Rasmus III af Arys

Rasmus III af Arys

Lysets Kriger

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 177 cm

Sunny 19.02.2019 21:25
Kiles Orden begyndte virkelig at gå ham på nerverne. Siden Midtvinterballet har der været utrolig mange spændinger, og selv inden for Lysets rækker begyndte der at være mange utilfredse stemmer. At gå i krig med flere tidligere allierede virkede irrationelt og som en taktisk fejltagelse. Det virkede næste for åbenlyst dumt. Han havde dog ingen beviser for sine mistanker, men det virkede til at nogen bevidst prøvede at splitte hele landet fra hinanden og gøre Lyset svagt. En krig med Azurien og Elverly ville virkelig skade Lysets Krigere. Deres rygte ville være ødelagt, samtidig med at de ville miste mange dygtige folk. Der måtte stikke noget bag det hele. Han kunne ikke se nogen anden logisk forklaring, og han havde heller ikke set General Baldwin i lang tid.

Biblioteket var en stor skat af historie. Myter og legender om tidligere slag virkede ikke nødvendigvis som de mest åbenlyse kilder, da de ofte var overdrevet, men han var sikker på at der var en gran af sandhed i de gamle myter. I alle tilfælde skulle han passe på hvad han begyndte at undersøge for ikke at vække opsigt. Hvis der var noget råddent i rækkerne, så var det ikke sikkert at lave alt for åbenlyse undersøgelser, hvis han opdagede noget magtgriske folk helst holdt skjult. Han tvivlede at hans familienavn ville kunne redde ham ud af sådan en knibe. Hvis de havde fordrejet dronningen, så ville hans familie ikke være svær at fordærve.

De sidste par uger har han besøgt biblioteket jævnligt og søgt i forskellige emner, så det virkede som sporadiske efterforskninger, som han alligevel var lidt berygtet for. Militærhistorie var heller ikke et ukendt emne for ham, og som en af Lysets brillante taktikere, så var det også forventet at han havde styr på sin militærhistorie. I dag var en af de dage hvor han var lidt mere vovet og gravede dybt i militærhistorien for at se om han kunne finde noget om lignende tilfælde i fortiden. Han sad med en bog om Topalis-krigene. Han var meget fascineret over hvor meget Reier-slægten var indblandet allerede den gang. "Det er næsten ligesom den gamle Reier. Gad vide om de alle var lige så bitre som hende, når de havde trukket sig tilbage," tænkte han mens han afsluttede et afsnit om blokaden af Ametystbugten.

Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 25.02.2019 11:18
Spændingerne i byen var ikke gået Hecate Reiers skarpe blik forbi. At drage i åben krig kunne nærmest umuligt være Isari eller Azurs vilje. Dødsgudinden var blevet grådig og krævede flere til sit rige - ellers også var mennesker blevet grådige på hendes vegne. I det mindste havde Ordenen gjort noget ved mange af de skrækkelige uanstændigheder, der ellers fandt sted i byen: beværtninger og bordeller havde efter udgangsforbuddet været tvunget til at dreje nøglen om. Desværre løb bordelhuset tilhørende den gamle harpe, Vigdis, stadig rundt.. 

Så Hecate gjorde, som altid: søgte tilflugt på biblioteket, undersøgende Krystallandets gamle historie, som ofte interessede hende en del mere end nutiden. Jovist, der var også sket skrækkelige ting i fortiden, men det var noget andet, når man så på det med analytiske øjne.
For nylig havde hun fået sine klo-agtige gammelkonefingre i nogle gamle artefakter fra Topalis. Ikke noget udsøgt eller magisk, men nok til, at hun kunne bruge sin magi og lære lidt mere om øens historie. Det var et fascinerende sted, og hun havde besluttet sig for at finde et par bøger, der kunne uddybe de gamle tider på øen. Efter hendes slægtshistorie at dømme, skulle flere fra hendes familie have besøgt stedet.

"AHEM." 

Hun havde netop spottet den bog, hun søgte, i hænderne på en yngre mand, og hun rømmede sig for at få hans opmærksomhed. Ved et nærmere øjekast viste sig at være den unge Prins Rasmus af Arys, og et mildere udtryk end sædvanlig, blev synligt i den ældre kvindes ellers stramme ansigtstræk.
Det var godt at se, at der i det mindste var noget af ungdommen, der brugte deres tid fornuftigt. Hun ventede tålmodigt, til han havde afsluttet sit afsnit, før hun spurgte: "Beklager at trænge mig på, Deres Højhed, men vil De tillade mig at låne bogen, når De er færdig med at læse?"
Rasmus III af Arys

Rasmus III af Arys

Lysets Kriger

Forvirret Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 177 cm

Sunny 01.03.2019 00:10
Han faldt over en interessant passage, omkring nogle af de interne stridigheder der blev beskrevet på den ene side af konflikten. Åbenbart var krigene ifølge bogen startet af Topalis-folket, som hævder at der havde været en der krævede at de gik i krig. Denne person var dog aldrig blevet fundet. Han havde nærmest bukket sig tættere på bogen, som om flere hemmeligheder sprang frem fra siderne når hans næse nærmest rørte pergamentet.

Han satte sig op med et sæt og smækkede bogen i, som der var nogen i nærheden der rømmede sig. "Nådigfrøken Reier?!", sagde han med en lettet og lettere overrasket tone i stemmen. "Hvad skylder æren?", spurgte han venligt og rejste sig op. Som hun forklarede hvad hendes ønsker var kiggede han mod bogen. Hvad var hun ude på? Var hun på færden af ham? Arbejdede hun for Kiles Orden? Tankerne for gennem hovedet på ham, men som han tænkte sig om tvivlede han på tankerne, men hun ville være en stærk allieret for Ordenen. Hun havde en kommanderende tilstedeværelse. "Topalis krigende? Naturligvis må De det. De efterforsker måske Deres slægtshistorie? Ganske spændende periode i Krystallandets historie. Blodig, men ikke desto mindre spændende," sagde han med et stort smil, som han placerede sine hænder bag ryggen. 
Hecate Reier

Hecate Reier

Adelig, tidligere Lysets Kriger.

Retmæssig Dum

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 171 cm

Krystal 06.04.2019 10:20
Det glædede Hecate at se, at den unge prins var så fordybet i bøgerne. Det var alt for få blandt de unge adelige, der af egen fri vilje kastede sig over den slags - alt for ofte var de ude for at hore og drikke i stedet. Noget der bestemt ikke befandt sig for folk af stand. 
Og han tiltalte hende med respekt! Prins Rasmus var stadig ganske ung, og Hecate havde ikke haft mange lejligheder til at tale med ham før. Det var godt at se, at han var vokset til en respektfuld herre. Et nærmest venligt udtryk gled over den ældre kvindes ansigt. Hun vidste intet om tankerne, der myldrede bag hans tiltalende ansigt - hun så blot en ung mand, der for en gangs skyld behandlede hende med den respekt, hun fortjente.

"Åh, læs De bare færdig, hvis De skal bruge bogen." Svarede hun med en afværgende håndbevægelse. "De er alt for sjældent, at jeg finder mænd på deres alder her på biblioteket, så det glæder mig at se." 
Da han begyndte at indlede en samtale, tillod hun sig dog at tage plads ved bordet, han havde siddet ved. Hendes ben foretræk en hvilende stilling, og hun forsøgte ikke at belaste det for meget, selv om skaden var mange år gammel.

"Jeg er bange for, at de flertallet af landets historiebøger beskæftiger sig med blodsudgydelser." Sagde hun og lød ikke som om, det gjorde hende det store at læse om. Tværtimod var der en vis interesse i den ældre kvindes stemme. "Og ja.. Jeg har været så heldig at få hænderne på nogle gamle Topalisartefakter. Der er ikke mange af dem, for folket derfra er jo ganske primitivt, men forhåbentlig kan de fortælle mig noget mere om perioden.."
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lorgath , Krystal , Mee
Lige nu: 3 | I dag: 13