Efter at have brugt det meste tid på bare at vandre lidt rundt besluttede hun sig for at stoppe op,  kiggede rundt på de forskellige folk der bare gik rundt og sludrede med hinanden. Nogle kiggede på hende med et næsten undrende blik, måske havde de bare ikke set en pirat før, eller også var de bare mærkelige, der var nok et eller andet over hende der gjorde de fik lyst til at nærmest stirre på hende. Men det havde hun intet imod, hvis de ville stirre måtte de gøre det, og hun kiggede rundt en smule, stedet her var hvor hun boede, vejret var ikke så slemt, det regnede godt nok en smule men ellers var  der ingen vind hvilket var rart. Kayla var iklædt nogle stramme bukser med hul i siderne, en stram top, og nogle høje støvler med hæl på som enlig bare gik til under knæene. Hun stoppede så et kort øjeblik med at kigge på omgivelserne, og valgte at gå hen mod en bod hvor det så ud til der blev solgt frugt, der stod hun så og kiggede lidt.


De folk der var rundt omkring, og dem hun kunne se var slet ikke nogen hun kendte, hun havde ikke set dem før, men de så allesammen venlige ud, men hun gad ikke rigtigt tage hen og snakke med dem. Måske hvis de ikke havde stiret på hende som var hun et underligt væsen, eller en eller anden ondskab, eller ja måske bare en alien. Kayla forstod slet ikke hvorfor, hun syntes mest af alt hun lignede en ganske normal person, ja nærmere sagt et normalt menneske, men så igen folk eller nogle folk var bare mærkelige. Kayla s blå øjne var rettet på boden, og manden der stod bagved boden, og hendes røde hår hang bare ned over både ryggen og skulderen, og i hendes bælte sad hendes sværd, som hun altid havde med sig hvis der nu skulle ske et eller andet.



Et smil bredte sig så over hendes læber, og hun nød faktisk regnen der bare skyllede ned over hende og resten af folkene der var her, hun kunne godt lide beboelseskvarteret, det var jo her hun boede, og her var altid så hyggeligt, og smukt.  Hun håbede dog at der snart ville komme nogen forbi, måske en eller anden der kunne holde hende med selskab. Kayla kunne høre noget bagved hende, og skulle til at trække hendes sværd, blot for at sikre sig det ikke var noget der ville skade hende. 

Adryan var mere vildfaren end sædvantligt. Det var nok ikke så smart af ham aldrig at lære at finde rundt, hans erhverv som budbringer taget i betragtning, men folk kunne heller ikke helt bebrejde ham. Det var ikke hans skyld at hans skulle aflevere budskaber ude hvor kragerne vender. Han havde snøret sin hests tøjler om sit håndled og gik med den i fred og ro, lettere muggen. Hvorfor var det altid ham? Hvis han ikke kom hjem til tvillingerne så ville smeden der lavede mad til dem på aftner som denne bliver godt gal på ham. Adryan sukkede for sig selv. Det var hårdt at være ene… Ikke engang far, han var deres storebror… Ene-bror?
Han rystede hovedet for at gøre det klart. Forsørge, det var hårdt at forsørge to mindre piger.
Byen virkede meget hyggelig, trods det ringe vejr. Hans pjuskede manke klistrede allerede lidt til hans nakke og hals og hesten ved hans side prustede irriteret.
”Ja tak, Akius, tror du ikke også jeg er syg af det her?” svarede Adryan, til hvilket hesten bare vrinskede.
 
Adryan stoppede så op og overvejede hvad han skulle gøre… At spørge om hjælp var nok det bedste, bare det kun var én person. Han ville helst ikke udstilles overfor en større gruppe.
Lidt længere fremme så han en formidabel manke af rødt hår og Adryan overvejede det kort. Det var en kvinde, sååååå der var rigeligt plads til at han kunne ydmyge sig selv overfor hende, meeeen risikoen for at han aldrig ville se hende igen var også ret stor.
Adryan besluttede sig for det og gik fremad. Han prikkede kvinden på skulderen og spurgte høfligt: ”Undskyld mig, men jeg er lidt vildfaren. Kan du hjælpe mig?”

Følelsen af at blive prikket på skulderne fik hende automatisk til at kigge sig over skulderen, men hun vendte sig også for at se hvem det kunne være. En yderst køn mand stod der, han var ikke grim, men gad vide hvad han mon ville siden han havde prikket hende på skulderen, det var lidt interessant, og hun var blevet nysgerrig efter at vide det. Dog ville det sikkert komme, hun smilte blot til ham og lyttede efter hvad han spurgte hende om"Det vil jeg meget gerne, er der et bestemt sted du skal hen"spurgte hun venligt, hvorefter hun blot lod hendes blå øjne betragte ham, ham havde hun aldrig set før, og gad vide hvem han var. Efter det han havde spurgt hende om kunne det godt lyde som om han ikke kendte stedet her, men så var det altid godt han havde spurgt. Kayla holdte blikket på ham, og kiggede på hesten ved ham, så han havde hest, det var yderst interessant.



Den så virkelig sød ud, og Kayla mente ikke helt at hun faktisk havde mødt en hest før, eller bare generelt havde set en før, så hun stod og kiggede lidt på den - nærmere kiggede skiftevis mellem ham og hesten.  Det var ikke så tit det skete at hun faktisk mødte en der havde en hest, eller ja stødte på en der havde en hest, men en gang skulle være den første jo som man sagde. "Jeg hedder Kayla hvem er du"spurgte hun så nysgerrigt, med hovedet en lille smule på skrå. At denne mand havde spurgt høfligt, fik hende til at tro at han måske var en elegant type, ikke sådan en skidt fyr, hvilket kun var godt, der fandtes så mange dumme mænd, nogle mere end andre. Kayla ventede blot på at høre hvad han ville svare, og hun kiggede nu ikke væk fra ham, holdte blot blikket på ham. Hendes opmærksomhed og fokus var også rettet på ham, og hun var glad for at der var nogen der ville snakke med hende, eller ja at der skete noget.