroppen. Følelsen af adrenalin pumpede allerede igennem skønt den endnu ikke var blevet spredt i kroppen. En tydelig følelse af kraft og magt skulle snart fylde hans krop, men inden dette tog overhånd sænkede Maji armen og kraften forlod atter Samsons krop.
En lille og kort demonstration til at vække nysgerrigheden i hans krop. Ikke fordi Maji havde vist det fulde udbytte af sine evner, men en appetitvækker var altid godt før hovedmåltidet.

Samson kunne ikke se at Maji fik gjort en forandring omkring sig først, men fandt meget hurtigt ud af, at det faktisk var Samson selv som han havde ifærd med at gøre noget. Ikke noget ondt, nærmere.. Noget godt! Samson havde aldrig følt sig stærkere end han gjorde netop i disse sekunder! Både evnemæssigt men også fysisk. Samson kunne i forvejen bøje jernstænger, men hvad ville han ikke være i stand til at gøre nu?
Han så ned af sin krop, mærkede tilsidst hvordan det hele blev taget fra ham igen, indtil han var sit 'gamle jeg'.

Han så forbavset op på Maji. Sikke en belønning det ville være, hvis han var med i banden. Det kunne jo give styrke til ethvert medlem deri!

"Det... var det ikke styrke?" kom det lettere forbavset fra ham, næsten lidt ked af, at styrken ikke forblev.

Smilet blev bredere da han bemærkede Samsons reaktion. Det her var bedre end alt han havde forestillet sig. Den lille forsmag havde tydeligvis vækket en interesse.
"Jeg er i stand til at fjerne enhver blokkering i din krop så du kan lade dig bruge din fulde kraft" Majis stemme var silkeblød og smilet på hans læber var giftigere end alt andet han tidligere var stødt ind i. Maji var ikke typen der hjalp folk fordi han havde lyst til det, nej han gjorde det kun hvis man fandt det passede og belønningen var stor nok. "Jeg kan gøre dig i stand til at besejre lysets krigere på et splitsekund, men tilgengæld udnytter du alt kroppens energi i det øjeblik, og uden kontrol vil din krop bryde under presset, men med mig i ryggen er det ikke noget du skal frygte."

Maji lagde roligt hånden på sværdet, men lod det blive i skeden.
"Noget der kunne friste?" Hans stemme vendte tilbage til den rolige tone inden blikket gled hen på tyren. Den ville være fin til at vise sin anden evne, men på den anden side ville det også være fint med et trick i baghånden til at overraske hvis alt andet skulle slå fejl.

Samson hævede sin hage en lille bitte smule, inden han let gnuppede på den med to fingre. Eftersom han ikke havde barberet sig den seneste tid, var der kommet nogle skægstubbe, og de var indrammet i en slags firkant.

"Hmn.. en meget nyttig evne, men er det det eneste du kan?" Samson hævede let det ene øjenbryn. Godt nok ville evnen være nyttig, men hvis manden ikke ville kunne kæmpe, nyttede det vel ikke lige så meget igen.

"Hov.. vent, vent, vent.., Siger du, at du måske ville være interesseret til at blive et medlem af min lille bande?" Samson så på Maji med et lettere interesseret blik. Han havde jo nok ikke set alt det Maji kunne, men det kunne jo selvfølgelig også bare være en fupmager, det kunne han ikke vide endnu.

Majis øjne blev smalle. Godt nok lød det interessant, men han manglede stadig den belønning det skulle være at slutte sig til en i øjeblikket dødsdømt gruppe. Hvad kunne fyren mon have at tilbyde? Maji var trods alt ikke blot en der kunne løsne deres energi, men også sin egen og sammen med sit sværd tabte han sjældent en kamp mellem sværd.
Rolig han hånden glide gennem det lange hvide hår men han overvejede tilbudet.
"Spørgmålet er bare hvad jeg får ud af det?" Maji kastede et kort blik rundt i gyden. Dette var ikke ligefrem et imponerende sted at stå, men forhåbentlig havde banden bedre steder, dette var vel bare stedet hans drøm havde ledt ham hen.
Kunne Samson komme med et tilfredsstillende tilbud så ville Maji være hurtig til at slå til, men ellers kunne han lige så godt droppe alt om at få Maji med i sin gruppe. Luksus og kampens hede var to af de ting som kunne lede Maji til banden, mens penge intet ville være værd for ham.

Samson smilede ved netop dette spørgsmål.

"Om ikke andet, vil vi få magt i Krystallandet. Men selvfølgelig skal de først kende til os, så der bliver lidt at slås med der. Desuden, så skal vi få bygget vores tilholdssted, og det skal ikke være det helt lille tilholdssted, jeg snakker om her. Jeg tænker jo store baner. For hvis man går efter det store, så kan det ikke ende med at blive helt småt, når man tænker på bolig.. Desuden, så skal der fanges vilde heste, som vi helt sikkert kan finde i skoven. De er ikke svære at fange. Hestene, skal selvføgelig være for jer..," Samson skævede til Brutus.

"Mens jeg jo har min tyr..," Han nikkede kort, inden han atter så på Maji.

"Om ikke andet... så har jeg et par slaver, som man gerne må benytte sig lidt af, evt. nogle tjenere for os.. Som skal sørge for os!" Han nikkede tilfredst og afventede Majis reaktion.

"Top!" Maji slog til med det samme. Ikke noget med at spille kostbar og prøve på at vinde en særstilling, nej han skulle bare have den plads han fik og hvis han gad skulle han nok kæmpe sig opad.
Tilbudet om flere slaver var ganske tiltrækkende og med et par smigrende ord og en lille smule overbevisning skulle han nok få sin egen til frivilligt at følge efter. Foxy kunne jo være ganske effektiv i kamp. Det havde han trodsalt oplevet. Hendes styrke var stor, men han ejede hende nu som den dæmon hun nu engang er.

"Men hvornår kan jeg møde resten af gruppen?" Det ksulle nok blive sjovt med noget nyt og spændende at foretage sig. Den sidste tid havde været ret ensformligt, men nu skulle han så endelig igang igen.
Roligt lod han hånden glide af sværdet og krydsede dem foran kroppen igen. Det skulle nok blive interessant at se hvad slags typer mester Oceans havde anskaffet sig på forhånd.

Samson smilede roligt og nikkede så en enkelt gang.

"Hvad kan du ellers præstere? Maji? Eller.. det skal vi måske se på senere..," Han viftede lidt med armene, og Brutus stod lettere trippende. Han ville tydeligvis meget gerne se at komme videre.

"Jo.. jeg skal lige have fundet Lucia også, og så jagte de kommende medlemmer.." Han så sig kort omkring i gyden, inden han atter lod sine meget lyseblå øjne, hvile på Maji.

"Og så skal vi jo så få samlet hele gruppen..," han smilte stort. Hans ønske om magt ville måske blive langt større end han egenltig havde i forvejen. Han havde lidt magt, men det var jo kun over nogle enkelte personer, og det var jo selvfølgelig ikke nok, når man nu kunne få mere!

"Hvad med vi tager resten når hele holdet er samlet... Vil også gerne se jer andre før jeg foretager mig mere" Majis stemme afslørrede at dette var ren forretning. Noget for noget. Skulle han vise mere så skulle han først have mere at se, og ikke kun fra samson, men fra enhver anden på holdet.
"Hvor ligger samlingspunktet for banden så?"
Et samlingspunkt var ganske vigtigt hvis holder skulle fungere. De skulle have et sted hvor de kunne mødes indenfor banden, et sted hvorfra bandens aktioner skulle udføres og ordre uddeligeres. Et sted hvor Maji kunne gå hen når han skulle mødes med banden.

Roligt krydsede armene sig igen... Havde fyren overhovedet fundet et samlingspunkt for banden eller forventede han bare at de skulle løbe ind i hinanden igen engang, hvorefter det hele skulle planlægges til punkt og prikke... Nej sådan skulle det ikke gå! Byen og landet var simpelthen for stort, og havde Maji intet til at holde ham fast, så var han væk efter meget kort tid.