På denne tid af året var det dumdristigt ikke at bruge sin tid i Dianthos. Sådan som alle de fine familier, med penge mellem hænderne, deltog til midtvinterballet, så stod der kunder på række til bordeller, jo tættere man kom på aften. Leah havde selv haft kunder, som hun skulle se til. Enhver af dem havde været behagelige. Det var en sjældenhed, men det var måske grundet alkohollen i deres blod der gjorde dem for trætte eller lettere at tilfredsstille. Disse tider var den betalte tid hos en glædesperson dog kostbar, for der ventede nye kunder hele tiden. Hele erhvervet nød disse tider.

Som det blev senere på aftenen og tættere på den tidlige morgen, var de fleste kunder blevet tilfredsstillet, og der var knap så travlt. Det var sjældent der dukkede kunder op på dette tidspunkt, og de fleste glædespiger havde mulighed for at kunne hvile. Derfor undrede Leah sig også som hun blev vækket fra en halv lur. Hun havde fået en ny kunde, fik hun at vide. På denne tid? Det var jo næsten som at komme i sidste øjeblik – også selvom bordellet aldrig rigtig lukkede. Leah sørgede for at rette på de lag af tøj hun havde på. Hun lignede ikke en der hørte til i nedre by, men var fin og ren, selv efter at have haft andre kunder samme aften. Håret var let bundet og tøjet af finere kvalitet sammenlignet med hvad man kunne finde i nedre by.

Når hår, tøj og andet udsmykning sad som det skulle, begav hun sig ud af glædespersonernes fælles pause lokale, og op mod det rum, som hun var knyttet til, mens hun var i Dianthos. For hver dør hun passerede, talte hun dem, før hun nåede til sit værelse. Kort lod hun blikket løbe videre ned af gangen og tilbage hvor hun kom fra. Det gjorde også at hun svagt kunne høre sætningen fra kunden inde i lokalet. Gammel?
Den pæne hånd blev sat på håndtaget, hun bankede på, og ventede med at trykke ned i håndtaget, til at der var svar. Ved svaret ville hun så tillade sig at gå ind. Leah var ikke typen der dømte ikke sine kunder for hvorfor de var endt på bordellet, det eneste hun dømte dem på var hvordan de respekterede hende og den tid de havde med hende. "Godaften herre," lød det roligt fra den rødhårede glædespige som lukkede døren bag sig med et lille klik. For nu begav hun sig langsomt nærmere sin kunde og flyttede på en vildfaren tot hår.

Neculai frøs kort, han øjne fangede døren der blev åbnet og lukket igen. Et kønt ansigt, smukt rød hår og klæder der kunne betage en hver manden som kom ind med lyster. 

"Godaften min kære," kom det som Neculai drejede væk fra spejlet og han kom ansigt til ansigt med hende. Et smil som tilbageholdt synet af hugtænder, kom automatisk frem på hans læber. "Jeg håber ikke mit spontane tidspunkt er frøkenen upassende, jeg ved hvordan det er at blive vække på denne tid af natten og det aldrig behagelig, hvad er det man siger før Zaldin for sko på?" var det udtrykket som folk brugte? Han havde aldrig taget sig tid til lære dem alle, ikke efter at hans liv blev ændret og tiden blev en evig ting. 

Uden af sige et ord mere, gik Neculai et par forsatte skidt frem ad indtil at afstand var tre skidt i mellem dem. Han havde ikke taget nogen forholdsregler for hvem mademen kunne have sendt op til ham, og faktisk var han lidt ligeglad så længe at han bare kunne blive i brodelhuset indtil at natten igen stod på. "Min kære, hvad skal jeg kalde dem?" spurgte han mens hans lod en hånd komme og kærtegn den venstre kind. "Jeg føler at det så kedelige at hedde herre, bare bruge mit navn Neculai," tilbød han. 

Om hun ville huske hans navn derefter var op til hende, snart ville han igen være borte fra Dianthos og det ville sikkert gå et år før at han igen ville træde ind bagved byens murer. "Jeg må ærekende at mit gøre mål ikke er nydelse, selvom det er et fristende element, jeg har blot brug for et værelse hvor jeg kan hvile, indtil at solen går ned i aften, om de ønske at blive ved min side indtil aften, er helt op til dem," lidt ærlighed havde han til rådighed, og om hun så ville holde hans døde krop med selskab indtil at solen var væk igen var helt hendes valg.   

Forsikrende rystede Leah på hovedet med et smil. Hans tidspunkt gjorde hende ikke noget. Hun skulle nok være fleksibel på alle leder og fronter. Det var blot sjældent, de havde gæster, der faktisk kom på det her tidspunkt. ”Bare rolig,” hun samlede en hånd bag sin ryg. “Jeg er klar når som helst,” forsikrede hun ham, selvfølgelig med henblik på, at han bare skulle sige til, når hun skulle være klar.

Han kom tættere og kærtegnede hendes kind. Han var kold, men måske det var fordi han ikke havde brugt længe inden døre - og det var trods alt vinter. “Leah,” svarede hun ham med et behageligt smil, som hun studerede kendetegnene i hans ansigt. “Selvfølgelig, Neculai,” hun trådte lidt tættere, blot for at placere en hånd på hans stadig påklædte brystkasse.

Hendes øjne nåede at låse sig på hans læber mens hendes hånd skulle til at stryge op til hans nakke for at kærtegne ham, men stoppede som han forklarede hvad hans planer var. Hendes øjne så op på ham igen. Hun trak roligt sine hænder til sig og strøg en tot hår bag øret. “Og… Og så vælger du et bordel og ikke-” hun stoppede sig selv. Hendes tunge kørte hurtigt og tænkende over hendes læber. Der var nok en grund til at kroerne var strøget fra listen. Hun prøvede at stryge det af tankerne. Hun lod sin ene hånd finde frem til hans brystkasse igen. Hun blev nødt til at være sikker på, at hendes kunde ikke prøvede enten at narre hende eller på en eller anden måde klage. “Du kan sagtens have værelset i alle timerne, men det koster jo lidt med så mange timer,” påmindede hun ham, “Og du skal ikke ud?” undrede hun sig lavt. Det var begrænset hvor let Leah ville kunne regne sig frem til hvorfor Neculai ville udenfor, men hun ville aldrig beskylde en kunde for noget, uden at være helt sikker.

Som Neculai lænede sig frem til hendes hals, lade hun automatisk sit hoved lidt til side og lukkede sine øjne. Der var bare nogle mænd der var mere betaget af hals og nakke end andre. Hun kunne ikke undgå at lægge mærke til den lidt tungere duft, der var over ham. En blød bekræftende nynnen kom fra hende, som han spurgte om hun kunne holde på en hemmelighed. Leah holdt så mange hemmeligheder, at nogen ville anse hendes hjerne som et oplagt mål til at få andre ned med nakken. Et lille suk slap hendes læber, som han legede med at snappe hendes hud.

Som han trak sig tilbage lod hun sine øjne åbne og se mod ham, som han fortalte. Et øjeblik var hun tom for ord, men var i stand til langsomt at give ham et nik. Hun var ude af stand til at styre hvordan hendes puls steg af den lette frygt. Der var jo altid noget farligt ved at være med væsner, der var blevet forbandet med et virus. Historien fortsatte. Han var ikke den eneste i byen, der bedst kunne være ude om natten; han havde venner med sig. Hvor mange var de, kunne de styre sig og hvis ikke, burde hun så melde det til byvagten når hun havde muligheden? Hun havde jo ingen anelse om, hvor voldsom trangen til blod var hos vampyrerne, men hun formodede at hun måtte være varsom på ikke at komme blødende til skade. Med den analyserende hjerne, prøvede hun dog stadig at sætte sig ind i kundens tankemønster. Hvad havde han behov for?

Hun kunne næsten fornemme, at hvis de var et helt lille slæng af vampyrer, at resten af gruppen ville være bekymret, især hvis det havde været en aftale at følges ad. Derfor overvejede hun, om hun på et tidspunkt i løbet af dagens løb burde se, om hun kunne finde hans venner. Så måtte hun jo selv, hvad konsekvensen indebar.

Hun trak på et lidt mere ubekymret smil, som han fortalte om, hvordan krostuerne var optaget i forvejen. “Ja, der kan være ret proppet, både herinde, men også ved kroerne,” de kunne have noget så travlt i højtidsperioderne, så den sidste del af hans forklaring lagde god grund i sig selv, og hans usagte men ledet identitet fortalte hende også hvorfor han ikke bare kunne tage hvilket som helst krosted han kom forbi.

Hun blinkede langsomt til ham, som han fortalte, hvordan der ikke var mere historietime fra ham. Hun virkede utrolig rolig, som han lænede sig ned til hende igen og lod hans arm svinge sig om hende. Hendes ene hånd fandt siden af hans krop, for selv at holde ham tættere, og så hun havde mere støtte, som hun gav ham plads. Hans kommentar om hvad han kunne lide, fik et lille smil til at sprede sig på hendes læber. “Du må bare sige til, hvis du ikke føler du kan styre det,” hendes stemme var lav og sensuel, som han stod så tæt på hende. Hun lod sig nyde de blide og kolde kys han gav hende. Det var noget af en afveksling fra den almindelige varme som andre gav - men det var så rart, selvom det nok ville blive sat mere pris på i det varme måneder.
Leah rettede sine øjne tilbage på Neculai, som han spurgte om hendes grænser. En lille rysten på hovedet var at se. Hun lod begge sine hænder finde vej til det hårbånd, hun altid bar, for at holde det vilde røde hår tilbage fra hendes ansigt. Som hun trak i hårbåndet, sørgede hun for at den sluttede lige ved hendes kraniekant, og at den blev strammet, som var det et bånd til hendes hår, til at lave en hestehale. “Du har fri leg,” fortalt hun med et blidt suk, “Jeg skal også nok sørge for, at der ikke er noget griseri når du går herfra,” for sikrede hun ham, “Hvis du altså ønsker at smage?” lød det forsigtigt.

Neculai stod stille og iagttog hendes bevægelse, som hænderne arbejde håret op og mere at hendes skuldre og hals blev tilgængelige for hans åsyn. Det var ikke tit at han oplevede viglighed af den slags, når det kom til hans natur. Og da hun tilbød ham en smagsprøve, var det lige før at han ikke holde det dyriske blik tilbage fra ansigtet. I stedet, længde han en smule vægt fremad og gemte ansigt i hendes nakke til at han igen lignede noget mere menneskelig. Han kyssede huden igen, og lod tænderne gnide imod huden, blot for føle hendes reaktion.  

En blød lyde af morskab, efterfulgt at smil fik Neculai til at trække sig en smule tilbage. "Det er sødt af dem, men jeg er ikke et nyfødt barn af natten som har tænkt sig at lad blod gå til spilde," sagde han kort, hvis han kunne efterlade de små mærke pænt, var det ofte bedre. 

Med den ene hånd fast ved hendes talje, og den anden løs ved hendes ryg. Navigere Neculai den begge over gulvet og hen til sengen før han dreje dem begge nok til at han kunne få hende ned side på kanten, som hans hænder forlod hendes krop. Kom begge hans hænder kom tilbage op til brystkassen hvor de hurtig fik de små mørke knapper løse, før Neculai trak jakken af og kaste den hen på et tilfældig møbel. Hans overkrop var efterlad i løse mørk skjorte af uld, som han var ligeglad med om fik blod eller andet på sig, den var nemmere at vaske end jakken. Blikket som han sendte tilbage mod Leah havde ændre natur, et løst smil som tillod tænder, gav en svag rovdyrs energi. Han trådt fremad, og bruge begge hænder til give ham plads i mellem hendes bene på sengekanten, hvor han rolig længde sig tilbage ned i hendes nærværd. "Det er nok bedst, at sidde ned da blodtab har det med at gør en lidt utilpas bag efter," nævnte han kort.  

I stedet for vende dirke tilbage til samme sted, tog Neculai ene af hende hænder op til hans læber og han kyssede først ydre siden, før han vendt hånden inde af mod hans læber som efterlod kys ned mod håndlet og der efter pulspunket. Hans tænder blottede sig igen, og kort slikkede hans tunge på huden. Han lukkede øjne kort, og træk luft ind i hans lunger, før han igen lød de mørke øje kigge på hendes ansigt. "Er de sikker på, at de okay med min natur. Jeg vil nødig tage noget fra dem, uden at det helt fint med dem," for det gjord ofte ondt når hugtænderne fik lod til synke ned i huden og ind musklerne. Han huskede selv fornemmelsen imod hans egen hals, og hvordan at det ikke havde været rart indtil at hans krop ikke længere lade mærk til hvad der forgik. 

Hun kunne se hvordan han virkede tilfreds med hendes tilbud. Det vækkede i hvert fald noget i ham. Hun lukkede sine øjne igen, som han lænede sig ned til hende. Hendes vejrtrækning var kontrolleret og al hendes fokus var på hvad han lavede mod hendes hals. Hun fik kuldegysninger, men hun var overbevist om, at det var, hvor kold han var der gjorde det. Som hans tænder gled over huden, gav hun et lille gisp fra sig, men rykkede sig ikke.

Da Neculai trak sig tilbage, så hun mod ham, og skulle til at spørge om der var noget galt, men han forklarede, at hun kunne spørge for meget. Leah spændte lidt i sin kæbe og gav ham et lille nik. Turde hun overhovedet vide, hvor gammel han var? Hun følte ikke at hun kunne tillade sig at spørge, men det lå som et lille spørgsmål i baghovedet.

Som var det en lille dans, blev hun ført til sengen. Hun fulgte hans nonverbale instrukser og satte sig ned på sengekanten. Hendes øjne fulgte ham, og selvom det kun var nogle minutter siden hun havde klædt sig fuldt for at komme op til værelse, så lod hun sine hænder søge mod sin egen ryg, hvor hun løsnede båndet på det lille korset, som hun bar og fjernede det. Godt nok havde han nævnt at hans mål ikke var nydelse, men han var alligevel blevet fristet - det havde han da nævnt. Så at hun fjernede et lag eller to var vel på sin plads. I realiteten, så var hun ligeglad med hvad der kom på hendes tøj, for det var købt til at blive beskidt af samtlige væsker. Blod havde blot ikke været den reelle tanke bag, men det var ikke noget hun havde noget imod.
Som han så på hende igen, kunne hun se hvordan han tillod sig at vise sine vampyriske træk noget mere. Hun bevægede sig samarbejdende med ham og lod sine øjne følge ham. Det var lige før hun følte sig uerfaren, men det måtte i realiteten være grundet hvor sjældent hun endte i vampyres hænder. Hans information lod hende nikke lidt. Hendes øjne betragtede ham, som han kærtegnede hendes hånd. Hun havde altid syntes der var noget med kærtegn omkring hænder, der kunne noget helt særligt, hvis man gjorde det rigtigt. Selvom Neculais læber var kolde, så var det utrolig behageligt at være i.
Hun tænkte ikke engang over at hun holdt vejret, som han blottede sine tænder. Leahs blik var som hypnotiseret til at kigge med. Der var noget spændende ved det. Nogle ville måske sige det var fordi det var eksotisk. Som hans tunge løb over huden, var det som om hun blev mindet om at trække vejret, og øjeblikket efter mødte hun hans blik. Hun blinkede et par gange, da hun var uforberedt på spørgsmålet. Hun nikkede, “Ja… Jeg er okay,” et behaget og roligt smil fandt vej til hendes læber. Hun lænede sig mod ham og lod sin frie hånd finde op til hans nakke. Tanken om smerten havde ikke strejfet hende, men samtidig vidste hun, at eufori kunne mindske ens oplevelse af smerte. Selvfølgelig, så ville hun ikke tvinge ham til at hjælpe hende med selv at blive euforisk, selvom hun vidste at han ville blive det, når han havde drukket fra hende.

Neculai standsede kort hans kys imod hendes håndled, selvom hun sagde at hun var okay var der noget stift ved hendes krop. "Træk vejret dybt, hvis du spænder for meget i kroppen bliver det mere ubehagelig," forklarede han kort med det samme stemme som han brugte som healer, det var ikke en kommando men en observation han havde lært fra andre mennesker som ikke slappede af når de blev bidt. 

Han blik vendte tilbage til hendes håndled, og Neculai trak vejret langsomt før læberne igen mødt huden. Tænderne kom igen frem, og han bed ned i huden som hurtig blev åbnet af hugtænderne. Hans øjne lukkede sig rolig, og da han træk tænderne fri fra hendes hånd, kom den friske smag af blod med. 
En tilfreds lyd, kom et sted dybt fra hans hals og Neculai suget en smule på de to små sår for blodtilførslen frem i sårene. Det var hånden der lagde sig imod hans nakke, som fik Neculai til at åbne hans øjne igen og han kiggede op imod hende i stilhed. Måske var det blodet som han indtog, men han mærkede hvordan at hans krop slappede mere af nu. Hvor han følte at han havde været stiv som en statue i alle hans tidligere bevægelse, var der nu kommet noget varmt og rart over hans krop. Et par små tåre af blod, var normalt ikke nok til at vække hans krop på den måde, det tog et helt liv før at han kunne finde den slags ro. Noget måtte der være ved Leah som han først lagde rigtig mærke til nu og Neculai havde mange spørgsmål som han ikke kunne stille i mens at hans mund arbejde over håndlet. 

For ikke at drikke mere end nødvendig, valgt han at slikke de to små sår indtil at blodet ikke længere løb. Han lukkede igen øjne og kyssede det sårene igen, før at han bevægede sig langs indersiden af hendes arm, videre op til skulderen hvor endnu flere små kys fandt sted til at han var lige foran hende. Distraheret som han havde været af hendes blod og hud, havde han først nu bemærket de forsvundne lag af tøj fra hendes krop. 

Kunne han spørger om den slags, hvad en glædepige kunne lide? Eller ville hun blot svare at hvad end han kunne lide, så kunne hun lide det samme? Usikkerhed var normalt ikke noget som han tænkt meget over, men nu havde han taget hans smagsprøve og det gav ham blot lyst til mere. "Hvad nyder de frøken Leah? Sådan rigtig?" spurgte han.    

Hans verbale påmindelse fik hende til at blinke et par gange, før hun tog en dybere vejrtrækning. Hun formåede at gøre det et par gange før hun så hvordan han vendte sin opmærksomhed tilbage til hendes håndled.

Selvom hun ikke tænkte over det selv, steg hendes puls lidt, som hun så hans spidse tænder. “Hng…” hun spændte kæberne et øjeblik før hun lukkede øjnene og fik slappet mere af efterfulgt af nogle dybere vejrtrækninger. Han så mod hende og hun lod sine øjne blinke langsomt. Ikke fordi hun var skidt tilpas, men fordi hun følte sig tryg nok i situationen. Jo længere han var der, jo mere lagde hun mærke til, hvordan han virkede til at blive varmere, uden at det var bekymrende. Måske var det fordi hun selv blev koldere?

Hun nynnede næsten nydende, som han gjorde sig færdig. Hun var overbevist om, at der var noget ved bidet, der havde sat noget i gang i hende. Som hans læber langsomt, gennem kys, bevægede sig op ad hendes arm, åbnede hun sine øjne for at se mod ham. Hun sørgede for at kærtegne det øverste af hans ryg og nakke, som han kom tættere på, næsten inviterende til at komme endnu tættere.

Som han fandt vej frem foran hende, måtte hun atter åbne sine øjne og se på ham. Hun kunne se en form for påvirkning af ham. Hans spørgsmål fik et lille skævt smil op på hendes læber. Hun tillod sig at læne sig nærmere, så deres næser næsten lå mod hinanden. “Sådan rigtigt?” Gentog hun sig med et lille grin. Hun lod sin hånd kærtegne hans ansigt en anelse, mens hun prøvede at minde sig om, at hver en ting hun lavede var nogle ting hun havde tilvænnet sig til eller lært. “Det er svært at sige,”  fortalte hun ham, næsten som hvis det lå for langt væk i hukommelsen til at kunne huske det. “Men der er noget særligt ved at have en mand henover mig,” tillod hun sig dog at tilføje selvom hun var med på den værste. “Men jeg kan placere mig, lige hvor du vil have mig,” tilbød hun, før hun forsigtigt prøvede at læne sig længere frem mod ham for at lade hendes læber møde hans til et kort og inviterende kys.

Indtagelsen af blod vækkede hans sanser på en højre måde, og han blev mere bevist om lyden af hendes vejrtrækning som var jævn ved siden af hans egen, som kom og gik. Han havde hørt det lille spænd i hendes kæber, da han bed hende og umildbart virkede det ikke til at hans natur skræmt hende væk. 

Hun fik ham dog med længere op på sengen, hvor hans knæ kunne hvile på madresen i mellem hendes ben og kjolen som dækkede resten af hendes krop. Han noterede dog hendes ord, til sener og hvordan at hun var villig til at lade ham før an. Dog blev han trukket tilbage ind i hende nærværd da hendes læber mødt hans, og han lavet varmt kort suk. Hans øjne lukkede sig selv som han faldt mere ind i kysset, og af natur bidt han en smule ned i hendes underlæbe, ikke nok til at lade hugtænderne tage fat, men blot som en lille påmindelse om hvor hurtig tingene kunne tag en drejning hvis lysten var der. 

Som hans tanker var i kysset, lod han kroppen find sig bedre tilpas over hende, ikke at han lod hele vægten komme ned over hende. Begge hans arme hvilede på siden af hendes skuldre, og Neculai fik langsom hans læber fri fra hendes, og ned mod underkæben og halsen. Han arbejdet hvert kys mod højre øre, og da han kom dertil nippede han kort til hendes øreflip. "Rør hvor de har lyst Leah, jeg er ikke lavet af glas og der intet de kan gøre som vil kunne skade min krop, faktisk er ret rart når de tager godt fat i mit hår," sagde han i en lav stemme. Hun kunne slå, sparke, kæmp imod med alt hendes vilje og der ville ikke ske det store, hans krop ville nok register stødene fra slag, men hun skulle gå langt før det ville gøre ondt. 

Imellem tiden havde han bevæget ansigtet tilbage for møde hende i endnu et kys hvor hans mund kunne lege med hendes, og tungen kom ud for slikke de bløde læber selvom det også efterlod raster af hendes blod på hendes mund. Den ene arm som han havde brugt til holde dele af hans vægt fra tyg hende ned i sengen, kom nu op for at kærtegn bryst. Hans finger lukkede sig om brystet igennem kjole, og han masserede kort. 

"Bliv liggende der," kom det fra ham, som han bevægede en hånd og fjernede hendes fra hans nakke før hans træk sig tilbage væk fra hende og ned til sengekanten. Hans bene om igen i kontakt med gulvet, og Neculai gik på knæ som hans arm bevæge sig op af sengen og hvor let tog fat i hendes ben. Han træk hende en smule tilbage ud over kanten, og der efter løftede han begge ben op over hans skuldre og længere ned indtil at han havde adgang til hendes inderlår og underliv, kjolen og underkjolen skubbede han op som han havde adgang, og da var tilfreds kyssede han ind på huden af inderlåret til han kom tæt på hoften, hvor hans tænder igen fik fat men ikke nok til at han bed igennem huden. Han efterlod dog et lille mærke, et minde om hvad han kunne have gjort hvis lysten var der. Det andet lår, fik samme behandling.     

Da hans ansigt nået til hendes underliv igen, kiggede han og et blødt smil kom frem på hans mund. Det var en skam, at der var ingen som kunne iagttage øjeblikket, eller fange det for evigt.  

Kysset blev længere end først regnet med. Ikke at Leah havde noget imod det, men det viste hende blot hvordan manden hun var sammen med faktisk havde noget begær han ønskede forløst. Som han bed hendes underlæbe slap hun et lettere ophidset suk. Selvom de ikke rigtig var kommet så langt, så ville hun gerne sikre sig, at han ikke holdt tilbage for hvad han havde behov for - og mange af hendes kunder virkede oprigtigt at slippe deres tøjler med hende, hvilket var noget hun følte var værdifuldt for timer med hende. Nu var der ligesom også hul på hende, og kom der flere, så måtte hun tage det med sig. Hun kunne trods alt blot heale sig selv efter, selvom hun nok ville være nødt til at vente til hendes blod kunne følge med, men det måtte hun tage til den tid.

Hans læber slap hendes og søgte ned langs hendes hals. Hænderne fandt næsten automatisk mod hans hår. Før han kom til hendes ene øre, og et suk forlod hende, som han nappede lidt i det. Hans ord vækkede en brændende interesse i hende, og i stedet for at lade ham lede slagets gang til hvad han ville. Lod hun sin ene hånd søge ind i hans hår, og den anden mod hans ryg. Hånden i håret knugede sig om noget hår med et næsten nydende suk. Som hans læber fandt vej til hendes igen, fandt hånden på hans ryg, dog længere ned mod buksekanten, men for at hive blusen løs så den var lettere at arbejde med.
Selvom hun fik smagen af blod mod sine læber, holdt hun sig ikke tilbage fra at invitere op til en intim dans. Et nydende suk blev udvekslet mellem deres kys som han gav hendes bryst opmærksomhed.

Med en anelse øget puls, lod hun ham trække sig fra hende, og blev liggende, selvom hun var fristet til at følge efter. Som han placerede sig på gulvet, var hun dog ikke i tvivl om, hvad han var ved at byde hende, hvilket var hvorfor det var så let at flytte på hende; for hun kæmpede langt fra imod hans bevægelse, som nogen kunne gøre ud af overraskelse. Kjolen og de lag der var til at flytte, blev let trukket væk Han begyndte at pirre hendes inderlår med kys. Nu hvor hun ikke havde noget af ham til at tage fat i så let, valgte hun at lade en af hendes hænder trække yderligere op i hendes kjole, så hun kunne lade sin hånd finde det eneste stof, der adskilte hendes underliv fra at være frit tilgængeligt for ham, og lade hånden glide ind under for at røre ved sig selv. Hun peb kort, da han lod tænderne nappe i hende, men lyden der slap fra hende var ikke i smerte, men i ophidselse. Jo mere han lavede et mærke, jo mere blev der dog en hentydning af smerte fra hendes piven - men det var ikke noget hun ikke kunne håndtere; især når hun selv havde en finger med i spillet og sørgede for at pirre hende yderligere. Så snart det andet inderlår havde fået samme behandling, og han virkede til at holde en pause, sørgede hun får lige at få pusten en smule, uden at det var slemt. “Du behøver heller ikke at holde dig tilbage,” fortalte hun ham roligt. “Hvis du kan, og bliver utålmodig, så kan du sagtens rive tøjet af mig,” hviskede hun stille ham.

Hungren efter andet end bare blod, var ikke følelse der ofte blev hivet frem i Neculai. Faktisk var han helt ligeglad med drikke mere fra hende, da et eller andet ved hendes krop havde sendt hans hjerne på andre tanker som han ofte gemte af vejen. Få væsner, og måske enkelte heldig mennesker, havde nogen sinde vækket hans seksuelle driv, og de der havde fået til lykkes var personer som normalt havde efterlad indtryk. 

Hvis hjerte stadig havde slået i hans krop, ville det nok være eksploderet langsomt af overarbejde og der følte hans sig heldig ved den døde krop. Han kunne dog stadig opleve andre dele af kroppen som gav efter, når blod var blevet indtaget. Da hånden tog til i hans hår, kom der en dyrisk lyd fra hans læber. Det var en blanding at mindre støn og noget der kunne minde om en stor hankat som hvæsede svagt. "Mmm," kom det fra ham, med et smil og lukkede øjne. Det måtte hun godt gør igen, for alt hvad verden kunne hun sæt tænderne i ham og han ville ikke brokke sig. Det ville ikke efterlad spor på hans hud, men lugten af udvekslet sved, blod og sex var ikke noget som han ville kunne skjule fra hans med vampyrer når han engang vendt tilbage til dem. De detaljer var han ligeglad med for nu. Der ventede ham nok en længere samtale om hvordan det hele havde været en dårlig ide, og at han aldrig skulle have lade hans natur komme frem i et bordel. 

Skjorten var løsnet fra hans bukser, og Neculai overvejede kort at skille sig helt at med den. Han ville stadig have varme i kroppen fra hendes blod til et par timer, og derefter kunne han igennem klæde sig på. 

Dog som hans læber var imellem hendes ben, fik lydene fra hende ham til at bore neglene en smule ind i huden på hvert lår. Ordene fandt ikke for døve øre, men på samme tid havde Neculai ikke tænkt sig at ødelægge hendes tøj. "Fristende, min kære. Men, jeg altid fortrukket at tage det af i stedet for, eller beholde det halv på," han flyttede hoved nedad og fandt igen vej fra hoften og ned til kønslæberne med kys der ind i mellem nippede til huden. 

Han kyssede folderne mellem de bløde kønslæber, for hans gav hende et blødt slik. Det næste der kom var en forsættelse, og Neculais øjne så kort på imod hendes ansigt, før han lukkede øjnene og lod han blot absorbere i hvad hans mund fortog sig.   

Hans respons på hendes tag i håret bekræftede hvor ærlig han havde valgt at være med hende om sine lyster. Tydeligvis var Neculai, som virkede ganske fornem, et rigtigt bæst, når man fik trykket på de rigtige knapper, som hun havde gjort her.

Som neglene borede sig lidt ind i den fine ud fandt begge hendes hænder i stedet til hans og kærtegnede dem. Mere. Hun vidste at nogen af hendes kunder lå og gemte på at kunne lade deres fristelser få frit løb, og i Leahs hus var man altid under Sharas ønske og ville altid blive opfordret til at lade sin lidenskab få frit løb. Det var i sandhed også hvad hun havde intention om at få til at ske her, især når han havde så god effekt af hende - eller måske var det fordi han havde drukket hendes blod? Uanset hvad grunden var, så ville hun sørge for at han ville nyde besøget. Han havde trods alt betalt for det - så han kunne vel lige så godt nyde det i nogle af alle de timer han havde bestilt, ikke?

Hun nynnede enigt som han fortalte han ikke havde noget imod hvis tøjet forblev halvt på. Hun forstod udmærket hvad han så i det. Det at være halvt påklædt kunne give lidt til fantasien. Hun sukkede nydende, som han lod sine læber begive sig ned fra hendes hofter og mod hendes underliv.

Hun slog hovedet lidt tilbage som han forsatte med at arbejde på hende, men valgte dog at komme op og hvile på sin ene albue, så hendes ene hånd med lethed kunne nå til hans hår. Et anstrengt og ophidset støn slap hendes læber, som hun sørgede for at lade sine fingre gribe mere fat om det grå sorte hår. Det var måske ikke ofte, at kvinder i hendes branche faktisk fik ideel nydelse af en kunde, men når det kunne lade sig gøre, så var hun i hvert fald mere end glad for det; for dem der tilbød det, vidste hvad de lavede. “Mhmm… Hvad med-” hun sukkede nydende, “at jeg giver lidt tilbage?” Tilbuddet var selvfølgelig altid der, når man var på et bordel, men det kunne være en god ide for hende at vide, hvor meget han ville have af hende; om hvordan han selv ville tilfredsstilles bedst muligt.

Igen var der noget ved hendes hud som blot fik hans lyst til at vågne på en helt anden måde, end når han havde været sammen med andre. Han havde haft mange forskellige partner, både korte og lange men ingen af dem havde den form for effekt på ham. Selv ikke når han tænkt tilbage på hans liv med Carmilla, eller efter da sorgen var til at leve med. Neculai lege med tanken om at spørge Leah om hvordan at hun havde vækket den mere dyrisk side så let, men han følte ikke for fjerne hans fra de bløde folder. 

En lyd af nydelse fra hans side, fik fri adgang dybt fra hans hals som hendes hænder tog i hans hår. De dyb mørke øjne åbnede sig, for se op før hans mund kort pause hvad de havde gang i. Hans egen nydelse havde han ikke tænkt meget over, men en ide åbnede sig dog i hans tanker. "Mmm, det er nydelig forslag, men jeg har en bedre ide," sagde han før han kyssede indre låret igen. "Flyt en smule ind mod midten af sengen," kom de kort før han langsom løfte hendes ben ned fra hans skuldre til sengekanten så han selv kunne rejse sig op. Neculai trådt ud af hans sko, før han selv kravle op på sengen for møde hende igen. Normalt, ville der aldrig komme meget ud af det for ham selv, for hans krop reagerede ikke på samme måde hvis ikke der var blod til at løbe rundt. Neculai fandt sig igen hurtig tilpas ved at pladser sig i mellem hendes ben og resten af hans krop kom til hvile halvt ovenpå hendes. 

"Siden at jeg ikke er træt af se hvilke andre lyde jeg kan hive frem, hvad med at begge få noget ud af det? Hvis du altså er frisk på position, hvor vi begge kan tag nydelse fra hinanden?" han var parat til at udnytte et hver sekund han havde med blod i krop, indtil at hun var træt eller til at de begge havde fået nok. Han stoppede nok ikke før hende, da træthed ikke hørte vampyrer til, men morskaben var nok forbi så snart at alt blod var brugt op i hans krop. Medmindre at hun tilbød ham mere, men der var naturligvis en grænse for hvornår at det ville stoppe, og Neculai havde ingen lyst til at drikke for meget. 

"Det er selvfølgelige op til dig, jeg giver gerne så meget som du selv vil tag, Leah," kom det fra ham før han igen fandt hendes mund med hans egen. 

Han trak sin mund til sig og hun fik langsomt åbnet sine øjne for at se mod ham, let forpustet af lysten og nydelsen. Hun sukkede en anelse undrende som han fortalte, at han havde en bedre idé. Hun blinkede langsomt, som han kærtegnede hendes inderlår med et kys. Han fortalte hvor  han ville have hende, og så snart hendes ben var frie fra hans skuldre, sørgede hun da også for at kravle længere ind på sengen. De grønne øjne fulgte ham, som han kravlede op til hende næsten hvilende hen over hende. Hun tøvede ikke med at lade sin hånd endnu engang finde ind i hans hår, og den anden ved hans skulder. Hendes smil bredte sig på hendes læber, tydeligt tilfreds med at han ville udforske hendes lyde. “Det lyder som en fantastisk ide,” lød det kælent fra hende. Hun lod hånden stramme lidt om hans hår, som hun lod sin næse blidt nusse sig op ad hans. Hans forklaring om at han gerne gav så meget som hun ville tage gjorde hun kort kyssede ham tilbage for hun måtte tilføje: “Du er som sendt fra Shara,” udåndede hun før hun lod sine læber finde hans igen lidt mere iltert. Hun havde ikke noget imod at sørge for, at han blev yderligere euforisk pumpet af hende. Vampyrer kunne vel ikke dø af en overdosering af hende, kunne de? Hånden ved skulderen fandt vej til hans kæbe. Med den, og hånden som trak lidt i hans hår, helt ved hovedbunden, fik hun splittet deres læber ad igen, “Vil du så være nederst?” tilbød hun. Det ville måske gøre det lettere for hende at arbejde med ham, men ville han selv syntes det var lettere sådan?