Det havde taget omkring 4 dage at nå til Smulgerhavn, men hun havde et par små opgaver her, et par varer der skulle leveres og nogle penge der skulle høstes. At låne penge af hende var ikke det smarteste valg, med mindre man betalte til tiden, ellers fik man sig et rigtig hyggeligt besøg. Hun havde ladet sine folk få en dags pause, der var alligevel både kro og drog de lidt længere kunne de tage forbi bordellet. Dog havde kaptajnen selv valgt at blive på sit skib, fordi hun forvente jo nærmest snart besøg. 

Vashti havde forladt sin kahyt, slaven var bundet fast til hegnet, bare for lige at sikre sig at hun nødigt skulle stikke af før hendes herre ville komme. Selv sad hun på en stol med en flaske rom i hånden, og bene hvilede på skibets ror, hun havde iført sig endnu en hvid afslørende kjole, de mange smykker og for ej at glemme en rød jakke og en rød kaptajn hat. Manden skulle jo nødigt glemme hvad hun var. ovenpå hendes krop lå en af de lange knivlignende sværd, bare for en sikkerheds skyld, det kunne jo være han var lidt tvær efter hans svømmetur. 
Men som tiden gik, faldt hun en smule hen det var jo kedeligt at vente, tålmodighed havde hun aldrig ejet. Selvom hun sad der og halv bulnede var hun dog på vagt for lyde, kendte hver en lille lyd skibet afgav. Hun havde da passet på hans slave, en god sengevarmer, hun havde nok pillet bare en smule ved hende, men det havde han jo sikkert også.... 

Nimel var endt med at sætte sig ned ved siden af kaptajnen, hendes krop var øm, hun var blevet iført noget mandeligt tøj fra en ad de andre på skibet. Hun trængte til et bad men Vashti havde ikke været så slem som frygtet, hun frygtede mere for straffen der ville falde når han havde hende igen. 

Turen til Dianthos allerede været mere end irriterende efter at Nimel var blevet opsnappet og det som hun var skyld i at han var blevet trukket igennem. Han havde brokket sig grænseløs og hans vrede var svær at dulme, når han endelig var i det humør som han hurtigt var kommet i efter mødet med den såkaldte Pirat. At kujonen samtidig havde valgt at stikke af og søge imod en anden by, gjorde ham ikke mindre tilfreds, for nu skulle han og ikke mindst hans mandskab bruge tid og kræfter på at sejle igennem havene omkring landet, for at ramme Smuglerhavnen, som hun var taget til. 
Det var lige før at han burde droppe det og lade Vasthi sidde med Nimel og så måtte de 300 stykker guld blot være tabt, dette var dyrere og mere tidskrævende blot for en slave. Han kunne altid få en ny, de var nemme at anskaffe sig og hvis han var klog nok kunne han blot stjæle eller tvinge en ung til dette. 

Nu var han og skibet dog ankommet til Smuglerhavnen og lysten til at stå ansigt til ansigt med denne pirat var bestemt ikke noget ønskede højt, men mere var tvunget til. Hun skulle vide hvem han var og hvem hun lige nu legede med; sætte sig i respekt. Han havde intet gjort for at træde hende over tæerne, andet end at svare igen på hendes ligegyldige bavl.
Det lille skib havde lagt til og han havde på vej ind i havn set hvor hendes skib lå, og derfor var det intet problem at søge derover. 
Mostafa trådte hurtigt ombord. Han kiggede ikke Nimels vej men havde øjene rettet mod piraten, som halv blundede på stolen. Hun rejste sig fra sin stol, som han nærmede sig og inden hun hendes mund gik på led og han skulle høre på hendes klagen endnu engang, lod han hånden gribe om hendes kæbe og skubbede hende bag ud. "Du leger med den forkerte person lige nu. Du skal lære at sætte dig i respekt overfor andre" Hans stemme var dyb, vred og brummende.

Nimel var den første til at se sin herre, hun liste forsigtig på afstand mest fordi, hun regnede med der ville komme slagsmål. dog beundre hun ham måske en smule, for ikke bare at have forladt hende hos piraten. Men frygtede dog for straffen der ville komme, fordi det var hendes skyld de var her...

Vashti hørte hans skridt men kunne også høre slaven der søgte afstand, lidt klog var pigebarnet da i det mindste, piraten greb om sin kniv. Som hun fik rejst sig var han hurtigere end, hun lige have forventet af en mand på hans størrelse. Mærkede hans hånd ved kæben og han skubbede til hende. Hendes hovedet skulle lige vende tilbage fra halvsøvnen, men det kom dog meget hurtigt og hendes ene bestøvede fod borede sig ned ovenpå hans. Kniven blev rette imod ham imens hende blik blev koldt som is, hun var klar til at give ham kamp til stregen, dette var hendes banehalvdel. 
Hun kunne dog ikke dy sig for at være flabet, hvorfor lade sådan ting slippe? han nappede imod hans hånd for at få ham til at slippe hende. Han ville kunne mærke hendes muskler spændte " åh fortæl mig mere, med den lækre stemme, mhh fortæl mig hvor stor en kælling jeg er! fortæl mig noget jeg ikke ved" hendes ord var flabet, men også legende, der lå noget fartruende lige under overfladen, hun var ikke klar på at lade ham lære hende en skid. 
Hun prøvede at vriste sig fri af hans greb, om hun så måtte stikke i ham dog gjorde hun ikke brug af kniven helt endnu, men han skulle ikke prøve på for meget! " Hvem leger jeg da med? hvad jeg ved om dig, er du ligeså meget et menneske som jeg" tilføj hun, dog ikke nær så flabet som før. 

Han tvivlede slet ikke på at hun ville gøre modstand når han endelig fik godt fat i hende og ville trække hende mod den nærmeste mur eller ting at skubbe hende op ad. Hun nappede efter hans hånd men han havde et ret godt tag på hendes kæbe og spændte kun taget om hende lidt mere, for at lade hende vide at han ikke tolerede den slags lige nu. Det var ham der havde kontrollen selvom det var på hendes bane halvdel, og den ville han gerne blive ved med at have - for nu.
"Du leger med ilden, kære Vasthi" Kom det blot fra ham i den samme tone. Hun tirrede og irriterede ham og han havde forudset det, for det var den person hun var. Hun ville prøve den mindste ting, som kunne irritere ham, for at se hvor langt hun kunne komme blot for at få sin egen vilje. "Det er slut med dine små lege. Nu tager jeg min slave og så sejler jeg tilbage til Dianthos" Det var hvert fald hans plan lige nu.
Hun kæmpede for at komme ud af hans greb og med kniven i hendes hånd så ville det være farligt, han skulle hvert fald være årvågen og sørge for at hun ikke selv blev lige så irriteret som han lige nu var. "Du leger med mit temperament" Kom det blot fra ham, som han slap hende, skubbede hende et par skridt bag ud og sendte en knytnæve imod hende igen. Hun skulle forstå at han mente alt dette her. 

Vashti mærkede væggen imod sin ryg, det var ikke fordi hun sådan rigtig frygtede denne mand, han måtte da bare forstå at hun havde ret siden hendes ord kunne pisse ham af. Hun lyttede til hans ord og måtte lade et fnys slippe" Altid, hver dag min kære sømand" svarede hun ham tilbage, dog en smule mindre flabet. '
Hvad var hans ide med dette? ville han rent faktisk skade hende? hun havde ikke gjort ham noget alvorligt, så man lige bort fra hun ikke vidste om han kunne svømme. Men nu var han her vred foran hende, hendes krop var kampklar ikke om han skulle ramme hendes næse igen, hun havde været nød til at få skibets healer til at fikse den, for hun ville ikke være grim....
" tror du virkelig jeg ville beholde hende? behandlede du hende bedre, ville hun måske ikke stikke af" svarede hun ham, for nej hun kunne ikke holde kæft, det ville en dag blive hendes død, men ikke i dag ! 

Hun mærkede ham skubbe hende imod væggen, før han trådte tilbage var det kniven han frygtede?  måske det ville bide hende i røven senere, men hun lod kniven blive sparket langt væk fra dem begge, ville han kæmpe med næver kunne hun også. 
Hans temperament måtte han selv styrer! Vashti nåde med nød og næppe at dukke for hans slag, før hun ikke tøvede med at kaste sig imod ham, lykkedes det ville hun næsten hægte sine ben omkring ham, hænderne ville slå imod ham, som ville hun aldrig stoppe igen og hun kunne slå en proper næve " Hvad tror du, jeg lære af, at du kommer og slår mig? jeg har større problemer end dig snut, du kunne have taget imod ideen om et knald og så havde dette slet ikke været nødvendigt" vrissede hun af ham. Hendes hænder stoppede ikke med at prøve at få godt ramt på ham, man kunne se en vrede brande i de ravfarvede øjne. 

Denne kvinde kørte meget på hvordan han behandlede Nimel og hvor forkert det var at have slaver. Det var selvfølgelig meget muligt, for han ville ikke selv ønske at være slave; men det var nu sådan virkeligheden var. "Du ved godt at dine mænd ikke er så loyale som du tror, ikke?" Når det kom til stykket så var mænd loyale indtil at noget gik galt elelr hun ikke kunne leve op til sit ansvar, "Den dag du ikke betaler dem længere eller er utilfreds med dine beslutninger, så er de væk og du er færdig" Det vidste alle. Det var klar logik at det var sådan det gik til.

Hans slag ramte ikke og hun nåede at dukke sig og han svang forbi. De var begge to opmærksomme på hinandens bevægelser, og selvfølgelig regnede han med at hun ville gå til angreb på ham, men han nåede ikke at reagere på at hun kom i mod ham og han røg bagover med hende oven på sig. Hendes ben var viklet omkring ham, som hendes slag kom imod ham. Hun nåede at få et par gode slag ing mod hans ansigt, inden han fik armene ind over ansigtet og beskyttede sig selv. Han måtte bruge sin styrke, så han forsøgte at gribe ud efter hendes ene arm og greb hårdt om hendes håndled. "Er du så forbandet ustabil og liderlig at du ikke har andet i tankerne?" Han forsøgte at skubbe hende af, så han kunne komme oven på hende og dermed få kontrollen over det her og få hende i ro.

Måske hun kørte meget på han havde en slave, men hendes egen mor havde også været slave for faren, så hun vidste en del om det med slaver. Ikke at hun selv var et bedre menneske langt fra, hun stjæl, sårede og voldtog gerne, men at fratage folks frihed på længere sigt, lå ikke til hende tværtimod. Nu snakkede han endda om hendes mandskab, hvem troede han, at han var at kunne snakke om hendes folk " DU kender dem ikke, vi har hinandens rygge" svarede hun ham tørt, det skulle han slet ikke sige om hendes folk, de var særlig udvalgt. 

Vashti havde ikke regnet med han ville vælte, men hun sikrede sig at han ville ramme gulvet og ikke hende,  han skulle jo nødigt masse hende i faldet. Hun fik sendt par gode knytnæver imod ham, ligeglad med om hendes knorer blev blå eller blodige, blikket fuld af arrigskab, dette havde nok taget overhånd men han pissede hende af. Han fik beskyttet sit ansigt i sidste ende, men hans styrke fik grebet hende og hun mærkede hvordan han nu lå over hende. 
Hun brokkede sig, banede og svovlede imens hun vred sig under ham " jeg er ikke ustabil, liderlig ja men det er sgu de fleste i dette land!" brokkede hun sig, imens hun stirrede på ham med sammenbidte tænder. Hendes vejtrækning en smule hurtig efter kampen, hendes læbe trak dog i et skævt smil " åh du måske selv hellig? er der noget galt i at jeg finder, dig utrolig tiltrækkende?" spurgte hun, prøvede at falde bare en smule ned men slog han hende, ville hun se rødt igen uden tvivl, han havde ikke vundet endnu. " hvad vil du med det her? det er sgu for sent at ændre på mit liv okay? der er årsager til jeg er en kælling" tilføj hun, drejede hovedet og efterlod en spytklat i den retning. 

Adrenalinen kørte i hans krop som deres andet møde og slåskamp brød ud. Lige nu lå de kæmpende og rullede rundt på dækket og forsøgte hver især at få kontrol over denne lille kamp. Vasthi vandt i første omgang og Mostafa måtte tage et par slag ind, men lige så hurtigt som hun var kommet oven på ham, lige så hurtigt blev tingene vendt og han rullede dem rundt, tog kontrollen og lå oven på hende. Han var stærkere og større end hende. Han tænkte ikke over det, men hans vægt ville uden tvivl være tung oven på hende, som han nu havde taget overhånden. Alt dette her var skabt, blot fordi at hun ønskede en nat med ham. Ikke at han ikke forstod det, men måden og metoden hun havde brugt forstod han ikke. Hun kunne blot have spurgt, og måske ville han have sagt ja. 

Blodet pumpede i hans krop sammen med adrenalinen. Han prustede og overvejede sit næste træk, som han lå der. Hun vred sig som en gris man ønskede at slagte, hun banede og svovlede. Han fik hendes hænder under kontrol og samlede begge håndled i en hånd og pressede dem hen over hovedet på hende og bankede dem ned i trægulvet under hende. Hun skulle ikke have lov til at bruge disse. "Du stjæler fra mig for at komme i bukserne på mig, det vil jeg næsten mene var ustabilt" På intet tidspunkt havde hun handlet rationelt overfor ham og det hele virkede som om at det blot var en dårlig leg. "Der er bestemt ikke noget galt i at du finder mig attraktiv, men det er måde du gør dine ting på som ikke er helt normalt, kære Vasthi" Forsatte han brummende og kiggede på hende. "Ser du lige nu har jeg kontrollen og hvis det der skal til for at du lader mig være, er at opleve mig, så må jeg hellere hjælpe dig" Hvis han kunne slippe for hende, hvis han opfyldte hendes ønkse. Han bevægede sin hånd om bag sig selv og fandt hendes kanten på hendes bukser, og lod sin hånd glide ind under dem. Ikke noget med at løsne eller lignende. Han lod hånden søge ind mellem hendes ben og lod krævende sine fingre bevæge sig cirkulerende imod hende.

Hendes hænder blev samlet og tvunget bag hovedet, det tog hende en smule tid at stoppe med at vride sig, hans tunge krop gjorde at hendes store barm blev mast godt ned imod hende. Men ikke på den gode måde, hun nappede sig en smule i læben og stirrede på ham, dog gjorde hun ikke udtryk for ubehag for han skulle ikke vinde denne kamp. 
Ja hun havde handlet forkert, men det ville hun aldrig indrømme, hun havde en tildens til at træffe beslutninger for hurtigt. Og så lige den del med hun var kleptoman og stjal til tider de mest ligegyldige ting, personalet ofte måtte smide ud for skibet ikke skulle drukne i sære ting. 

Hun lyttede til ham selvom det var ligegyldigt, lige nu var han mere bare tøsefornærmet sådan lød det i hendes ører, rykke brynene tættere sammen " Jeg har for Ti fordrukne mus aldrig været normal" vrissede hun af ham, og knurrede en smule skulle han fornærme hende igen ? ! Men det næste der skete kom måske en smule bag på ham, til at starte med lod hun et støn slippe, men det var lidt som om, hun mærkede hjerte slå hurtigere og det sortende en smule for blikket, et kort sekund så hun en anden mand over sig. 

" Mostafa!!! slip mig...." hendes stemme ændre karakter, den var ikke så stærk hun så på ham med store øjne, hun var nød til bare at være lidt mere fri, ellers minde det hende om noget hun prøvede at fortrænge. Hun prøvede at få kontrol ovre  sig selv, men det var bare ikke let" For Zaladin, tag mig rigtig, men slip mine hænder jeg slår dig ikke, Lyt til mig" hun var desperat. Dog stønnede hun også for kroppen ville jo gerne det var sindet der drillede. 
Hun kunne ikke lade være med at presse sig imod hans fingre, sendte ham en masse mikset signaler, hendes krop ønskede at mærke ham rigtig, men sindet ønskede ikke at føle sig så mast. 


Nimel måtte vende ryggen til, hun havde ikke brug for at se sin herre over Vashti, lagde hænderne om ørene for at lukke lyden ude, prøvede at stirre imod mågerne...  

Nej normal? Det tvivlede han ikke på at at hun aldrig havde været. Ofte lagde hun skylden over på ham, når det var tydeligt at det i realiteten var hende selv som havde disse problemer at kæmpe med. Mostafa havde igennem sin barndom fået at vide at følelser var noget kvinder havde og ellers så esksisterede de ikke, hvilket han havde taget med sig og derfor ofte kunne virke som en kold skid. Der var ikke engang nogen grund til at bruge sine evner på at mærke efter for at vide at hendes sindsstemninger var helt ude af balance. "Det tvivler jeg slet ikke på, det behøver ti drukne mus ikke til for at forklare" Kom det bestemt fra ham. 

Hendes stemme og karakter skiftede hurtig tone som hun lå der og han lod hånden arbejde imod hende. Endnu engang viste hendes sindsstemning at den ikke var i balance, med i miksede signaler som hun viste. Hendes krop nød hans arbjede, det kunne han mærke på flere måder, men hendes hoved gjorde ikke. Var han alligevel en mand der var for meget for hende? "Blev det alligevel for meget for kaptajnen?" Denne gang var det ham som stak lidt til hende og det som hun havde råbt omkring. Endnu engang greb hans hånd hendes kæbe og tvang hendes hoved til at kigge imod ham, "Du fortjener slet ikke al det her" Lød det fra ham, som han slap hendes hænder og rejste sig op. Han bukkede sig ned og tog fat i hendes skjorte og løftede hende op. Han kendte vejen til hendes kahyt og skubbede hende den vej og ind mod sengen som stod derinde. Hvis hun gerne ville mærke ham, så skulle hun få ham at mærke.

Vashti banede i sindet over sig selv, dog begyndte hun langsomt at falde mere til ro, da hun fortalte sig selv at denne mand ikke var hendes fader. Det fik hendes hjerte til at sænke farten mere, og nydelsen begyndte at være tydelig igen, han var ikke for meget for hende nej, det var sindet der var for meget for sig selv. Så skulle han selvfølgelig også spille flabet, havde hænderne ikke været fanget, ville hun have placeret en knytnæve i hans fjæs, åh det havde været et kønt syn....

" nej... du vækkede bare et dårligt minde! du er ikke for meget for mig, jeg er for meget for dig, husk det skat!" lød det tørt fra hende, åhh ja hun var tilbage til sig selv. Mærkede hans greb i kæben og måtte møde hans blik, hendes lystne men faretruende og en fnys slap ved hans ord " åh for Zalans du vil jo gerne selv" vrissede hun af ham. Han rejste sig dog op, hvilket gav hende mere luft for han havde været ret tung i den stilling. Hun kunne ikke gøre andet end at blive ført med af ham, men der var heller ingen grund til modstand, for hun fik jo sin vilje den kære mand, overgav sig uden omtanke...
Vashti ramte sengen men før han kunne nå at gøre mere, rejste hun sig hurtigt op før hun lod sine hænder glide over kroppen, for at fjerne sit tøj så han ikke ødelade det! Hun var en velformet kvinde, med en bred hofte, fyldige lår og en stor barm der sad perfekt.
Hun trådte hen til ham, hendes fingre hurtigt arbejdende for at befri ham fra hans klæder så der ikke var tøj i vejen imellem dem. Stilled sig let på tær for at give hans kæbe et kys og et nap, imens hånden gled ned ad ham og tog om hans lem " mhh du er jo et ordenligt mandfolk" lød det kælent fra hende, lod sin hånd løbe henover skaftet og fingrene legede imod hovedet, piraten gled på knæ foran ham, så måtte han brokke sig efter, for nu tog hun hans manddom i munden og lod sin tunge glide omkring skaftet, en hånd gled bag ham for at lade sine negle presse sig imod hans balle, imens begyndte hun at arbejde for ham sikrede sig, at han var stiv. 
Om det var hvad han ønskede anede hun ikke, men hun nød det og lod enkle støn slippe imod hans manddom, han ønskede kontrollen men for hun havde hun taget den. Det var vel fair at varme ham op? og hendes blik vandre over hans mørke flotte hud, måske hun skulle have spurgt pænt, for han ville have været en god mand at besøge engang imellem. 
Ville han have kontrol, kunne han jo styre hendes hoved. 

At man kunne sende så mange miksede signaler på en gang, var næsten en præstation i sig selv. Hun havde råbt og skreget på at han skulle tage hende og når han så tog hvad han ønskede sig fra hende, tog det krævende, så virkede det til at han ha de ramt et sted som muligvis kunne noget.

Et satsns minde. Han havde ønsket at forgribe sig på hende, bruge hende ved magt og ligefor var det gået efterplanan, hvis hendes krop ikke havde reageret som den gjorde. Han ville misbruge hende som han kunne og at lade fingrene lege mod hendes underliv var lige nu en af de bedste muligheder, indtil tøjet kom af. "Er du for meget for mig? Det eneste der er for meget af dig, er dit evindelige snak" Det var næsten st have været uden den. "Det er åbenbart den eneste måde, hvorpå jeg kan få dig til at holde mund' Kom det kæk fra ham som han kiggede over på hende og trak hende igennem dækket og ind i kahytten. Hun blev smid i sengen, men nåede dårligt nok at lande før hun var oppe igen og hurtigt begyndte at tage hendes tøj af. Han havde aldrig været uenig i at hun var nogen flot kvinde,for det var hun. Især nøgen. Den velplejede hud, den rare duft og mere den fantastiske skårede krop var fabelagtig. Hun var smuk, havde en fantastisk krop og ikke mindst den fyldige barm.

Ligeså hurtif hun var over hendes eget tøj, ligeså snart var hun over hans og skilte sig hurtigere af med hans tøj, hurtigere end hendes eget. Hun spildte ikke et sekund og lod sig glide ned på knæ. Han nød hvordan han blev lagt ind mellem hendes læber og hurtigt begyndte han at vokse. Dette var blot en af de få lege, inden han ville tage over og give hende det hun fortjente, hårdt og råt.

Der var vel ingen tid at spilde, hendes lyst til ham igen var vokset, nu hvor minder var skubbet langt væk. Han var et flot mandfolk i hendes øjne, meget interessant og hun havde da også planer for dem, selvom hendes fornemmelse sagde hende at han snart ville tage over, men det var fint for hun kunne holde til en del så han skulle bare give sig fuldt ud. 
For nu sad hun der på knæ foran ham, lod bagdelen stritte fristende for ham at se, imens hendes læber arbejde kyndigt omkring ham, lod hun fingrene kæle for hans kugler, tog et godt greb i dem han var jo en stræk mand. 
Nappe ham en smule i lemmet, og lod tungen glide over skaftet før hun flere gange tog ham helt ind til roden uden en lyd. Men efter lidt stoppede hun og trak ham ud af sig før hun nappe ham en smule op af skaftet og lod tungen glide imod spidsen i en drillen bevægelse, før kroppen smidigt lod sig rette op igen og stod foran ham. 

Vashti så på ham med et lysten blik, nappe sig frækt i underlæben og lod en hånd glide over hans flotte krop " mhh din tur sømand" lød det kælent fra hende. Blev dog stående fordi hun regnede med han sikkert havde en fortrukken stilling, hun kunne dog ikke dy sig for at give hans balle et pænt dask, og sendte ham et let flabet smil.

Tydeligvis var hendes lyst stukket af med hende og lige pludselig gik det meget stærkt, efter de stærke miksede signaler var sendt hans vej. Han vidste ikke hvad der skete med hende, og havde ikke brug for at vide det. Han havde rørt hende for hurtigt at komme af med den lyst som hun havde, nærmest bruge hende imod hendes vilje - selvom det var det hun havde håbet og ønsket på. Men hvis han ønskede at komme videre og blive fri for hende, så måtte han give sig og give hende hvad hun ønskede. 
Vashti var dog bestemt heller ikke nogen grim kvinde. Hun havde gjort alt for at spille op til ham og han havde sjældent set en barm så meget, som han havde set hendes. Hun var attraktiv, det var der ingen tvivl om - hun havde bare båret det hele ad forkert.

Nu sad hun på knæ foran ham, begge nøgne, med hans manddom i munden og gav ham en tilfredsstillelse som han ikke havde fået det længe. Det var ikke med hans bedste vilje at stå her, med hende foran sig. I bund og grund burde han hive hende op og lade hende mærke ham, men alligevel så lod han hende gøre det. Lade hende give ham det hele.
"Min tur?" Regnede hun med at han ville gå på knæ og slikke hende? Sådan en mand var han nu heller ikke. Han lagde hånden i mod hende og skubbede hende hårdt op mod den nærmest væk. Hans lem var erigeret og som hans hånd nærmede sig hendes underliv, så kunne han mærke at hendes lyst var lige stærk og muligvis ikke havde brud for mere opstemning. Han skubbede hendes ben op og løftede det, inden han med sin anden hånd dirrigerede sig selv på plads og pressede sig hårdt op i hende.

Vashti var mere end tændt, han var jo et ordenligt mandfolk og hun så frem til, at kunne mærke det ordenligt ikke noget kæleri. Måtte dog le en smule som han troede, hun bad ham gå på knæ, det var nu meget sødt men nej, hun gav ham lov til at slå sig løs.
Mærkede hvordan han skubbede hende imod væggen, hånden der tjekkede fugtigheden "hmm jeg er klar på dig Mostafa" bad hun ham med en dyb lysten tone, imens tungen gled over læberne. 
Benet viklede sig omkring ham som ønsket, for også at kunne støtte sig til ham, den ene hånd søgte hans skulder hvor hun lod de let skarpe negle, glide ned i hans hud sikker på det ville give ham endnu mere lyst. 

Hun måtte slippe et støn som han lod sig trænge ind i hende hårdt, men så utroligt frækt på samme tid, de ravfarvede øjne studerede ham nysgerrigt på hvordan hans udtryk ville komme frem. Hendes frie hånd lagde sig lige ved hans ribben og holdt fat der, et skævt smil lod sig spille imod læberne. Hun måtte være et kønt syn der imod væggen, nu var han i hvert fald tæt på den fyldige barm, der næsten ventede på at blive rørt ved. 
Hvis han gav hende tid senere, kunne hun måske lade hans manddom glide imellem barmen, sikker på at en mand som ham ville elske det uden tvivl, bare tanken om det var hot nok. " Giv mig alt du har Mostafa, jeg går ikke i stykker som din slave, lad mig mærke dig" lød det lokkende fra hende, før hun blev stille vidste han ikke ønskede hører hende snakke. 

Hun blev skubbet op ad væggen og Mostafa havde nu kontrollen over dette. Man kunne ikke komme uden om at han gerne ville være i kontrol og have styringen, ligesom Vasthi sikkert også gerne ville. Hun havde vist en ivrighed for at være i centrum, som han sjældent havde set før og den måde som hun tydeligvis legede og kørte rundt med folk på, viste en ivrighed for opmærksomhed. "Selvfølgelig er du det" Det var han da slet ikke i tvivl om på noget punkt. Det var ham hun havde haft i munden og ham som nu havde taget styringen og skubbet hende op ad væggen. Hun viklede benet omkring ham, som han guidede sig selv imod hende og pressede imod hendes åbning og gled op i hende med en brummende tilfredshed.

Stønnet som kom fra hende var tilfredsstillende. Han tvivlede slet ikke på at dette var hvad hun ville, sådan som hun havde higede efter at han endelig ville give sig. Hun så uden tvivl dette som en sejr, og at hun nu havde fået skovlen under ham. Han så blot dette som en mulighed for at få fred fra denne pirat, som af en eller anden grund havde set ham som sit mål. Hendes negle som borede sig ned i hans hud tog han ikke større notits af, han kunne holde til det. De første stød var hårde og krævende, og hurtigt kom de første brummende lyde fra ham. "Taler du altid så meget?" Stønnede han imod hende. 

Vashti var bare en der havde det bedst, i selskab med andre fordi det holdt hende fra, at tænke på fortiden det var hendes måde at komme videre på. Hun var bare en type men enten kunne hører, se eller begge dele, men hun havde også noget at have sin personlighed i, og selvom hun kort havde vist ham en følsom side var den anden hurtigt tilbage. Han følte måske han var i kontrol men var det sandt? 

Hun mærkede hans hårde stød, det sendte små gnister igennem hende og hun nød som han fyldte. Et par støn forlod hende og blikket rette sig imod ham som han selv snakkede, læberne trak i et stort smil " jeg kan tale langt mere end det" svarede hun ham, før hendes hoved gled til hans hals for at kysse den og nappe i hans hud, arbejde sig op til kæben og stoppede ved mundvigen " hmm men kysser du mig holder jeg kæft for en lille stund" lod hun sig drilsk sige imod hans hud, før hendes læber søgte hans. Vashti kyssede ham med stor passion, hendes tunge søgte ind for at danse imod hans, lod sine negle presse langt mere på, imens den anden hånd gled ned for at kæle for hendes klit. 
Øjnene gled i som hun lod kysset blive dybere, nød hver eneste stød ind i sig han kom med, hans brummen og den store flotte krop foran sig, det blev ikke sidste gang han så hende, næste gang måtte hun måske lige se ham på en bedre måde. 

Mostafa havde ikke lagt meget i det hun havde vist ham. Han vidste at kvinder havde en trang til følelser og ofte lod disse tale meget højt og at de kunne komme på mange forskellige tidspunkter. Han fortrød ikke sin handling, for det var hvad hun hele tiden havde skreget om at modtage fra ham. Alle havde en fortid og alle havde ting som de forsøgte at skjule, det havde Mostafa selv også. Hans barndom havde ikke skreget på kærlighed. 

Der var ingen grund til at bruge sengen eller lignende når lysten nu råbte og skreg, og han blot skulle tage hende hårdt og råt. Det kunne blive for kærligt og for intimt, det blev dette her ikke. Han pressede hende hårdt op mod væggen bag hende og lod hans stød støde hårdt imod hende. Ja, det tvivler jeg slet ikke på, tænkte han for sig selv og søgte hendes blik, som hun igen talte. Han øsnkede slet ikke ord mellem dem, som deres leg udvikede sig. 
Han svarede hende ikke, men nåede heller ikke at reagere på hendes læber søgen mod hans. Han var ikke nogen kysser, men kunne ikke nå at trække sig væk før hendes læber havde omfavnet hende. Han brød sig ikke om den slags kærtegn og fandt ingen interesse i dem, men lod hende alligevel forsætte som hun pressede sin tunge ind imod hans. 
Hans lyde var tunge som hans stød satte ind imod hende og han tog for sig at den ret hun havde serveret. Hans hånd klemte krævedende om det ene bryst og masserede det.

I et ryk greb han om hende og skubbede hende hen mod skrivebordet, hvor hun før nonchelant havde siddet og taget imod ham. Han skubbde hende ind over bordet og lod sig presse op mellem hendes læber bagfra, og lod hans stød forsætte.

Han vidste da hvordan man tog godt fat, kroppen blev presset mere imod væggen, hendes læber optaget af hans mest fordi det også gav hende noget at lave. På den måde fik det hende også til at holde kæft, et sjældent syn som han burde nyde, selvom han regnede med at slippe for hende, ja så skulle hun nok finde ham igen, men næste gang skulle de altså lege lidt mere end nu. 
Hans hånd havde et godt greb i brystet, og hendes læber slap hans for at måtte stønne lystent. 
De ravfarvede øjne hvilede lystent i hans, måtte slippe et par suk af hans dejlige behandling, lige nu bare lod sig nyde alt der skete glemte nærmest alt om slaven der var bundet oppe på dækket, men det var nok for det bedste hun ikke så dette.

Vashti blev tvunget hen til skrivebordet, hendes barm, presset ned imod bordet hænderne greb bordkanten, i begge sider for at holde igen. Han var hurtigt i hende igen, et stort støn slap fra hende som han igen, lod de hårde stød fortsætte. Hun nappede sig i læben for ikke at sige noget, selvom det var så fristende at sige noget. Hun kunne mærke hvordan den første orgasme nærmede sig, men holdt på den fordi hun frygtede han bare ville skride så. Hun stønnede dybt som han fortsatte, sørgede for at holde igen så hun ikke ville glide af bordet, begyndte selv at presse sig imod ham for hvert et stød, åh hvor ville hun dog ønske han ville gribe i håret eller klaske de store flotte balder, men det måtte være op til ham " mhh Mostafa, du er i sandhed et mandfolk" brummede hun kælent, hun havde da også været stille længe`?

Det var den bedste måde for ham at undgå at hun ville kysse ham, ved at smide hende hen over bordet og tage hende bagfra og nyde hende på denne måde. Han kunne ikke holde hende fra at tale, men hvis han tog hende hårdt nok og lod hende mærke ham, ville hun forhåbentligt holde sin kæft. Hans stød var hårde imod hende som han pressede ham selv op imod hende og hende op ad bordet under hende. Lige nu var han tændt og havde selv en lyst der skulle tilfredsstilles. Det handlede blot om at få dette overstået, selvom han på et eller andet punkt nød det de havde gang i. Nød at bruge hende så hårdt som han gjorde.
Mostafa skulle nok sørge for at hun blev hvor hun skulle, i mens han havde hende foran sig og tog hende. Hans hånd gled op ad hendes nøgne ryg og tog et godt greb i håret og hviklede det omkring hans hånd og hun var nød til at sveje mere i hendes ryg.
Endnu engang havde hun svært ved at holde munden lukket, hvilket næsten var en tydelig tendens fra hende af og at opnå den stilhed fra hende, selv under sex virkede svært.
  Mostafa ville inden længe nå sig egen ende og slutte denne lille leg i mellem dem, og forhåbentlig slutte den helt. Hans tempo og stød blev hårdere og hurtigere, og hun måtte kunne fornemme at ham lagde alt ind lige nu. Hvis bordet ikke havde været sat fast ville de rykke sig voldsomt under dem.