Nearyn begynder at tilte lidt (xD)

Gabriella så lidt på ham og kiggede lidt undrende rundt. "Hr. Darkstar?" Spurgte hun og prikkede lidt til ham. "Ehm.. Jeg ved ikke om det er upassende at sige men.. Jeg tror at du skal i seng nu?" Sagde hun og prikkede igen lidt til ham.

Nearyn rystede søvnen af sig. Han tager fat i armlænet for at stabilisere sig. han gaber "ja, det har du jo nok ret i" siger han med et træt smil "du godeste hvor var det rart." han kæmper sig op og stå. "tak for det gabriella." han sætter en hånd under hendes hage og kysser hende godnat. et af de længere kys. Han byder hende sin arm indtil de er kommet op på 3. sal (?) hvor hendes værelse er. han selv skal videre ovenpå og ligger sig til at sove i sin magelige, magelige seng.

Gabriella smilte til ham. "Godnat, Hr. Darkstar!" Sagde hun og gik ind på sit værelse. Der klædte hun sig af og lagde sig under dynen. Hun lå og tænkte lidt og efterhånden sov hun.

//Out

Nearyn rejser sig op og ryster søvnen af sig. han soignere sig og iføre sig sit tøj. Han vandre lidt tænksomt frem og tilbage inden han trækker på skuldrene. tjaaah...jeg skal ikke nå noget, så det kan lige så godt være nu som alle andre tidspunkter.

Nearyn spadsere ned i kælderen, ned i rummet hvor koto blev hjernevasket. han lader lyset fra glødestenene flamme op og dække rummet i et lys der gør det overskueligt. Bordet med de forskellige flasker og væsker står der stadigvæk. Nearyn rykker lidt rundt på nogen af dem indtil han finder den han leder efter. En vandklar væske i en karaffel med et rødt bånd omkring. han lugter til den yderst forsigtigt. Jo, det er den. han sætter karaflens indhold på kog og sætter sig ned. stenene i gulvet rykker sig på organisk udseende vis op og danner ham en stol han kan sidde i.

og nu... Kyo...

*aktivere divination og dominans*

nearyn gør igen ikke noget forsøg på at skjule hvem han er og siver igen af følelseskoldhed, idet han siger.

"tag plads".

En stol af samme slags som nearyns skabes lige bag ham.

Nearyn holder blot sit blik rettet imod ham uden at gøre mine til at flytte det med det samme. Han sidder et lille stykke tid hvor han bare kigger på kyo indtil han siger

"Jeg har kaldt dig hertilbage for at du kan få din straf". hans tonefald er konstaterende.

Stenstolens armlæn skyder op og griber fat i Kyos håndled og trækker dem ned. det samme med anklerne.(?) (du ved. den elektriske stol-agtigt)

Nearyn rejser sig op og går hen til Kyo. Knapper hans jakke op og fatter en lille kniv som han skærer hans trøje op med. han går hen til stenbordet hvor der står en flaske og koger over en lille ild. han trommer lidt på bordet og siger så uden at vende sig om imens han kigger på den kogende glasklare væske.

"I dæmoner glemmer hurtigt lader det til. Du er ikke den første af din art til at stille mig det spørgsmål. Jeg på den anden side glemmer ikke nær så let. Og jeg glemmer aldrig hvad jeg ikke kan tilgive." Stolen strækker sig og tvinger Kyos ben ud og strækker hans ryg somom han lå fastspændt på en bårde. (you get the picture). Nearyn vender sig om hans ene hånd er holdt blidt ud med fingrene bredt ud og ud for hånden svæver en glaskaraffel med en stadig kogende glasklar væske i. dampen der siver op af flasken er begrænset men nearyn lader til at ville undgå den, dog uden egentlig at vise det på hans kropsprog.

"Din straf min lille slave... for at have truet mig på livet, for første, sidste og eneste gang" Han kommer nærmere og kigger fortsat med isansigt og idet han med en vriden af håndledet tipper flasken forsigtigt, (som om han kun vil have væsken skal dryppe ned i få dråber af gangen.) over kyos blottede mave. hans ansigt forbliver uændret men han er indvendig intresseret i den reaktion kyo vil komme med. han opservere grundigt imens den første dråbe af kogende syre drypper ud over karaflens kant og imod kyos mave.

nearyn lader dråberne falde ganske lidt af gangen. forskellige udvalgte steder. først blot, maveskindet, men så navlen og så brystvorterne. ganske få dråber hvert sted og til sidst også lidt i armhulerne. ganske få dråber og med et halvt minuts tid imellem hver. Syre var jo et lille stykke tid om at nå ned hvor det for alvor gjorde ondt. Igennem hele forløbet gør nearyn sig blot umage for ikke at vise noget tegn på nogetsomhelst. Lyden er ubehagelig, men når det kom til ubehagelighed var han den heldigst stillede i dette rum.

Nearyn holder masken men invendigt smiler han over kyos anmodning om at stoppe. Han bliver ved i 3 stive timer indtil karaflen er tom. Da stopper han. han stiller karaflen tilbage på bordet. og går tilbage til kyo.

Han lader sin pegefingers halvlange negl løbe hen over det afbrændte hud, glidende, ikke pressende, men med neglen vinklet for maximum smerte, dog bevæger han hånden somom det var kærtegn. Fra maveskind, til navle til brystvorter til armhuler og tilbage igen. stille og roligt og ubehageligt imens han siger

"Din straf, for at komme med trusler imod mig. Din straf vil være langt værre hvis du skuffer mig." Han stopper og begynder at gå imod udgangen . stenbordet synker ned under gulvet med flaskerne og den stol nearyn sad i forsvinder. Stolen kaster (af mangel på bedre ord) kyo af sig og bliver igen en del af gulvet.

Nearyn begynder at gå op af kældertrappen.

Nearyn vender sig da han hører hans stemme. "Hvis du er heldig finder du aldrig ud af det" han kigger sig over skuldren og ser på Kyo "flot pokerfjæs. Vil du teste det?" stemmen er spørgende men truslen snor sig om den så tydeligt at man næsten kan se den.

"teste dit pokerfjæs somend" Nearyn går hen til Kyo med lange skridt og stopper kort foran ham. "Vi kan jo se om du kan holde i 3 timer ekstra uden at bede mig stoppe. Og vi kan gøre det mere spændende. vi kan slukke for dine healing powers så du kan få lov til at gå rundt sådan indtil det er healet naturligt. Og imens alt dette sker kan vi se om du kan holde masken" Igen spørger nearyn bare, men truslen kunne ikke være mere åbenlys. det var ikke bare ordene han sagde. Man fik en fornemmelse fra ham der ikke lovede godt. "Mit navn for dig er Herre. Det er hvad du vil kalde mig fra nu af og for evigt. Dét er en ordre". Nearyn ser på kyo med den samme et blik somom han var et insekt der var ved at drukne i honning. Et syn hvor selve fascinationen bare var at se insektet drukne i den søde klistrede masse.

Nearyns blik forbliver det samme. "Din flabetheder er svære for mig at godtage. Jeg syntes meget bestemt jeg bad dig opføre dig med respekt overfor mig, selv når jeg ikke var til stede. Forstå det her Kyoshiro. Du kan aldrig mere undslippe mig. Du er min tjener og slave for evigt og afhængelig af hvordan du forholder dig til det vil din fremtid ændres. Hvis du behager mig ved at vise dig underdanig og respektere mig så vil det bringe frynsegoder med sig. men hvis du fortsætter i dit nuværende spor, så lad mig forsikre dig for at hvad du oplevede i dag ikke engang er toppen af isbjerget".

*aktivere dominans*

I kyos hoved "for jeg kan knække dig. Få dig til at kravle på knæ og trygle og bede om udfrielse."
"få din hud til at visne og dine kræfter til at forsvinde. lade dig ydmyge og misbruge"
"Knuse dig, ødelægge dig, Destruere dig, tilintetgøre dig"
"Få dig til lige hvad jeg vil uden at skulle bede om det to gange"
"Skære i dig, brænde dig, drukne dig, flå dig, tortere dig, knække dig"
"knække dig"
"Du vil bøje dig for mig af egen fri vilje"
"Du vil slikke mine støvler for i håb om tilgivelse for dine fejl"
"Du er min, og der er ingen mulighed for flugt"

Alt dette kommer i form af en masse hvisken og ondskabfuldt grinende stemmer fra alle sider og de gentager sig og finder på andre ting i samme boldgade osm jeg ikke gider skrive her. stemmerne invadere dit hoved. og larmer løs derinde i 1 meget langt minut inden de stopper og bliver erstattet af Nearyns stemme, klar og fuld af samme følelseskoldhed og autoritet den altid er." Du ville aldrig have været mig en udfordring. Du var altid small fry. Uværdig til så meget som at se på mig. Letheden med hvilken jeg slavebandt dig viser det tydeligere end noget andet. Du har mødt din overmand. Og du er min for evigt".

Nearyns stemme forsvinder i et ekko og stemmerne ophøre.

Nearyn står som han hele tiden har stået og ser på Kyo sit faste borende blik.

Nearyn prøvede virkelig. Han prøvede desperat men alligevel kom han til at smile og slå op i en kort kluklatter inden han igen øjnende Kyo. "Brug for dig... DIG... tro ikke for meget om dig selv. Du er min nu fordi jeg valgte det." Nearyn ryster kort på hoved og trækker luft ind i to rolige pust. hans ansigt falder tilbage i sine normale træk. "Og med hensyn til mine kræfter har jeg ikke bruf for andet. og du har ikke set halvdelen af deres potentiale endnu. Og frynsegoder tror jeg nu nok du vil komme til mig og bede om." Han smiler og kigger bedrevidende på Kyo "at rode med folks hoveder er mere end rigeligt. Det vil overraske dig hvor nemt det er for en tankelæser at finde ud af ting såsom hvad folk frygter. Frygt er noget af det værste. den er der altid et sted i dit hovd. latent, slumrende, hvor den bare venter på at blive vækket." En ubehagelig følelse af at der skal te at ske noget øv, står ud fra nearyn i tykke fede bølger idet gulvet imellem Nearyn og Kyo åbner sig i cylinder med en diameter på 3 m og en dybde på 20 m. "lad mig starte med at sige at en af de frynsegoder man kan få er et værelse..." siger nearyn med et smil. Han lader de magiabsorberende sten i fundamentet suge al magien ud af Kyo. Han kigger på ham "Og nu Kyo. ned i hullet. du må hellere kravle, du vil nemlig ikke kunne heale eventuelt brækkede ben"

"Jeg er somend ganske seriøs" forsikre nearyn ham med konkluderende stemme.

Nearyn begyndte langsomt men sikkert at koge indvendig. Jeg må gøre det klart for ham hvad der er ordre og når jeg bare smaltalker. "Ned i hullet" siger han i en kommanderende tone.

"Vær klar over det her. Når jeg giver dig ordre forlanger jeg at du udføre dem omgående." Nearyn smiler et ulvesmil. "Men siden du så gerne vil vide det, så vil jeg fortælle dig det denne ene gang". Nearyns øjne spiller ondskabsfuldt "Jeg vil lade hullet fylde, næsten til toppen med vand og lukke toppen, og fange dig i mørket og vandet." svarer han ærligt. Hans smil bliver mere smøret. "og nu. Ned i hullet. dét er en ordre".

Nearyn vender sig om og koncentrere sig. han lader stenene forme en ... jeg ville kalde det et vandrør, men det er teknisk set bare en gang, ud til en af søerne i haven. Vandet begynder at stå ud af væggen i hullet halvvejs oppe. Han holder hullet smalt nok til at kyo ikke vil kunne slippe ud. Han smiler for sig selv og lader stenene lukke over hullet. han holder øje med hullet for sit indre øje, for at kunne lukke røret inden vandet når toppen og drukner Kyo. Det ville fjerne formålet med at blødgøre ham.

Nearyn kigger imod døren. Han lader en stol af sten forme sig der hvor hullet blev lukket. Han sætter sig. "kom ind" siger han med sin venlige rolige stemme.

Nearyn smiler til hende. Han rækker hånden bydende frem for at indikere at hun kan komme nærmere. "Ja, Chiaki? hvad ligger dig på sinde?"

Nearyn kigger venligt på hende. "Ikke umidbart" siger han. "Hvorfor så nervøs?" spørger han så.