Oppe fra en af gaderne der førte ind mod den indre bydel kunne man høre et gevaldig spektakel. Folk blev skubbet til side eller væltet i tumulten. Det var nogle svært bevæbnede vagter der var på jagt efter en. De råbte og skreg på at hvis man havde set personen, skulle man straks angive dem. Der lød umiddelbart ikke nogen fortælling om hvem, hvad eller hvorfor denne person var søgt efter. Det var ikke byens egne vagter der førte eftersøgningen.
Senji havde været på en opgave i den indre bydel. Opgaven havde ikke været svær på nogen måde, men det var det som regel aldrig når det blot handlede om attentat. Han var kommet uset ind i det store hus, befriet et hoved fra dens hals og kommet uset der fra igen. Han efterlod aldrig nogen vidner, det var sådan man blev opdaget og angivet. Det havde han lært på den hårde måde.
Senji gik stille og roligt ned af gaden, med et smil på læben. Han havde afleveret sit bytte ved en der sørgede for at han fik sin betaling. Senji gik som altid klædt i hans sorte bukser, kjorte og vest, med en lige så sort kappe rundt om sig, der skjulte hans mange våben. Hætten fra kappen havde han trukket godt op over hovedet og trods den meget varme dag havde han pakket sig godt ind. Nu skulle han bare finde sig et sted at gemme sig for natten. Men der var stadig en del timer til. Senji drejede fra gaden og ned af en mørk gyde hvor han håbede at gemme sig. Han kunne heller ikke blive ved med at løbe.
Krystallandet

