☰
Index « Det Vestlige Krystalland « Amazonitskovene « Skovbrynet

På flugt fra omverdenen

Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 13:36
Det var med et noget modvilligt blik, at Seth sad og betragtede solens stråleleg igennem de mørke blade, der trods vinterens tætte greb på landet havde nægtet at smide sine blade endnu. Længere og dybere inde i skoven, jah der ville man finde flere af træer som dette, der med sin stædighed alene trodsede hvad der føltes som naturens ønske om at gå i hi. Men det vidnede godt for nogle af skovens plantedyr, som n'd godt af dens lavthængende grene og friske skud. 
Seth havde fulgt efter flokken af hjorte lignende væsner længe. Han havde fulgt dem i lidt under en uge nu, med en irriterende afstand imellem dem og ham, så lederen af deres fine lille gruppe ikke så sig gal på ham (den havde nogle grumme horn), men også så de ikke blev ved med at stikke af fra ham. En haltende lille unge var det eneste som gjorde dem ham i stand til at følge med deres ellers gode fart, og dén var også grunden til at han stod her, lige nu. 

Og ventede. 

Og frøs sin røv i laser imens at han ventede. 
Han ville mene, at de snart burde vide  bedre end at blive ved med at undgå ham. Det var slet ikke så besværligt altid, nej, nogle gange (og relativt ofte) fandt mange af dyrene tryghed i den plantebevoksede elver, hvis blomster virkede til at udsende en berolig duft omkring sig. Men når den ikke virkede på alle, var tvungen tålmodighed løsningen. Den ville snart blive efterladt, hvis han ikke fik helbredt den... 
Ganske forsigtigt tog han sig endelig sammen, og nærmede sig familien af langlemmede hjortevæsner. De så ham med det samme. Men da han prøvende rakte en hånd ud, og prøvende gik nogle sidste skridt nærmere... fik et knæk i skoven, en lyd eller bare et eller andet dem til at stivne, dernæst flygte. 
Og Seth måtte med en hvæsende banden se dem forsvinde i skovbrynet, og vidste... at han minimum skulle vente et par timer igen, når han så dem igen. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 14:07
Hvis der var en ting Caelon hadede, så var det vinteren, og hvis der var en anden ting som Caelon hadede, så var det at være ude i kulden. Ikke at det desværre havde stoppet ham helt fra at forlade hytten den pågældende dag. Det betød dog også at han var klædt så godt på han kunne. I flere lag af tøj, så han faktisk så ud til at han var lidt større end han egentlig var. Det lettere indsunkne ansigt tydede dog stadig på at det her ikke var en elver der levede det bedste liv.

Amazonitskovene var kendt for deres hav af planteliv, og selvom Caelon normalvis havde andre der kunne gøre jobbet for ham, så var vinteren hård, og han havde været nød til selv at finde de få men afsindig vigtige urter der groede i skovbunden her om vinteren.
Hans teleportering hjalp gevaldigt på at komme rundt, og med en koncentration var han endt i skovbunden på Amazonitskovene. Sneen dæmpede lydene en anelse, selvom træerne havde gjort sit for at den ikke helt kunne bide sig fast inde midt i skoven. Der var fredfyldt, og Caelon følte sig ikke bange for at træde længere ind i skoven, uden at bekymre sig for meget.

Mange elvere ville nok være mere opmærksomme om hvor de trådte, men det var mange år siden at Caelon var blevet sendt ud med andre elvere for at hente urter, og der var det også en knækkende gren der kort efter han ankom, alarmerede skoven om at han var her. Han bed ikke mærke i det, bortset fra at en hvæsende lyd kunne høres længere inde.
Han rankede sig lidt op, og holdt lidt mere fast i sin taske. Var her andre?. Han kunne ikke vide sig sikker, men trådte længere ind, og hvor han havde svært ved at se det mørke væsen der ikke var langt fra ham til at starte med, stod han selv lidt mere ud, til trods for de naturlige og mørke farver han selv bar. Hans bryn var rynket i forvirring, og hans lange ører var tydelige opmærksomme på flere lyde der kunne komme. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 14:25
Det var ikke til at sige hvor lyden var kommet fra, men efter at have levet hari nogle ganske lange, og dertil også mange år nu... jah så lærte man et og andet. Og mørkelverens skarpe hørelse opfangede tydeligt at det ikke var særlig langt væk, at lyden var kommet fra, ligesom at hans gulgrønne øjne var hurtige til at spotte de bevægelser der ikke hørte til, i skovbundens plantemylder. 
En elver. Godt beskyttet af de flakkende skovskygger, var Seth mere skjult end den lyshudede elver han så ikke mange meter fra sig. Det var ham der var skyld i at de var stukket af. 
Seth trak hætten op over det hvidhårede hoved, og følte hvordan de bløde bregner og slyngplanter der voksede op omkring hans kraveben og skulder, blidt bøje sig ind med den store hættes skub for at lægge det ned; en hætte der primært efterlod de giftfarvede øjne som det mest tydelige. 

Det var sjældent han så elvere ved skovbrynet. De holdt generelt ikke til herude, og det var kun med undtagelser af den familie som boede i den vestlige ende af skoven, at mørkelveren så dem så tæt på som han gjorde lige nu. 
Egentlig, burde det have været grund nok til at han med et fnys var forsvundet dybere ind i skoven igen, snart udhviskede fodspor det eneste tegn på at han nogensinde havde været her til at starte med. Men irritation over forstyrrelsen gnavede i hans villighed til lige præcis dét, og Seth bevægede sig derpå nærmere, utroligt lydløse skridt, men dog en sagte raslen af stof og let knirken af læder som det afslørrende element - indtil han talte. Han skyldte ham at finde den flok igen, som noget af det mindste. "Jeg troede at elvere var mere tavse af sig, når de færdedes i skoven" kom det med en undertone af skjult frustration, selvom han prøvede at holde en nogenlunde høflig tone imens at han nærmede sig, dog påpasselig med ikke at komme alt for tæt på. Man vidste jo aldrig. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 14:49
Der var nok heller ikke meget tvivl om at skovelveren der havde brudt mørkelverens koncentration var fra en større elvisk by. Caelon lignede ikke en der begik sig meget i naturen til at starte med, og slet ikke som han var pakket ind, næsten som kun et menneske sydpå ville gøre når de tog nordpå. Hvis ikke tøjet var nok, så var den næste ligblege hud nok til at indikere at han ikke hørte til i naturen.

Selvom det tog Caelon betydelig mere tid, så var han næppe blind. Hans øjne virkede stadig ligeså godt som en hver elver, og deres syn var skarpere end de fleste, så han fik trods alt øje på en skikkelse kort inden at han selv trådte nærmere, ikke meget lyd der kom fra ham, men de grå øjne fandt trods alt den kutteklædte skikkelse, hvor kun øjnene rigtig kunne ses.
Hans egne øjne blev selv smalle, og hans behandskede hånd holdt lidt mere fast i stroppen til tasken han bar. Det var næppe et menneske han talte til, selvom det ikke ligefrem lød som en accent Caelon selv var vant til.
”Enhver kan træde forkert,” sagde Caelon tilbage på krystallisiansk, hans eget sprog med en langt mindre accent, selvom man godt kunne høre bare en snert af det elviske. ”Hvem er du?” han trådte et skridt nærmere med intense øjne rettet mod den fremmede. Det var ikke til at bedømme om han skulle løbe eller ignorere manden når han ikke kunne se hvem han var. For ikke at nævne, hvorfor havde han overhoved sagt noget? 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 15:34
Langt mørkt hår i stor kontrast til den blege, næsten sarte hud der lyste op under træernes skygge. Og så den beklædning, tøj der vidnede om et andet liv end det man fandt i skoven, som med årene havde fået Seth's fremtoning til at forekomme en anelse.. slidt. Kappen sørgede for at dække næsten hele mørkelverens krop indenunder, og selv hvis han fjernede den, var det overvejende løse lag af tøj der dækkede ham, så man bort fra det mere tætsiddende han stadigvæk formåede at have omkring sine ben og talje. Det beskyttede så godt som man nu engang kunne håbe, han havde af bitre erfaringer lært hvordan at hurtigt svirpende grene og torne snildt brød huden. 
Han virkede dog ikke bange af sig. Varsom, bevares... men ikke bange. Ganske direkte lød hans ord igennem skovens stilhed, og overvejende stoppede Seth op, forbundne arme nu krydsede inde bagved det mørke uldstof. "Enhver kan træde forkert..." gentog han næsten spottende, inden at han fnyste. 

"Blot en der bor her, spørgsmålet er nok nærmere hvem du er" kom det derfor skarpt tilbage, omend han alligevel endte med forsigtigt at gribe fat i hætten, så den kunne lægges ned. Det blotlagde det sølvhvide hår, den mørke hud og det tattoverede ansigt, og ikke mindst foldede den bizarre plantevækst omkring mandens krageben og ansigt sig også ud. Forbandede planter. 
"Du jagede en flok væk som jeg har fulgt i flere dage. Det vil tage timer at finde dem igen, og ikke mindst komme nær dem igen" klagede han derpå, den kraftige accent under det krystallianske tyk og en anelse arrogant af sig.
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 15:49
Der var ingen tvivl, heller ikke Caelons sind, at de to af dem var meget forskellige i deres liv. Ikke noget Caelon havde et behov for, men det søde ydre, som han kunne finde på at bruge når han var omkring andre skovelvere, var ikke her. Der var intet manden kunne hjælpe ham med, så der var ingen grund til at lade som om at han ikke var andet end en forhindring, i det her øjeblik.

Da ordene lød at manden boede her, kunne Caelon heller ikke lade vær med at kigge lidt på kroppen og måtte notere sig, at ja, han lignede en der boede i skoven. Ikke engang på den måde skovelverne boede i skoven, men en der virkelig havde præg af at være for meget i skovbunden næsten.
Noget af irritationen og frustrationen forsvandt dog som dug på græsset, som hætten kom ned. Overraskelse indfandt sig, og hvis man skulle regne med Caelons races reaktion, så ville forargelse være det der indfandt sig, men nej, det var ren fascination. Han havde aldrig set noget lignende, og det gjorde det kortvarigt svært at fokusere på spørgsmålet. ”Caelon, jeg er her for at finde urter,” sagde han og trådte nærmere. Han var ligeglad med at det var en mørkelver og i den grad også at han måske havde sørget for at forpurre mandens planer, uden intentioner. ”Er det planter du har... voksende?” spurgte han. De virkede friske og livlige, som havde han en have hos sig, og Caelons fingre var nysgerrige for at undersøge hvad det var. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 16:07
Om noget var Seth ganske vant til nogle spændende reaktioner, og havde de gængse at læne sig op af når han forventede noget. Foragten for at se den mørke hud, og instinktivt vide at hans mørkelviske aner endnu engang ville være grunden til en hånende bemærkning, eller en frygt motiveret vrede. Hvis ikke frygt motiveret, så blot ren vrede og en gnist af hævnlyst til at trække øjenbrynene sammen og vrænge munden nedad. 
Og når det så ikke skete, jah så noget der mindede om den overraskelse der i det samme sekund som hætten faldt, løsnede op i mandens smalle, sølvfarvede øjne. Åh. 

Ligesom at overraskelsen gjorde det svært for Caelon at svare på spørgsmålet, gjorde hans næste bevægelse det også svært for Seth at fokusere på hans egen agenda med at finde frem til ham, da han instinktivt trak sig nogle skridt tilbage, næsten så han snublede i kappen idet at elveren rykkede frem. "Bezals, du -" hånden indviklet i bandager blev 'beskyttende holdt ud foran sig, hvor at slyngplanter, skvalderkål og enkelte mere farverige gevækster snoede sig ud i mellem nogle af linjerne, viklet omkring den elverslanke arm. Zalans. Den flade hånd knyttedes inden at han gemte den væk bagved kappen igen, øjne smalle i mistro trods fascinationen ikke... virkede uvenlig. Hans arme havde været særligt udsatte, de sidste par uger, han skulle ikke nyde noget af at det blev værre. Desto mere vækst der var, desto sværere var det at beskytte den resterende hud; det var en ondskabsfuld cirkel. 
".. jah det er" endte han derfor med at sige, ikke helt sikker på hvordan han skulle placere sig selv, men ikke længere på decideret tilbagetog. 

"Du.. skylder mig at finde dem, Caelon. Jeg var så tæt på, jeg er nød til at finde dem igen" fortsatte han derfor, og prøvede at holde sig til emnet selvom det ene svar, nok kun motiverede spørgsmål og incitament til det næste. 

Bezals = Stop, brugt som advarsel på mørkelvisk. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 16:30
De mørkelviske ord, ikke at Caelon havde hørt dem meget, havde altid virket grovere end de skovelviske, men de var ikke så forfærdelig langt fra hinanden, at Caelon ikke forstod intentionen og hvor det kom fra, og han stoppede dog også. Det stoppede dog ikke hans øjne fra at køre over alt på kroppen. Hænderne hvor der også var planter og hvordan fascinationen voksede i ham. Det var ikke helt et håb i ham, det troede han ikke på mere, men lidt videnskabsmand havde han altid været, og han ville altid gerne se på muligheder for at tingene blev nemmere for ham.

”En flok?” sagde han kor, inden han rystede på hovedet. Han havde vidst hørt et par hove der løb væk fra stedet. ”Jeg forstår ikke behovet for at finde dem. Hvorfor er de vigtige at finde?” spurgte han, som det var gået op for ham halvvejs i sætningen at det var endnu en ting der bare gav ham mere spørgsmål om den mærkelige mørkelver han stod foran. Han ville ikke have jagtet dem på den måde hvis han skulle have mad, og nogen anden grund til at komme tæt på en flok dyr virkede absurd. Mørkelvere var heller ikke ligefrem kendt for deres gode hjerte, og selvom Caelon ikke ville kalde sig selv racistisk, så havde han nu stadig fordommene om dem. Deriblandt også at hvis mørkelveren oprigtig var sulten, så kunne han jo også have forsøgt sig med Caelon. Ikke at der ville være meget mad på den tynde krope. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 16:50
Han kiggede på ham, med den type fascination der vidnede om at overvejelser eller tanker gik i gennem det lyse hoved. Den type fascination der fik ham til at føle sig som et eksperiment, og øjne der fik mørkelveren til at smalle sine øjne, som stædigt prøvede at holde øjenkontakten næste gang han fik den, så han stoppede med det der. Hvorvidt det lykkedes, det vidste han ikke... men han prøvede i hvert fald; dumme spørgsmål til trods.

Egentlig, var det nu ikke et dumt spørgsmål der fulgte med. 
Hvorfor de var vigtige at finde, det kunne den skovelviske mand ikke have nogen decideret idé om og det var skam også ganske bizart, at Seth frivilligt (og eftersigende) havde brugt timer på at opspore og forfølge noget så ligegyldigt som byttedyr. Bizart, men ikke desto mindre sandt; han følte hvordan at han afvisende skulle til at ryste på hovedet men stoppede sig selv. Det kom man nemlig ikke så langt med. Lige meget hvor meget Seth følte at det var noget elveren burde gøre ud af pligt, jah ud af ansvarsfølelse(!) var det sjældent sådan, at de følte det samme... og selvom han gerne ville afkræve den hjælp han kunne give uden at skulle svare på noget så ligegyldigt som hvorfor at de var vigtige for ham... så havde han en idé om, at det ikke ville bærer frugt. 
Så i stedet blev noget spyt sunket, og mørkelveren fiskede efter de rigtige ord, som ikke forekom for afslørende. "... det er de bare" det lykkedes ikke så godt. 
Seth's tænder skar sig imod hinanden, inden at han med en enkelt pegefinger løftet dog fortsatte. "Det er til... et projekt. Jeg kan... vise dig hvorfor, hvis du kan finde dem" en smule bedre, og mørkelverens grønlige øjne flakkede ud til siden ved den lavmælte mumlen der fulgte trop. "Du kan måske også få os tæt nok på uden at de flygter, det behøver ikke tage lang tid.." skovelvere havde jo et ganske godt tag på dyr... ikke?
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 17:04
Desværre var Caelon ikke en der skammede sig eller veg tilbage, og mødte derfor øjnene stadig med samme interesse. Han kunne måske ikke eksperimentere på mørkelveren som han gjorde på egen krop, og det var langt fra sikkert at mørkelveren ville være samarbejdsvillig, men han måtte vel prøve. Det var vel i samme retning, som da han havde mødt Ireth. Det havde også været et forhold for at han kunne lære nogle ting.

”Et projekt?” sagde Caelon lidt mere skarpt og man kunne se tvivlen i hans øjne. ”Er det så svært at sætte ord på, at du ikke kan fortælle mig det lige nu og her?” En ting var om Caelon kunne forstå det, en anden ting var aldrig selv at kunne sætte ord på. I Caelons øjne, så burde man altid kunne forklare bare en smule om hvad man gik og lavede, men han kunne trods alt også forklare i meget videnskabelige termer hans grunde for at blande visse urter sammen.

Et øjeblik gik hans ansigts mimik dog lidt i stå, da mørkelveren pludselig ville have hans hjælp til det. ”Hvorfor tror du jeg kan det?” spurgte han også efter et par øjeblik i stilhed, og han tog en hånd op for at lade en hånd børste lidt af det mørke hår væk fra hans ene øje, hvor arret han bar prægede halvdelen af hans ansigt. Han havde aldrig været god med dyr. De flygtede nok ikke fra ham, men han var bare ikke gode venner med dem. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 17:26
Mørkelverens øjne blev en god del smallere, idet at han med et fnys rystede på hovedet, en sagte rislen af planter, blade og andet vækst omkring ham som en forsinket og mere doven udgave af hvordan han bevægede sig. Når han talte skarpt, var Seth ikke sen til at følge med, og noget der mindede om et 'tsk' kom fra ham. "Svært? Må jeg være fri" elverens dybere stemme var afvisende, og den tilbageholdende energi kom mest af alt som et modsvar på hans direkte krav på svar. Han forstod det, men han brød sig ikke om det, og var på den front et skyggevæsen - ikke kun af udseende. 
Hemmeligheder var ikke noget man umiddelbart delte, og selvom det ikke kunne kategoriseres som en hemmelighed for hemmelighedens skyld... var det pinligt. Selv efter  40 år, var det stadigvæk pinligt. 

Noget hår blev vippet til siden, og afslørede et grimt ar, som snoede sig ned af de ellers kønne, elviske træk - vansirede dem. Det var ikke sådan at mørkelveren... måske endda ganske ligesom skovelveren - hans øjne blev trukket til det som ikke passede ind i billedet man forventede, men det var ikke sådan at han fokuserede alt for længe på det, da en halvt om halvt ironisk lille latter pressede sig på, og fik ham til at tage et lille skridt fremad, armene slået ud og kappen derpå åbnet en anelse i bevægelsen. "Hold nu op, det er vel jeres spidskompetencer? Dyr, planter, fine fletninger og dobbeltmoralske regler - du ville få få det til at gå meget hurtigere end jeg selv kan, og så kan jeg vende tilbage til..." ordene falmede en anelse i munden på ham, og han lukkede den i stedet.
Tilbage til hvad? Til at gå alene omkring imellem stammerne? Til at lede videre efter healeren der burde være her i skoven? Den eneste grund til at det var en nødvendighed, var på grund af hans arm. Han kunne mærke kulden i fingrene og den manglende motorik i musklerne. Det var... det satte is i hjertet på ham. Og han vidste at dyreunger tjente godt i det underlige spil af karma han var havnet i, omend Caelon ikke vidste hvad han var stødt på. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 17:44
Det var heller ikke som om at Caelon ikke også forstod mørkelverens svar på det. Han ville også selv være svært presset, hvis nogen spurgte ind til hans sygdom, som han gemte væk, så godt han nu kunne. Det betød dog ikke at han ikke følte en vis irritation over at den anden elver ikke bare kunne være ærlig omkring sit projekt. Det tog ikke et geni at se at elveren skjulte noget bag det irritable udtryk i ansigtet. ”Hvis det ikke var svært, så har du ingen grund til at gemme på grunden,” pointerede han derfor også og vippede lidt med hovedet, en smule arrogant.

For de andre skovelvere ville det nok altid lidt være en plet på skønheden at Caelon bar rundt på det kæmpe brændmærke, men han havde lært at leve med det, og var sjældent genereret af at blive kigget på med den form for interesse, undren og også lidt foragt. En elver der ikke passede på sit udseende.
Selvom mørkelveren ikke færddiggjorde sin sætning, så var det dog ikke det Caelon nødvendigvis tog fat i. Det lød som om at han ikke havde meget at vende tilbage til, men det havde virkelig ikke meget interesse for den tynde skovelver. ”De dobbeltmoralske regler overlader jeg til Elverlys ledere.” Caelons stemme havde noget bitterhed over sig, som var Elverlys ledere virkelig nogle han ikke kunne udstå. Han forsatte dog hurtig med at snakke, dog med en mindre bitter tone. Mit kendskab ligger hos planterne, ikke dyrene.” Det kunne være at de bare var vant til skovelverne, hvilket gav ham et ekstra tag, men de kunne også se ham og bare løbe væk igen. ”Jeg har dog ingen grund til at hjælpe dig. Det er ikke mit ansvar at nogle dyr løb væk.” Ligegyldige dyr endda. Hans øjne kiggede afventende på mørkelveren, som han stadig ikke havde fået et navn fra. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 18:09
Åh joh, Seth havde alt grund til at gemme på grunden, og følte læberne binde sig selv yderligere sammen da han negleterede det fuldkommen, enten ganske uforstående eller ganske bevidst uforstående overfor den private tone der var omkring det. Det gik i blodet på den selv-vigtige del af Seth, hvis stolthed bad ham sige fra og gerne gøre det på den mest effektive måde han kendte til. 
Men hænderne knyttedes i stedet, så ingen pludselige reaktioner fik plads eller råderum. 

Hvilket var meget godt, da han pointerede at han ingen grund havde til at hjælpe ham. Åh, ved Nalish'ra glubske skyggedyr, det her var op af bakke... der var ikke meget tid til at overveje hvorvidt manden var til eller for sine egne ledere, da han med en voksende snert af desperation, måtte fokuserer på hvad der forekom vigtigt. De kom længere væk for hvert minut der gik. 
Han havde håbet på at en direkte indgangsvinkel og måske den hårde tone havde været nok til at presse skovelverens samvittighed - eller frygt - til at arbejde for hans interesse. Men desto mere de talte, desto mere fjern forekom den mulighed. Og Seth havde ikke tiden til at finde dem på egen hånd, ligesom han ikke havde lid til skæbnen ville ham det bedste. Han kunne ikke... vente på, at nogle der skulle have hjælp, blot dumpede ned i skødet på ham. Han måtte finde dem, og han... 
De grøngule øjne lukkedes med et anspændt suk, og mørkelveren skjulte atter sine hænder bagved kappens tunge slør. Hvis han alligevel intet greb havde om dyr, var han ikke til nogen nytte. Måske det kun ville tage længere tid med ham på slæb; han anede jo ikke hvor hurtigt han bevægede sig. 

"Du skylder mig det" kom det endnu engang lavmælt fra ham (dog mere besindigt), da det... var det eneste argument han havde. Det eneste han kunne hive frem. "Du skræmte dem væk. Jeg har brugt dage på at finde dem, på at vinde deres tillid - og du skræmte dem væk" forsatte han, lyse øjne atter åbnet og en modvillig indrømmelse på læberne. "Du ledte efter urter, ikke? Jeg kender skovene bedre end nogen anden heromkring... hvis der er en bestemt urt du ikke kan finde, kan jeg måske være dig behjælpelig. Hvis, du er mig behjælpelig" den tunge accent fik ordene til at fremstå fremmede i luften imellem dem, men det var noget af det mindste, som han kunne gøre noget ved. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 19:16
Det var nemmere at kræve noget, når man ikke selv havde noget i klemme, som det var i øjeblikket. Der var også lidt af en rus ved at være den der havde overtaget på samtalen, også selvom mørkelveren var så ubetydelig, og ikke en Caelon faktisk regnede med ville blive en permanent del af hans liv fremadrettet. Elveren ville nok flygte fra det her så hurtig han kunne, også selv Caelon ikke forstod vigtigheden i at finde nogle dyr.
Han så heller ikke ud til at lade sig presse. Der var mange grunde til at han følte sig sikker, men mest af alt grundet hans egen magi, og fordi det virkede til at noget holdt mørkelveren tilbage fra at gå til angreb mod ham. Hvad vidste han ikke.

Et fnys lød fra Caelon som mørkelveren endnu engang prøvede at insistere at han skyldte ham det. Så godhjertet var han virkelig ikke. Dog kom der en interesse i Caelons øjne, som der blev foreslået noget hjælp. Caelon ledte altid efter hjælp, som hans egen krop ikke holdt meget af kulden, og han havde også sine tvivl om at hans krop i det hele taget kunne holde til det her.
Han gned sine hænder lidt mod hinanden som han overvejede situationen og få lidt varmt blod ud i fingerspidserne inden han nikkede bare lidt. ”Jeg kunne bruge noget hjælp. Dog plejer jeg ikke have problemer i at finde de fleste af dem, men jeg har problemer med at indsamle nok. Der kan et par ekstra hænder nok være behjælpelige,” sagde han, også selvom spøgsmålene om plantevæksten på mørkelverens krop nok ikke ville stoppe umiddelbart, af flere grunde. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 10.01.2021 20:36
Et forslag om noget for noget syntes at falde i bedre jord, og Seth bed sig indvendigt i kinden over den situation han fandt sig selv i, hvor at han langsomt følte sig selv nikke. Og her gik man og troede at elvere var en race der ville lade sig kue, men man kunne vel tage fejl. Ikke at der var meget hjælpsomhed at hente når man var af midnatsort skind, det var han så sandelig bevidst om. Men lidt var der alligevel, og en fælles interesse syntes at binde det sammen. 
Var han stødt på skovelveren efterhånden mange år tilbage, havde det her udspillet sig ganske anderledes, og den krumme kniv der gemte sig under kappen, syntes med et at veje mere. Brænde sig mere fast. Men det var udelukket, og Seth åbnede derpå munden. 

"Godt så" kom det fra ham, en lavmælt knurren i stemmen men ikke mere end at man kunne sige at den altid havde været der, lige siden at de stødte på hinanden. "Flokken først, derefter dine urter" 
Det skurrede i ham, men Seth vendte sig langsomt omkring, med ryggen til den høje skovelver. Han forventede ikke at situationen ville udspille sig anderledes, og denne Caelon ville være okay med at vende ryggen til ham. Nogle hurtige, lydløse skridt blev taget igennem skovbunden til det sted dyrene var stukket af fra, deres klovspor ganske friske i den fugtige jord. "Jeg hedder Seth..." endte han med at sige, nu bukket ned over sporet og bevægende over imod et nyt. Et navn betød vel ikke så meget. 
Igennem årene havde man heldigvis taget ved lærer, og ligesom at det var nødvendigt at hjælpe de stakkels dyr der vandrede sårede omkring i Amazonitskovene, ligeså nødvendigt var det faktisk at kunne tyde de spor der fortalte hvor de bevægede sig hen. Og de her ledte imod nord, dybere ind i Amazonitskovenes dyb og væk fra skovens mere spredte træer. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 10.01.2021 23:54
Desværre havde Caelon smidt sin bedre del af sin personlighed ud for mange år siden, og der var næppe mange elvere der i forvejen så pænt på de mørkhudede elvere. De var trods alt stadig jaget i landet, så vidt Caelon vidste, og de ville nok aldrig stoppe jagten i Lindeskoven, hvis han skulle være ærlig. Det var ikke noget der påvirkede ham i sidste ende, selvom han ikke rigtig forstod det. Det var bare en hudfarve, og lidt dæmonisk magi.
Caelon var dog heller aldrig bange for faktisk at flygte skulle nogen angribe ham, og hvis han tog en med.... så var det godt at der altid var elviske soldater parat. Men ikke alle mørkelvere kunne vel være onde.

Han var ikke glad for at skulle give sin tid op for denne Seth først, men udover en antrækning i det tynde elviske ansigt, så kommenterede han ikke på det, men trak tasken lidt op og strammede halstørklædet lidt om sig selv.
Han gav et enkelt nik til navnet, men lod sig efter følge efter Seth, lidt mere omhyggelig med hvor fødderne satte sig, og selvom han ikke var nær så lydløs som Seth, så havde han trods alt stadig den lydløse finesse fra elverne. ”Du ved, det ville være nemmere hvis du bare fortalte mig hvorfor vi opsøger dem,” sagde han, men lod Seth spore. Han havde aldrig gjort andet end hente urter, for ikke at nævne at skovelvere ikke jagede. Hvis Seth ville have dem til at spise, så var det dog heller ikke fordi det gjorde noget for den ældre elver. I sidste ende skulle de alle dø og forgå i naturen. 
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 11.01.2021 02:33
Med en lavmælt raslen af planternes blade rejste Seth sig endnu engang op, de lysfølsomme øjne rettet imod sporet der bevægede sig imod nord. Det var en start. Heldigvis tog det ikke lang tid for skovelveren at følge med, og trods han ikke var ligeså lydløs som Seth selv, var han lydløs nok. Det var med hurtige men påpasselige skridt Seth bevægede sig, evigt opmærksom på ikke at sidde fast i noget eller ramme en svirpende gren på vejen, og han kunne til sin indre 'glæde' konstatere at Caelon ikke var sen til at følge med. 
Men ikke i stilhed; mørkelveren's grøngule øjne mødte hans over skulderen i et vurderende blik. 

Hvorfor de opsøgte dem? Hvad der mindede om et kort smil syntes at flakke over den mørke hud, men forsvandt i hvert fald da han vendte blikket tilbage mod den dyresti de var kommet ind på, som tillid et mere fremkommeligt spor at følge. "Og hvorfor så det?" kunne han ikke lade være med at spørge, mørke stemme vægtet af en undrende tone. "Ville det få os hurtigere frem? Eller måske finde dem lettere?" fulgte han derpå op med, en anelse sarkastisk. Ord han ville æde, hvis det faktisk forholdt sig sådan. 
Han var stadigvæk nok så sikker på at skovelveren havde løjet en smule, da han sagde at han intet tag havde på dyr. Måske var det i sandhed en myte man bare tillagde dem som race, måske var det bare en falsk forhåbning. Men Seith holdt stædigt fast i troen på det, da han håbede at det ville... gøre det nemmere at få dem til at acceptere deres tilstedeværelse, når først de fandt dem. Zalans væsner. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 11.01.2021 17:03
Caelon var dog ligeså tilbøjelig til at holde kortene tæt på kroppen, og gjorde det også i det her tilfælde. Jo mindre han gav ud, jo mindre ville han tabe. Han mente nu heller ikke at han ville vinde mere af at give ud af sine egne hemmeligheder.
Derfor var det også et næsten behageligt smil der blev sendt i Seth's retning, der ikke gav meget information om skovelveren væk, og næsten som havde han ikke hørt sarkasmen i Seth's stemme. Man kunne ignorere meget når det endelig kom til det, og han havde brugt årevis på at omgå sig med folk han egentlig ikke rigtig brød sig om. ”Det kommer vel an på grunden til at vi opsøger dem. Det kan jo være at jeg har noget der ville kunne hjælpe.” Selvom han nu tvivlede. Han gad bare ikke en endeløs jagt, hvis det i sidste ende ikke var noget specielt brugbart der kom ud af det. Han var en travl mand og at bruge tid med mørkelveren havde ikke været en del af hans planer for i dag.

Fodtrinene fulgte efter mørkelveren, og lagde sig næsten i hans fodspor, som de bevægede sig længere ind i skoven. Caelons øjne vænnede sig ligeså stille til det dæmpede lys, og selvom han ikke var brugbar i at spore, så var det elviske syn aldrig at tage fejl af. Som de gik, så kunne han dog ikke lade vær med at lade de behandskede hænder gnide mod hinanden. Vinteren var så forbandet kold.
Seth Zoverins Sibezra

Seth Zoverins Sibezra

Omvandrende Healer

Retmæssig Træls

Race / Mørkelver

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 443 år

Højde / 183 cm

Lux 11.01.2021 20:22
Mørkelverens hånd greb fat om en gren, og holdt den overraskende nok oppe og tilbage så Caelon kunne få fat i den også, i stedet for at den svirpede tilbage i ansigtet på ham, dog uden at sige et ord eller tilføje en kommentar til hvorfor. Ganske almindelig høflighed, ville mange nok mene og det kunne velsagtens også være grunden til det. I virkeligheden handlede det nok mere om at han ikke skulle begynde at ømme sig over noget så banalt, fordi Seth kunne ane at de faktisk.. ikke var nået så langt. Det måtte være på grund af den sårede unge. 
Derfor var det også at en lille 'shh' lyd kom fra ham da skovelveren atter talte, og han stoppede op, øjne limet til jorden under dem. "Du lyder mere som en der spørger af nysgerrighed. Intet ville blive nemmere hvis jeg sagde hvorfor, udover at du ikke længere ville undre dig" pointerede han lavmælt, et kort blik tilbage imod elveren - hvis han ikke kunne få dem hen til dem hurtigere end de kunne gå, var det ligemeget. 
Og dog alligevel ikke, da det skulle vise sig at de ikke var... forfærdeligt langt væk længere. Så da Seth rejste sig igen, var det at han alligevel valgte at uddybe. "... men du ser tidsnok.. hold øje med den mindste af dem" mumlede han, og pegede efter nogle minutter frem foran dem. Der. 

50 meter længere fremme, kunne man ane de flygtige, hjorte lignende væsner som havde fundet et nyt sted at græsse og pille bark af de efterhånden tykke stammer de var kommet ind til. Ganske elegant dyre, der alle som en bar sig med en hvis grad af smidig elegance, foruden den ene af de 3 unger der var at se. Den havde lagt sig ned, tydeligvis udmattet. De havde også været på farten hele dagen, kunne Seth skrive under på. 
Caelon

Caelon

Alkymist og healer

Kaotisk Forvirret

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 575 år

Højde / 184 cm

Helli 11.01.2021 21:03
Caelon greb ud efter grenen med lethed. Han værdsatte måske at han ikke fik en gren i hovedet, men det var ikke ligefrem nok til at han sagde det højt. Det var vel bare almen høflighed, ikke at de to af dem virkede til at gå specielt meget op i det. Den ene kun værre end den anden når det kom til det.

”Jeg ville tie stille,” pointerede han lavmælt, selvom han nu også godt vidste at han ikke skulle snakke for højt. Det var bare mere udmattende for ham hvis det her ærinde kom til at tage for længe, for han var her af en grund.
Heldigvis gik der ikke længe før de stødte på flokken af dyr igen. Selv på denne her afstand kunne Caelon se den lille unge der så ud til at have det mere end hårdt. Havde det været i nærheden af Elverly, så var der nok nogen der havde fået medlidenhed med den og healet den, men ikke herude, og Caelon havde ikke nok sympati i sjælen til det.

”Hvorfor? Hvad skal du med den?” spurgte han, selvom han sneg sig lidt længere frem i en bedre position, så han kunne holde øje med den lille hjort, mens han ventede på svaret. Hvis Seth rent faktisk åbnede op for hvorfor han skulle bruge den, så kunne Caelon nok være langt mere behjælpelig. Ikke at han ofte gik rundt og kastede med oplysninger om hans evner. 
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: Lorgath , jack, Echo
Lige nu: 3 | I dag: 12