Beanstalk 26.01.2021 22:14
Der gik ikke lang tid, før døren blev åbnet af en nydelig, ung skovelver af det kvindelige køn. Hun gjorde dette i tavshed, hvilket viste, at hun var godt trænet. Dog blev fokusset næppe på hende, da manden i huset lod sig blive hørt. Et takkende nik sammen med et smil blev sendt til Baghera, hvorefter han trådte inden for i entréen efterfulgt af slaverne. Et par af dem lettere modvisende, men de kunne ikke andet end at følge trop. De havde intet andet valg.
Jontar lod sig blive ført igennem lokaler, stærkt efterfulgt af hans slaver. Det var et nydeligt hjem, det måtte Jontar give Baghera. Alt var ordentligt og rengjort. Ingenting stod forkerte steder. Alt passede ind og Jontar vidste, at Baghera ikke havde gjort dette. Det måtte være et værk af skovelverslaven og den anden slave, en mand, Jontar havde set i sin korte tur igennem hjemmet. Der var altid plads til en slave eller to mere. Og selvfølgelig håbede prinsen, at en af hans syv ville udgøre en tilføjelse til Bagheras stab.
Stuen blev Jontar ført ind i. Ligesom alle andre rum var dette nydeligt. En simpel sofa overstoppet med puder var i rummet sammen med nogle små borde, hvor der var et fag med små snacks og et andet med vin og to glas. Perfekt til en forretningsaftale.
De limegrønne øjne vendte op mod Baghera, som en plads blev tilbudt ham. Igen blev der nikket takkende, som hovedet drejede mod gruppen af slaver. Med et enkelt vrik med hovedet gik de over til den ene væg. De stillede sig på række med passende mellemrum, så de var nemme at se hver især. Igen, et par af dem tøvede med at bevæge sig, men til sidst sluttede de sig til de mere lydige slaver. Efter de alle som en havde stillet sig, tog Jontar endelig plads på en af puderne. Beklædningen af hans stod i stor kontrast til slavernes simple, brune klæder. Hans var en stærk farve af grøn med guld blomster flere steder. Guld. Det eneste, der passede til en Kazimi.
"
Først og fremmest, et nydeligt hjem, De har, Baghera. De må træne Deres to slaver til perfektion," komplimenterede fyrstesønnen. Måske var det derfor, han ønskede ikke de mest trænede. Han ville træne dem op på hans egen unikke måde. Alle slaveejere havde hver deres måde at optræne slaver. "
Jeg håber, min samling tilfredsstiller Deres åsyn. Stil endelig spørgsmål om dem, hvis De er nysgerrig." Rækken af slaver var en blandet landhandel så at sige. Højdeforskelle, hudfarver, hårfarver, ørerformer. Og den ene, pjuskede hale, der hang slapt fra en af mændenes lænd. Lige nu var de gode. De var stille. Men hvis en af dem snakkede uden at blive spurgt, ja, så ville en straf fra Jontar komme. Medmindre Baghera selvfølgelig selv ønskede at straffe ulydige slaver i sit hjem. Så længe manden ikke ødelagde produkterne, inden de blev købt. Ellers måtte han betale erstatning. Dét var kun retfærdigt, mente Jontar. Men fyrstesønnen var fleksibel. Han var en retfærdig forretningsmand. Derfor blev den overtalende evne heller aldrig brugt på købere og sælgere. Handel skulle foregå uden hans magi. Hvad slaverne angik, ja, der kunne evnen komme i brug flittigt.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~