Varmen var som altid på sit højeste men for Kaladin tog han sig ikke synderligt af det, han var vant til varmen og nød den faktisk ret godt. Hætten dækkede for hans ører, det var kun en han tog på når han bevægede sig ind i menneske fyldte områder. Og det kunne man i den grad sige at Balzera var. Selve påklædning var ellers som den var, vesten der ikke var lukket som man kunne se hans overkrop hvilket af og til tiltrak blikket om det var hans valg af tatoveringer eller om de bare fandt ham flot det kunne jo også være sagen. De sædvanlige smykker, de tæt siddende bukser som fra visse vinkler så en anelse slidte ud. De mørke øjne gled rundt, mens han bevægede sig rundt det var også det mest åndsvage man kunne lede efter. Nogle idiotiske unger havde fundet det humoristisk at tage hans sko, ikke at han noget i mod at gå skovløs men nogle gange kunne det betale sig i at rende rundt med sko. Kaladin fnyste letter irriteret mens han lagde armene over sine kors og overvejede dybt om han bare skulle lade det gå, han kunne vel altid skaffe nogle nye sko på et senere tidspunkt. Hvad pokker han kunne jo altid få fingrene i dem senere, han strakte sig mens han kiggede rundt de mange mennesker var han nogle gange på vagt over, for han ønskede vitterligt ikke at støde ind på en slavehandler, men nysgerrig som Kaladin var kunne han ikke altid dy sig også var det jo fint at finde små jobs fra tid til anden, selv om det bestemt ikke var det han var ude efter lige denne dag. Eller det nærmede sig jo snart med at være aften, dagen havde på en måde bare gået stærkt så før man fik set sig om ville natten jo falde på. 

Prinsen havde iført sig et lidt mindre iøjnefaldende sæt tøj, så han kunne tage ned et byen og kigge lidt, sikrede sig at han havde ca 4 timer før han skulle tilbage til paladset for at hans sanser ikke ville vænne tilbage. Han nød til tider at tage en tur i byen, og ikke blive tiltalt eller omringet af vagter, men han vidste også der var en risiko ved det. Efter sidste bytur var gået galt, var han mere opmærksom på tiden, og tricket med at have sin penge under tøjet, var stadig et valg han havde truffet fordi der var så mange med lange fingre her i byen. 
Men nu hvor aften var kommet, begyndte gaderne også at være nemmer at komme igennem, ud fra himlen kunne han fornemme han måske kun havde en time tilbage før han måtte søge til sit hjem. De gyldenbrune øjne betragtede omgivelserne, kort bemærkede han en mand, med en meget flot overkrop der ikke var dækket af noget, det tog ham et par sekunder at vende blikket fra ham, der var ikke tid til den slags nu, selvom det var så fristende. Han lod sig dog kigge ved en bod lige nær, på nogen fine skjorter af silke, blikket gled dog ofte imod den pæne mand især som han strakte sig. Dog blev han forstyrret af sælger, og endte ud med at købe 3 nye skjorter, man skulle jo støtte de lokale og han vidste denne bod solgte ægte varer. 
Som han vendte blikket rundt igen, var den fremmed mand væk hvilken skam, tænkte han og rette kort på sin hovedbeklædning der skjulte det velplejet hår. Besluttede sig for at gå lidt længere ned ad gaden. 

Udenfor den nærmest kro kunne man finde Kaladin der stod og drak sin øl, han havde skam lovet at han ikke ville rende med ølkrusset det ville ærlig talt også være en kedelig genstand at stikke af med. Men han havde ikke gidet at sidde indenfor, det var som om folk direkte havde gang i en råbe konkurrence og det kunne virkelig være trættende fra tid til anden sådan noget. De mørke øjne gled op og ned af gaden mens han betragtede sine omgivelser, han kunne ikke undgå at smile et smørret grin da han lagde mærke til en gruppe unge kvinder der gik forbi og tydeligvis kastede lange blikke efter ham. Det var nærmest normalt folk gjorde det når de så ham. Blikket gled kort op mod himlen mens han lukkede sine øjne i, med lukkede øjne fik det ham lykkedes at ramme munden uden at spilde den resterende øl han drak en tår mens han lod begge hænder tage fat om krusset mens han bare stod og slappede af mens han lænede sig mod muren mod kroen. Der gik lidt tid mens han stod sådan, før han åbnede sine øjne igen mens han tillod sig at stikke en hånd ind under hætten der skjulte de lange ører og hvis nogle lagde mærke til dem i denne lille stund, så kunne han trods alt gøre sig usynlighed, eller trække på skuldrende og lagde se hvad der overhovedet skete. Mens han fik kløet det ene ører forsøgte han med den samme hånd at holde hætten oppe. Endelig lod han hånden falde ned langs siden igen, og ølkrusset blev hejst op til munden hvor efter de sidste dråber røg ned i munden. 

Faizan måtte vandre videre ned ad gaden, ved et par boder længere henne stoppede han, for at købe en fin kjole til hans datter Ziya, ikke at hun manglede langt fra. Han fik den pakket ind i en pose så nu bar han på to, endnu en grund til han nød at være sig selv, for han kunne sagtens bære to poser uden at andre skulle bære for ham. 
Som han var optaget af at sikre sig at poseren hang fint på armen, bemærkede han ikke manden fra før, først da han endte med at vade ind i siden på ham. De gyldne øjne rette sig hurtigt imod personen, og han trådte et skridt tilbage, dog gled et smil over læben som han bemærkede hvem det var, man skulle næsten tro han gjorde det med vilje med nej. Prinsen hovedbeklædning rykkede sig en smule, afslørede lidt af det meget velplejet hår der ikke ikke passede til beklædningen. 

" jeg beklager, det var ikke meningen at gå ind i dem, må jeg give dem en ny øl?" den anden var nok spildt forhåbentligt ramte det ikke prinsen, øl lugten ville senere forstyrre hans sanser. Han lod hånden glide op og rette hovedbeklædningen som han bemærkede den havde rykket sig. Denne mand var jo langt pænere tættere på, for en stund overvejede han om det ville være muligt, at lokke ham med op på et værelse. Tankerne løb imens blikket gled over ham, helt uden at skjule det for meget afventede lidt et svar fra den fremmede mand. 

Bumpet af en der gik ind i en fik Kaladin til at rette sig op, mens blikket gled over den fremmed. Hans påklædning var mere tæt pakket end hvad man kunne sige Kaladins egentligt var. "Jeg er trods alt ikke lavet er glas, så om folk går ind i mig overlever jeg nok, men jeg sætter da pris på din undskyldning" kom det fra ham mens hans blik stadig var rettet mod den fremmede mand. Tøjet og de poser han bar på afslørede klart at manden var en der i den grad havde råd til mere, end hvad Kaladin havde råd til. Men ikke fordi han manglede noget som sådan, desuden hvis man ikke havde meget kunne man jo hurtig komme afsted. En ny øl? Det lød jo slet ikke tosset, Kaladin fik rettet sig op mens han langsomt lagde sine arme over kors. "En øl? Det siger jeg skam ikke nej til" kom det fra ham, desuden hvis han slap for at betale ville det jo nærmest være guld værd fri øl og generelt fri alkohol det kunne man da ikke sige nej til. Han lagde mærke til hvordan den fremmedes blik betragtede ham, hvilket fik ham til at smile et smørret smil, eller var det bare Kaladin sære måde at smile på? En af delene i hvert fald. De få skridt der varede hen mod døren gik han roligt hen mod og fik åbnet, det var vel høfligt at holde døren for fremmed var det ikke? "Skal vi?" Kom det fra ham mens han gik ind og håbede på den fremmed fulgte med, kursen var sat op mod baren mens han afleverede det nuværende ølkrus. "2 øl og han giver" kom det fra Kaladin mens han fik sat sig godt til rette. 

Faizan var glad for den anden ikke blev sur, det var aldrig helt til at vide med folk her dog virkede det ikke til han havde et problem, hvilket passede prinsen helt fint. Han nikkede en smule, og rankede sig let måske hans holdning også afslørede ham lidt samt hans hænder var rene og pæne, neglene velholdte, man kunne vel i sandheden ikke skjule en prins helt. Dette møde var dog både godt og dårligt, han var klar over at gik han med ind på kroen ville han være nødsaget til at blive der for natten, fordi hans evne til at holde sanserne nede ville snart være nået sin slut og kroppen ville have brug for hvile. 
Men var han heldig ville denne mand kunne give ham selskab natten over? 

Prinsen gjorde et let nik, før han fulgte efter manden indenfor og satte sig ned ved siden af, dog måtte han kort forstyrre" en øl og et glas af hustest bedste rødvin" lød det kort fra ham, det var nærmeste det eneste han drak men det var også hans job. Kromutter brokkede sig lidt, men Faizan sagde hun bare kunne give en anden den ene øl, og derefter betalte han for alle 3 ting, samt en ekstra safir for besværet, det fik kromutter til at smile kort før hun betjente de andre. 
Derefter gled blikke imod hans selskab, løfte sit glas til skål før han dog af ren vane lod væsken svinge rundt i glasset, betragtede gardineren det dannede, før han tog en mundfuld og iltede det i munden, trak lidt mere luft ind igennem næsen før han langt om længe kunne tage en tår. Faizan havde vist afsløret sig selv, for hans måde at håndtere vinen på var meget professionel og han have kort været meget fokuseret. 

Han trak på smilebåndet til den anden " hvad er dit navn ?" spurgte han så, som blikket let gled over ham, dog mere diskret imens han sippede til vinen. Overvejede hvordan han bedst muligt lokkede denne mand med sig op, klar over at inden for den næste halve time, ville hans sanser vende tilbage og dette rum ville overvælde ham med lugte og lyde. Han var ikke sikker på hvad manden var, dog minde han ikke om en tyv men det kunne man vel aldrig være sikker på? Måske han så en smule for tænksom ud " kommer du ofte her?" lød det spørgende, verdens dummeste spørgsmål men han var ikke sikker på hvad han skulle sige til den letpåklædte mand. 


 

Ansigtet blev holdt neutral da han så hvordan den anden øl blev givet væk, det var vel mandens eget valg, selv om Kaladin til en hver tid foretræk øl end det der vin som manden så ud til at foretrække og i den grad lignede en der havde fået det en del gange. "Lad os se om jeg kan huske det til en anden gang, at du mere er til vin end øl" kom det fra Kaladin hvis der da blev en anden gang hvis de nogensinde stødte ind i hinanden igen. Det var jo aldrig rigtig til at vide, men Kaladin var nu taknemmelig for en gratis øl og når han ikke altid rendte med penge på sig, så havde han intet i mod at folk betalte for ham. Desuden drak han også kun når han kom ind til menneske fyldte områder. Blikket gled kort mod den fremmed som han gav en skål med sin vin, for at forsøge at være bare lidt høflig fulgte Kaladin mandens eksempel, selv om det uden tvivl endte i en slurk til sidst.

"Mit navn er Kaladin" kom det fra ham, det var ikke fordi Kaladin var typen der gav hånd efter navne præsentation men det måtte den fremmed finde sig i, "ikke lige frem et specielt navn, men det da et navn" kom det fra ham mens han tog endnu en slurk af øllen. "Og dit er?" Hovedet blev lagt på skrå mens han betragtede den fremmed mand, de var klart tættere på hinanden her inde, og den fremmede kunne i hvert fald ikke undgå at ligge mærke til Kaladin mange tatoveringer, den de fleste først lagde mærke til var typisk den ved øjet eller retter sagt hen over øjet. Med en hånd bevægelse fik Kaladin rettet på det øverste armbånd på venstre arm som havde sat sig en smule skævt, ikke fordi at han var tynd nok til hans smykker ville ryge ned, men en gang i mellem skulle de da lige rettes til og de matchede da også hans krop ret godt. Hans muskler var også ret tydelige, ikke at han var den type der var total overpumpet men i den ende hvor det faktisk så ret godt ud på ens krop. 

Om Kaladin kom her aftes? Well han kom her vel når han var i området. "Når jeg er i området, så er det fint lige at komme her ind" kom det fra ham. "Specielt hvis det alligevel er ved at blive bare lidt sent" tilføjede han og sendte ham et kækt smil. 

De fleste her drak øl så det var også nemt at antage, at Faizan gjorde men øl havde aldrig smagt ham, og hans sanser faktisk ville han hellere drikke alt andet end øl. Han havde dog ikke noget imod den anden drak øl, selvom det ville kunne lugtes på åndende senere, men det gik jo nok til en start skulle han jo først lokkes til det. Faizan trak blot let på smilebåndet og gav ham et roligt nik, der var måske en chance for de sås igen, hvis altså tingende gik efter prinsens hoved. 

Blikket gled over de mange tatoveringer, det var ikke noget man så hver dag men det var da spændende uden tvivl. blikket gled imod øjnene igen, som manden præsenterede sig. Han trak i et let smil " det da en ganske fint navn" erkendte han, måske en smule tæt på en gud, men stadig sit eget navn. Nu kom det spænede, de færreste kunne alle navne på Kazimi slægten men de fleste, burde kendte til kejseren og kejserens brødre, så om denne man kendte til prinsen var alligevel spændene at finde ud af. Han sippede en smule mere vin før han kort sat glasset på disken " mit navn er Faizan " svarede han så, undlod dog hans slægt navn, mest hvis folk skulle smugelytte.   

Han lod en hånd let klø skægget, afslørede dermed også en velplejet hånd med mange smykker, imens han så den anden rette sit smykke. Der var altid noget tiltalende ved andre mænd der turde bære smykket, han bemærkede det kække smil, og sendte et lidt forførende blik tilbage "ahh så de er måske ikke herfra?" spurgte han, for så igen at finde sit glas for at kunne drikke lidt.
Faizan valgte at tage det næste skridt, hans fri hånd lade sig imod den andens ben, lod fingrene let stryge imod stoffet for at se om hånden ville blive rykket eller måtte blive. 

"Det da et navn" kom det fra ham, det var ikke fordi Kaladin gik op i sit navn som sådan efternavnet brugte han aldrig, men det var nok fordi den sidste der havde brugt hele hans navn var hans mor da han var 19 og det var efterhånden en del del år siden efterhånden nu. Man kunne ikke lige frem sige han var 19 længere, hans korrekte alder havde han det alligevel med ikke at fortælle sandheden helt om, en lille hvid løgn når folk spurgte til hans alder skadede jo absolut intet. Kaladin lod glasset blive hevet op mod hans mund endnu en gang hvor endnu en slurk blev taget, "Faizan siger du? Virker bekendt på en måde, men jeg er ikke den hvor navnene hænger ved medmindre jeg omgås med personerne tit" indrømmede han gerne. 

Det var interessant med de detaljer man kunne ligge mærke til ved andre, manden bar smykker det gjorde Kaladin også men den anden havde sikkert også mere stil over sit ens hans. Kaladin havde baret sørget for at stene i smykkerne var over i den samme farve, for det gik bestemt ikke hvis det pludselig ikke matchede lige der. "Jeg bor lidt udenfor Belzara der er mindre trængt end her inde hvor der nogle gange kan være for mange mennesker nogle gange" kom det fra ham. Det var ikke fordi det var et hus han boede i, han kunne faktisk godt lide at bo med naturen men til tider gjorde han det da behagelig for sig selv hvis der var områder han syntes han kunne bo lidt længere i perioder ved. Blikket gled diskret ned mod hånden som Faizan strakte hen mod hans lår, hans kække smil blev bredere og han lod hånden blive det havde han så sandelig ikke et problem i mod. Det kunne jo gå hen og blive en interessant aften, "jamen dog" kom det fra Kaladin mens han drak endnu en tår af øllen. 

Falzan var en forfængelig mand, det betød også at han passede på sin krop, også for at holde sig ung så længe som muligt. Han kunne lade være med at bære smykker det var en stor vane for ham, følte sig næsten nøgen uden de mange ringe og armbånd af ægte guld. Han rynkede en smule på panden, så manden var ikke helt sikker på hvem prinsen var, det kunne måske være lidt sjovt at lege med, måske noget han kunne afslører hvis de fik sig et værelse sammen. "det kan være du kommer i tanke om det" sagde han måske en smule drilsk. 

Forståeligt byen var altid meget travl, fordi der var så mange handleden, slavehanlder, tigger og mange andre folk. Det kunne nemt blive for meget det kendte prinsen alt til, det var også derfor han var klar over, at han snart måtte søge til et værelse hvor der var mere ro, og færre dufte at forholde sig til når evnen ville vende tilbage igen. " jeg kan godt følge dig, der er meget travlt i denne by" erkendte han, før han tog sig lidt mere vin imens han betragtede om, den anden ville flytte hånden eller ej. 
Men ordene fik ham dog til at trække på smilebåndet, lod sin hånd forblive på den andens lår, lænede sig en smule frem " mhh hvad ville de sig til, at komme med op på et værelse? jeg har alligevel snart brug fort at søge mere rolige omgivelser, og selskab ville da klart være at fortrække, så kunne jeg også afsløre hvor de kender mig fra" sagde han før han trak sig lidt tilbage, og lod hånden vandre lidt mere imod inderlåret. Han ville elske at se denne mands krop helt afklædt og mærke musklerne imod sine fingre. 

"Det er muligt" kom det fra ham, mens han sendte ham et mere oprigtig smil, og ikke bare den kække slags som han havde haft klistret på denne aften. Øllen blev der drukket lidt mere af, mens han lyttede til hvad Faizan sagde. "Det siger du ikke, folk har også altid et eller andet de skal" kom det fra ham, det var vel fint nok så var folk da optagede hvilket jo ikke gjorde Kaladin ret meget at folk var optagede. Siddende i den ranke stilling betragtede han let hvordan Faizan kom nærmere ham.

"Op på et værelse? Så slipper vi i hvert fald fra den larm der kan være her inde. Det var som om folk havde gang i en råbe konkurrence tidligere" kom det fra ham, hvilket fik ham til at rulle med sine øjne måden som folk kunne opfører sig på, jaja Kaladin opførelse var vel ikke altid lige eksemplarisk men han havde jo heller ikke folk omkring sig tit som kunne rette på ham. Hvilket nogle nogle gange ville mene var en god idé, ikke at Kaladin fandt det som en god idé men der havde man jo altid delte meninger. "Jeg kan sagtens være din selskab, intet problem i det" kom det fra ham mens det kække smil var tilbage på kaladin læber. Hvis Kaladin tænkte korrekt i hvordan dette ville ende, ville han jo være nødt til at afslører sine ører, desuden hvis han jo skulle være sammen med en var den hætte jo møg belastende at have på. Den var jo egentligt også kun på, når han var ude blandt folk. "Det skal du da være velkommen til at slører når vi er der" kom det fra ham, mens han tillod sig at drikke den sidste del af hans øl. Smilet blev bredere som Faizan fingre, vandrede op af hans lår og blikket var rettet roligt mod ham. 

Manden virkede til at være med på planen, han var da også selv lidt spændt på, hvad der kunne genneme sig under hætten som ikke var kommet af indenfor, han nikkede roligt til ordene der lød, ja folk havde altid travlt men dette var jo også en by for utrolig mange handelsfolk. Faizan trak i et varmt smil " ja det kan jeg godt forstille mig" sagde han, før han selv tillod sig at drikke sin vin færdig, før blikket igen gled imod den fremmede Kaladin, hånden flytte sig fra låret igen , som han lagde an til at rejse sig. 
Derefter fik han fat på kromutter, og fik reserveret det største værelse der var ledigt, og fik udleveret nøgen samtidig med han betalte for værelset med det samme. 

Faizan rankede sig en smule, før han blinkede til manden, og viste dem begge ovenpå hvor han låste op for en af de større suiter, klart for dem der havde flere penge. Han trådte indenfor og låste døren bag dem, for så at gå hen til sofagruppen. Her tillod han sig at fjerne hovedbeklædningen så det pæne sorte hår blev synligt, samt ørene hvor i det ene sad der en guldørering med en lilla krystal hængende ned fra, han følte sig allerede mere fri nu hvor håret var fremme igen, derudover kunne han mærke at roen i rummet også gjorde det nemmere for ham at lade sine evne langsomt vende tilbage. 

Prinsen vendte sig om, for at lade blikket vandre nysgerrigt imod hans selskab, hovedet let på skrå " hvis jeg afslører dig at mit fulde navn er Faizan af Kazimi ? ville det minde dig om hvem jeg mon er?" spurgte han, de fleste burde kende til slægten der regerede denne del af andet, det var ofte et frygtet navn. Han var nysgerrig på om den anden ville lade hætten falde? og hvad der kunne ske nu de var alene sammen, selv havde han jo lagt op til der kunne ske mere imellem dem, prinsen havde altid en umættelig lyst. 
 

Der var absolut ingen grund til at blive skuffet, da Faizan fjernede sin hånd, den skulle han nok uden tvivl mærke igen senere. Men pt virkede han vel som en man vel godt kunne fører en idiot sikker samtale med, ikke at han kendte mande nok til at snakke alt mellem himmel og jord. Det var sjældent Kaladin var endt i sådan forhold hvor han kunne snakke med folk, en eller anden det skete det vel men lige nu absolut ikke. Roligt fulgte han med en smule imponeret over hvad den anden egentligt havde råd til, dette ville nok være en gang i livet værelse som Kaladin ville få at se, og når det skete sådan måtte man jo tage det man kunne få af hensyn til ting man nok ikke oplevede igen. 

"Åh ja jeg kender godt Kazimi slægten, ikke en jeg har været meget i nærheden af men en gang skal vel være den første. Men forvent ikke at jeg er særlig tiltalende af den høflige del med alt det prins eller højhed stil" kom det ærligt fra Kaladin. "Det er ikke lige frem det jeg er vokset op med" når man havde været alene siden man var 19 og nu var i en alder af 126 så blev ens manere på det punkt enten forbedret, eller også endte de helt sikkert helt ude i hegnet. Men nu hvor prinsen havde afsløret sig for Kaladin, kunne han vel lige så godt lade sin hætte tage af, hvilket han gjorde og den blev nærmest bare smidt i det ene hjørne, men når man så kiggede tilbage på hans ansigt ville man efterhånden kunne fornemme elvertræk og især se hans fine lange ører. "Jeg ved ikke om du havde regnet med jeg var et menneske, men beklager med de slavehandler der er kan en ørkenelver kun være al for forsigtig" kom det fra ham mens han strakte sig i lokalet. 

Faizan var slet ikke færdig med at røre ved den fremmede, han havde langt mere at udforske men det kunne de snart i fred og ro, nu havde han alligevel værelset til dagen efter. Hans skuldre sænkede sig mere afslappet som de kom ind på værelset, det var rart at vide han var i sikkerhed for alt for mange indtryk. Det var ikke nemt at leve med forhøjet sanser som han gjorde, heldigvis gjorde livet på paladset det nemmere at håndtere, men til tider bragte det ham i farlige situationer, denne dag havde han dog været mere fokuseret på det. 

Han trak i et smil og slap en varm latter " Kaladin, de behøver ikke tiltale mig, det er rart at blive set som en almindelig person, så længe du ikke snakker dårligt om min familie, så er det fint med mig" sagde han ærligt. Folde let hænderne foran sig imens han betragte den anden.  Hætten kom af og langsomt kom de spidse øre til syne, et syn der blot skabet mere interesse, han forstod godt forsigtigheden elver af den slags var vist mange penge værd på slavemarkedet. 
Faizan lod sig gå tættere på, han stoppede op foran ham før hånden søgte den andens overkrop " det gør mig ikke spor, at de ikke er menneske, jeg har endnu ikke været med en af din type før" erkendte han. Blikket gled ned over overkroppen og videre ned, før de søgte den anden mands øjne, lod sin hånd mærke musklerne" jeg formoder de ikke har været sammen med en prins før? og bare roligt dette møde forbliver imellem os to" sagde han. Faizan overvejede om han burde tage den yderste kjortel af? bare så hans egne former måske kom lidt mere til kende, men så igen han skulle vel ikke gøre alt? 

Fingrende gled op for at lægge hånden imod skulderen " har du overhovedet været sammen med en mand før?" spurgte han, nappe sig en smule i læben og studerede ham nysgerrigt, der var allerede ved at blive opbygget en indre lyst. 

"Bare roligt jeg skal nok lade værd med at sige noget om din familie" kom det fra ham det var alligevel sjældent han snakkede om andres familier. "Det lægger alligevel ikke til mig, at gå i dybden når det handler om familier" kom det fra ham, specielt når han selv var blevet forladt i sin tid af sin egen var det ikke lige frem dagens emne man skulle snakke mest om. "Men det nu ikke dårligt at møde en med høj status som gerne vil ses som almindelig" indrømmede han, for man kunne jo rende ind i dem der kun ville have at dem der var undere dem tiltalte dem med deres titler osv. Armene kom ned langs siden igen, mens han så hvordan Faizan bevægede sig hen mod ham. Hans kække smil var stadig på hans læber, mens han lod ham rører sin overkrop hvilket han absolut intet havde i mod. Krops kontakt skulle da endelig nydes når man nu fik den, skyndt han egentligt havde været med flest kvinder end mænd men enkelte mænd hvis de havde haft en charme over sig havde da lokket ham. 

"En gang skal vel være den første" kom det fra ham, hvilket gav ham et skævt smil over at vide han faktisk ikke havde været med en af hans type før. Mennesker havde han selv før været sammen med, og mennesker kunne i den grad være noget så forskellige så det gjaldt.. "Ikke en prins nej og generelt ikke en kongelig før" han nikkede roligt, de kongelige havde vel deres private ry at værne omkring så det var helt fint med ham. "Enkelte gange men mest kvinder" kom det fra ham mens han betragtede prinsen. 

Faizan lytte til ham og nikkede en smule, det virkede til han ej skulle spørge for meget ind til den del, hvilket jo var fair nok. Han trak en smule på smilebåndet " vi er ikke alle så højrøvede" erkendte han og lo en smule, selv var han nok den mere jordnære iforhold til nogle af hans andre brødre, de var i sandhed alle forskellige. 
Blikket gled igen over ham, det var jo en yderst tiltalende elver der stod foran ham, så fristende og næsten ikke iført tøj snart nøgen, for han ønskede selv at se mere. Så på ham igen og smilede varmt " ser man det, så håber jeg måske at blive den eneste prins så" lød det måske en smule drilsk fra ham, før han skulle nok passe på ham og give en god oplevelse det tvivlede han ikke på. 

Prinsen trådt et skridt mere frem så der ikke var afstand imellem dem, hans læber søgte den frie skulder for at lade dem løbe over huden, let nappende imens han slap et suk imod huden " mhh Kaladin du er jo mere afklædt end mig" lød det lysten fra ham, før han nappe ham lidt igen, og lod den anden hånd let nusse i nakken lige ved hårgrænsen. Der var jo så mange muligheder men natten var heldigvis ung ikke sandt?

"Det har jeg så fundet ud af" kom det fra Kaladin, for han vidste udmærket godt at der fandtes kongelige der i den grad mente de var bedre end andre bare fordi de direkte havde en kongelig status. Hvilket var en omgang pis i følge Kaladin, bare fordi man var født ind i noget kunne man vel lige så godt opfører sig normalt og ordenligt. "Det må tiden jo være den afgørende faktor i det tilfælde" kom det fra ham, han havde generelt intet med de kongelige at gøre så chancen at Faizan nok endte med at være den eneste kunne han vel da godt tillade sig kunne han ikke? 

En drilsk prins det var vel interessant nok, nok ikke noget man stødte på hver eneste dag så det skulle blive ganske interessant. Han lukkede kort sine øjne da Faizan læber søgte mod den frie skulder, det var noget tid siden han i den grad havde ladet nogle rører ham, men det var en hel fornøjelse for ham at blive rørt igen, uanset om det var en prins eller en uden titel som ham selv. Han grinte kort over Faizan bemærkning. "Jeg har ikke lige frem voldsomt meget at skjule, ja ud over mine ører" kom det fra ham, mens han åbnede sine øjne og fulgte Faizan bevægelser.. De stod så tæt som muligt og han mærkede Faizan hånd ved nakken mens han stod lidt og nød det inden han selv lod sine hænder stryge ned af hans arme mens han overvejede om han langsomt skulle begynde at afklæde ham. For han havde jo ret Kaladin var mere afklædt, men han var jo vant til at rende sådan. 

Faizan følte sig klar til at nyde dette selskab, der var noget befriende ved det, han kunne godt bruge et par timer uden at skulle tænke for meget. Han lod sig kort nusse ham en smule før han selv valgte at træde tilbage, lod sine fingre knappe op øverst i kjortlen, før han lod den trække over hovedet og helt af for at lægge den fra sig på stolen, sammen med hovedbeklædningen.  
Under den lange kjortel bar han en simpel hvid silkeskjorte, og et par brune bukser af blødt materiale hans hud var trods alt følsom. 

Nu kunne man se prinsens former lidt bedre, han var ikke meget muskuløs dog velplejet, og havde da også en rimelig fin krop. Han vendte sig om imod Kaladin igen og endte med at gå hen til sengen hvor han satte sig for benende, lagde hovedet en smule på skrå " mh vil du blotte dig, for din prins?" spurgte han, en smule drilsk men med en tydelig lyst i stemmen, imens han trådte ud af sine lædersko. Lod sig læne  lidt tilbage og hvilede sig på armene så han sad mere behageligt. 

Nusseriet havde han absolut intet i mod, det var faktisk ganske behageligt når det egentligt kom til stykket. Blikket fulgte som Faizan trådte tilbage for at fjerne det første lag af hans tøj, at han ikke omkom af varme var da nærmest et helt mirakel. Kaladin foretræk i hvert fald at rende mere afklædt, end så meget tildækket men fair Faizan var jo også kongelig, det var vel en måde at skjule sin identitet på selv om det jo ikke alle der var lige dumme, der var selvfølgelig enkelte typer der ville være snot dumme. Prinsens former var selvfølgelig ikke helt dårlige, men Kaladin mente nu han slog ham lidt på det område men det var vel altid noget man selv syntes når det kom til stykket. 

Armene blev lagt lidt om på ryggen hvor den ene hånd roligt greb om det ene håndled mens han betragtede hvordan Faizan bevægede sig hen mod sengen, desuden på denne måde kunne man også se Kaladin overkrop på ret godt. Om han ville kalde Faizan for sin prins, anede han ikke han var jo ikke lige frem et menneske, så i teorien var Faizan så hans prins? Men han kunne vel godt hoppe med på legen. Også selv om der ikke ville blive synderligt meget for Kaladin at afklæde. "Selvfølgelig" kom det kækt fra ham, mens han i første omgang valgte at tage sin halskæde af som han fik lagt på den nærmeste stol. Han regnede ikke lige frem med at prinsen ville smutte med den, ellers så vidste Kaladin da hvor han kunne finde ham. Det næste der røg var Kaladin slidte bukser Bulen i hans underklæder kunne tydeligvis og helt lille var den bestemt ikke, lige som bukserne var røget en tur stod underklæderne nu for skud de landede næsten i samme område som bukserne. Han gik nogle skridt frem mod Faizan mens han lod ham nyde synet af en sprit nøgen Kaladin, resten af hans smykker havde han ikke gidet fjerne, der var næsten for mange det ville bare irritere ham når han skulle tage dem på igen. Den bare overkrop, de barer ben det blottede lem og ikke mindst hovedet der jo heller ikke havde nogen form for hovedbeklædning længere. 

Faizan var van til de mange lag, han var nød til at have noget blødt inderst, fordi hans hud også var ret følsom og silke var ofte det mest behagelige for ham at gå med. Han havde ikke altid behov for at blive genkendt, prinsen sørgede for at holde sin form ofte med sværdkamp eller fægtning, for ikke at tale om de seksuelle akter der jo også kunne holde ens form. Prinsen var ikke interesseret i den andens smykker, og selv tog han heller ikke sine af selvom der var lidt færre end normalt. 

Han nød synet som den anden klædte sig af for ham, det var et dejligt syn at få, og blikket var som limet til den flotte krop værdsatte alt ved den. Mon ikke de nok skulle få hygget sig sammen? roligt kom han op at stå for at træde tæt på igen, den ene hånd der søgte nakken for denne gang at glide op i de mørke lokker, imens den anden gled ned ad overkroppen for så at kunne lægge sig omkring lemmet. Lod hånden let glide op og ned ad skaftet mærkede hvordan det voksede i hånden en følelse han aldrig blev træt af. " har du noget imod kys?" spurgte han, fordi det var netop en af de grænser folk ofte havde, selv nød han at kysse fordi det gav mere, men han respektere  at ikke alle ønskede dette. 

Efter disse ord, lod han dog sine læber glide op af halsen igen, og nappe en smule i huden lod et suk slippe som han mærkede egen lyst stige. Hånden lod han glide helt ud for at lade et par fingre stryge imod manddomens hoved, for at mærke det og pirre den anden, det måtte være op til Kaladin at knappe skjorten op.