Krystallandet
Samira 05.01.2009 16:31
Samira kom gående, med sin hånd i FoX'. At han skulle være så rar mod hende, gjorde det svært for hende at opretholde sin sure mine over at være blevet hevet ud i den her kolde skov. Samira der selv aldrig havde været spevielt snaksalig anlagt, smilede skævt over FoX der næsten talte konstant, hvis ikke med hende så med en fugl, kanin eller hvad de nu så, og for hans skyld, trak hun ikke sin dolk og- Nej..det var for farligt at tænke de tanker, hun ville bare ende med at gøre det. Da de havde gået et stykke, synes Samira at kunne høre noget vand der rislede, og hun tog godt fat i FoX hånd og begyndte at småløbe derover mod, mens hun sørgede for FoX ikke faldt undervejs. Jo tættere de kom på lyden, jo varmere synes det at blive, og til sidst stod de foran en lille grotte fyldt med vand der tilsyneladene var varmt. ,,Perfekt" Samira tøvede ikke med at sætte sig på kanten til vandet, og stak fødderne ned. Det så ud til at vandet ville gå hende til omtrent livet hvis hun sprang i..
,,Har du nogen drømme?" hun rettede de grønne øjne mod FoX. Solen der næsten var gået ned sendte et lyserødt lys over himlen, og det var nu mest trætoppene der stadig havde solens varme mod sig. Men alligevel var det som om der også var et lys i Samiras grønne øjne.
