Amit blev selvfølgelig hurtigere færdig med den første flaske og det kom overhovedet ikke bag på meget fulde Charlie. Da han stillede den tomme flaske fra sig, var der stadig en fjerdedel rom tilbage i hendes. Fast besluttet på at hun skulle igennem den første, hældte hun langsomt det sidste væske ned i halsen. Da hun stillede flasken fra sig på bordet, var det med et lidt underligt udtryk i ansigtet. Som om hun skulle brække sig. Men endnu en bøvs, dog langt fra så imponerende som sidst, klarede det vist meget godt og da hun endelig lagde mærke til Amits kamp mod proppen, kunne hun ikke lade være med at grine.
Charlie begyndte at vippe lidt på stolen, fra side til side og så lidt frem og tilbage. Den ene vej fordi hun var lidt mere stiv end hun ville indrømme, den anden vej fordi hun virkelig skulle tisse.
"Ikke mig!" Svarede Charlie muntert, mest af alt fordi hun var lidt glad for, at hun ikke var den eneste, der havde problemer med propperne. Hun rejste sig fra stolen og måtte straks lægge en hånd på bordet for ikke at vælte. Hun havde godt nok følt, at alkoholen havde sat sine spor, det var vel ikke unormalt efter en hel flaske, men det tog da godt nok lidt mere til, lige så snart hun rejste sig.
"Men så kan vi lige holde en hurtig pause, for jeg skal virkelig pis'!" Endnu engang var Charlie nok ikke den mest charmerende pige, men når man skulle, så skulle man. Hun rettede sig op og måtte lige blive stående i nogle sekunder for at være sikker på ikke at falde, før hun smilede stort til Amit og derefter gik mod døren til baglokalerne. På vejen støttede hun sig til bar, stolerygge, vægge og et par enkelte personer.
Uden nogen form for stedsans i sin fulde tilstand, var dørene slet ikke til at finde ud af og i stedet for at finde døren til toilettet, fandt hun døren der ledte udenfor, bag kroen. Hun så sig lidt forvirret omkring, som hun lagde hovedet let på skrå. Nå. Charlie trak let på skuldrene. Her kunne man vel også ordne den slags.
Hun flyttede sig væk fra døren bag sig, men at stille sig bag noget tænkte hun ikke lige over. Lige da hun tog fat i bæltet og skulle til at åbne op, hørte hun bagdøren gå op. Da hun vendte sig om, kom en bredskuldret, skægget mand mod hende. Det var en af dem hun lige havde fået støttet sig op af derinde og han havde åbenbart taget det som en opfordring. Han tøvede ikke det mindste, da han gik direkte hen til Charlie og tog fat om hendes arm.
"Aav!" Klynkede hun, ikke fordi det gjorde ondt, for alkoholen hjalp virkelig godt på ikke at kunne mærke ret meget lige nu, men det lod til at være det rigtige at sige.
"Gider du lige!? Jeg kan ikke pisse når du har fat i mig!" Brokkede hun sig, som hun forsøgte at holde sig lidt mere, ved at krydse benene. Den lidt for friske mand var vist ret ligeglad, for han tog endnu hårdere fat og trak Charlie med sig over til muren, hvor hun blev skubbet op ad. På vejen derover forsøgte Charlie at gribe efter den lille kniv i bæltet, men koordinationen mellem øjne og hænder fungerede ikke fantastisk, så det lykkedes ikke.
"Slip mig, din stinkende sok!" Ikke den mest effektive fornærmelse, men man kunne ikke forvente bedre af hende lige nu, som hun desperat gjorde alt hun kunne, for at slippe fri fra hans greb.
"AMIT!" Råbte hun, uden nogen anelse om han overhovedet kunne høre hende. Men hun havde godt nok været lidt længe om bare at tisse, så hvis hun var heldig, var Amit blevet utålmodig og var på vej til at hente hende. Hvis hun var uheldig, gav han hende en del ekstra tid, fordi hun trods alt ikke kunne finde ud af at hikke uden at falde bagover, med så meget alkohol i blodet.