Den blå dæmon sad allerede på hestens ryg og Theo havde møvet sig ind foran og taget tøjlerne. Først da de var nået et godt stykke væk fra bymuren, hev han tøjlerne lidt til sig og hesten stoppede ved siden af en å. Man kunne høre det rindende vand, som det skyllede hen over de mange sten i kanten.
Uden at skulle skubbe alt for meget til dæmonen bag sig, svang han benet hen over hestens manke og hoppede af. Efter at have set hvordan dæmonen kom op på hesten i byen, regnede Theo ikke med at en hjælpende hånd var nødvendig, når han skulle ned igen.
"Jeg hedder forresten Theo," præsenterede han sig endelig, da han endnu ikke havde haft tid til det. Han gik om mod hestens bagdel og gav sig til at binde alle de tunge tasker af dyret. De blev alle sammen smidt på jorden, inden han fik løsnet både hovedtøj og saddel og taget det af dyret også, selvfølgelig først når dæmonen havde fundet ned på jorden igen. Han klappede hesten mod halsen og lod den derefter bare slentre rundt for sig selv. Det var aldrig nødvendigt for Theo at binde sin hest fast. Den skulle nok komme tilbage, når han havde brug for det, men det kunne da godt se lidt underligt ud, at han slap sin hest fri på den måde.
"Så lad mig høre; Hvad er det helt præcis jeg har været med til at stjæle?" Spurgte han. Ikke fordi det kom ham ved, men nu havde han hjulpet en del, og han var nysgerrig efter at vide hvad dæmonen var så ivrig efter at beholde.

All is good ~ In a famine
Krystallandet
