Sted: En skov i det centrale krystalland. 


Manden bar en simpel jakke, som var ganske fine, taget i betragtning af hans status. Men det var os, det der gjorde ham svære og placere i samfundet. Som han var ankommet, til  startenaf det centrale krystal land, fra syden, havde han besluttet for at  forlade hesten. 

Han fik derfor sadlet af,  og sluppet hesten fri. Herefter, havde han bevæge sig ind mod den nærmeste skov.
Dette virket, måske mærkeligt for nogen, men for Duncan handlet det om og slette sine spor, for folk, han havde snydt. Da de  nok ikke ligefrem, ville opgive jagten på ham. Han, havde taget en, af de få krystaler han, havde tilbage om bar den nu omkring halsen. Man var ikke i tvivl om, at han ikke var van til og bevæge sig i skoven. 


De steder der var buske eller grene,  som han ikke kunne skære med hans kårde, var han nød til og bukke sig under og hans fine jakke tog en smule skade af det, men i det mindste var det ikke noget der skade hans kårde.  Som han, havde gået et stykke tid var han mindre opmærksom på jorden under sig, hvis han havde været mere forsigtig kunne det måske være blive undgået, at blive fanget i en fælde. Da han tog det næste skridt dybt inde i skoven, mærket han et sekund forsent, hvordan hans fod blev revet op og før han vidste af det hang han, med hoved nedad som en vampyr.

Duncan kiggede sig paniske omkring, og prøvet og få sig selv kæmpet op så han kunne skære sig selv fri, før hvem end det var dukket op.

Skyler var taget i skoven igen for at jage, hun tog tit af sted i nogen dage af gangen, hun havde slået sin lejer op og havde lagt fælder rundt omkring som alle havde enten en klokke eller andet som lød når noget gik i det så hun kunne høre det fra lejeren som ikke lå langt der fra.

Skyler sad ved sin lejer og regnede lidt sammen på det bytte hun allerede havde skudt og hvor mange pile hun manglede og den slags da en af fælderne lød.
Hun så op, tog sin bue og pile og løb af sted mod fælden.

Hun skynde sig hen til fælden med en pil trukket på buen, men synet der mødte hende fik hende til at stoppe op "De er ikke et dyr" kommenterede hun mest til sig selv og kunne ikke lade vær med at grine en smule.
Skyler så på manden som hang i hendes fælde "her, nu skal jeg" sagde hun roligt og gik over til enden af sin fælde for at binde den op så hun kunne fire ham ned i stedet for at han skulle falde ned til jorden.
Hun så på manden "er De okay hr.?" spurgte hun roligt som hun roligt fik manden ned til jorden igen og samlede sit reb sammen.

Som Duncan prøvet og undgå og blive helt bedøvet af blodet, der gik til hans hoved. Fik det hans opmærksomhed til og ændre sig så snart han så en ganske nydelige pige dukke op med en bue klar til og skyde, som hun dog sænket det og undskylde. Valgte han og prøve og charmere sig ind på hende, men dette ville han første begynde på når han var nede. "Mange tak, jeg tror jeg faldt i en fælde." Lød det ganske kækt fra 
Duncan. 

Som han blev firet ned fik han endelig løsnet knuden om hans støvler ganske hurtig, hvorefter han kom op og vendte sig mod hende. Måske kunne han godt lyve og, prøve og virke som en adelig nu ikke, hvem vidste måske ville han få noget ud af hende, som en nat med kvinden, eller noget andet. "Det skal de ikke tænke på miss, mit navn er Sir Duncan Water." 

Kom det fra ham, som han bukket for hende, "og hvem er denne skønne kvinde, jeg har æren af og møde og tildeles blive, forblænde af." Lød det fra Duncan som lød ganske oprigtig, hvorefter han bukkede for hende en gang til, bare for at få det til og virke mere som en adel. " Og hvem er denne skønne kvinde, jeg ser foran mig, som ligner en engel." Lød det fra ham, ganske oprigtig og sandfærdigt. 

Skyler grinede lidt over hans kommentar "ja, det gjorde De, selvom den nu er tiltænkt dyr" sagde hun roligt, som hun samlede rebet sammen for at sætte fælden op igen.

Skyler så på manden med et hævet øjenbryn "øhm... Skyler, men alle kalder mig bare Sky.... hvad laver De her ude?" sagde hun roligt og undrende, en adelig i en skov, uden en hest eller vagter, han var bestemt ikke en jæger, men hun var nysgerrig.
Hun smilede da også over hans kommentar, men det var mest fordi det lød sjovt og sødt.
Sky satte fælden op igen så den var klar til hvis et dyr skulle træde i den.

Skyler så på ham og prøvede at bedømme ham en smule, en del af hende troede på han var adelig, en anden del ikke så meget.

Som det virket til hun bed på her i starten, lytte han til hende, "Skyler, jeg vil sørge for de bliver rigelig belønnet, ser de min hest løb fra mig og jeg blev væk fra min gruppe af vagter tideligere på dagen, jeg ved virkelig ikke, hvor jeg er." Kom det fra ham, hvorefter han vende sin opmærksomhed til hende.

 "Men ser de, jeg vil hjertnes gerne hjem igen, men nu når jeg har set sådan en skøn kvinde som dem. Er jeg nød til og vide mere, om  deres liv, for de ligner som sagt en engel." Kom det ganske charmerende fra Duncan, hvorefter han bevægede sig over mod hende. Hvor han, hvis hun ville give ham lov, trække hendes ene hånd ud og give den et kys på håndryggen, for at vise hans taknemlighed, og at selv om han var adelig bekymret han sig om denne skønhed foran sig. 

Skyler så på ham og nikkede roligt til det han fortalte, hun var ikke sikker på om hun skulle tro på ham, men indtil videre så det ud til hun troede på ham.

Skyler så på ham "De er i skoven i Safirien.... hvor skal De hen, måske jeg kan hjælpe Dem" sagde hun roligt og så på ham.
Hun undrende sig en del over at han blev ved med at kalde hende en engel og smilede da over det "ingen engel, blot et almindelig menneske" sagde hun roligt og så lidt undrende på ham da han kyssede hendes hånd, men hun lod ham gøre det, det var vel sødt nok.

Skyler så på ham "så hvor mistede De hesten og vagterne, måske er de stadig i nærheden?" spurgte hun roligt og lyttede rundt for at finde ud af om hun kunne høre dem, men det kunne hun ikke.
Skyler så på ham og forsøgte at finde ud af hvad denne mand ville, men hun skulle også tilbage til sin lejer så der ikke blev stjålet fra den.

Duncan kunne sagtens forsætte med og spille den uheldige adelige. "Jamen det må jeg være, ærlig og indrømme jeg aner det ikke." Kom det fra Duncan, som spillet på den adelig hjælpeløsehed. Han forsatte derfor med og spille på det. "kan de måske låne mig en hest eller en anden måde og komme til den nærmeste by."

 Lød det ganske enkelt fra Duncan, som han kiggede sig omkring. "eller i det mindste få mig ud på den anden side af skoven. " Lød det ganske hopefuldt fra Duncan, som han ventet på hendes, svar til det. Hans øjne studeret hende kort. 
Mens han ventet og håbet, at hans skuespil stadig fungeret. 

Sky kløede sig lidt i nakken "jeg har ikke en hest, men jeg rejser videre i morgen, De skal være velkommen til at rejse med i morgen, måske kan vi finde Deres vagter eller Deres heste" sagde hun roligt og så på ham, hun var lidt i tvivl om hvor vidt hun stolede på ham, men hun havde lært af sine fejl og havde lært at forsvare sig selv noget bedre så han skulle ikke prøve på noget.

Sky så lidt rundt, hun vidste ikke helt hvordan hun ellers skulle hjælpe ham udover at give ham lidt mad, et sted at sove og så hjælpe ham ud af skoven den næste dag, hun var trods alt et godt stykke inde i skoven så det tog også noget tid at gå ud igen.

Livet som Duncan var ikke let, men hvis denne kvinde faldt for hans noble act. Var han ganske glad for det alt sammen. Da hun talte til ham, svaret han med samme tone igen. " Mange tak, jeg vil gøre dig til en lady så snart vi kommer til byen det, har du mit ord på, jeg er så glad for at de fandt mig, og kunne hjælpe mig, her ude i vildnesset." Lød det ganske oprigtigt fra ham.

"hvis de har mulighed for noget mad, til mig eller kan give noget til og hjælpe mig, vil jeg tilbage betale hundret procent ekstra, de er virkelig en ærlig og godhjerte person, og jeg vil sørge for de få en belønning når jeg er i sikkerhed." Kom det fra ham, han smøret ganske meget på, men han ville ikke smide mere på efter. 

Sky så overrasket på ham og smilede til ham som han sagde han ville gøre hende til Lady "tak, men det er ikke nødvendigt Hr." sagde hun roligt, dog havde han dummet sig, hun havde regnet ud at han løj for hende, han var ikke nobel og han smurte alt for tykt på, så han var afsløret. Sky lod ham dog lege videre med sin fantasi og spillede med på den, heldigvis var hun god til at lyve og spille skuespil, så man kunne ikke se at hun ikke troede på ham.

Sky gik over til sin lejer og gik udfra at manden fulgte med "De kan få noget mad, og et sted at sove... jeg skal nok følge Dem til byen i morgen tidlig, det skal de ikke tænke på" sagde hun roligt og gik over til sit telt, hun fandt noget mad i sin taske og gjorde det klar inden hun satte det over bålet, hun holde dog selv en underlig afstand til flammerne, nærmest som om hun var bange for dem.
Sky så på ham og pegede mod en træstub "De er velkommen til at sidde ned mens maden bliver klar" sagde hun roligt og gik selv over for at gøre et sted klar til ham hvor han kunne sove, hun ville ikke lægge ham ude i skoven uden læ, så han ville komme til at sove i teltet hos hende, men det var heldigvis stort nok til at de ikke ville lægge helt tæt på hinanden. 
Sky lå nogen skind og tæpper ud så han kunne ligge der, hun sov selv på skind og tæpper også.

Sky gik ud og så til maden stadig med afstand til flammerne, hun fandt nogen tallerkner, krus og en flaske frem "drikker De mjød eller vand?" spurgte hun roligt, hun havde kun vand og mjød med, så hun kunne ikke tilbyde ham andet. 
Hun tog maden af bålet da det var færdigt, hun brugte to pinde til det så hun kunne ha afstand til flammerne, og hælde mad op i to tallerkner, hun var selv blevet lidt sulten, hun gik over til ham med den ene tallerken med mad og rakte til ham.