Det havde været en lang, men produktiv arbejdsdag. Alisters deling havde opsporet et netværk af lånehajer, og der havde været en tilfredsstillende klikken af magiske håndjern, da forbryderne var blevet lagt i lænker og overleveret til arresten. Alister havde endda nået at skrive en udførlig rapport om hændelsen, og da skyggerne efterhånden var blevet lange, havde han besluttet sig for at han var i godt humør, og at de byvagter, som var tilbage i hovedkvarteret, skulle inviteres til en omgang på "Svinet".

Her sad de en lille flok og fik et par af kromutter Telmas bedste øl. Alister havde netop delt en længere forklaring om sine kvaler med sagen om de mystiske kål-tyve på markedspladsen, og der stod en stabel af tomme skåle efter at delingen havde stillet sulten i den hjemmelavede stuvning.

Alister lænede sig tilbage, løftede ølkruset til munden og smilede rundt til sine byvagtkammerater. Det var godt med et par øl, og måske en dame for natten, som han plejede at sige - ikke læggende mærke til, at de andre udvekslede sigende blikke. Selv om Alister godt kunne lide at prale af hvordan kvinderne blafrede med øjenvipperne i hans retning, var der aldrig nogen, der rent faktisk havde set sergenten i kvindeligt selskab.
Lyden af døren til krostuen, der atter blev åbnet, blev opfanget af hans skarpe elverører, inden han nåede at bemærke noget ved bordet, og han kastede et blik derhen for at se, hvem der ellers gæstede "Svinet" denne aften..

"Jeg vinder igen." Med et triumferende blik lagde Saga kortene ned på bordet og sendte sømanden overfor sig et bredt grin. Han var mindst en gang større end hende, med tydelige muskler og tatoveringer der ville få enhver mor til at græde. Og lige nu så han eddikesur ud ved udsigten til at miste en hel uges fortjeneste til en lille halvfuld tøs, der udviste alt, alt for meget selvtillid.
"Det kan fandeme ikke passe! Du snyder, tøs!" Hans stemme var høj og bulrene, højere end den behøvede at være, men Saga lod sig ikke mærke af truslen i hans stemme. I stedet kneb hun øjnene sammen og sendte ham et isnende blik.
"Jeg snyder ikke, det er fandeme ikke min skyld du er pisse dårlig til kortspil. Men fint, hvis det skal være på dén måde-" hun rakte hen for at skrabe alt det guld sammen hun lige havde vundet. "- så kan du finde en anden at spille med. God aften, den herre." Det sidste blev sagt i en hånende grimasse mens hun skovlede alt hans guld ned i sin pung. Det her skulle nok kunne få hende igennem de næste par uger. Men hun havde fandeme også været heldig, for han havde været fuld og dum og haft en tydelig sladderhank når han havde siddet med gode kort. Og så havde det jo også hjulpet at Saga havde skiftet et par af sine mindre gode kort ud med de gode hun havde haft gemt oppe under ærmet.

Men det behøvede han ikke vide da hun grinene forlod bordet. Langt bedre tilfreds end inden hun havde lænset ham for alt han havde på sig. "Tak for mjøden!" Råbte hun hen over skulderen mod ham inden hun sendte ham et luftkys og svansede op i baren for at bestille en ekstra stor øl - som hun betalt med hans penge. Ah ja, i aften var livet så sandelig værd at leve.

Manden der trådte ind af døren fangede øjeblikkeligt Alisters opmærksomhed. Det var svært at lade være med at kigge lidt på de tydelige elvertræk og tatoveringen på armen, og Alister noterede sig det hele i sit stille sind, skulle der opstå ballade senere på aften. Der var et eller andet ved fyren, der tydelig skreg fremmed. 

Snakken ved byvagternes bord fortsatte, mens Alister fortsatte med at skotte til halvelveren af og til. Ventede han på nogen?
En højrystet stemme afbrød hans tænkerække, da en ung kvinde forårsagede en del vrede ved at tilsyneladende vinde i et kortspil. Spilleriet var en last, som Alister kendte lidt for godt, og han havde gjort det til sit særlige formål at forhindre andre i at ende i den samme fælde.

Han undskyldte sig ved sit eget bord for at strække benene og gå op til baren, nogenlunde samtidig som kvinden, der så ud til at nyde sin sejr. Han selv var dog en smule bekymret for, at taberen kunne være ude på ballade..
"Alt i orden, frøken..?" Spurgte han derfor, som han stillede sig ved bardisken og selv bestilte endnu et krus øl. Selv om vagten var forbi og drikkeriet var begyndt, så slap Alister aldrig helt sit arbejde. Det var også af samme grund, han blev ved med at holde en smule øje med den eksotisk udseende halvelver med tatoveringen, der var kommet ind ad døren tidligere..

Der var tydeligvis godt gang i 'Svinet' i aften, hvilket passede Evelana fint. Jo mere gang i den, der var, jo lettere var det at forsvinde i mængden og undgå at blive fanget i høflig small talk med hvem ellers var til stede. Og det gav et bredere udvalg af mere eller mindre berusede modstandere til et spil kort. Hun var kommet her med jævne mellemrum, de sidste par år. Det var godt tidsfordriv, og de fleste nætter en sikker måde at oppe procenterne af hendes sparsomme dagsløn en smule. Hun talte hurtigt sine mønter, og lod dem så klirre tilfredsstillende i den ene hånd. 
Hun havde kastet et ret uinteresseret blik i retning af vagterne, der åbenbart havde valgt at holde fyraften her i aften (de snakkede vidst om noget med druk og damer - tja, kun unge og desperate piger ville falde i hos dem.. eller de, der ville være sikre på at tjene nemme penge..) da latteren ovre fra et andet kortspils bord tiltrak Evelanas opmærksomhed. Hun betragtede scenen udfolde sig. Manden så ud til at være ihvertfald to gange den unge kvindes størrelse, og dobbelt så grov. 

Da kvinden svansede væk, med hvad Evelana vurderede som imponerende fræk mine, rejste manden sig fra sin stol, kraftigt nok til at skyde den en halv meter baglæns. Den væltede med et brag! "Hvor vover du...! Jeg skal fandme lære dig..!" Han skubbede bordet af vejen og buldrede efter Saga, ligeglad med hvem der stod i vejen. Han skubbede en anden mand direkte i retning af den mørke halvelver, netop som han fik serveret husets special øl. 

Det var da, at Evelana så sit snit til at skride ind. Hun rejste sig og trådte et skridt ind foran den tordnende arrige mand, og fejede hans arm ned da han skulle til at skubbe hende til side ligeså. Hans bryst bumpede ind i hendes. "Tag en dyb indånding - læg mærke til uniformen på ham, hun står med.." Mumlede hun til ham. Mandens øjne flakkede ned over Alister, og han lod til at begynde at tænke to gange - eller overhovedet tænke - endnu engang. 
"Ja, nemlig.. Det vil ikke være smart at skabe en scene." Evelana klappede hans skulder en gang. Han tøvede, men vendte så om og begav sig i retning af sine kammerater igen. Ikke uden på vejen at øffe et "Hun snyder altså.." i retning af Alister. 

Evelana kiggede efter ham, og så i retning af byvagten og Saga. "Ikke af hvad jeg lagde mærke til." Indskød hun, inden hun trådte op ved siden af dem og bestilte sit eget krus øl. Om ikke andet, kunne hun lytte til deres samtale - og finde ud af om den heldige unge dame med de mange gevinster var åben for et spil. 

Af udseende var Vektor bestemt genkendelig, hvilket var lidt af et dobbeltsidet sværd i hans verden, og hans erhverv. Manden med de blå bølger, elveren med sølvhåret, Vektor - der var mange måder at beskrive ham på, men når gadens regler var lidt af et 'først til mølle princip', kunne der trækkes en parallel til hvordan reglerne var omkring kunder også var. Så de ham som en af de første når de forlod deres små hjem, gav det kun mening at han tjente mere end hvad man ville tænke ud fra måde han så ud på.
Når han så tilgengæld befandt sig uden for sit territorie, kunne det være... problematisk, sådan at trække øjne.

Men man måtte vel prøve at få det bedste ud af det. Og lige nu, jah så havde Vektor ingen ulovligheder på sig, udover en svinsk stor bunke krystaller. Men at være rig - mistænkelig rig - var heldigvis ikke en forbrydelse endnu.
En fornemmelse af øjne i nakken hang over ham. Han kunne føle det som et pust omkring sig, selvom fornemmelsen ikke kunne spottes på den måde han sad, idet at han stadigvæk henslængt bare ventede, øjne fraværende men søgende rundt i rummet. Endelig kom husets special øl dog, og med funklende øjne gled blikket imod de fyldte glas i stedet; lige tids nok til at se en herre af et... større korpus, komme styrtende imod ham. Det skulle lige godt være satans!
Han møvede sig forbi, og fik i farten væltet en stakkels observatør ind i den sølvblonde halvelver. Med et 'woah' følte vektor hvordan hans bukser blev vædet igennem af den kraftigt lugtende øl, og de blå øjne fulgte snerrende skikkelsen af synderen for denne ulykke. "Oi, er du okay" mørke hænder greb fat i mennesket der var væltet ind i ham, og et kort blik blev kastet på ham, inden at han fikserede det på den træls kunde. Det var heldigt at Vektor ikke havde... et godt nok grundlag til at rejse sig og gå efter ham. Fordi sådan som hans øjne gnistrede af irritation, kunne det sagens have været en konfliktoptrapning.

Men det blev det ikke. Vektor tog en dybere indånding, vinkede afværgende af mandens mumlende undskyldning og lænede sig en anelse modvilligt tilbage i sin stol, dejligt gennemblødt. Han havde ikke tænkt sig at bestille en til øl, det var unødvendigt.
Hans stirrende øjne fulgte i stedet (mentalt bandende vel og mærke) den tordnende mand med øjnene. Det var så også her at han pludselig fandt ud af hvem der havde haft et øje på ham tidligere, da et mistænksomt blik pludselig mødte hans, og Vektor glippede med øjnene i den pludselige øjenkontakt. En... byvagt?
"Der er du din satan!" en hånd blev smækket i bordet, Vektor drejede i et ryk hovedet tilbage og mødte synet af en mildest talt... sketchy mand. En der lige havde forladt undergrunden, kunne man fristes til at tænke.
Forbandet, nåede Vektor tilgengæld også at tænke idet at manden smilede et halvråddent og tandløst smil. "Såeh, har du godterne?"

"Et glas mjød - et stort et." Bad Saga, som hun nåede baren. Der gik et øjeblik før et skummende krus mjød blev langet hen over disken, hvor Saga grådigt tog imod det inden hun stillede sig med ryggen mod baren og albuerne hvilende på bardisken mens hun dovent lod blikket glide hen over gruppen af forsamlede krogæster. Hun vidste godt hun havde presset citronen hos den store mand, men det havde været så fristende og han havde været så nem at snyde. Fortrød hun det? Nej, og hun ville gøre det igen så snart muligheden bød sig. Mere ville have mere, og hun ville altid gerne vinde flere nemme penge.

Hendes tanker blev afbrudt af en byvagt, som han nåede op til baren ved siden af hende for at bestille et krus mjød. Frøken. Det var hun fandeme ikke blevet kaldt længe. Et kort øjeblik overvejede hun om han havde set hende snyde, men besluttede sig for, at hans spørgsmål var af ren interesse. En ædel vagt der passede på de svage kvinder i natten, var det ikke det billede de fleste havde af byvagterne? ”Jep,” svarede hun derfor med et smil og slikkede noget skum af sine læber. ”Han er bare sur over, at han tabte. Se nu kommer han herop.” Hendes blik havde fanget den store mand, som i det samme bevægede sig op mod baren. Langt kom han dog ikke før en mørk kvinde i nåede at stoppe ham. En gestus der fik Saga til at hæve sit krus i en takkende gestus, og da kvinden i det samme kom op for at bestille sit eget krus øl sendte Saga hende et granskede blik. ”Det var ganske venligt af Dem at stoppe ham,” sagde hun til kvinden. ”Lad mig betale for øllet. Skal du have et med, ædle vagt?” Spurgte hun og vendte opmærksomheden mod vagten der havde talt til hende. Der var en næsten drillende tone i hendes stemme, ikke spottende eller hånende, men en snert af underholdning over, hvad en smule snyderi havde ført til.

En hånd blev smækket i bordet med en kraft, der fik det til at lyde et tordenskrald for Sagas sarte øre. Hun kastede et blik hen mod en lyden og fik øje på en elver med det mest interessante udeende hun nogensinde havde. Hvad der var endnu mere interessant var den mand han havde fået selskab af, som Saga ikke kunne lade være med at zoome ind på da han virkede totalt malplaceret et sted som Svinet. "Såeh, har du godterne?" Ah. Spørgsmålet fik Saga til at trække svagt på smilebåndet. En handel, interessant. 

Alister smilede og nikkede til kvinden i baren. Nok var det fyraften, men alt ved ham skreg byvagt, for han var stadig iført uniformen og det velpudsede emblem på brystet afslørede hans rang som sergent.
Det var faktisk utroligt sjældent, at Alister optrådte i civil - skiltet og uniformen føltes som om han bar sin bedste side uden på tøjet, og det var den, han ville vise frem til andre..

"Jeg skal nok holde øje med ham frøken.." Sagde han drævende, og det var ikke et øjeblik for sendt, for nu væltede mandens stol med et brag, og han så i den grad ud til at være ude på ballade!
Langt fik han dog ikke lov til at komme, før en mørklødet kvinde fik talt ham ned, og Alister gav hende et lille nik, da hun sluttede sig til dem i baren. "Godaften til Dem frøken .. Jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg takker Dem for at bevare freden!"
Jovist kløede det lidt i Alisters fingre for at lægge slagsbroderen i håndjern, men nu havde han jo ikke gjort noget, og byvagten måtte holde fri.

Blikket gled tilbage på den mistænkelige halvelver, der netop havde fået selskab af en endnu mere mistænkeligt udseende mand, og Alisters øjne blev øjeblikkeligt smalle, som hans skarpe ører opfattede sætningen om godterne.
Der foregik uden tvivl noget lusket her.

Han tog sin øl og spankulerede åbenlyst ned mod bordet med de to, satte kruset fra sig og trak en ledig stol hen, som han så smilende fra den ene til den anden. "Godaften De herrer.. jeg håber ikke det gør noget, at jeg sætter mig her.." Han ville gerne se dem forsøge at lave noget ulovligt lige for næsen af ham!

(Beklager ventetiden, mens jeg var på ferie, guys </3)

Der var mange måder, hvorpå at den her udveksling kunne være sket mere elegant. Til at starte med, jah så kunne de lade værd med at sende en så gusten mand, der uden tvivl havde sagt jah til det her stik-i-ren job, for en sølle mængde ravstykker. Måske var det endda ikke penge, men derimod en enkelt gratis lille flaske manden ville få, når han i sidste ende afleverede fortjenesten hjem til de skruppelløse brødre. En sølle byttehandel, men for en som ham - hvis tænder var sorte af neglet, og negle gule af nikotin - jah så var det en god nok handel i sig selv. 
Han fik jo hvad han ville have. Men Vektor kunne ikke lade værd med kortvarigt at væmmes en anelse - hvilket var meget, idet at halvelveren havde været omkring (og sammen med) sin del af gustne eksistenser. 

For det andet, jah så kunne han godt være mere diskret af sig, da hans stemme og udryk trak øjne til sig. Noget Vektor snart følte rigtigt, idet at fornemmelsen af at nogen nærmede sig fra siden, prikkede til gademandens sjette sans. Fornemmelse og fornemmelse... måske var det bare det udtryk af den tandløse mands pludselige panik, der fik Vektor til at gru for opmærksomheden han havde trukket med. Og ganske rigtigt. Selvom den sølvhårede ikke drejede hovedet før kruset blev smækket på bordet, og stolen var trukket hen, jah så reagerede samfundets udskud sjældent så voldsomt, medmindre det var lovens sværd der sluttede sig til dem. Åh, en af dronningens køtere. 
- var hvad han tænkte. Hvad der vendte sig imod den lyshårede, blankpolerede... elver? Var i hvert faldt et muntert smil med et nysgerrigt glimt. Den anden gibbede ved hans stemme, men forholdt sig tavs. 
"Godaften, og selvfølgelig ikke!" løgne der gled af hans tunge uden de store kvaler, og Vektor løftede sit krus i en hilsende lille skål, imens at hans hjerne tænkte videre. Der var mange måder at jage byvagter væk på, det nemmeste var at gøre dem ubehageligt nok tilpas, til at de trak sig. Kede dem, flirte med dem, drille dem. Men det kunne tage tid, og drømmesælgeren vidste ikke hvor længe den tredje mandsling ville holde, under byvagtens falkeblik. "... vi sad faktisk og manglede en tredje spiller. Tænk at du kunne fornemme det - i byvagter - i stopper aldrig med at overraske mig. Altid så overvågne" for ikke at give den anden plads til at tale, talte Vektor som et vandfald, og vinkede 1 et terningbæger hen til dem. 
Harzardspel, eh? Hvis Vektor bare sørgede for at den gustne mand vandt hele puljen, kom pengene alligevel videre til den retmæssige person. Noget han ikke syntes at have fanget helt endnu, givet det uforstående blik der blev sendt. 

Saga havde absolut ikke noget problem med byvagterne. Tværtimod havde hun altid kun oplevet dem som hjælpsomme. Jovist engang i mellem kunne hun godt blive jaget væk når hun sov et sted de ikke brød sig om, men så fandt hun bare en gyde eller kravlede under en kærre og så var det problem ligesom løst.
Alligevel morede det hende, at han i den grad tog heltekappen på. "Jeg skal nok holde øje med ham frøken.." Jo tak, det kunne hun sgu godt selv. Men hvis det morede ham, og hvis det var det han fik penge for, så skulle han da være velkommen. Så behøvede hun heller ikke se sig over skulderen resten af aftenen.

Saga skævede efter byvagten, som han syntes at være ligeså tiltrukket af den luft af problemer der lå over den mørke elver der havde besøg af den temmelig luskede person. Et smil sad på hendes læber som hun puffede til kvinden, der havde sluttet sig til dem ved baren. "Nu skal du bare se, nu sker der noget." Sagde hun med et udtryk, som håbede hun på at stolene snart ville blive kastet gennem baren. Men det kunne da også være lidt spændende. "De manglede en spiller," hun vendte blikket fra bordet byvagten var gået ned til, til kvinden ved sin side. "Skal vi slutte os til dem?" Det var ikke sikkert Saga ville vinde ligeså meget hvis hun spillede mod en byvagt, for der ville hun nok snyde minimalt, men det kunne jo være at tingene udviklede sig, og det måtte hun altså være en del af!

//Jeg beklager også - ferie og hundehvalp

Alisters blik gled langsomt hen over blikket, smilet der dansede i kanten af hans mundvig virkede uhyre tilfreds. Der var ikke meget, han bedre kunne lide, end at afbryde et par skurke i deres skurkagtigheder - jo, det skulle da lige være den tilfredsstillende lyd af et par håndjern, der klikkede. 

Lige nu, hvor der ikke var noget konkret bevis for skurkagtighederne, der kunne føre til sidstnævnte, besluttede han sig dog for at spille med og se, hvor længe de ville være i stand til at holde masken. Jovist, der kunne godt være en brøkdel af en chance for, at de rent faktisk var et par ærlige mænd, blot i gang med et lille kortspil på kroen, men den tavse af dem havde i den grad aktiveret hans skurke-radar.
Elverfyren interesserede ham lidt på en anden måde, selv om han ikke helt kunne sætte fingeren på, hvad det var. Han havde i hvert fald et mundtøj, der ville noget..

"Overraskelseselementet er min stærke side." Svarede han og slog en latter op, mens han kort nikkede hen mod bordet, hvor hans kammerater stadig sad, som for at sige "Bare rolig - jeg har den." "Men nuvel, så lad os da tage et spil."
Kortspil var en af Alisters utrolig svage sider, og han havde et vanvittigt uheld, når det kom til, hvilket blot fristede ham endnu mere til at prøve igen. Han havde dog været så dybt ude at svømme, at han holdt sig selv gevaldigt i nakken, når det kom til spillebordet. Han skulle ikke vædde mere, end han kunne tåle at tabe.

Ordene udvekslet blandt kvinderne ved baren nåede hans umådeligt skarpe ører, og han gjorde et lille nik i deres retning, som for at åbne invitationen. Der var ikke noget som kvindfolk ved bordet, der kunne få snakken til at gå, og når snakken gik, så skulle Alister nok sørge for at lytte og notere!

Hygieas glade grin blev afbrudt som en stol væltede bagover. Hendes mund lukkede i og hun så straks i retningen af stolen. Hun var vant til at det var hende der fik mænd til at fare op fra stolen i vrede. Men denne gang var det ikke hende, vreden var rettet mod. Heldig vis, for i dag sad hun med nogle lokale og hyggede sig egentligt ret roligt. De blå øjne så situationen an som den blev kølet ned. Blikket fik dog ikke lov til at hvile fra episoden, eftersom øjnene havde set en gusten mand vade ind i retningen af elveren med sølvhåret. Det gippede lidt i hende, da den gustne mand klaskede sin hånd mod bordet.

Selvom Hygiea befandt sig i den modsatte ende af ’Svinet’ kunne hun nærmest lugte en handel mellem de to mænd, og det var da tydeligt at en ret så charmerende byvagt havde fået samme snert, eftersom han slog sig ned til bordet. Det stank af spænding – noget som Hygiea længe havde længdes efter i sit liv – selvom livet i Dianthos generelt var fyldt med spænding. Hun valgte derfor venligt at undskylde sig fra selskabet af de lokale og med sit halvtomme mjødkrus bevæge sig i retningen af bordet.

Hun satte sit krus mellem de to halvelvere og lod sin ene hånd hvile sig på ryglænet af byvagtens stol. ”Må jeg se med?” lød det sødt fra hende. Hun var også åben nok til at være kortuddeleren, hvis de ønskede det. Hvem ville ikke kunne lide en lille, petit komtesse til at dele kort ud til en passiv afhøring? Der var ingen tvivl om at hun selv var genkendelig, nok for hver og en af dem der var ved bordet. Hygiea havde nemlig fået at vide af sin butler at hun var blevet fulgt hjem af byvagter, men hun vidste ikke selv hvilke. Ja, og så havde hun sikkert i en brandert snakket med de to andre… Eller fulgtes med dem hjem… Eller nok ikke ham den gustne, det ville hun ikke tro om sig selv… Men så igen, så huskede hun jo ikke så meget fra de fulde aftner.

Det var bestemt ikke gået efter planen, da blot flere og flere nysgerrige øjne, syntes at blive trukket til deres lille 'hemmlige' bord. Men! Værende en der havde set sin plan blive skyllet ud i havets havstrømme op til flere gange, jah så greb Vektor det hele med et påklistret smil, der af det pæne selskab syntes at udstråle en nydende letsindighed, omkring hvorledes deres lille, interne udveksling var blevet afbrudt - og deres gruppe kun fik lov til at stige i antal. "Jah det tør siges..." tilføjede han dog en anelse mere lavmælt, i kontrast til smilet. 
Det solbrune ansigt nikkede kort  - de skulle da helt bestemt tage et spil - og trænede fingre greb de kort og terninger der var blevet sendt imod deres bord. Halvelveren blandede dem med en klaprende bevægelser, grove fingre der snildt flyttede omkring på kortene i hans hånd - foldede dem ud i en vifte, smækkede dem sammen og blandede så videre. Modsat sit nuværende selskab, havde han trods alt erfaring der lænede sig op af årtier når det gjaldt den elegante håndtering af kortenes glatte flader. Og smuthuller. 

Imens, jah så tog drømmesælgeren sig lige ordenligt tid til at betragte den elviske byvagt - nok mest af alt for at kunne huske ham til en anden god dag. Himmelblå øjne, der i sit studie af hans kønne træk, glimtede en anelse over selvsikkerheden der lurede omkring ham, som en fantastisk tiltrækkende aura. Havde situationen været en anden, kunne han sagtens have mødt ham over et mere interessant krus øl.
Efter godt 5 sekunders bramfri studering, gled hans blik videre til kvinderne ved disken, og han gav et enkelt kast med hovedet i tilfælde af at de ville med - nu havde de alligevel åbnet op for selskabet.

Og det var så her at selskabets sociale niveau blot syntes at blive hævet en tand; en komtesse af Pompadour slægten havde fulgt sin nysgerrighed. 
Så for Zalan. En genkendelig skikkelse for drømmesælgeren, hvis tunge slog et klik af genkendelse - "Ah, Hyg... Hygiea!" grinte han, og lod med et blink blikket forlade byvagten til fordel for den skønne kvinde - en kvinde efter hans smag. Så fin, lille og petit... og så bestemt ikke så kedelig som hendes tand ville have hende til at være, kunne han af erfaring, grine indvendigt over.
Komtessens opdukken fik dog kun den gustne ven af Vektor til at svede endnu mere, og man kunne næsten se hvordan hans øjne flakkede imod en udgang. Noget han med et spark over skinnebenet - en lille jamren slap hans slatne tunge - ikke fik lov til længe, og Vektor's blik på ham fik en advarende kant, var man opmærksom i sin betragtning. Ikke tale om at han stak af nu.

Saga havde aldrig været den store tilhænger af det der med pli og manere. Så som hun stod og gloede ned mod bordet hvor vagten nu havde sluttet sig til elveren med sølvhåret var det totalt uhæmmet og uden noget forsøg på at skjule det.
Der var tider hvor hun forbandede sin gode hørelse – midt i en menneskemængde kunne det sommetider blive for meget – men det her var ikke en af dem, for det gav hende et indblik ind i det spil der foregik mellem elveren og byvagten. Et spil som var underholdende nok i sig selv, men kun lovede at blive endnu mere underholdende, som Saga blev inviteret ned til bordet.
Det var ikke en invitation hun skulle have to gange, så hun bundede hurtigt sin mjød for at få den fyldt op på ny inden hun satte kursen mod bordet.


"Hvad spiller vi?" Spurgte hun da hun nåede hen til bordet, hvor hun satte mjøden fra sig. Hun kastede et blik rundt efter en stol og fandt en der var tom ved et andet bord, som hun netop nåede at tage og hive til sig øjeblikket inden en meget fuld mand ville have sat sig på den. Resultatet var at han faldt på gulvet med et brag, som Saga fuldstændig bevidst ignorerede idet hun satte sig på stolen ved bordet. Et fortørnet "hey, hvor blev stolen af?!" blev ligeledes ignoreret mens hun lod blikket glide hen over sine modspillere. De brune øjne var granskende, som tog hun alle indtryk af dem ind mens hun studerede dem. Den gustne mand der havde tiltrukket byvagtens opmærksomhed lignede en der ønskede at være alle andre steder end her. Elveren derimod så ganske komfortable ud i selskabet. Det samme gjorde en kvinde der i det samme sluttede sig til dem, som elveren tilsyneladende kendte. "Det var sgu sødt af jer at inviterer mig," sagde hun på samme bramfri måde, som hun sagde alt andet. "Jeg hedder Saga og det skal være mig en fornøjelse at rippe jer for samtlige genstande." Det sidste blev fulgt af en hæs latter der understregede, at hun ikke helt mente det. Eller også gjorde hun, det var aldrig til at vide med hende. 

Endnu en kvinde sluttede sig til bordet og Alister nikkede med et bredt smil. Det var lidt af en forsamling allerede, men hvad bedre end mange øjne på den formodede skurk? Ham selv kunne de ikke distrahere! Han var frisk som en havørn og årvågen som en høg .. især hvis han holdt sig fra de våde varer. Han skævede kort til det fyldte ølkrus foran sig .. nuvel en enkelt skadede ikke nogen.

Alisters blik var da også fæstnet på kortblandingsprocessen, mens han løftede kruset til læberne. Det så ud til at den anden halvelver var på hjemmebane, så fingerfærdig han var med kortene..
Det intense blik han fik tilbage var næsten lige ved at hylle ham ud af den, så han skævede i stedet for til det nyankomne selvskab og smilede bredt:

"I kender hinanden?"

Lød det spørgende, eftersom halvelveren tiltalte kvinden ved fornavn, falkeblikket dog øjeblikkeligt vendt mod den skurkagtige type, der kom med .. var det en let .. jamren? Alisters smil blev endnu tydeligere.

Den mørkhårede ved baren sluttede sig også til dem ved bordet, og Alister slog en latter op. "Det håber jeg ikke, at De har, frøken, for så får de med mig at bestille." Selv om det var fyraften var der ingen tvivl om, hvor Alister arbejdede til daglig. "Alister Ponticus er navnet." Præsenterede han sig. 

Hendes fornavn blev kaldt fra halvelveren med sølvhår. Med det samme blinkede hendes store blå øjne uskyldigt til ham med et lille smil. Hvem var han? Havde hun snakket med ham en aften, var hun blevet fulgt hjem af ham, havde hun købt noget af ham eller havde hun gået så langt og ligget i seng med ham? Der var i hvert fald ingen tvivl om at hun havde været utrolig fuld og høj på sin medicin den dag hun havde mødt ham, for hun havde åbenbart syntes det havde været en fantastisk ide at give sit fornavn til ham. Hvad zalan havde hun tænkt på??
Byvagtens ord stjal Hygieas opmærksomhed et øjeblik, for at forstå spørgsmålet. Hun hørte ham klart og tydeligt, men eftersom hun på ingen måde vidste hvem den sølvhåret elver var, havde hun lidt svært ved at svare. ”Ja da!” prøvede hun at forsikre byvagten, men måske en anelse forsinket end hvad ville have været normalt. Med et blidt smil begav hun sig om bag byvagtens stol, så hun kunne sende den luskede halvelver et sigende blik. Hvem er du?
Da en kvinde slog sig ned ved bordet, rettede Hygiea med det samme sit blik mod hende. Så selvsikker i sit spil, at det næsten var kvalmende. Det var dog ikke noget Hygiea lod sige vise, nu hvor hun nærmest sad overfor byvagten og Hygiea.

Eftersom det virkede til at der blev introduceret navne, slog Hygiea til, så snart byvagten havde sagt sit. ”Hygiea de Pompadour,” introducerede hun sig, selvom det måske allerede var vist blandt dem alle. Hun lænede sig ned ved siden af byvagtens hoved og ganske forsigtigt placerede hun sine hænder mellem hans hals og skuldre. ”Tillader De?” spurgte hun lavt og gav ham et lille klem på hver side, som en hentydning til at han skulle slappe af, og lade hende massere ham lidt mens hans spillede. Det var måske ikke lige hvad adelsfolk var kendt for at tilbyde, men Hygiea var jo også noget særligt og gjorde som det passede hende. Hygiea skævede over mod den sølvhårede elver, for at se hvordan han reagerede, for hun havde jo ingen anelse om hvad hun havde gjort eller sagt, eftersom de åbenbart kendte hinanden.

Med en sidste fin lille manøvre af kort og fingerfærdighed, begyndte Vektor at dele kortene ud imellem dem, 3 til hver, og han kiggede op med et mageligt smil. "Ingen årsag" en munter stemme, henvendt til den mørkhårede kvinde der havde sluttet sig til dem, Saga præsenterede hun sig som, og Vektor fulgte bordet rundt imens yderligere præsentationer faldt. Alister, Hygiea og så ham selv. Det var aldrig en decideret hemmelighed hvad hans navn var, men tanken om at byvagtens folk skulle kende det, jah den tanke var ikke videre tillokkende. Derfor var der kun en kortvarig tøven inden at hans eget blev præsenteret, og kortene dermed var delt ud. "Lyrette, og vi spiller 31, hmm?"

Et fantastisk feminint navn, men mellemnavnet var bedre end hans rigtige, og lige i det her tilfælde, ville det nok også være nemmere at reagere på, fremfor et helt nyt. Det undrende blik fra hans sleske makker kunne dog ikke skjules - nok fremprovokeret af navnet, og drømmesælgeren mindede sig selv om blidt at få Romulus til at anskaffe sig nogle mere kompetente folk, herinde i byens travle stræder. Selv hans oprindelige plan med at spille pengene væk virkede nu... usikker, mildest talt - især med selvsikkerheden fra Saga-kvinden. Vektor samlede sine egne kort op, og greb med sin frie hånd kruset med øl, til en munter skål, let vippende øjenbryn imod komtessen (hvilket også var rettet imod byvagten som sad foran hende) som en indeklemt bemærkning sammen med smil. "For Chance's held - damerne først!" og blikket faldt således tilbage på den deltagende kvinde Saga. 

På bordet lå en konge vendt opad imod dem, fri for hende at tage, og ligeså fri for hende at skifte ud. 

Som byvagten besvarede Sagas tydelig udfordring, og dertilhørende selvtillid om evner indenfor spil, kunne Saga ikke lade være med at le. "Åh mon dog? Det ville jo være en ærlig sejr." Ville hun snyde denne gang som hun havde tidligere på aftenen? Måske, det ville i hvert fald være ganske fristende. Men det ville være dumt. Et var at snyde tilfældige fulderikker i løbet af en aften, noget andet var at snyde en byvagt. Og så var der elveren med sølvhåret, der havde blandet kort, som havde de været en forlægnelse af hans hånd: nej han ville nok ikke være sådan at snyde.

"En dame, ligefrem? Det tror jeg sgu aldrig jeg er blevet kaldt før." Kommenterede hun med et skævt smil inden hendes blik faldt på kongen på bordet. Så rakte hun endelig ud, men i stedet for at tage kongen rakte hun ud for at tage et kort fra den anden bunke inden hun lagde et af sine egne kort ned øjeblikket efter.

//Jeg kender slet ikke 31, men har læst mig frem til, at det er sådan spillet spilles? Ellers beklager jeg sgu, det var lidt gætværk herfra, men lad og sige Saga gør det rigtige - for hun ved hvordan man gør.

De Pompadour. Man skulle være både blind og døv, hvis man befandt sig i Dianthos uden at kende til de forskellige adelsfamilier - Ganske vidst havde Alister ikke den store kontakt til dem i sit daglige arbejde som byvagt, men han vidste så sandelig hvem de var.
De betød også, at han straks så det som sit ansvar, at passe lidt ekstra på frøkenen der .. var i gang med at tilbyde ham en massage? Han hævede øjenbrynet lidt og kastede et skævt blik op imod hende, men nikkede så og sendte derefter et kækt smil til resten af bordet som for at sige:
"Jeg kan ikke gøre for, at jeg har dametække."
Man kunne ikke bebrejde kvindfolk, at de gerne ville have et stykke med sergenten.

Alister tog imod kortene og betragtede dem kort, overvejende om halvelveren allerede på nuværende tidspunkt havde snydt med dem, men vendte derefter opmærksomheden mod bordet og spillet, der skulle til at begynde.

"Hov hov .. inden vi kommer for godt i gang .. hvad spiller vi om?" Lo han og nikkede mod Saga. Han havde ikke tænkt sig at blive plyndret, men det var så frygteligt kedeligt ikke at sætte noget som helst på spil.

Hygiea smilede blidt og charmerende til byvagten, som han skævede op mod hende. Da det så blev bekræftet, at det var i orden at hun masserede ham, lod hun forsigtigt sine blide hænder kærtegne lidt hans skuldre. Ja, det var bestemt ikke nogen behandling. Til gengæld kunne hun give hints til byvagten, hvis hun skimtede noget interessant hos de andre spillere – om det var til gavn for byvagten eller ej, måtte tiden jo vise.

Da den sølvhårede elver præsenterede sig, kunne Hygiea ikke lade være med at undre sig. Lyrette, ja… Nej… Det navn ringende ingen klokke. Hvem var han? Hun var sikker på at hvis de havde mødtes, som de tydeligvis havde, så havde han ikke præsenteret sig med det navn. Det navn var for specielt til en elver som ham. Der var helt klar ugler i mosen.

Hygiea trak på et smil som Saga nævnte hun aldrig var blevet kaldt en dame før. Noget i Hygiea kunne godt forstå hvorfor. Der var ikke meget feminint eller tiltrækkende med den måde som hun fremtrådte selvsikker på spil og snakkede på. Hygiea selv var da i tide og utide blevet kaldt dame, på samme måde som hun lige var blevet kaldt det. Dét var blot taget imod med et smil, men måske var det også bare en del af at være i adlen?

Spillet blev sat i gang, men det varede også kun et par sekunder før byvagten allerede begyndte at stille spørgsmål. Hun gav ham et lille klem, i håb om at han ville slappe lidt mere af. Hun var der jo – eller noget… Dog havde hun det samme spørgsmål, hvad ville de spille om?