Solen stod højt på himlen, og selvom det blæste koldt ind fra havet, så kunne man næsten tro at vinteren ikke var her. Det var dog stadig forholdsvist koldt, som vinden piskede ned af gaderne, og de færreste i disse områder havde nok tøj til at de med sikkerhed ikke ville fryse. Skøjterne fløj om ørerne på lystpigerne der kom gående ned af gaden, og man fik lov til at se mere end hvad man umiddelbart kunne tænke sig. Eller, der var en del der med glæde så på som der blev vist frem af godterne mod lystpigernes vilje. Det var jo egentlig også deres egen skyld for ikke at have klædt sig bedre på.

Val havde dog ikke travlt med at se på lystpigerne der viste lidt for mange dele af sig, end hvad der burde være lovligt. Nej,  hun havde lige fået købt et nyt sværd. Det gamle var ved at dø ligeså stille, og så ville hun altså hellere købe et nyt inden at det gamle risikere at dø under en kamp og at hun så ville få skåret en arm eller hoved af. Det var ikke ligefrem noget hun ønskede. Så nyt sværd, og heldigvis var der massere af disse sælgere her. Det var så også næsten alt sammen tyvekoster, men det havde hun ikke et problem med. 
HUn havde fundet en yderst snusket mand at købe sværdet af. Håret havde været fedtet og han var halvskallet og tyk. Det var tydeligvis ikke en af piraterne, men en hæler i stedet for. Hun havde da også betalt ham... som sådan. Hendes trofaste krystal var ganske meget værd, men det havde ikke været nok så hun var også blevet nødt til at smide et par mønter, men det betød da stadig at det ikke havde kostet specielt meget, når man tog i betragtning at krystallan fik han ikke lov til at beholde.

Hun gik ned langs gaden, og da hun følte hun var kommet langt nok væk, lod hun magien rive i krystallen, og den kom flyvende mod  hende, mens hun forsatte med at gå. At den ramte ind i nogen var ikke noget hun lagde mærke til. Nej, hun holdt bare hånden op over sin skulder, men håndfladen ind mod hende, og ind fløj den i hendes hånd, som hun så holdt om og proppede i lommen. Det var så sandelig en god dag idag, kunne hun ikke lade vær med at tænke, som hun fløjtede let.

Ysaras hverdage det sidste års tid havde været pakket med fare og hun havde lært at tilpasse sig det. Hun havde set døden i øjnene og var kommet tilbage stærkere. Og det betød også, at piraternes by ikke skræmte hende det mindste, og at hun stadig havde tænkt sig at komme her for at få en smag på den specielle øl, som krofatteren på De Salte Skumsprøjt solgte inde på sin kro. Hun havde hørt at det var den bedste i det meste af Krystallandet, og at det udelukkende var denne kro der solgte det, så turen var gået hertil, uden tøven. Det var ikke fordi hun ligefrem manglede krystaller, så en tur som denne var teknisk set bare en midlertidig ændring af udsigt og sceneri.

Hun gik for sig selv, optagede af sine egne tanker, da en hård genstand kolliderede med hendes baghoved og fik hende til at stoppe brat op, kiggende bagud, alarmeret. Først så hun intet, så fløj en krystal forbi hende, forvirrende nok. Hun kiggede efter den, overrasket, til den fløj ind i hånden på en kvinde der lignede en pirat ret meget. Det skulle ikke stoppe Ysara fra at finde ud hvad i alverden det lige handlede om. Hun gik lidt hurtigere, til hun var oppe ved siden af kvinden, der fløjtede let og virkede til at have en virkelig god dag. "Er det en hverdagsting her? At slå folk i hovederne med krystaller?" der var noget mere nysgerrigt over hendes tone nu hun så at kvinden faktisk ikke helt var så grim alligevel. Hun havde næsten forventet noget på niveau med en sæk rådne kartofler efter at have set en del af de andre pirater med deres fedtede skæg og gule - næsten brune - tænder. Hun var positivt overrasket over at have taget fejl.

Val lagde ikke mærke til at en person kom op til hende før at nogen sagde noget lige ved siden af hende, og med hvilke ord der kom ud fra den kvindelig stemme, kunne det godt tyde på at det var til hende. Hun haltede da også lidt op, som hun kiggede på kvinden. Det var ikke ligefrem fordi det var en person der skreg af at være pirat, men ikke alle var lige glade for at udstråle det. Val vidste godt at hun selv i den grad lignede en pirat, og det havde hun intet imod.

”Jeg ved ikke hvad du snakker om,” kom den næsten lidt ru stemme fra Val. Alligevel var der en hvis interesse i hendes øjne, som hun studerede kvinden.
Krystallen der havde fløjet efter hende, var allerede blevet lagt væk, og hun bar ikke præg af at have noget af den værdi. Det var selvfølgelig svært at benægte, når nogen havde set hende gøre det, men hun ville gøre sit bedste. Ingen i deres rette sind var en pirat og sandfærdig. I hvert fald ikke hvad Val havde oplevet.

Med det samme kom udtrykket ”jeg ved ikke hvad du snakker om” fra den fremmede kvinde. Det var ikke noget nyt for Ysara, der selv havde anvendt den sætning op til flere gange. Hun rystede bare på hovedet, mens et skævt smil formede sig på hendes læber. Selvom kvinden lige havde løjet hende direkte i ansigtet, havde hun ingen problemer med at tale videre.

”Ingen ved det, alle taler om det. I det mindste kender jeg til de slags ord,” konstaterede hun livligt mens hun gav kvinden et blik. Det var ret tydeligt at hun havde med en pirattype at gøre. Men det skræmte hende ikke som sådan. ”Men det var nu alligevel en ret pæn krystal må jeg sige,” hun ville ikke bare give op så let.

// Jeg lukker den, da jeg ikke har inspiration, fordi det hele tiden tager os så lang tid at svare i den XD (Vi er travle folk D: )