Kiles Orden begyndte virkelig at gå ham på nerverne. Siden Midtvinterballet har der været utrolig mange spændinger, og selv inden for Lysets rækker begyndte der at være mange utilfredse stemmer. At gå i krig med flere tidligere allierede virkede irrationelt og som en taktisk fejltagelse. Det virkede næste for åbenlyst dumt. Han havde dog ingen beviser for sine mistanker, men det virkede til at nogen bevidst prøvede at splitte hele landet fra hinanden og gøre Lyset svagt. En krig med Azurien og Elverly ville virkelig skade Lysets Krigere. Deres rygte ville være ødelagt, samtidig med at de ville miste mange dygtige folk. Der måtte stikke noget bag det hele. Han kunne ikke se nogen anden logisk forklaring, og han havde heller ikke set General Baldwin i lang tid.

Biblioteket var en stor skat af historie. Myter og legender om tidligere slag virkede ikke nødvendigvis som de mest åbenlyse kilder, da de ofte var overdrevet, men han var sikker på at der var en gran af sandhed i de gamle myter. I alle tilfælde skulle han passe på hvad han begyndte at undersøge for ikke at vække opsigt. Hvis der var noget råddent i rækkerne, så var det ikke sikkert at lave alt for åbenlyse undersøgelser, hvis han opdagede noget magtgriske folk helst holdt skjult. Han tvivlede at hans familienavn ville kunne redde ham ud af sådan en knibe. Hvis de havde fordrejet dronningen, så ville hans familie ikke være svær at fordærve.

De sidste par uger har han besøgt biblioteket jævnligt og søgt i forskellige emner, så det virkede som sporadiske efterforskninger, som han alligevel var lidt berygtet for. Militærhistorie var heller ikke et ukendt emne for ham, og som en af Lysets brillante taktikere, så var det også forventet at han havde styr på sin militærhistorie. I dag var en af de dage hvor han var lidt mere vovet og gravede dybt i militærhistorien for at se om han kunne finde noget om lignende tilfælde i fortiden. Han sad med en bog om Topalis-krigene. Han var meget fascineret over hvor meget Reier-slægten var indblandet allerede den gang. "Det er næsten ligesom den gamle Reier. Gad vide om de alle var lige så bitre som hende, når de havde trukket sig tilbage," tænkte han mens han afsluttede et afsnit om blokaden af Ametystbugten.