Cole var praktisk talt ved at løbe tør for penge. Fuldstændig. Der var et par ravstykker, og måske en jade tilbage i hans lille pung, men det var alt. Længere mod syd havde der ikke været noget han kunne arbejde med, så nu ville han op og gøre forsøget i Dianthos. Forhåbentlig var det så stor en by at de havde et eller andet slags arbejde til ham, men måske var der bare flere der sloges om det der, og ingen kendte ham, så der var ingen der kunne sige god til ham. Ikke at der var mange der ville gøre det.
Cole havde stadig visse problemer med hans temperament, og de gik stadig ikke over, og han var endnu ikke stødt på nogen der kunne lære ham bare noget om den magi der var i ham. Dæmonbibliotekaren havde været behjælpelig, men hun havde ikke nok på ham, men hun ville kontakte ham hvis der kom noget. Det var noget i det mindste. Selvom han pt. stod i gæld til hende.

Han gik sådan set lidt i sine egne tanker, da han pludselig snublede over noget og en kæmpe smerte spredte sig omkring hans ankel og op af siden af hans læg. Et hav af bandeord kom ud af ham, og da han så endelig fik set ned på sit ben, og det meget åbne sår han havde fået ned af sit ben, hvor blodet allerede stod ud, gjorde det ikke meget bedre.
"Det er kraftedeme løgn," blev der sagt i en umådelig irriteret og frustreret stemme, og ilden var allerede begyndt at komme frem ved hans hænder, hvilket ikke gjorde situationen bedre, som han nu begyndte at få den til at gå ud i jorden der lå under ham. Noget af en langvarig process, og tøjet var allerede blevet svedent i kanterne.

Sent... sent igen... sådan noget forbandet lort. Ayna løb igennem skoven og kom hurtigt til stien mod byen. hun løb alt hun kunne. hun hørte dog pludselig nogle bande og svovle. hvad var der mon sket. hendes hår og øjne forandrede hun hurtigt til sort hår og grønne øjne. hun hadede at blive genkendt. hun så rundt og lyttede efter bandeorderne. Ayna skyndte sig hen og så pludselig en mand med åbent benbryd. hun bed sig lidt i læben og studerede ham hurtigt. svedtes tøj kanter og ild rundt om jorden.

Ayna så rundt. der var ikke andre. hun skyndte sig hen til ham og stod lidt på afstand. "kan De få ilden til at gå ud?" spurgte hun og ventede på hans svar før hun ville foretage sig noget ydeligere. hun kunne nemt komme til skade og det gad hun ikke. hun tog en vand lærke op fra sin lomme og gjorde klar til at hjælpe. men hun var lidt bange. hvad vis hans varme fordampede hendes vand før hun nåede at hjælpe ham.
Ayna kunen heale ham med lidt besvær men hun skulle bruge vand. for at det ville virke skulle vandet være der hele tiden.

Cole kiggede overrasket op, som han hørte en rar stemme, en overraskende rar stemme faktisk, og et kort øjeblik, kiggede han bare chokerede op på den faktisk noget så nydelige kvinde der stod ved ham. Det var egentlig også dette chok der fik ilden omkring til bare at gå ud, fordi han ikke var helt sikker på hvordan han skulle håndtere det. Først og fremmest var han ikke vant til at blive hjulpet, derudover så hun også bare ud til at være fra et helt andet samfundslag end han selv var kommet fra.

"Jeg øøhmm..." sagde han og måtte rømme sig lidt, hvilket også var der det gik op for ham at ilden faktisk var forsuvndet,  hvilket han næppe kunne brokke sig over, men det var nu lidt mærekligt, selvom han godt var klar over at hans magi reagerede meget på hans følelser.
"Kan du da hjælpe?" spurgte Cole så endelig og kiggede mellem kvinden og sit ben, hvor blodet i den grad stadig fossede ud af. Det var egentlig en underlig ting, at der var blod, når han ikke ligefrem var et menneske, men det havde nok ligemeget at gøre med at han ikke havde kunne være et med sit elemental hele sit liv. 

Ayna stod roligt og så på ilden til den gik ud. hun gik tættere på ham og da han spurgte om hun kunne hjælpe smilte hun venligt. hun satte sig ned på hug og lagde vand i sin ene hånd. "ja men det kræver at jeg bruger vand... vis det er iorden med Dem" sagde hun og så intenst på vandet der lå i hendes hånd flade. hun kunne rede ham fra at bløde ihjel og fra at ha et brækket ben. men hun skulle koncentrere sig meget for at det ville lykkes for hun havde ikke helt styr på den evne men hun øvede sig altid. 

Ayna så på ham og sendte ham et smil med øjnene. "jeg er Arlayna forresten" sagde hun, og lagde roligt hånden ned mod hans sår, for at distrehere ham lidt med snak.  Ayna koncentrerede sig meget om at få knoglen healet igen. hun vidste hun kunne og derfor gjorde hun det. men det krævede meget af hende. hendes pande begyndte at glimte af svedperler. "men hvad laver De her ude?" hun kunne mærke hvor mange krafter hun brugte på at holde begge sine krafter i spænd lige nu. hun skulle ikke vise sit hvide hår ihvertfald ikke endnu. og hun skulle ihvertfald ha healet knoglen og lukke såret så han ikke forblødte.

Cole havde aldrig været eden store fan af vand, han vidste godt efterhånden hvorfor, men noget over det var bare ikke i hans smag. Alligevel havde han ikke planer om faktisk at benægte at få hjælp, fordi han havde behov for det. Så han nikkede blot af det og så hvordan hun koncentrerede sig om vandet omkring hans ben og det så da også ud til at virke, som smerten lindrede lidt efter lidt.

"Cole... mit navn er Cole... jeg var på vej til Dianthos," svarede han og kiggede op på denne Arlayna. Selv hendes navn var pænt. Der var vidst nogen lidt andre slags personer i disse områder, hvis hun var noget at gå ud fra.
"Hvad laver du herude?" han var lige ved at tilføje 'alene', men gjorde det heldigvis ikke. Det var jo ikke fordi at piger ikke også kunne forsvare sig, men hun virkede næsten for uskyldig i sit udtryk.

Ayna smilte venligt imens hun koncentrerede sig. Cole. det var da et rigtig flot navn. det lød lidt som cool. Ayna vidste at det kunen være en smertefuld oplevelse at få healet knogler men hun gjorde det ekstra forsigtigt. "det er jeg faktisk også... jeg er faktisk forsent på den, men de må vente. lige nu.... er De vigtigst" sagde hun og vidste at vis han ikke fik hjælp kunne han gå hen og dø og det ville hun ikke ha på samvitigheden. ja hun virkede uskyldig men hun gjorde bare hvad hun i hjertet følte var det rigtige. Ayna kunne forsvare sig når det endeligt gjalt. og så turde ikke mange at følge efter hende til hvor hun boede. 
hun så vordan vandet holdte på blodet så det ikke flød ud. hun lavede en rynke på panden da hun skulle til at lukke knoglen sammen. det var svært. hun fik dog gjort det så smertefrit som muligt. nu galt det om selve såret. men det var det nemme. 
uden hun opdagede det, da hun lavede rynken i koncentration blev hendes hår lidt hvidt i spidserne.
"når Deres ben er healet kan det godt summe lidt. det er meget normalt. men det skal gås væk." sagde hun forsigtigt og vidste at mange troede at de ville miste benet fordi det summede så meget. men hun havde lært at når det healede med magi kunne det nemt gås væk igen.

Cole nikkede bekræftende. De fleste var nok på vej til eller fra Dianthos når de var på denne her vej, men hun så virkelig sød og uskyldig ud, så det var svært at bedømme hvor godt folk egentlig kunne forsvare sig. Selv var han ikke ligefrem den bedste til at forsvare sig, selvom han havde sin ildmagi. Det var dog sjældent nok til at forsvare sig selv, og nærmere en destruktiv kraft…

Heldigvis var Cole vant til lidt smerte, så han rykkede ikke meget på sig når det endelig gjorde ondt, men lod Ayna gøre sit arbejde.
”Så det er så godt som nyt?” spurgte han forundret. Han havde aldrig rent faktisk prøvet at blive healet med magi og slet ikke vand. Noget han i princippet ikke var alt for glad for. Men hans ben summede da lidt men ellers gjorde det ikke ondt.

Ayna virkede uskyldig. men med hendes udseende der ikke kunne gættes var hun altid klar med en forklædning. Ayna så på ham da han spurgte om det var okey. hun nikkede. "bare husk at starte forsigtigt med at gå. ikke noget med at starte i løb. så kan De være så uheldig at gøre mere skade end gavn" sagde hun og håbede på han ikke ville angribe hende. han var trodsalt en ild besætter og hun var vand healer. det var ikke den bedste kombi sammen. men  Ayna kunne ikke se til mens nogle led. 

hun rejste sig op og rakte ham en hånd for at hjælpe ham op. hun havde intet vand på hænderne. hvilket var utroligt men det var jo også brugt til healing. hun havde dolke med til at forsvare sig og hun kunne godt bruge dem. de var ikke til pynt.

Cole blinkede lidt… og blinkede så lidt mere, før at han nikkede, og forsigtigt fik rejst sig på sine ben med hjælp fra Ayna. Det gjorde ikke ondt mere, men hans krop gjorde ham stadig opmærksom på, at der havde altså været en skade på hans ben.
Hun ville dog nok lægge mærke til som hun mærkede Coles hånd at han var usædvanlig varm, næsten så varm, at han næsten burde have feber, men udover brenbruddet, så virkede han til at være i så god stand som muligt.

”Ummhh… kan jeg.. ledsage dig tilbage til Dianthos? Eller nej.. du var forsent på den, og jeg må ikke løbe… men jeg ville ledsage dig tilbage til byen, hvis det ikke var tilfældet,” sagde han så. Det der med at takke andre var ikke noget han havde skulle gøre i lang lang tid, og det gjorde det lidt svært for ham at finde hoved og hale i det hele.

Ayna var forsent ja. men det betød ikke at hun skulle løbe. hun så på ham da han kom op på benene hun mærkede hvor varm han var og så lidt på ham. enten var han syg eller også var det en elementaler der var her. hun så lidt på hans hånd og så hvor hurtigt hendes hånd havde været blevet varm pga hans varme. 
hun så op på hans øjne efter at ha set ned. "De må gerne følge med til byen. jeg behøver ikke løbe. jeg skal bare forklare min mester hvorfor jeg er forsent på den" hun smilte venligt og vidste at hun ville blive rost for at ha hjulpet et menneske (eller hvad man nu kaldte ham) da han havde haft brug for det.
Ayna så mod byen og så på ham med lidt bekymrede øjne. "Er De en Elementaler? ellers tror jeg De bliver nød til at blive undersøgt på healerhuset. for deres krops varme er højere end normalen" sagde hun lettere bekymret.

Cole stirrede mistroisk på hende, som hun begynte at nævne om han var en elemental. En påstand som Cole selv mente kom ud af ingenting. Det var rigtigt, men han kunne stadig huske den frygt og det had der havde været omkring elementalerne da de først kom tilbage. Dengang havde han intet vidst om sin egen opstand.
"Det kommer ude af det blå…. Det er bare ildmagien der løber llidt tykt i mig…" svarede han og trak på skuldrene og rejste sig op. Han havde trods alt altid løbet med varmt blod, selv inden hans evner kom frem i lyset.

Endelig rejste han sig op og nikkede mod Dianthos. "Skal vi komme afsted? Du skal vel helst ikke være senere på den," sagde han, ogprøvede at virke venlig, selvom uroen hvirvlede rundt i hans mave.

//Lukket grundet inaktiv og manglende krea