Der var ikke gået mange dage siden deres sidste møde, og Beau havde besøgt Bastian i smedjen. Før det havde det været noget tid siden at han havde set sin ven, men efter deres sidste aften at han havde skabt et stærker bånd til Beau. Det havde været første gang at han havde haft så tæt kontakt med en anden mand og de havde været en oplevese som han på ingen måder ville have været foruden. 
At være så eksperimentel med en anden fyr og ikke mindst en af ens tætteste venner, betød meget for ham. Det var ikke noget han havde regnet med skulle ske, men stofferne som de havde taget, havde tydeligvis påvirket dem, på den helt rigtige måde.

Da Beau trådte ind i tehandlen, var det selvfølgelig for at se Beau igen. Han havde ikke set ham siden, så han var uklar over hvordan de ville se hinanden an, når han kom ind. Der var en lille klokke som ringende som han trådte ind. Der var ingen mennesker i butikken på dette tidspunkt, en lille halv times tid før han lukkede. Han blev mødt af en skarp og stærk duft, ikke en som var dårlig, men egenlig meget behagelig. Den var bare skarp. 
Beau var heller ikke til at se, så Bastian gik rundt og kiggede på de forskellige produkter og markater som han Beau havde på hylderne. 

Han hørte en puslen som fjernede hans fokus fra teen og kiggede over mod døren ud til baglokalerne, og så sin komme ud derfra. "Hej," Svarede han roligt og sendte ham et varmt og venligt smil, "Jeg lovede jo at jeg ville komme forbi og se butikken" Kom det fra ham med et lille grin, som han gik over mod Beau, "Har du haft travlt i dag?" Spurgte han interesseret.

 Thehandlens facade var ikke det store at prale af, og den kunne nemt overses som den stod klemt mellem to andre bygninger. Der var en glas facade, så der kunne kigges ind i butikken udefra, og ligeledes på døren var et vindue som var blevet knust mere end én gang, og repareret sidenhen. Da han var kommet hjem fra sit visit hos Bastian, havde stedet lignet et der var blevet rodet igennem - men ikke noget af værdig var blevet taget, ja faktisk - kunne han ikke rigtig se at der var blevet stjålet noget. Måske en hjemløs der blot havde søgt ly eller mad i løbet af natten? 

 Han var ude på lageret for at finde løs the han kunne fylde en af sine thebøtter op med - han hørte en klang fra døren, og uden at se hvem det var kaldte han blot, "Et øjeblik." Det var snart ved at være lukketid, så det var da rart at han lige kunne fylde op, og gøre alt klar til dagen efter. 

 Synet der mødte ham da han kom ud fra lageret var uventet, men glædeligt. "Oh." Beaus mundvige trak sig op i et afslappet smil. "Bastian, godt a' se dig." han nikkede anerkendende til ham da han gik ham i møde, men de blev adskilt ved disken. Lokalet var ikke synderligt stort, og ved siden af Bastian, ville der kun være plads til to besøgende mere. Selve disken var L-formet, og der var smalt - men lige plads nok til at man kunne stå to, presset op af hinanden - skulle det nogensinde ske. 

 Beau begyndte at hælde den løse the op i sin beholder. "Det gjorde du." svarede han, og det afslappede smil hang stadig ved hans læber, som han koncentreret så på tørrede teblade der fyldte bøtten. "Det var okay." sagde han dæmpet til den andens spørgsmål. Det der var sket om natten hos Bastian, nagede ham ikke rigtig. Men det var heller ikke noget han ville bringe op mellem dem. Det var sket, og slut. Behovet var der ikke for at udforske hans ven yderligere, skønt, skulle de blive påvirkede sammen igen, kunne han ikke love for konsekvenserne. 

 "Og du? Var det en slem morgen efter?" han hentydede til stofferne, ikke det andet - Beau var nysgerrig, og en anelse bekymret for Bastians velbefindende dagen efter - om han havde haft en hård morgen, eller om han kunne være nogenlunde fungerende. De fleste ville ligge ned det meste af dagen med kvalme. 

Bastian hørte godt godt Beua kalde ude fra lageret, men han ville selvfølgelig ikke skynde på Beau. Der var masser af tid og butikken lukkede ikke endnu - han var der selvfølgelig ikke for at købe te, men for at følge op på vennen. Han havde tænkt meget på den aften og det de havde lavet sammen, hvilket han nok ikke ville glemme lige foreløbig. 

Han smilede glædeligt tilbage mod Beau, som han kom frem fra lageret, "I lige måde, Beau". Butikken var ikke stor, men det var en nydelig butik som han havde sat op herinde. De var adskilt fra hinanden på grund af disken som var placeret inderst i butikken. Han gik stadigvæk rundt og kiggede på de mange typer af te, som Bastian aldrig nogensinde havde hørt om eller kendt til.

Bastian gik tættere på Beau og fangede duften af teen som blev fyldt op i bøtterne, "Det er altså en lækker butik som du har sat op" Roste han Beau og tehandlen, den skulle nok blive et hit hos kunderne som ønskede te. "Det var godt" Bastian anede ikke hvor mange kunder han havde haft, eller hvor mange kunder der egentligt kom, men godt at vide at det gik godt. Bastian vidste ikke hvordan hans ven havde det med det der var sket, den aften hos Bastian. Bastian havde tænkt en del på det, for at finde ud af hvad han følte.

"Det var lidt voldsomt og kvalmende dagen efter" Grinede han småt, som han nærmede sig disken og Beau og fangede hans blik, det havde selvfølgelig ikke været det eneste som havde påvirket ham.

 "Hm." Der kom en lille lyd på Beaus smil som han trak i mundvigen over komplimenten fra Bastian. En lækker butik - det vidste han ikke om han ville beskrive det som. Den var langt fra hvad hans forestillinger om en thehandel skulle være, men det var okay. Det var hvad han havde forventet med de evner og krystaller han havde på lommen. "Tak." sagde han endelig dæmpet - det var nogle gange svært ved komplimenter, men de var kærkommen. 

 Ud af øjenkrogen betragtede han Bastian som kiggede rundt på hans inventar, imens han selv gjorde sit færdigt. Låget skruet han stramt på thedåsen, og satte den på plads, inden han så foldede papirsposen sammen, som den løse the var kommet fra. Som han stod med posen foldet over armen, nærmede Bastian sig disken indtil de var så tætte de nu engang kunne komme, trods forhindringen. 

 "Nå for søren." svarede han passivt, men ansigtets folder havde lagt sig i en afslappet grimasse. "Så fik du vel noget at spise, og en masse vand, ikk'?" tilføjede han venligt for at forsætte samtalen, mens han traskede ud til lageret for at smide papirsposen væk. Han kom til syne igen bag disken og sørgede for at holde sig beskæftiget. Beau prøvede tydeligvis at virke upåvirket, og lade som om at det der var sket mellem dem, ikke var sket. Ikke fordi han skammede sig over det, men fordi der ikke var grund til at rode mere med det. Han stjal et par blikke i Bastians retning, men forsatte med at sortere mærkater. 

Det havde selvfølgelig været for at være venlig at han roste hans butik. Bastian vidste ikke hvad Beau havde af planer med butikken eller om det endnu ikke var helt i hans smag. Bastian havde samtidig ikke været i mange te handler, men han synes ærligt at butikken var pæn, sådan som den var sat op.
Han vidste godt at det kunne være svært at tage imod ros, hvis man ikke selv var helt tilfreds, så Bastian nikkede blot smilede til hans tak.

Beau forsøgte hele tiden  at holde sig beskæftiget med lidt af hvert, der var selvfølgelig sikkert også meget som skulle gøres - ligesom der var i smedjen.
Beau havde jo håbet at Bastian ville komme forbi, og dermed lovet at han skulle have en kop te. Det var måske ikke den største grund til at han kom, men nysgerrigheden på hans ven var en smule større.
Han ville gerne se hvad den anden, følte eller havde st sige, men lige nu var det intet. Måske lagde Bastian for meget i det.

"Jo, det var ikke værre end en almindelig omgang syge" Svarede han som han kom tilbage, "Jeg var bare ikke klar over at det ville ske på den måde" Grinede han.
Nej, så meget havde han slet ikke ikke kendt til stoffer eller rusmidler, så eftervirkninger var en ny oplevelse for ham. Men han gjorde det selvfølgelig gerne igen.
"Jeg tænkte på om det var i dag, vi skulle have den kop te, efter du har lukket? Han kiggede nysgerrigt over på Beau.

 "Mhm." brummede Beau, og betragtede Bastian lidt, "Det ka' godt lægge en ret hårdt ned." påpegede han og kløede sig lidt i skægget. "Første gang for mig var ret slem. Men det er mange år siden. Det hænder dog i ny og næ hvis blandingen ikke er god." Han trak mundvigen opad, "Eller hvilket humør man er i når man tar det." Selvom mange sikkert tog rusmidler for at slippe væk fra den hårde virkelighed, var det vigtigt at når man tog disse, at man ikke var for deprimeret da dette ville påvirke kemien og give én et dårligt fiks. Paranoia og andet kunne forekomme.. hvilket nok var grunden til at mange i undergrunden var sådan nogle sataner. 

 Beau stoppede med at sortere mærkaterne, og så var der ellers ikke mere han kunne fortage sig. Det så heller ikke ud til at han ville få flere gæster i dag end Bastian. Forespørgslen fra den anden kom ikke bag på ham, han havde jo selv inviteret ham. Men at det var Bastian der skulle bringe det på bane, og ikke ham - gjorde ham en anelse ærgerlig. Han ville helst ikke fremstå som en dårlig vært, men.. Bastian tog det nok ikke så tungt. 
 "Selvfølgelig." sagde han med et mildt smil, "Hvad ku' du tænke dig?" han rystede lidt på hovedet af sit spørgsmål, "Mja.. Jeg ka' også bare lave noget til dig." Bastian vidste nok ikke hvad han kunne lide alligevel når det kom til the. 

 Han vendte ryggen til Bastian og skævede rundt på de forskellige theblandinger. "Måske Bayrons blend?" mumlede han til sig selv, men også en anelse henvendt til vennen bag sig. Han talte lidt højere, "Det er en sort, frisk the. Den ville du nok kunne lide." Han skævede om til Bastian.

"Det må du nok sige" Klukkede Bastian, som han kiggede over på Beau bag disken, "Ja? Du må næsten være vant til det" Det skulle ikke lyde som om at han så Beau som en der var afhængelig eller lignedne, men han havde prøvet mere end Bastian og dermed mere vant til det end ham. 
Bastian vidste ikke om det var noget han ville røre ved stofferne igen, men man kunne aldrig sige aldrig og på et eller andet tidspunkt, nu hvor han var så tæt på Beau, så kunne det godt ske igen.

Bastian vidste ikke hvor tit kunderne kom og på hvilke tidspunkter, men nu nærmede de sig lukke tid og der kom nok ikke flere ind denne aften. At det var Beau eller Bastian som kom op med deres aftale, betød intet for Bastian. Teen betød heller ikke så meget for Bastian, han ønskede blot at se Beau og muligvis se en reaktion fra ham om deres aften. Bastian havde nyt at være så tæt på ham.
"Jeg tænker at det er bedst at du finder noget godt, overraske mig, beau" Svarede han roligt og kiggede over på ham, som han vendte sig om for at tage et blik på hylderne.

"Skal jeg låse døren?" Spurgte han med en rolig stemme, han kunne ligeså godt være behjælpelig nu hvor han var her. Så havde de mulighed for at være lidt sammen, bruge lidt tid sammen.

 Beau drejede hovedet tilbage til sine tedåser som Bastian lagde sin lid til ham om at finde en the der ville være god. Jamen, så bliver det Bayrons blend. Han gned sig lidt om den skæggede hage, og viftede let med hånden til Bastian da han spurgte om han skulle låse døren. "Ja ja, gør du bare det." lød det en smule fjernt fra ham, imens han tog dåsen ned i favnen. 

 Han havde stadig ryggen til Bastian som han begyndte at finde kopper og måleskeer frem. Vandet satte han over ild, og det begyndte lige så stille at simre i kedlen. Det gav sådan en beroligende lyd i butikken, nu hvor der var så stille. Den løse the blev puttet i en lille pose, og klargjort i kopperne.

   "Så skal vandet bare lige koge." sagde han afslappet, og drejde hovedet mod Bastian for at være sikker på at han stadig var der endnu. Beau kunne godt blive lidt optaget af hvad han havde igang med at han nogen gange glemte tid og sted. 
 Nok havde de snakket om hvordan rusmidlerne havde påvirket dem fysisk, men en flygtig tanke slog ham, kunne han gå dagen efter? Beau måtte halte en smule, og det var svært at sidde ned den første dag. Beau stod og bed sig lidt fjernt i fingerneglene som han tænkte på det, men så slog han det hen, og stoppede med bideriet. 
 Bastian havde ikke bragt det på bane, så det kunne tolkes til at han ikke ville mindes om det. Det var også fint sådan. Det var jo netop derfor de havde knaldet med hinanden - fordi det var nemt, og ligetil og ikke komplicerede tingenes tilgang. 

Med et svar og godkendelse på hans spørgsmål gik han hen, for at lukke og låse døren, så de ikke vile blive forstyrret resten af aftenen. Det var allerede tæt på lukke tid, så det var tvivlsomt at der ville komme flere til. 
Han havde ikke forstand på teen eller hvilke der var gode, der var Beau specialisten og han vidste hvilke der var gode eller de bedste, som selvfølgelig altid var en smagssag. Han var spændt på hvad han valgte.

Bastian bevægede sig hen mod disken igen, og bevægede sig om bag den, hvor Beau stod. Han fulgte ham med blikket som han klargjorte det som der skulle til, for at de kunne smage teen og Bastian kunne blot kigge på og nyde synet af ham arbejde. 

"Selvfølgelig, det skal jo bare have sin tid" Som han stod der kunne han godt mærke en nysgerrighed overfor Beau. Den aften han havde brugt med ham, havde været eksperimenterende og nysgerrig, og det vra ikke noget han havde prøvet før. Han havde haltet dagen efter, han havde kunnet mærke det. 
Nysgerrigheden for at prøve mere med Beau havde også blandet sig, mest fordi at det havde været nyt og spændende. Han var ikke som sådan tiltrukket af Beau, men han havde startet et eller andet i ham. 
Kunne han bringe det på banen, eller var der intet at tale om? 
Bastian gik længere hen mod Beau og tog posen med teen, som han havde valgt og op kiggede på den, studerede hans valg. Da han endelig satte posen ned, lod han små bevidst, uden for åbenlyst, hans hånd ramme hans.

 Vandet fra kedlen begyndte at boble og koge nu så der steg dampe fra tuden af den - Beau bemærkede at Bastian var kommet om til ham, der var trængt, men så længe de ikke skulle bevæge sig forbi hinanden, kunne de sagtens stå side om side. Dog, blev Beau optaget af at se på Bastian der løftede teposen op for at nærstudere den. Medmindre hans ven kunne genkende teblade, ville han ikke få andet ud af det end at se sorte, tørrede blade, som sikkert ikke fik nogen som helst klokke til at ringe hos ham. Han hævede et forundret bryn og et sagte smil.

 "Det' Bayrons Blend." Forklarede han, men tav kortvarigt da Bastians fingre ramte hans. Hans blik flakkede hen for at fange Bastians, men gik med at der nok ikke var nogen mening med berøringen, og så kiggede han væk igen. Han tog hånden afslappet til sig, som var der ikke lige sket noget mellem deres hænder. 

 For at ryste fornemmelsen af sig rakte Beau hen og forbi Bastian for at tage fat i kedlen.
  "Pas på, den er varm." Advarede han dæmpet, selvom det gav sig selv. Nænsomt hældte han det kogende vand henover tebladene.
  "Det ska' lige trække.. og så det klar." Han drejede hovedet mod Bastian, og fik stillet kedlen fra sig. Nu bemærkede han, at de stod ret tæt.. men det gav også mening - der var jo ikke alverdens plads heromme.
  "Jeg håber du ka' lide den." Sagde han roligt, og gned sig lidt på siden af halsen.  

Der var ikke meget plads bag disken, som han kom om til ham, men lige akkurat nok til at de begge kunne være der, og det at stå tæt med ham på nuværende tidspunkt, føltes heller ikke som noget dumt.
Bastian anede intet om te og det gav ham heller ikke meget, som han tog posen om. Den indeholdte blot mørke te breve, der stod ikke meget på pakken, så han nikkede blot da hans ven fortalte hvilken blanding det var de skulle have. Igen, det havde han mere styr på en Bastian nogen sinde ville få. 

"Ja? Den må vel være god, siden du har valgt den" Klukkede han roligt og kiggede over på Beau med et smil. Han fangede Beaus blik, som han rørte ved hans fingre, og eftersom at det havde været en lille bevidst handling, så fik han måske også det ud af det som han ville. Beau kiggede hvert fald, men skød det samtidig hurtigt væk. 

Han kiggede på Beau, som han gjorde det hele klar i kopperne og hældt vandet henover. Han kommenterede ikke på hans ord om temperaturen, det gik han stærkt ud fra at det var.
Han kigged over på Beau, og lod et roligt blik fange ham, som han nød sin ven i det arbejde han var i gang med. "Mon ikke jeg kan?" Svarede han roligt, "Mens vi venter på at det trækker.. Så har jeg tænkt på en ting, Beau" 
Sidste gang havde de været skæve og høje, som de havde taget hinanden, men denne gang var begge ædru, det regnede han hvert fald med, så der skulle måske mere overtalelse af sig selv til, inden han ville kunne gøre det, som han egentligt havde lyst til. 

Bastian trådte et skridt tættere på, og så måtte det briste eller bære, som han lænede sig ind mod ham, lod hans hånd fange hans nakke og kyssede ham roligt og behageligt, ventende  på den andens reaktion.

 "Alle mine theer er gode." påpegede han med en drilsk undertone, og tog sig ikke rigtig mere af at deres fingre havde mødtes. Han lagde armene over kors, og støttede sig lidt op ad disken som han ventede på at theen skulle trække. Beau drejede hovedet til Bastian, og hævede et bryn, "Ja? Hvad mon?" Han havde dog en svag idé om hvad det var den anden hentydede til. Men det kunne selvfølgelig.. også være så meget andet. Der var dog bare en undertone af noget tøvende hos Bastian.

 Men før der nåede at blive sagt mere mellem dem, lænede Bastian sig frem og plantede et kys på Beaus læber. Hans arme løsnede sig en anelse, og selvom han ellers havde et lettere dovent udtryk i blikket, blev øjnene en smule større af forbavselse. Beau havde ikke regnet med at Bastian ville kysse ham. Og det forvirrede ham en anelse. Han gengældte dog kysset en smule halvhjertet, før han trak sig væk, med en hånd på den andens brystkasse. 

 Han så ham an, analyserende og sank en lille klump, før han talte. 
"Hva' er det her?" spurgte han påpasseligt, og blikket gled ned på læberne, og tilbage til Bastians øjne. Han ville nødig skulle ud i noget kompliceret. Havde Bastian lagt mere i hvad der skete forleden aften end Beau? Hvis han ville, kunne Beau sagtens stå og kysse med ham, men.. han var ikke interesseret i at gøre det til mere end dét. 

"Ja?" Kom det fra Bastian, som han kiggede over på Beau "Jeg vidste slet ikke der fandtes så mange theer" Men der var jo så mange ting, som Bastian ikke vidste, om ret meget. Han havde jo ikke lavet meget i sit liv, og først nu var han begyndt at tage fat i et arbejde. Lige nu kunne de blot stå og vente på at theen trak. Han havde ikke noget svar til hans spørgsmål, for det var egentligt noget han blot ville vise, eller måske rettere sagt, prøve. 
Måske havde Beau regnet med at Bastian ville spørge ind til den aften som de havde haft, men der lå måske noget mere i det, end som så.

Kysset kom nok bag på Beau, for der var intet der havde lagt op til dette lille moment, men det havde måske siddet i Bastian at lade sig prøve. Sidste gang var de skæv og påvirket, og ville han nyde det lige så meget som han gjorde, når han ikke var påvirkert? Han mærkede dog Beau kysse ham tilbage, dog var overraskelsen nok for stor, og kysset var ikke så gengældt som ellers.
Han kunne se overraskelsen og forskrækkelsen i Beaus øjne som deres læber slap hinanden efter kysset. 

"Min nysgerrighed" Han kunne godt se at det var kommet bag Beau, "Jeg har blot haft tanken om hvordan det ville være uden at være påvirket, som sidst" Det lød måske som om at Bastian havde tænkt meget over det, og det havde måske også hængt i hans tanker. "Jeg ved godt at det måske.. Ikke var en del af det" 

Hans nysgerrighed? 
Beau klemte øjnene en smule sammen og så Bastian an. For at se om der var mere i det end bare dét. Så han havde altså tænkt på hvordan det ville føles at kysse en anden mand, upåvirket. 

 "Okay." Han granskede det lidt og lagde hovedet en smule på skrå, overvejende. Han pustede ud gennem næsen, og lod et flygtigt blik glide hen mod butiksvinduerne - der var ikke et øje at se på den anden side. Og før hvor han virkede mere tvivlsom, så han ud til at have besluttet sig for hvad han ville gøre med den information.

 Med hånden der lå på Bastians brystkasse, knugede han til og trak ham ind til sig, men før deres læber mødtes, sagde Beau dæmpet, "Så må du fortælle mig hva' du synes." Og med dét smeltede deres læber sammen i et mere medgørligt kys end tidligere. Hans hånd slap Bastians brystkasse, og istedet snogede den sig om i nakken på ham, så Beau kunne støtte sig til ham, imens han stod på tæer for at nå ham bedre. 

 Beau var ikke bleg for at lege med, så længe der ikke lå noget dybere i det, kunne han gøre det med en mand eller kvinde. For ham betød det ikke så meget. Bare han kunne mærke en lyst til den anden, og at de også havde en lyst til ham samtidig. Han spredte sine læber, og lod langsomt sin tunge glide mellem Bastians. 

Hans nysgerrighed var måske ikke den bedste undskyldning, men det var sandheden. Han var nysgerrig på hvordan det ville være og hvordan Beau ville tage det. Der var ikke mere i det, det var ikke mere end en uge siden at han fik øjnene op for Lilac ude i byen, hvilket havde været et betagende syn. Kvinder var hans foretrukkende. 

"Mmh?" Han vidste ikke helt hvordan Beau havde taget det, udover at han havde været overrasket over hans handling, men var det alt? Han kiggede på Beau og så ud mod vinduerne og så det samme som ham, en tom gade. Ingen ville hvert fald have set dem, i så fald. Ikke at det betød ret meget for Bastian. Han kiggede tilbage på Beau med et roligt blik.

Han mærkede hånden på sit bryst og vidste måske hvor tingene ville dreje sig hen ad nu, noget som han ikke kunne klandre ham for. I det næste øjeblik, blev han trukket ind til Beau og nåede lige at høre hans ord, inden deres læber mødtes i et mere gengældt og krævende kys. Han nød det, det var spændende.
Lige som Beau, lod Bastian hans hånd ligge på nakken og fik en bedre føling med kysset og Beau.

Han vidste ikke helt om det kom bag på sig selv, om Beau gik så helhjertet ind i det der, men han havde intet imod det. Bastian havde selv opsøgt det, og hellere at Beau var med på det, end at der skulle herske en akavet stemning i mellem dem.
Bastian lod sine stærke arme ligge sig mod hofter, vendte ham om og skubbede ham op mod disken. Han ville ikke ødelægge noget på hylderne.

  Det havde egentlig ikke været meningen at Beau skulle gengælde kysset så inderligt. Men Bastian havde været nysgerrig, så hvorfor ikke bare få det bedste ud af det. Måske det ville hjælpe på den andens nysgerrighed. Han havde dog ikke regnet med at Bastian ville være så afslappet omkring dette, men det var han altså - og Beau var ganske tilfreds med udfaldet. 

 De stærke hænder mærkede Beau med det samme, og han åbnede en flygtigt øje for at se ned på dem uden at afbryde kysset. Men han var ikke forberedt på at blive gennet rundt ad ham så han nu stod presset op ad disken med Bastian over sig. Med en dæmpet, overrasket lyd, måtte han fjerne den ene hånd fra Bastian, og istedet placere den på disken bag sig for at give støtte. Han lukkede øjnene igen og sukkede ind i kysset som han forsøgte at stilne af så læberne kunne skilles igen. Det skulle jo bare være et kys. Ikke en hel seance. 

 "Nå..?" Lød det tungt fra ham, "Var det alt hvad du havde håbet på?" Han sank en luftig klump i halsen, og sendte den anden et afventende, skævt smil. Pulsen steg en anelse. Der var bare noget ved at kysse Bastian. 

Hvorfor han havde været så interesseret og nysgerrig havde han svært ved at sætte en finger på. Aftenen hvor de havde været sammen havde været spændende og nyt. Det var ikke fordi at Bastian var tiltrukket af Beau på nogen måder, det var blot en nysgerrighed for det mere eksperimenterende som var skabt, og det lærte ham måske mere om sig selv, end han normalt ville være. 
Han vidste ikke hvordan Beau ville have reageret på denne handling som Bastian kom med, men indtil videre havde han taget det pænt og Bastian kunne selvfølgelig forsikre den anden om at der ikke lå mere i det, andet en en lyst - som han selvfølgelig gerne ville skabe hos den anden.

Bastian havde en større styrke end Beau, så at skubbe ham op mod disken var ikke nogen svær opgave. Det var tydeligt at det kom bag på Beau, hvilket egentligt også var meningen. At han viste ham at han måske ville have en "fuld" oplevelse, og måske lod lysten drive med sig. Der var noget over at kysse Beau. 
Han mærkede hvordan hånden blev fjernet, og åbnede øjnene for at se Beau lade den placere mod disken bag ham, så han kunne støtte sig selv. Langsomt gik kysset i sig selv og deres læber kunne skilles.

Smilet på Bastians læber var ikke til at tage fejl af, som læberne slap, "Mmh, Jeg klager ikke" Svarede han roligt med et kækt blik, "Gav det dig noget?" Det var jo interessant at vide hvordan den anden fandt det her. 
Bastian lod sin hånd glide ned af Beau, afventende på en reaktion eller en handling, hans intentioner burde være tydelige. 

 Så han klager ikke? Ja så. Gentog Beau i hovedet, og gned læberne tænksomt sammen. Måden hvorpå de stod op ad disken, var særligt intim. Beaus ben var lettere spredte, og Bastian havde formået at presse sig mod ham, med et af sine ben mellem dem, så Beau ikke just kunne rykke sig væk. Hånden støttede ham endnu op ad disken, mens han så sin ven an.

 Udviklingen af deres venskab havde været en overraskelse. Men var det fint for Bastian, var det fint for ham. I begyndelsen havde det muligvis været lidt mærkeligt for Beau; han havde jo besluttet at forsætte som hvis intet var hændt. Men at stå at kysse med Bastian, forholdsvist upåvirket (Beau var jo altid påvirket til en vis grad) gav ham en hunger for den anden han ikke havde regnet med. 

 Gav det dig noget - sikke et spøjst spørgsmål. Han tog sin anden hånd i nakken og gned den lidt, overvejende.
 
  "Mhm, det var fint." Det var en spæd sætning, og den gav ikke synderligt meget i forhold til hvad han egentlig mærkede i sig. Bastians hånd strøg ned ad ham, hvilket gav ham en kildende summen hvor han blev rørt. Det gav ham gåsehud. Deres varme strømmede indbyrdes, og hans hjertebanken var begyndt at blive hurtigere. 
 
 "Så..?" Ordene hang i luften, og han vidste ikke helt hvad han skulle sige - men ventede blot på hvad Bastian havde tænkt sig. Var det overstået, eller ville han andet? 

At venskabet skulle rykke sig på denne, var måske ikke noget nogen af dem havde forudset inden deres sidste møde. Det havde været nervepirrende, at tage det skridt imod Beau som nu havde hevet dem ind i det overstående kys i mellem dem. Inderst inde havde han nok regnet med at der ikke skulle ske mere, det var måske en usagt enighed mellem dem, efter den nat? Men alligevel så var der en spændthed og nysgerrighed som pressede sig på, for at mærke den ægte vare. På trods af at der ingen decideret tiltrækning eller lyst var til noget fast mellem Beau og ham.

Nej, Bastian beklagede sig ikke over kysset som de havde delt. De havde været rart at mærke ham på denne måde, og at de nu stod op ad disken på den måde som de gjorde, med Beau presset op ad disken bag ham. Han havde smagt behageligt og han nød hvordan deres kys var blevet delt. Det havde være mere råt og lidenskabeligt en han egentligt havde regnet med. 
Det havde måske været et spørgsmål, som kunne være stillet på en anden måde, det var Bastian som havde presset på og derfor var det nødvendigvis ikke noget som gav ham noget. Hans svar indikerede måske meget det samme. 

Bastian mærkede langsomt, hvordan den andens hjerte begyndte at banke hurtigere og gåsehuden lagde sig om hans hud, som han lod sin hånd trække ned ad hans krop. Hånden nærmede sig hans bukser og legede lidt med bindesnoren, inden han fik åbnet knuden og kunne løsne bukserne omkring hans liv, "Åh, jeg tænkte blot.." Lød det varmt fra ham, som hans hånd bevægede sig ind under buksen. 

 Beaus blik vandrede langsomt ned ad sig selv da han fornemmede nogle små ryk ved sin buksekant, indtil blikket standsede ved Bastians brede hænder, der legede med bindesnoren mellem sine fingre. Det ene øjenbryn løftede sig afventende. Buksernes greb om hoften løsnede sig, efterfulgt af legende ord der forlod hans vens mund. Beaus blik hævede sig fra hænderne for at møde Bastians blik. 

 Åh, jeg tæntke blot - Efterfulgt af hånden der dykkede ned i Beaus løsnede bukser. Et forbavset gisp undslap han, og han satte med det samme sin hånd på Bastians skulder for at genfinde balance. Ikke at han var ved at falde, men det lille ryk skabte røre i ham. 

 "Mhmf.." han pressede læberne hårdt sammen, og bøjede hovedet ind mod den andens brystkasse helt uvilkårligt ved berøringen. Fingrene knugede sig ind i Bastians skulder. 
 "Du tænkte, hva?" brummede han, og sank en lydhør klump i halsen, inden mundvigen trak sig op i vantro. 

 "Oplys mig." bad han den anden om, og forsøgte ikke at lyde alt for stakåndet fra chokket af hånden der greb om ham. Beaus næsetip kunne ikke undgå at glide op af den andens brystkasse i det han forsøgte at skæve op mod sin solglødet ven.