Morigan havde været i Dianthos i nogle dage grundet sin mavefornemmelse over at have troet sin gamle elskende var her. En Dæmon som var blevet adskilt fra Dem af Morigans uforstående familie.
I dag var årsdagen for dengang de var blevet skilt ad. Morigan havde sjældent turde komme tilbage til Dianthos, da De vidste familien havde haft både dusørjægere efter Dem og ørne til at prøve at opfange Dem.
Der var også en grund til familien havde et håb om at finde Morigan i Dianthos. Det var den første by Morigan rejste til efter de flygtede fra Thal´Elor. Det var en lang rejse med mange stop undervejs, men De havde en drivkraft båret af kærlighed og et farligt håb om, at den dag De kom tilbage til hovedstaden, så ville Deres Dæmon stå med åbne arme og klar til at flygte afsted med Dem.
Dengang var De kommet til hovedstaden helt dækket ind, med Deres nye navn Morigan, kønsløs og med en masse penge som De havde stjålet fra familien. Hjertet hamrende med håb om en ny begyndelse. Men der gik ikke længe før dette håb blev knust. Dæmonen var ikke til at finde og Morigan frygtede det værste. Med disse overvældende følelser, endte Morigan med at drikke sine sorger væk og søgte bordeller der husede dæmoner, som trøst for sin fortabte kærlighed. I sin fuldskab og dumhed havde familien næsten fanget Dem. De havde nemlig glemt at tage maske og hætte på og vandret fuld rundt og råbt op i gaderne. En ørn havde spottet Dem, men heldigvis havde Morigan hørt ørnens skrig og gemt sig i det bordel De nu stod overfor igen.
Dette bordel havde overlevet alle disse år. De turde næsten ikke træde ind, men de gamle usunde mønstre blussede op i Dem og gav det sidste mod for at gå ind.
De blev mødt af den velkendte lugt og varme. Indvendigt lignede det sig selv, der var selvfølgelig sket lidt renovationer hist og her og der var en ny bordelmutter. Morigan nikkede pænt til hende, De turde hverken tage hætte eller maske af. De tog en pose krystaller frem og lagde på bordet, De vidste det ville være nok så bordelmutteren ikke stillede spørgsmål til Deres udseende. Morigan spurgte om der var nogle dæmoner til rådighed og bordelmutteren nikkede.
Krystallandet
